|
Post by Thea on Jul 17, 2009 9:41:10 GMT -5
Thea så ud i mørket for at se hvor stemmen kom fra "Hvis du er så ligeglad hvorfor svare du så på samtaler der rettet mod ingen andre end mig selv, jeg har sagt jeg nok skal lade dig være at jeg vil gå, siden du ikke ønsker selvskab, men jeg tilbyder det endnu, men jeg forlader byen, her er for mange mennesker til mig" Hun smilede lidt, han lød på trods af hans ligegyldighed ensom, siden han svarede på ord der ikke en gang var tilrettet til ham, hun rystede let på hovedet og hev let i tøjlen for at få hesten til at gå lidt stærkere. Hun sukkede let og begyndte inde i hendes hovede at nynne den vuggevise hendes elskede en gang havde synget for hende når hun vågnede vædet i svd på grund af mareridt om at blive taget af soldater og hængt, den gang vidste hun ikke at hendes mareridt ville blive sande, dog ikke med hende, men med ham og det meste af deres bande, hun glemte aldrig den måde de alle sprellede på da de blev hængt og de ikke brækkede nakken, hun så ham, hvordan han vendte det vide ud af øjnene, hans ansigt blev rødt og han sked og pissede, mens hans tunge svulmede op, til sidste begyndte hans tunge at svulme op. Hun kunne ikke forstå ingen havde gjort noget, de havde hængt i 10 minutter før den første døde. En ensom tåre løb ned af heldes blege kind og en lille hulken forlod hende og hun tørede øjnen.
|
|