En aften på kroen

[Thea]

Theas hjerte bankede, bevægede sig urolig, hun kunne ikke helt sige hvorfor hun var urolig, måske var det de mange mennesker eller frygten for at blive genkendt fra hendes yngre dage som en knap så lovlydig borger. Hun stirrede igen ned på den mad hun havde bestilt, vællingen dampede let og varmede hendes ansigt, der var skjult under hætten. Hun tog en dyb indåndning, der var ingen der ville genkende hende, hun havde været teenager, meget havde ændret sig, ikke mindste hende. Hun slog læt hætten tilbage og lukkede øjnene et kort øjeblik for at bortjage frygten for en stor behansket hånd der ville slå ned på hende som en høg og smide hende i brommen, men som hun vidste så kom den ikke. Hun tog en dyb indåndning og åbnede øjnene, hun så for første gang ud over krostuen og befolkningen i den, det var som hende jævne folk eller det under, for det meste. Hun kiggede igen på hendes mad og begyndte langsomt at tage en hanske af, hun skar ansigt som den ødelagte hud kom til syne, de mange hvide ar, der minede hende om så meget fra hendes fortid. Hånden rystede let da den kom ud og mærkede ændringen i tempraturen, hun lagde den på bordet, den gjorde ikke ond, atmosfæren i krostuen var ikke kold eller kølig, så der var ingen smerter som på de kolde vinternætter. Hun så fra hånden til skeen og tilbage igen og tog så let om skeen og begyndte roligt at spise, mens hun for vær skefuld skævede ud over krostuen.

[Shaun]

Han skævede ud over de få mennesker som sad spredt ud i kroens forskellige afkroge... Allesammen mennesker med deres eget liv, deres egne bekymringer. Ham selv, ja han var ikke ligesom dem... Jo han havde sine egne problemer, og sine egne bekymringer... Men han havde ikke noget liv... Ikke længere det havde de effektivt taget fra ham for snart så længe siden... Dog alligevel var det ikke noget man kunne se på ham, tvært imod så virkede han selvsikker, stærk og på en hvis måde elegant, selvom hans øjne fortalte en lettere anden historie. De havde en lettere glans af ligegyldighed og tomhed, men det ville være svært at spore for dem som ikke selv kendte til det... For folk som ikke selv havde forstand på sådanne ting. Han havde sat sig ved at bord, ikke langt fra kvinden, ikke fordi han havde lagt mærke til hende, hans valg af bord havde været yderst tilfældig, hvis man så bort fra at han sad så langt væk fra folk som muligt, at han så ikke kunne finde et bord der var helt isoleret havde været mere af et uheld end noget andet... I hvert fald i hans øjne... Han havde ikke bestilt noget, og han havde ikke selv besluttet sig for om han i det hele taget havde tænkt sig at gøre det... Det virkede pointløst han vidste kun alt for godt at han alligevel ikke ville kunne få noget ned... Ikke nu... Ikke idag...

[Thea]

Hendes hånd holdt hårdt om skeen, som om hun var bange for nogle ville tage den fra hende, det gjorde arene røde og huden hvid i stedet for, hun forsøgte ikke at kigge på dem, men det var svært, de lyste op i hendes synsfelt vær gang skeen kom nær hendes mund og det var som om hun ikke kunne lade vær med at kigge, de spredte sig som krakeleringer udover huden, hun kiggede væk og forsøgte at finde noget andet at se på, hendes blik faldt på den nyankommende og hun gøs, han virkede ærfrygtlig skræmmende, ved gyset fik hun noget vælling galt i halsen og hun hostede og hakked og tabte skeen ned i vællingen der sprøjtede op på den nøgne hånd, tempraturforskellige spredte en smerte gennem det hvide net af ar over hendes hånd og hun hev den til dig og banede let og gemte den under kappen, mens hun fik styr på hendes hosten. Hendes blik var fæstnet på den spildte vælling der lå ud over bordet, spild af mad og penge. Hun tørede forsigtig hånden af inde i kappen, smerten var igen ved at forsvinde hun var snart vand til alt gjorde ond. Hun sukkede og rystede på hovedet af sig selv, hun var for lidt blandt andre siden de kunne overraske hende, langsomt sneg hun hånden ud fra kappen igen og genoptog spisningen og endnu en gang rettede hun blikket mod den nyankommende. De få gange hun brugte penge på kromad kunne hun bruge flere timer på at underholde sig selv med at gætte hvad folks historier var, en leg hun for længe siden havde leget med hendes slæng, inden. Hun bed sig i underlæben ved mindet om hvordan de havde dinglet i galgen en efter en.

