|
Post by ayla on Apr 12, 2009 10:24:22 GMT -5
ayla så på Nazil og fulgte hende gøre måde hun stod bare med lukket øjne og nød solen, den var dejlig varm, " til at starte med blev jeg det for at få husly, men jeg kan godt lide det nu " sagde hun og smilett kort, hun viste godt Nazil ikke kigget men hun ville bare vise hun var glad, hun åbnet øjne og kig lidt længer uden for
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 10:30:56 GMT -5
"Hvad så med før det? Du måtte vel have nogle ideer om hvad du ville med livet?" Hun åbnede det ene øje på klem og så på Ayla, der så ud til at kigge længere fremme for sig, en grund til at hun smilende lukkede øjet igen. Selv havde hun da haft andre planer, ikke nogle faste, bare at hun skulle have et job og et sted at bo i landsbyen. Til at starte med blev jobbet køkkenpige på slottet, et godt arbejde hvor man er væk fra de kongelige så man kan ikke rigtig komme virkelig i problemer, men så havde en dum lille køkkendreng talt over sig og hun var blevet forfremmet til danserinde. Hun havde det bedre end som køkkenpige og var nu glad for at hun var danserinde. Hun kunne ikke forestille sig et andet arbejde end det, men det havde da ikke været det hun havde gået efter den gang i tidernes morgen. Før hun fandt ud af at hun ikke var hendes mors biologiske datter havde hun drømt om at blive kriger eller soldat eller sådan noget. Men det var nok på grund af hendes brødre at hun gerne ville være det den gang.
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 10:39:39 GMT -5
ayla stod lidt og tænket om hun havde haft nogen planer inden, men det havde hun ikke hun havde aldrig troede at hun skulle slippe ud af sig fange skab, hun fik alt taget fra sig den gang, hun miste kontakte med om verden, ayla rystede igen på hovedt og så på Nazil, " nej jeg kan ikke huske om jeg ville være noget, jeg miste alt, troede aldrig jeg ville se daglys igen " sagde hun og sukket let. Ayla havde nu været fri i næsten 200år men af lige vel var hun bange og husket meget tydlig at alt hvad der sket med hende, selv om to år ikke var meget for vampyr.
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 10:46:19 GMT -5
Nazil rettede sig op og så ud i luften, inden hun så satte hånden for øjnene for at skygge for solen og så op på den skindende Ayla. "Jeg ville være soldat." Hun så lige ud igen og fjernede hånden. "Men så forlod jeg mine brødre, og så betød det ikek så meget at blive soldat alligevel." Dette sagde hun grinene mens hun gentog synet på Ayla. Hun rejste sig op og stod med fronten mod Ayla på et af de lavere trin så der var en betydelig højdeforskel på dem. "Så skete der en masse og jeg blev køkkenpige her på slottet og resten er jo som man siger.. Historie." Lige pt kunne hun egentlig ikke husek om Ayla havde været der da hun blev danserinde, eller om hun avr kommet kort tid efter ta hunselv var blevet det, men efter så mange år kunne man vel heller ikke forvente andet, kunne man?
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 10:55:36 GMT -5
ayla nikket og små grinet lidt " jeg husket tydlig da du skulle danse første gang " sagde hun med et sammen bidt grin, ayla så på Nazil, og begyndt at se det for sig da hun så Nazil sådan rigtig første gang, hun linget en der ville løbe skrigene væk da hun blev skubbet ind i salen til os andre, ayla smilet og begyndt at danse lidt mens hun hører vinde synge stille og fuglene pippe i der fjerne, det gav næsten en rytmisk melodi.
