|
Post by purple on Apr 11, 2009 6:03:29 GMT -5
"Nej egentlig ikke rigtig.." Hun lagde hovedet ganske svagt på skrå og betragtede Ayla der virkede som om hun gerne ville snakke om noget andet end Rhea og Haru.. Så tiltede hun hovedet tilbage på plads, stadig kiggende på Ayla. "Altså ikke andet end at jeg havde en meget interessant dansekonkurrence med Shayn i parken.." Hun sprang ned fra bordet og gjorde nogle nogle stive vuk med hoften, som for at demonstrere hvordan det gik for Shayn i den dyst. Så stoppede hun grinene op. "Den snorsnuede rådgiver troede at han kunne skabe en mere interessant danserinde ud af tåge.." Hun snoede langsomt rundt om sig selv en enkelt gang med armende over sit hovede, inden hun så langsomt holdt op og lod sine arme falde ud til siden for hende og forme en dybt buk, inden hun så rettede sig op igen. "Men det er svært at kåre en vinder når der ikke er nogle neutral dommer i farevandet.." Hun smilte stort til Ayla, men og så den ende hånd op til hagen og fik en tænksom mine, der dog hurtigt forsvandt igen da hun ikke kunne komme i tanke om noget andet spændende der var sket for hende i den nærmeste fortid.
|
|
|
Post by ayla on Apr 11, 2009 6:15:13 GMT -5
ayla lyttede og så på hende da hun hoppet ned fra bordet, og danset lidt rundt, hun smilet og prøvet og forstille sig deres lille konkurcerne " du skulle helt klart vinde, du er den bedste " sagde hun og smilet til hende, hun havde ikke mødt hende nogen af rådgiverne endnu. jeg så rundt i køkkenet, det var meget rent næsten ikke til var ligge en finger nogen steder uden nogen ville komme og tøre efter hvor mange havde været, Ayla så på Nazil og lage hoved let på skrå og smilet
|
|
|
Post by purple on Apr 11, 2009 6:33:52 GMT -5
Nazil smilte. "Han var nu ellers også meget god, men det lignede mere en gymnastik opvisning end en dnsekonkurrence. Dans handler jo om at forførre og få folk til at blive fanget, ikke at imponere dem, det underholder ikke længe.." Mens hun talte fulgte hun Aylas blik rundt i køkkenet. Hun elskede personligt når der var gang i køkkenet, alle de mennesker der var i gang med at arbejde og tilberede lækker mad til alle de gæster der skulle komme. En tanke slog ned i hende og hun så hurtigt tilbage til Ayla, tog hendes hænder og snorede en gang rundt om hende i glæde. Så gav hun slip, men snorrede selv videre rundt i køkkenet med armene spredt ud til siden. "Hvor jeg glæder mig til balet." Hendes stemme var fylgte med glæde. Som hun havde set køkkenet for sig, fyldt med mennesker og tjenere i fint tøj, fodi de skulle ud med med maden, var hun kommet til at tænke på de fester hun havde været med til på slottet og i den forbindelse var hun så kommet i tanke om det nærliggende bal, der ville stå om ikke så forfærdeligt lang tid. Så føltes det i hvert fald for hende som hun kom til at tænke på det. Hun stoppede om sider op på den anden side af bordet i forhold til Ayla og kiggede på Ayla. Hun kunne ganske svagt mærke en svimmelhed, men den var så svag at hun kun kunne mærke den fordi hun mærkede efter. "Glæder du dig ikke også?" Hun så spørgende på Ayla, afventende på at få af vide om hun var den eneste der glædede sig til de kongeliges fester.
|
|
|
Post by ayla on Apr 11, 2009 9:48:52 GMT -5
ayla begyndt at tænke på ballet hun havde ikke rigtig tænkt over det før nu, " ja det gør jeg helt vild meget " sagde hun og smilet stor, hun begyndt og tænke at så blev danseringer nok sat til at danse for alle de mennesker der var kommet der, hun så rundt og sagde så til Nazil " tror du så ikke osse vi skal danse for alle de mennesker der er der ? " . hun smilet til Nazil og så en af køkken piger komme ind med nogen mad raset oppe fra tronsalen.