[Shaun]

Han havde, næsten af rent instinkt, rettet sit blik mod kvinden idet at hun havde begyndt at hoste og kvæles i noget af hendes vælling... Han var næsten også ved at rejse sig op for at hjælpe hende men det virkede som om at hun fik det bedre i det at han var ved at løfte sig fra sin stol, så lagde vægten tilbage i stolen og rettede sit blik væk fra hende igen... Som han havde regnet med det så havde ingen andre i kroen lagt mærke til hendes "uheld" og det undrede ham ikke hvis nogen kunne have fået noget galt i halsen og været kvalt til døde midt på gulvet uden at nogen ville lægge mærke til det... Det var ikke fordi folk var kolde onde mennesker, men blot fordi ligesom han havde tænkt det før, at de havde deres egne bekymringer, deres egne liv... "Vi er alle heltene i vores egne liv... Hvorfor kan jeg så ikke være helten i min?..." tanken havde kun strejfet ham kort, og han havde med det samme ladet den gå bort i intetheden, men alligevel var det som om at den hang ved... Han kiggede kort over mod kvinden igen, ikke så man lagde mærke til det, men så blot på hende ud af øjenkrogen... Meget simpelt blot for at holde øje med om hun var okay... Det var dog underligt nu når det slog ham hvad han egentligt gjorde... Hvorfor kunne han ikke tænke på sit eget velbefindende når han ikke kunne stoppe med at tænke på andres? Det var som en forbandelse, altid skulle han hjælpe dem som utvivlsomt ikke ville have hjulpet ham, som var det noget han var nødtvunget til at gøre... Og hvorfor? For at blot gå igen som intet var sket uden at tage imod nogen form for tak eller lignende?... Nej... Der var ingen grund til at tænke over det han vidste alligevel at han ikke ville være i stand til at hjælpe sig selv fra at gøre det alligevel... Ikke fordi han var god eller noget lignende af det pjat, nej han var bare oplært til at være sådan...

[Thea]

I modsætning til alle andre lagde hun mærke til hans skæven, hun blev helt overrasket over at han overhovedet havde opdaget hende eller gad værdige hende et blik, hun bed sig hårdt i underlæben for at samle hendes tanker, hun kiggede væk og koncentrede sig om at vippe skålen med den hanskede hånd, så hun kunne få det sidste af vællingen med, intet skulle gå til spilde udover det der var sprøjtet ud på bordet, "en skam" tænkte hun stille og sukkede, mens hun lagde skeen fra sig og gemte hånde væk i det kropigen fjernede skålen og skeen. Hun så efter hende, misundeligt, hun var smuk, det ville hun aldrig bliv, ikke igen.
Hun tog den anden hanske af og lagde begge hænder på bordet, mens hun så på dem, de kunne have været smukke, hvis ikke hun havde arbejdet og kæmpet sådan, hvis ikke hun var vokset op som hun var eller havnet der hvor hun havnede, men sådan var livet og man skulle være glad for det man fik, nogle fik slet ikke noget og hendes hænder kunne da bruges, de var ikke krøblede. Hun løftede blikket og så på den fremmede igen, men dystre grå øjne, "Livet er ikke så simpelt som folk vil have det til at se ud og alle har en historie" Hun så på ham og undrede sig over hans historie, hun studerede hans træk, hans holdning, alt for nobel.

