|
Post by purple on Apr 13, 2009 15:05:19 GMT -5
Nazil nikkede roligt, og kom så i tanke om at Ayla nok slet ikke interesserede sig for den slags, hun levede jo på blod. Selv ville hun aldrig undværre mad, det smagte godt, at kunne tykke mod en bd mad når man var sulten var noget af det bedste ved mad, men det bedste var nu engang duften. Duften der spredte sig, lige gyldigt om dørende var lukkede, lige glad med meet plads, den fandt sin vej gennem små usyndlige huller og anede sig frem til ens næse hvor den fik sulten frem i ens mave og kunne få ens tænder til at løbe i vand. Midt i denne dejlige tanke kom hun til at tænke på hvor meget hun hadede at lave mad, og kunne ikke holde et udbrud tilbage. "Hvor er jeg glad for ikke at være køkkenpige." Hun sagde det storsmilende og med en lettet tone. Selv om det var længe siden kunne hun stadig høre kokkens komanderende stemme når de kedelige ting skulle ordnes. Som fx skrældning af kartofler.
|
|
|
Post by ayla on Apr 13, 2009 15:19:33 GMT -5
ayla nikket forståene det forstår jeg godt sagde hun og smilet, ayla var rimlig glad for hun aldrig havde været køkken pige, hun havde aldrig prøvet og blive hunste rundt med af prinserne og alle de andre, hun smilet til Nazil og så på hende kønne ansigt, med det flotte brune hår omkring hende ansigt.
|
|
|
Post by purple on Apr 13, 2009 15:43:47 GMT -5
Nazil grinte glad som hun kom i tanke om noget hun havde fundet morsomt, selv om det i bunden ikke var morsomt overhoved. "Jeg er bare glad for at jeg ikke var tjenerinde. Jeg mødte kun én af prinserne én gang, og der var jeg på vej ind gennem en tjeneste gang, så han nåede ikke at komandere med mig. Der var tjerinderne mere udsat, jeg var i det mindste kun i køkkenet, eller i ladsbyen for at købe ind.." Hun kom til at tænke på en af tjenerinderne der havde været helt nedbrudt af alle de komadoer hun havde fået i gennem tidenes løb. De kongelige havde virkelig ikke været sød ved hende, der var vist direkte tale om et misbrug, men hende havde hun heller ikke set længe, så hun havde nok ikke kunne holde til det i den sidste ene. Nu rystede sig fri fra tanken og så i stedet spørgende på Ayla. "Hvad skal vi egentlig finde på? Vi kan jo ikke bare hygge os sådan her, vi bliver vel nød til at foretage os noget." Hun smilte stort til hende. Hun var vandt til at side stille for sig selv, eller gå rundt i sine egne tanker, men når hun var sammen med andre havde hun altid en følelse af at der skulle ske noget. Noget ud over bare at side og nye solskinnet, men det var måske bare en arbejdsskade.
|
|
|
Post by ayla on Apr 14, 2009 2:54:45 GMT -5
ayla tænket lidt over hvad de skulle lave hun var ikke sikkert vi kan gå i slotshaven, vejret er jo dejligt sagde hun rolig, hun stod og kigget rundt og så på Nazil og smilet stor til hende. ayla kigget hurtig ud af et vindue og så solen skinne, det var nok elver i ayla som gjoder at hun elsket sol skin vejr. hun havde tit fået af vide hun var anderledes endnu de andre vampyr, men hun var osse lidt glad.
|
|
|
Post by purple on Apr 15, 2009 9:13:27 GMT -5
Nazil svarede ikke med det sammen. I stedet kastede hun selv et blik ud af vinduet da hun passerede det, inden hun tænksomt kiggede frem på Ayla igen. "Eeeller vi kunne lave noget andet?" For et øjeblik så hun håbefulgt på Ayla inden hun så flækkede over i et grin og indrømmede at hun ikke havde ment dte hun havde sagt. "Nej jeg driller bare. God ide. Så kan vi også se på alle de travle havefolk.." Hun så drillende frem for sig uden at se på noget bestemt, bare luften, mens hun overvejede syntes af alle de travle mennesker der arbejde på haven. Foråret var deres travleste årstid, alt skulle ordnes og gøres klar til sommeren så tingene ikke blev for bomstrede men alligevel heller ikke fik et udseende at være an gold ørken. Noget hun fandt utroligt nemt på dette slot, da næsten alt virkede så bart og tomt, til trods for alle de ting der var på slottet og pyntede rundt omkring. Det måtte være den stemning der lå på slottet der gjorde det.