|
|
|
Post by purple on Apr 11, 2009 10:04:11 GMT -5
Nazil begyndte på en forførrende dans hen forbi køkkenpige, bukkede sig bagover idet hun gik ned under fadet, og lige som hun var ved at være kommet under det, løftede hun den ene arm og skubbede fadet med rester ud af hånden på køkkenpigen, hvor efter hun selv dansede videre med det mens køkkenpigen vente sig ireterret om med hænderne i siden. En yngre kvinde der vel havde travlt nok i forvejen, så hun havde nok ikke tid til Nazils mere drillesyge side. Som Nazil var imidlertidigt var kommet helt op igen, vente hun sig halvt om og dansede baglæns videre med vuggende hofter, mens hun drillende lod fadet komme tættere på køkkenpigen, der greb ud efter det uden at få fat i det. "Jo det tror jeg." Sagde Nazil drillende, mens hun kom tættere på Ayla. Køkkenpigen efter hende og Nazil satte derfor tempoet op. Jagten endte hurtigt ud i at de to kvinder løb rundt i køkkenet, Nazl grinene med fadet i hånden og køkkenpigen småireterret vrissende efter sig. Efter et par rundter rundt om det store køkkenbord i midten af rummet stoppede Nazil op og rakte fadet ud i luften, hvilket forårsagede at køkkenpigen næsten løb ind i det og for at undgå dette kastede sig ned på ryggen, så hun kom til at ligge under fadet foran Nazil. Nazil så smilende ned på hende og mens hun med den ene hånd satte fadet fra sig på bordet, rakte hun den anden hånd ned til køkkenpigen for at hjælpe hende op. Det var jo kun ment i sjov. Småsur tog kvinden imod hendes hånd og kom på benene, hun tog godt fat i fadet for at Nazil ikke skulle erobrer det tilbage og gik så ud af bagindgangen til køkkenet for at komme af med resterne, der skulle ud til grisende i baghaven Som hun forlod køkkenet smækkede hun døren efter sig, men inden hun gik helt kastede hun et mindre smil i retning af Nazil og et svagt hovedryst inden hun så lukkede døren efter sig og gik ud mod grisende, et godt stykke væk fra slottet.
Nu hvor køkkenpigen havde forladt køkkenet vente Nazil sig mod Ayla som hun under hele denne jagt med jævne mellemrum havde set efter, for at holde sig opdateret med hendes reaktion og for at vise hende at hun virkelig ikke mente noget ondt med det, men sådan var hun vel bare. Hun ville ikke have at Ayla skulle tro at hun pinte de ansatte, hun morrede sig allerede højst kun med at drille dem på tidspunkter hvor de ikke syntes det var oplagt at blive drillet, men det var vel ikke ondt. Var det?
|
|
|
Post by ayla on Apr 11, 2009 12:55:03 GMT -5
ayla var ved at falde om af grine, hun måtte sætte sig på en stol for ikke at enden på gulvet, ayla sys at Nazil og køkkenåigen linget katten efter musen, musen var Nazil og køkken pigen var katten, Nazil havde nok overlegent vundt det løb, hun stoppet med at grine og kigget på nazil " det så altså meget skæg ud " sagde hun med et stort smil på læberne, køkkenpigen så dog meget sur, men det tog ayla sig ikke af.
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 3:44:35 GMT -5
Nazil trak en beæret mine over sit ansigt mens hun forberedte et dybt buk. "Kun en glæde at kunne underholde frøkkenskabet.." Hendes stemme var ændret i betydelig grad, og dte dybe buk hun nu foretog sig gjorde det kun endnu mere tydeligt at hun morrede sig med det. Da hun rettede sig op igen havde hun igen sit almindelig ansigt på og også et stort smil. Hendes øjne lyste næsten op af glæde, hun elskede at drille folk, og nå hun først var kommet rigtig godt i gang havde hun også svært ved at lade hver, men Ayla havde jo været der så at blive ved med at drille køkkepigen syntes hun virkede lidt ondt i Aylas selvskab, mest fordi Ayla jo ikke var med i legen men kun så på. Hun lænte sig op af et bord med hånden mod bordkanten så hun hældte en smugle til siden. Den anden hånd havde hun gemt bag ryggen. "Ved du egentlig noget om hvad Fyrsten har tænkt sig med prinsessen og prinserne? De skal vel giftes på et tidspnkt?" Hun så spørgende på Ayla med et til stadighed stort smil på læberne. Hvis nogen vidste noget om dette emne måte det vel være Ayla, hun var jo lun på Haru, så om han skulle giftes med en eller anden måtte hun vel vide. Personligt mente Nazil ikke at det ville ske før Haru kom til kronen og købte sig en dronning lige som Fyrsten havde gjort, men det var vel ikke til at vide. Det kunne være Fyrsten havde andre planer.