[Shaun]

Han så kort ned i bordet og lod så sit hoved falde ned i sine hænder... Han sad sådan lidt, ligesom en mand der græd, blot at han ikke græd... Nej man kunne måske tro det, men hvis man så efter ville man lægge mærke til at han sad helt stille... Der var ingen tegn for den normale lavmælte hulken, nej tvært imod... For dem som virkede bedre lignede han mere en træt mand, en slagen mand... En mand som havde givet op... Og dette ville ikke være helt forkert, selvom han ikke havde givet op endnu... Ikke helt, han havde været tæt på flere gange, men et eller andet, et eller andet holdt ham kørende, noget i ham som fortalte ham at det ikke var på tide at lægge sig ned og dø endnu... "Har De tænkt dem af bestille noget herre?" spurgte en kropige som så lidt irriteret på ham... Han havde også siddet der længe uden at købe noget, og det var ikke fordi de kørte en særligt rig forretning, enhver kunde talte for noget, og en mand som ikke købte noget var jo bare et spildt bord... Ikke fordi der ligefrem var folk som stod i kø til at få et bord men alligevel... "Nej... Det har jeg ikke..." Svarede han koldt og gav kropigen et blik der sagde mere end rigeligt... Han havde ikke tid til medlidenhed til de piger... Desuden de var nok vant til lidt af hvert...

[Thea]

Thea rynkede brynene da mænden nærmest gav sig til at græde, men ved nærmere eftersyn grad han ikke, ham der før havde virket så stolt og stærk, virkede pludselig så svag så slået, hun gjorde mine til at rejse sig, men tøvede da kropigen nærmede sig ham. Hun holdt vejret, hun vidste ikke helt hvorfor, i den halvt rejste position afventede hun og opserverede hun hvad der foregik, hendes hænder dirrede let og hun pressede hendes læber sammen til en rød streg i det blege ansigt, ventende anspændt, med tilbageholdt ånde. Da hans iskolde stemme lød, var det som om det slog luften ud af hende og hun lod sig dumpe ned i stolen igen, hun sank en gang over den kolde stemme.
Hun begyndte langsomt at trække hendes hansker på igen, det tynde læder virkede nærmest som et beskyttende hudlag, mod alverdens fare. Hun så på hendes hænder, de virkede helt normale nu, så normale som et par hansker inden for kunne være. Aros havde syntes hendes hænder var smukke, at arene var som blonder eller som et spindelvæv af historier og erfaringer, hun bed sig hårdt i kinden, hun ville ikke tænke på de døde nu. Hun rejste sig langsomt, hun vidste ikke hvorfor, men hun ville snakke med den fremmede. Hun skavede ud i lokalet, alt var som altid roligt, over et bord kunne man høre terningerne rulle og et opgivende suk forlade kasteren. Hun tog det første skridt og før hun vidste af det stod hun over ved hans bord, uden at vide hvad hun skulle gøre der.

[Shaun]

Han skævede lidt over mod hende, men flyttede så blikket tilbage mod bordet... Han sagde ikke noget men sad bare sådan i et stykke tid... Som ventede han på at hun ville gøre noget.. Der gik et stykke tid men så skævede han over mod hende igen... Det var som om han havde vågnet fra en drøm, det var i hvert fald først nu at han virkede til at undre sig... Han rynkede lidt på sine øjenbryn, flyttede kort sit blik helt over på hende... Hvad lavede hun over ved hans bord? Han ventede lidt på et svar men blev så utålmodig "Jae?" Spurgte han kort og køligt for at sætte hende igang med en forklaring... Det virkede lidt surrealistisk, og han følte sig meget hurtigt som en fisk i et akvarie, ikke nok med at han kunne mærke hendes blik, så syntes han pludseligt også at kunne mærke alle andres blikke... Det var som om at hele kroen havde holdt på vejret, men det var nok bare hans fantasi... Han lod sig blik glide igennem rummet og rigtigt nok så var alle andre fuldkomne ligeglade med ham og den underlige kvinde med handskerne... Han havde sådan set ikke noget imod hendes selvskab... Det virkede bare underligt...