|
|
|
Post by ayla on Apr 15, 2009 15:53:44 GMT -5
ayla smilet til hende og sukket let, hun begyndt bare at gå mod slothaven, alt var ikke det sammen mere sys hun, der manglet et eller andet. hun så på nazil og smilet, ayla sys at Nazil var en af de smukkets piger på slottet, hun grinet lidt over Nazil havde lavet grin med hende men hun stoppet hurtig igen, hun havde ikke rigtig lyst til at grine.
|
|
|
Post by purple on Apr 18, 2009 14:52:38 GMT -5
Nazil gik et stykke tid i tavshed efter Ayla. Stemningen var forandret, og hun gik og tænkte på hvad hun mon kunne havde gjort for at ændre ved den. Det føltes som gik hund er på gangen i et evighed, i virkeligheden kunne hun højst have gået i tavshed i 10 sekunder, før hun brød den. Hun vurdere ganske kort Aylas skikkelse, overvejede hendes vægt, før hun så satte farten op, greb ud efter Aylas liv, for at slynge hende op i sin favn, så hun bar hende. Egentlig gjorde hun kun dette for at ændre på den akavede situation hun var endt i. Det var som om man skulle gøre noget pludseligt for at komme ud af den. Man kunne ikek bare snakke sig ud af den, den skulle kastes væk med en pludselig ændring i begivenhederne. Hun havde den tavshed. Det var som et tungt tæppe der kastede sig ned over en og tyngede en ned mod gulvet. hvis det fik lov tila t blive der kvælte det alt, og tog ilten væk fra luften.
|
|
|
Post by ayla on Apr 18, 2009 15:03:06 GMT -5
ayla bleven meget ovet rasket over Nazil pludeslig indskydelse, hun grinet wooow sagde hun meget overrasket. hun smilet til Nazil, hun var blev i bedre humør kan du holde på en hemlighed sagde hun pludeslig til Nazil, ayla ville fortælle hende noget og håbet på at Nazil selvfølgelig ville holde det hemmelig over for fra og ikke sige det vider. hun så let på nazil mens hun bar hende.
|
|
|
Post by purple on Apr 19, 2009 14:38:18 GMT -5
"Altid." hendes stemme bar glad, som hun bar Ayla gennem gangen. Hung ik kun ganske få meter før der dukkede en mindre dør op på deres højre hånd, der førte ud i haven, og Nazil satte i den forbindelse Ayla elegant ned på jorden, og åbnede bukkende døren. "Efter Dem my lady." Da Ayla var gået forbi rettede hun sig op og gik efter med et stort smil. Døren blev lydløst lykket efter dem, og en frisk forårsbrise ramte dem fra parken. Tjenestefolk var i gang i næsten hvert et bed, men stigerne var frie. Hun så afventende på Ayla, afventende på at høre hemmeligheden, men også på at følge hende til deres destination. Solen skinnede stadig fra en næsten skyfri himmel, og den lune vind gjorde det næsten sommerligft at være uden for. hvis ikke detvar for de manglende blomster, så ville det havde været sommer.
|
|
|
Post by ayla on Apr 19, 2009 15:24:08 GMT -5
ayla gik i gemmen den lille dør, hun så rundt på tjenstefolkene, og grinet lidt over at Nazil havde bukket for hende. hun vendt sig mod Nazil jeg... jeg tror... jeg tror jeg måske er gravid fik hun frem stammen og fik røde kinde og så ned i jorden, huun smilet svagt og hun var ret sikker på nazil ville blive meget overrasket den hemmelighed.
|
|
|
Post by purple on Apr 19, 2009 15:50:12 GMT -5
Nazil gik op på siden af Ayla, ikke synderlig overrasket men alligevel lidt forundret over den tillid som Ayla havde lagt hos hende. Da hun næsten var oppe på siden af hende lænede hun sit hoved frem ad mod Aylas øre, og sagde med en lavmælt stemme. "Jeg tror jeg er forelsket i oraklet.." Hendes stemme var neutral, og så snart hun havde sagt dette gik hun videre forbi Ayla i retning af den dybere del af haven. Omkring 1 meter foran Ayla vente hun sig om med et imødekommene smil, der fortalte at hun aldrig ville gentage sig selv eller Ayla igen. Hun ville benægte alt hvis Ayla sagde noget og hun ville aldrig fortælle at Ayla måske troede at hun var gravid. Hendes hemmelighed var tryk hos hende. Hun vente ansigtet mod de høje træer og fortsatte ned af en gangsti med små lyse sten. Hun havde en afsidigs bænk i tankerne, midt i blandt rosenbuske, langt væk fra de arbejdene folk midt inde i en lille labyrint.