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 3:58:05 GMT -5
ayla grinet og længet sig bage over, denne gang flade hun af stolen, hun lavet en grinmasse over det gjorde lidt ondt og at hun sys det var lidt sjovt. hun så på Nazil da hun nævnet det med prinserne og prinsessen skulle girftes, ayla havde ikke rigtig tænkt over det sådan rigtig, men hun ville gerne være haru hustru. " jeg ved det ikke, den tanke har jeg aldrig rigtig tænkt før " sagde hun nede fra gulvet, hun rejste sig roliget op og satte sig på stolen, hende tanker begyndt at kører rundt, hvad nu hvis kongen valgte sin elsket datter som tronarving. hun stirret ud i rummet mens hun tænket og kom så i tanke om Nazil stadig var her, hun smilet til hende
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 4:17:24 GMT -5
I den tid der gik mellem at Ayla havde glemt Nazils eksistens og til at hun smilte til hende, havde Nazil fået et nysgerrigt udtryk og et glimt i sit ene øje der fortalte at Ayla ikke fik lov til at hvile indtil hun havde fortalt sine tanker til hende. Hun havde også rettet sig op, havde bevæget sig ind foran bordet og stod nu lænet op af det med armene over kors og så afventende på Ayla. Hendes blik sagde mere end ord, og hun sagde derfor intet. Ayla måtte kunne se den nysgerighed der strålede ud af Nazil. Hun lagde bestemt helle rikke skjul på at hun var nysgerrig efter hvad Ayla tænkte på, det virkede som om hun overvejede noget, og Nazil havde bemærket det fjerne udtryk der tydede på at hun glemte hvor hun egentlig var henne i verden. Som Nazil stod der og nærstuderede Aylas øjne og ansigtstræk bed hun mærke i de smukke folder hun havde, i hvordan hendes mund formede sig og hvordan hendes næse svagt bevægede sig en gang i mellem. Hun lagde hovedet ganske svagt på skrå, så lidt at det kun kunne mærkes af hende selv. Som hun betragtede Ayla faldt hun i staver, for øjnene af hende forvandlede Ayla sig til hendes store søster og minderne om hendes fjerne fortid blev vækket til live. Fjern i blikket gled hun tilbage til sidste gang hun så sin søster og sine brødre, lige indtil en bevægelse ved Ayla vækkede hende igen. Først blikkede hun et par gange for at vække sig selv tilbage, og synet af hendes søskende forvandlede sig langsomt tilbage til Ayla. Da Ayla nu stod klart for hendes blik igen, rystede hun svagt på hovedet og genoptog det smil der i takt med at hun var faldet længere ned i sit minde, var falmet til en neutral mine, der hverken var et smil eller en sur mine. Hun så undskyldende på Ayla og rettede sig op, stadig lænet op af bordet. Men hun havde glemt hvad de havde snakket om, eller hvad der var foregået før hun var faldet i staver over Ayla.
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 4:35:11 GMT -5
ayla så på Nazil kunne godt se hun var lidt væk men begyndt stillr at sige noget " jeg tror kongen godt kunne finde på at vælge sin datter som tronaving, men jeg vil gerne være haru´s hustru " sagde hun med et lille smil, ayla hoppet ned fra bordet og gik hen til nazil, hun smilet til hend " tror der kommer lidt slagsmål hvis haru vil havde alle sine danseringer til at danse for ham på sammen tid sagde hun rolige og smilet stort hun var næsten sikker at der ville blive mellem hende og rhea da de begge ville have haru for sig selv
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 4:43:38 GMT -5
Eleanor så smilende på hende. Ja det slagsmål ville hun i hvert fald gerne se på. "Det bliver da kun sjovt for os andre.. Eller mig. Det bliver rigtig sjovt for mig, har ikke helt styr på om de andre også godt kan lide Haru, men det er vel ikke til at vide.." Hun så eftertænktsom ud i luften, men kun kort, så så hun igen på Ayla. "Du minede mig om min søster. Ikke at du lignede hende på nogen måder, for du er smukkere, sødere, en smugle højere, mindre menneske, og i det hele taget bare anderledes end hende, men alligevel mindede du mig om hende. Det er vildt ikke? At folk der slet ikke ligner, alligevel kan minde en om andre." Hun sprang ned fra bordet og bevægede sig i retning af bagdøren til køkkenet, hfordi hun gennem vinduet havde set at køkkenpigen var på vej tilbage til køkken. Ved døren åbnede hun den lige som køkkenpigen skulle til at åbne døren, stilte sig til siden så pien kunne komme igennem døren og ind gennem køkkenet, mens hun bag efter stilte sig i dør åbningen og så ud. Vejret var dejligt og hun gik derfor ud på trappen der første fra køkkenet ned til en muderpøl uden lige. Hun satte sig på det øverste trin på trappen og nød solen der skindede ned på hende gennem en næsten skyfri himmel. Der gik dog ikke længe inden hun lænte sig tilbage og kiggede ind gennem døråbningen hvor døren stod på vid gap og køkkenpigen havde forladt køkkenet for at komme videre med sine gøremål. Hun så på Ayla for at opfordre hende til at komme ud og gøre hende selvskab, inden hun så selv lænte sig tilbage forover og ventede på at Ayla skulle følge med uden for.
