|
Post by punja on Apr 24, 2009 13:00:41 GMT -5
Dugrim stod bare og nød øjeblikket, han ville helst ikke bryde den her fornemmelse ved at snakkede, han stod bare og dansede fra side til side. Nød nærværet af hendes, den udstråling hans synes hun havde. Det var sjælendt han mødte en der kunne gengælde den glæde han mødte hos hende. så han viste han bare skulle nyde det mest muligt. Han begyndte at danse lidt hurtigter rundt vidste ikke helt hvorfor men. Han var kun opsat på en ting, det var at nyde dette. Han begyndte at flytte hovedet helt op ved siden af hendes, så tæt på at der var under en cm imellem deres hoveder
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 13:12:49 GMT -5
Hun lod sin pande hvile mod hans, mens hun fulgte med i hans øgede tempo. Hun lukkede øjnene, lod sin krop være mod hans og mærke hans hjerte slå en fast og roligt, men samtidig livlig melodi. Som en rytme, deres fødder uden tøven fulgte. "Hvem var de vigtige forretninsfolk?" Hendes stemme var lav, næsten viskende, som var hun bange for at ødelægge det ved at sige noget, men hun kunne ikke lade hver med at spørge, ordene fandt selv vej ud, uden at hun kunne nå at stoppe dem. Hun gjorde ikke an til at trække sig væk fra ham. Lod bare sine øjne være lukkede og lod fortsat hendes pande hvile mod hans. Om hun fik et svar eller ej var lige meget, der var ingen tanker tilbage i hendes hoved og svarede han ikke ville hun sikkert bare glemme at hun havde spurgt.
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 13:23:31 GMT -5
Han nød følelsen af hendes hovede mod sit, "De er helt ubetydelige lige nu, men hvis jeg var kommet kunne jeg vil godt have indtjent en hårdt arbejderne års lån. " sagde han stille han ville hellere ikke ødelægge den gode stemning. Han fortsatte bare i det tempo de lige havde sat dansen op i, han nød det i fulde drag. Han var nærmest fortivlet, han vidste ikke hvad han skulle gøre, det her var en fuldstændig uvant situasion, han havde ikke prøvet dette før. Han bevægede begge sine hænder ned til hendes talje, han syntes det føltes bedre. Han var sikker på et eller andet forkert ville ødelægge det hele
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 13:52:31 GMT -5
Hun smilte blot svagt for sig selv, både over det at han havde opgivet en årsløn for hendes skyld, men også over at hun kunne mærke begge hans hender mod hende talje. Selv lagde huns ine arme om nakken på ham, så hendes fingre roligt nussede hans bare nakke. Et sæt fødder kunne høres på pladsen, efter fulgt af flere. Folk begyndte at dukke op omkring dem, nogen kiggede undreligt på dem andre skyndte sig bare videre, men Nazil så dem ikke. Det eneste hun så var Dugrim, der spillede for hendes indre blik. Hendes øjne lukkede, hendes hjerte synkroniserede med hans, og det eneste hun kunne tænke på var at denne aldrig måtte ende. Roligt lod huns inpande slippe hans, lod sit hovede være let på sned og så deres læber mødes i et blidt kys, inden hun trak sig tilbage igen og åbnede øjnene. De fandt hans, hendes lille smil var både undskyldende, men også håbefulgt. Hun havde ikke kunne lade hver, og håbede ikke at det gjorde ham noget.
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 14:01:28 GMT -5
Dugrim bemærkede det lile smil på hendes læbe, og at hendes hænder bevægede sig om bag hans nakke og lå der. Han blev lidt sur da han førte nogle komme gående, men han ville for guds skyld lade ingen komme og forstyrre dem lige nu. Da hun bevægede hovedet væk fra ham for at kysse ham blev han overrasket over det blide kys han fik, men han nød det også i fulde drag det øjeblik det varede. Han lagde sit hovede op ved siden af hende og kyssede hende blidt på kinden, og trak sit hoved til sig igen for at se hendes reaktion. glæden lyste stadig væk ud af hans øjne, Han var ikke i tvilv om hvilke følelser han følte for hende, men var lidt usikker på om hun ville gengælde det, men regnede med det. Han stod bare og nød den tætte kontakt de havde med hianden, uden ord eller noget, bare det at de var sammen, tæt sammen
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 14:10:41 GMT -5
Hun blev i tvivl da han kyssede hendes kind. Var en pæn måde at suge at kan ikke var interesseret på den måde, eller var det bare forid han var bange for at gøre noget hun ikke ville have? Usikkerheden kom et kort sekund til syne i hendes øjne, men så blev hun enig om at hvis han ikke ville noget med det, hvorfor fortalte hans øjen så at han ville? Og hvorfor fortalte hans krop hende at han øsnkede at de var så tæt sammen? Hun lænte sig forover, lukkede øjnene og lod igen deres læber mødes. Hendes bløde læber mødtes med hans, denne gang længere tid end før, og hun fjernede sig ikke igen. Ikke lige med det samme. hungav ham chancen til både ikke at gøre noget, men også til at gengælde det og vise hende at han ønskede at hun kyssede ham. Selv savnede hun et mere privat sted, men hun ture ikke bringe det på banen før det var sikkert at han også gerne ville.