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 11:14:54 GMT -5
Nazil begyndte nu også selv at grine. Og sagde så smådrømmende: "Jaa.. Hvor var jeg glad for at de kiggede mest på jer da jeg begyndte at danse. Jeg havde jo danet før, men hvor var jeg nervøs over at de ikke ville kunne lide mig." Hun så det for sig mens hun halvt så Aylas rytmiske bevægelser der næsten gik ind i en symbiose med de naturlige lyden af vinden og fulge. Den dag havde hun godt nok været nevøs, hun kunne tydeligt huske alle de tanker der gik gennem hendes hoved i gangene på vej hen til trosalen. Alle de skrækistorier hun havde hørt, frygten for at gøre noget galt. Men det var gået godt og anden gang hun dansede for dem havde det været præcis som den gang hun var med hos sigøjnerne. Det vagte minder. Med ét blev hendes ansigtsudtryk mere tænksomt og hun så spørgende på Ayla. "Hvordan blev du egentlig danser?"
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 11:22:15 GMT -5
ayla smilet kort og så mod hilmen jo jeg kom op på slottet og vagterne mente jeg kunne være smuk nok til at være danser, det var Haru enig med dem i så det blev jeg sagde hun smilet lidt stolt over at haru den gang havde været enig med vagterne om det. hun så på blå hilmen og smilet over der var nogen meget små skyer på
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 11:28:25 GMT -5
Nazil så drillende på Ayla ved den sætning. "Jamen hvad er du så nervøs over? Allerede den gang var han lun på dig." Hun blinkede en enkelt gang med det ene øje inden hun smilende vente sig halv om og så op od himlen, hvor nogle fugle fløj ind og ud mellem hinanden i en form for dans. Ja Ayla havde da i hvert større chancer nu da Haru allerede den gang fandt hende smuk nok, end alle andre ellers ville have, hun havde jo allerede gjort ndtryk på ham, så hvad var hun bange ofr? At Rhea havde haft samme oplevelse? Tja, det kunne vel godt ske, men hun mente nu alligevel at Ayla havde større chancer end Rhea, selv om Rhea virkede mere onder og derfor ville passe meget godt til Haru, men en ond man skal jo ikke have en ond hustru, så kan de bare konkurrere om hvem der er ondest, hvis Haru fik en sød, smuk og lkog kone som Ayla, så ville han komme til at se nendu ondere ud, fordi folk ville se ham i forhold til hende.
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 16:29:45 GMT -5
ayla smilet og trak på skulderne, hun viste ikke hvorfor hun enlig var narvøs, mener nok, fordi haru var ond og at han nok ville kunne smide en på port hvis han hvis man var for kedeligt at se på, hun så på Nazil, hun ville gerne vide hvad hun tænket og lavet et ansigt udtryk som fik hende til at linget et stor spørgsmål tegn, hun viste enlig ikke hvor dum hun enlig så ud, hun smilet lidt til nazil og kigget på nys.... på hende og nød en lille vind som lige så stille.
|
|
|
Post by purple on Apr 13, 2009 5:15:10 GMT -5
Nazil så på Ayla, der for hende lignede et stort spørgsmål. Spørgende så hun tilbage, inden hendes smil så voksde og en klukkende grinen voksede inde i hende. "Hvor ser du dum ud, Ayla." Hun rystede grinene på hovedet, mens hun kastede et blik ind i køkkenet bag Ayla, der lå hen i stilhed. Så så hun på Ayla inden hun stilte sig op i dørkarmen ved siden af Ayla, med siden ind mod køkkenet og den anden side ud mod naturen. "Jeg tænkte på.." Startede hun filosoferende ud, men stoppede så som overvejede hun nøje sine ord for at det ikke skulle komme forkert ud. "Jeg tænkte på at Haru fik Rhea som kone. Og så så jeg for mig hvordan de to ville side, side om side, på hver deres trone og konkurrere om hvem der kunne se ondest ud. Så vil det da være bedre for Haru hvis han fik en der så mindre ond ud, så hans ondskabsfuldhed blev fremhævet, i stedet for at hans kone kom til at se ondere ud end ham. Det er ikke lige frem godt for en konge vist det ser du som om dronningen styre ham." Det sidste blev sagt med et stort smil, som hun så afventende på Ayla for at få af vid om Ayla var enig i hendes overvejelser, eller om hun var dybt uenig.