[Thea]

Hun trak stolen ud over for ham og satte sig, hun undgik at kigge på ham eller svare ham. Hun satte sig roligt og lydløst. Langsomt plaserede hun hænderne på bordet som om hun ville være klar til at sætte af for at rejse sig, hun så på dem, med sænket hovede, men løftede så blikket uden at løfte hovedet, hendes øjne betragtede ham uroligt, uforstående, undrende, men mest af alt frygsomme. "Hvem er du?" Hun rynkede brynene og betragtede ham, hendes øjne flakkede og hun bed sig let i læben, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, meget andet ville have lyt mærkeligere, ikke at dette ikke gjorde, men det ville have været bedre end så meget andet. En rød hårtot, frigjorde sig og faldt ned i hendes ansigt hun pustede til den for at få den væk, hvilket ikke helt lykkedes, den killede hende let på næsen og hun rynkede let på den. "Jeg mener.." Der var tøven i hendes stemme da hendes opmærksomhed igen fæstnede på ham og ikke håret, der et kort øjeblik havde forstyrret hende. "Der er noget galt med dig, er der ikke?...." hun tøvede igen og bed sig i læben og så væk, hun skævede bagud mod de andre i kroen og lænede sig let hen over bordet og så mod ham "Du virker ikke hel mumlede hun til sidst, hun vidste godt hun nok var på vej ud på dybt vand, men det var som om ordene bare kom og hun ikke rigtig tænkte

[Shaun]

Han så lidt på hende... Han havde lyttet til hvad hun havde sagt, ikke fordi han ville men fordi han ikke havde haft meget af et valg... Hans blik havde en blanding af følelser... Vrede, undren, og en underlig kulde som virkede malplaceret på ham... "Hvad er der galt med den her kvinde? Har hun et dødsønske? Enhver anden ville have slået hende ned nu..." Tænkte han kort og takkede sig selv for ikke at være "enhver anden"... "Sig mig hvem tror du lige du er? Og hvad får dig til at tro at du har ret til at komme op til mig sådan der? Hvad får dig til at tro at jeg ikke vil gøre ligesom enhver anden og lukke munden på dig en gang for alle?" Hans stemme virkede truende, skræmmende på et vidst punkt, hård som sten og kold, men den virkede falsk... Han overvejede kraftigt at rejse sig op og forlade kroen, men han havde ikke noget sted at gå... Han vidste ikke hvad der irriterede ham mest, selve det at hun havde gået op til ham på den måde, som ejede hun stedet, eller selve det at hun havde ret... Under alle omstændigheder var det ligemeget, chancen var nok alligevel for at det var begge dele...

[Thea]

Thea sænkede blikket i respekt og så på hendes hænder, hun mærkede hendes langde dolk langs hendes side, men vidste allerede før tanken var tænkt til ende at hun aldrig ville have en chance over for en mand som ham. Hun bed sig i læben, hun var ved at blive småskør, stilheden måtte endelig have overmandet hende, de kolde ensomme nætter i mørket, men hun tvivlede alligevel. Det rykkede i hendes mundvige, hun frygtede ham, hans stæmme fik det til at runge i hendes hovede og fik hende lyst til at flygte over stok og sten, men hun blev.
Hendes blik blev koldt som hans og hun så op igen "undskyld herre, jeg troede bare de var anderledes end almuen" Hendes stemme var rolig, på trods af at hun var ved at dø af skræk, "Jeg ser jeg tog fejl, Det var ikke med min gode vilje" viskede hun med en silkeblød stemme. Hun sænkede blikket, hun sad forsat med bukket hovede hun fjernede let en hanske og fik sat hårtotten på plads, for hun igen tog hansken på, hun slog hætten op og gjorde klar til at rejse sig, hun sendte ham et skuffet blik og rejste sig så og gik over til det bord hun havde siddet ved før. Hun lænede sig læt tilbage. Gemt under hættens skygger betragtede hun ham stille.

[Shaun]

Han så lidt irriteret ud i luften... Hendes ord havde ikke fået ham til at føle sig skyldig, hun burde have vidst hvad det var hun trådte ud i før hun gjorde det, desuden så var han forlængst nået forbi det punkt hvor han kunne tænke på sin samvittighed... Han rejste sig langsomt op og trådte over mod hendes bord... Han lænede sig forover og placerede hænderne på bordet for støtte. I den stilling virkede han ikke kun truende, nej han virkede også større, hvis ikke farligere. "Ingen af os ser anderledes fra almuen... Bare se godt efter, vi har alle vores egne liv, vores egne problemer, den eneste forskel er hvordan vi håndterer dem... Guderne ved jeg har mine problemer, og guderne ved at du sikkert også har dine, det er dog ikke ens betydende med at jeg vil have dig til at rode rundt i mine... For mine problemer er og bliver mine problemer..." han stod der lidt, og så på hende med at blik der på samme tid var vildt, vredt og tomt... Det var en underlig blanding... Han løftede sig med en hurtig bevægelse væk fra bordet og tog et par skridt bagud... "Desuden, så burde du vide at ingen bryder sig om at blive udspurgt på den måde... Specielt ikke mig... Vær bare glad for at jeg ikke reagerer ligesom de fleste..." sagde han vredt og vendte sig om for at gå ud mod døren...