|
|
|
Post by ayla on Apr 20, 2009 2:09:28 GMT -5
ayla smilet til Nazil og så hende ind i hende øjne, hun stod lidt og gav hende så et stor kram, det gav et enkel stød da deres hud ramte hinanden, hun klemte ikke gå hårdt, da hun var bange for at masse Nazil, hun træk sig rolig væk igen og smilet det er godt sagde hun meget lavt så kun Nazil kunne hører hende, Ayla havde mødt oraklet en gang før men det var et meget kørt måde så hun viste da hvordan han så ud, ayla var glad på Nazil vegne over hun havde fundet en hun kunne lide, ayla kigget ned jorderen, hun var kommet til at tænke på Haru, han var her jo ikke mere, hun sukket og så ud over haven, den var rigtig flot.
|
|
|
Post by purple on Apr 20, 2009 3:18:50 GMT -5
Ved Aylas kram gav det et overrasket sæt i Nazil, men hun fandt hurtigt ud af hvad der var sket og gengældte Aylas kram. Da hun trak sig væk igen, lagd ehun svagt hovedet på sned og betragtede Ayla, der havde fået et anderledes udtryk i sine øjne. Hun havde set det før, det var det samme blik som mennesker der savnede, havde. "Er det Haru?" Hendes stemme var blid men bekymret. Hvis ikke det var Haru, så var hun nervøsfor hvad det så kunne være. I hendes tanker tænkte hun stadig på det Ayla havde sagt; det var godt? Hun syntes ikke det var godt. Oraklet var ikke interesseret i piger, i hvert fald ikke hvad hun kunne se, og hun kunne aldrig være sammen med ham, fordi hun havde sine gener i mod sig.nSå hvordan kunne hendes midnre forelskelse i oraklet være godt? Det var det værste der hidtil havde ramt hende, så vidt hun kunne sige. Hun kunne ikke se noget godt ved det. Men dette kom ikke til udtryk, hendes udtryk forblev bekymret, fordi hendes veninde Ayla havde et blik i sine øjne, som hun havde set så mange gange før, og det var ikke altid rart.
|
|
|
Post by ayla on Apr 20, 2009 5:36:52 GMT -5
ayla rettede sit hovede op igen og nikket," ja sagde hun svagt. hun rystede let på hovedt og kom i tanke om om nazil mente men at de var godt hun var forelsket i orakelet, hun smiler svagt og så på NAzil det er godt du har følgeser for en sagde hun glad, men kom i tanke om at det nok aldrig ville blive særiøst mellem Nazil og Orakelet hun var jo en Daktizaner. hun så let på Nazil og lage hovedet let på sned til den modsatte side af Nazil.
|
|
|
Post by purple on Apr 22, 2009 5:30:55 GMT -5
At Ayla lagde hovedet på sned mod sat af hende, fik et lille grin frem i Nazil, men inden i kunne hun lige så godt have grædt. Hun syntes bestemt ikke at det var godt at hun var forelsket i nogen som helst. "Jeg finder det yderst problematisk at jeg er blevet forelsket i en. Jeg mener, daktizaner? Hvis det skulle bliver godt at jeg var forelsket, skulle det være en gensides forelskelse mellem mig og en anden daktizaner. Og hvad er odsende for det?" Hun havde et lille smil på sine læber, men det var ikke et mundert smil, mere et sørgmodigt smil, kombineret med et tappert. Hun så ned i jorden og hendes smil forsvandt, så kom hun i tanke om Ayla og Haru og så med ét nysgerrigt op på Ayla med et oprigtigt glad smil. "Men nok om mig og mit, hvad med dig og Haru? Hvad tænkte på? Jeg vil vide om alt hvad der foregår i dit lille hovede.." Ved det sidste lagde huns in hånd på hovedet af Ayla, slået ud osm en klo og greb lidt fadt så det kunne mærkes, men så heller ikke mere end det. Da hun havde talt færdigt fjernede hun smilende sin hånd igen og lod den glide ned langs sin side. Afventende hvad Ayla havde tænkt på.
|
|