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 9:32:54 GMT -5
ayla smilet stort da Nazil sagde hun mindet og hende søster, hun så efter Nazil der gik hen til døren Ayla fulgte med hende uden for hun elsket når vejret var godt ikke kun fordi hende hun skindet men osse fordi hun elsket at vinden leget med hende hår. hun smilet til Nazil [ b] " du har ret i det med flok godt kan minde og søster og brøder selv om de ikke linger, men det er nok ens være mode der gør det [/b] sagde hun smilene til Nazil, og prøvet og tænke om hun kunne huske sine forældre men der var ikke rigtig noget der ringet, det var som om hun ikke havde haft nogen.
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 9:51:52 GMT -5
Nazil begyndte at grine at grine da Ayla sagde det med væremåden. "Det er der du minder mindst om hende. Jeg tror mere det har noget at gøre med bestemte ansigtstræk. Hun holder næsen på samme måde som hun plejede at gøre, jeg tror det er det der får en til at mindes." Hun vente sig mod Ayla, hendes hud skinnede så flot når solen lyste på den, som om den bestod af tusinde stjerner. "Når det er der stjernerne forsvinder hen når det bliver dag.." Hun så storsmilende på Aylas hud inden hun så hende en smugle drillende i øjnene. "Hvordan voksede du egentlig op?" Hun havde aldrig snakket med de andre om deres fortid, selv ville hun ikke mindes om sin egen så hvorfor skulle hun spørge andre om deres? Det var jo ikke logisk, men nu hvor hun så på Ayla der skinede som en lille sol i solens hvide lys, blev hun alligevel for nysgerrig til at lade hver med at spørge ind til det. Hun måtte da havde en speciel fortid, sådan en som Ayla kunne da i hvert fald ikke have en norma fortid, det var helt sikkert.
|
|
|
Post by ayla on Apr 12, 2009 10:03:51 GMT -5
ayla smilet til hende og begyndt og tænke lidt " jeg kan ikke huske men forældre, det enste jeg kan huske at de lod mig gå alene ud som 17år og så blev jeg fangte og det var jeg i to år " sagde hun let rolige, hun rystede på hovede for at glemme sin tid om sit fangeskab, det var ulidelig og noget af det værste hun havde oplevet og der var der hun blev bidt, hun smilet rolige til Nazil og nød at være uden for.
|
|
|
Post by purple on Apr 12, 2009 10:16:36 GMT -5
Nazil nikkede erkendende og lænte sig op af dørkarmen med lukkede øjne. Det skulle hun ikke borre mere i, det var helt sikkert. Så ville hun hellere nyde solens varme. "Har du egentlig nogen sinde ville være andet end danserinde?" Hun åbnede ikke øjnene, lod dem blot forblive lukkede. Hendes ansigt vente mod solen og hun slappede tydeligvis bare af. Det var så dejligt at side i solen og da vinden ikke var til at mærke gjorde det det kun bedre. Hun elskede at kunne mærke sommeren der var på vej, det mindede hende om hendes barndom sammen med sine brødre hvor de sad i træet, på hver deres gren, og bare lå og småsnakkede. Mange gange ville ikke sige noget før der kom en som gav en af dem en god ide, som regel til noget drilleri, så ville de bare ligge der og nyde sommeren og at de havde fri. Det savnede hun, men de var jo alle gamle mennesker nu, hvis altså ikke de var døde. Det var egentlig mærkeligt at tænke på. Selv kunne hun ikke mærke tidens tand men dem hun kaldte familie var mennesker og ville for længst være trætte og nedslidte.
|
|