[Thea]

Thea smilede skævt og rejste sig og fulgte efter, han havde tiltrukket sig kroens opmærksomhed og hun havde ikke i sinde at blive et sekundt længere, heldigt for hende, stolede ikke mange på normader og hun havde batalt maden på forhånd. Hun snoede sig hurtigt forbi ham og var ude af døren et halvt skridt foran ham. Hun standsede uden foran og skævede til siderne. Hun brød sig ikke om opmærksomhed, men hun brød sig heller ikke om at vende ryggen til skæbnene. Hun vendte sig om mod krodøren igen og slog hætten ned, skunne hun gå ind igen, var det meningen hun skulle dø nu, hun var ikke bange og alligevel var hun, hun håbede han kom ud i stedet, hun slog roligt hætten halvt tilbage så den forsat dækkede hendes hår, hun bed sig nervøst i læben og skævede igen til siderne.

[Shaun]

Han så kort på hende som hun smøg sig forbi ham og ud af døren. Hvad havde hun gang i? Hvorfor gjorde hun dette, og hvad troede hun at hun ville få ud af det? Han fortrød kort inderligt at han ikke bare havde været i stand til at lade hende være i fred, men han var et stædigt menneske og som regel ville han gerne have det sidste ord sagt... Selvom det var noget han ofte fortrød... Han trådte selv ud af døren, og mærkede den kolde blæst mod sit ansigt, det var ikke fordi det var forfærdeligt koldt, men blæsten fik det til at føles sådan... Det var dog ikke noget han lagde mærke til, han var forlængst bleven vant til dårligt vejr, det var trods alt noget man var nødt til at blive vant til som slave... Det var jo ikke fordi man havde særligt meget ret til at klage... Det var faktisk sjovt, man skulle tro at man efter at have være eget af en anden person i flere år, at man så ville føle sig mere fri når man blev sluppet løs... Han så kort på kvinden som hun stod derude i blæsten, men gik så lige forbi hende som havde han ikke set hende og fortsatte ned af gaden... I et kort øjeblik som han gik ned langs den hullede vej var det som om et par hvide vinger bredte sig ud fra hans ryk, men de var væk næsten lige så hurtigt som de kom frem...

[Thea]

Hun så efter ham, men et mærkeligt blik "Jeg ville bare hjælpe, at række hånden frem mod en fremmede er mere end hvad de flest ville gøre, du kunne pænt havde afvist den..." Hun tav da hun for et kort sekundt så et par vinger folde sig ud på hans ryk. Han var noget sær af en engel at være. Hun tøvede et sekundt og så på hesten der stod og småsov, men hovedet halvt sænket og det ene bagben en smule løftet. Den hyggede sig under tæppet der lå over den og oppakningen. Hun så igen mod englen og satte så efter ham. Hendes bløde jagtstøvler, var nærmest lysløse på brostenene. Hun standsede få meter fra ham. Hun kiggede forsat vandtro på ham, i alle hendes år, havde hun aldrig mødt et sådan væsen, hun havde også hold til bland rotter og skidt eller ude på landevejen hvor hun slap for for meget opmærksomhed. Hun bed sig let i læben et kort sekundt, "En som dig burde ikke lide, vel? hendes stemme var en svag visken og hun var klar til at gå i det samme spørgsmålet var stillet, men hun tøvede. Dette havde været en meget mærkelig aften og hvis hun kom levende ud af dette, ville der gå meget lang tid før hun fik lyst til at komme til kroen eller byen, det forvirrede hendes hovede.