|
|
|
Post by ayla on Apr 13, 2009 5:41:30 GMT -5
ayla grinet over at hun fik af vide hun så dum ud, hun lyttedet til Nazil fortælling og med en ond kone og bare en mere normal kone, hun kunne godt se hvad Nazil mente og nikket med mens Nazil snakket til hende jeg kan godt se hvad du mener sagde hun rolige og smilet stort til hende, ayla kigget ind i køkket og kunne se kokken var kommet tilbage og begyndt at lave mere mad, han så træt og ud kørt ud. hun så ud igen på det dejlig smukke vejr, og smilet lidt for sig selv
|
|
|
Post by purple on Apr 13, 2009 12:23:22 GMT -5
Nazil smilte glad, glad over at Ayla delte hendes mening, det var rart at vide at man ikke var den eneste der kunne se det for sig, selv om Ayla sikkert ikke var en person der med jævne mellemrum gik og overvejede den slags ting. Personligt syntes hun ofte at tænke på mærkelige ting, som egentlig ikke havde et svar eller et formål, men at tænke på det var vel også en tidsbeskæftigelse. Hun kiggede overvejene ned på sine fødder mens hun overvejede hvor meget hun egentlig gik og tænkte over i sin fritid, og hvor lidt hun faktisk foretog sig. I hvert fald sådan konstruktivt set. Så så hun endnu en gang op på Ayla, denne gang med spørgende smil og en fattet mine. "Skal vi ikke se at komme væk her fra før hele køkkenet bliver fyldt med travle folk?" Hun vente sig en lille smugle mod køkkenet som for at understrege at hun mente de skulle gå inden for. Med hendes bare fødder gad hun ikke gå rundt i mudder, det var bare ikke til at få af, og følelsen af det mellem sine tæer var ikke lige frem en hun savnede. Men så igen, Ayla lignede heller ikke en der elskede den slags ting.
|
|
|
Post by ayla on Apr 13, 2009 12:47:03 GMT -5
ayla smilet og nikket til NAzil det vist på tide de kom tilbage ende, køkket blev fyldt og alle ville løbe rundt små gale myrer, kom til at grine af sig selv og sagde det højt gale myrer smilet hun og grinet lidt vider, hun sys at der var mange tjenste flok på slottet men men så aldrig dem alle sammen på samme tide, det sys hun var lidt mærkelig men hun tænket ikke så meget over det.
|
|
|
Post by purple on Apr 13, 2009 12:54:34 GMT -5
Da Ayla bevægede sig ind i køkkenet fulgte hun efter, og ved Aylas kommentar om at tjenestefolkende var gale myrer, kunne hun ikke lade hver med grine af det. Det var jo rigtig nok, på de travle tidspunkter var de virkelige gale myrer, hvor var hun glad for at hun ikke var en af dem. Som De paserede kokken kastede hun et blik på de ting han var gået i gang med at gøre klar til at skulle ordnes, lige nu var han vist igang med at gøre en dej klar til brød. Hun så nysgerrigt efter ham som hun gik videre efter Ayla ud i den smalle gang, men først da de var kommet op bag døren og lidt ned af gangen. Hun stak hovedet frem over hendes skulder og sagde med en forsigtig stemme: "Hvad tror du vi skal have at spise?" Mens hun sagde dette kastede hun et blik ned af gangen som for at se efter om kokken skulle stikke hovedet ud og give hende et svar. Det var vist ikke tilfældet, så hurtigt efter vente hun igen fokus mod Ayla, der førte vejen ned gennem den smalle gang, hvor forskellige køkkenfolk så småt var begyndt at gå mod det store køkken.
|
|
|
Post by ayla on Apr 13, 2009 14:46:08 GMT -5
ayla tænke, og begyndt at lugte, hun trak på skulderne, hun var rimlig ligeglad hvad de royal skulle havde, da det jo smaget af jord for hende, hun så på Nazil jeg ved det desværre ikke sagde hun rolig med et smil, alle tjenste folken begyndt at søge tilbage mod køkkenet og ayla så dem komme snusen forbi hende, hun smilet og små fniset de løb som små stimer fisk, hun rystede let på hovede og så på Nazil, hun havde lidt ondt af hende, hun havde jo været en af dem.
|
|