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 14:20:12 GMT -5
Så det lille blink af tvilv i hendes øjne, før hun kyssede ham. Han nød kysset i fulde drag og gengældte det så meget som var muligt. Han var næsten bange for at miste dette øjeblik hvis de stoppede. Men det endte dog med at han trak sig blidt tilbage, "Kan vi ikke gå hen til et mere privat sted?" Sagde Dugrim blidt og hviskende til hende på grund af den korte afstand. Men han ville dog ikke slippe fornemelsen af hendes krop mod hans, Det skulle hun selv gøre når hun havde svaret, han havde en fornemmelse af at hvis han gjorde noget forkert ville det ødelægge det hele. Han stod bare og kiggede ind i hendes øjne, de havde stoppet dansen under kysset. Man kunne se at de lyste af glæde, det regnede han også med at hans egne gjorde
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 14:28:16 GMT -5
Hun mærkede hans læber slippe hendes, og langsomt lod hun sine læber samle sig og hendes øjne åbne sig roligt. hendes blik fangede med det samme Dugrims, og hun kunne mærke hvordan hendes mave fik et sus af at se ham i øjnene igen. Hans ord var beroligende for hende, for det betød at han gerne ville det samme som hende. Hun nikkede svagt med hovedet, som var det en hemmelighed hun ikke ville dele med andre end ham. Forsigtigt lod hun deres kroppe skilles og stilte sig ved hans side med armen om hoften på ham, så han kunne føre an til det såkaldte mere private sted, han snakkede om. Der var i hvert fald ikke noget privat over hendes værelse, og hun gad heller ikke hen til slottet nu, hun ville hellere være hos ham, sammen med ham.
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 14:37:58 GMT -5
Dugrim mærkede den lidt undrede lige følelse af at hendes krop slap hans, Det mærkede helt underligt. Dugrim så hendes nik og skulle lige tænke sig en extra gang om hvor de kunne få fred. Hans værelse når jov. Han lagde armen rundt om skuldren på hende, og begyndte lige så stille at gå i retning af den vej han var kommet ind på pladsen af, mod hans hjem, som lå i nærheden af smeden. Han glæde lyste stadig op i hele hans ansigt, han kunne næsten ikke vente til at de kunne stå sammen igen, han trængtes næsten til at stå sammen med hende igen, bare føle den følelse. Der var ikke så langt igen, de skulle bare dreje om et hjørne fortsætte lidt derned af og dreje ind så var man der Dugrim boede. "Vi er der om lidt, min egen" sagde Dugrim sødt til Nazil.
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 14:45:50 GMT -5
Nazil fulgte roligt med ham, hun lagde kort en hånd på hans mave, bare for at få mere fysisk kontankt med ham, hun savnede allerede hans varme krop mod hendes og da hun mærkede hans mave mod hendes hånd, gik noget op for hende. *Nej Nazil. Det er du ikke!* Hun fjernede roligt hånden fra hans mave og så op på Dugrim med et smil. *Slet ikke..* Stemmen i hendes hoved, der før havde været bestemt og overtalende, var nu mere drømmende og opgivende. Som havde den opgivet kroppen, og nu blot sad og så til. "Slet ikke.." Nu var stemme helt drømmende, og hun lagde sit hoved ind mod hans brystkasse, mens hendes fødder sørgede for at de fortsat kunne gå uhindret uden at hendes nye stilling påvirkede deres gang. Hun fjernede dog hurtigt hovedet da det var svært at holde den ubesværgede gang med hovdet mod hans bryst, men luyden af hans hjerte var rart at kunne høre, og hun savnede det igen nu hvor hun igen gik normalt ved siden fa ham med en arm om hoften på ham.
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 14:53:41 GMT -5
Dugrim undrede sig lidt over hendes hånd men den var dejlig at mærke. Han vendte hovedet om og smilte til hende. Han nød følelsen af hendes bryst mod hans, imens hun gjorde det kyssede Dugrim hende på håret, hvidste ikke hvorfor men gjorde det bare indpuls. De drejde lige så stille rundt om hjørnet, nu vidste han at han snart ville mærke den dejlige følelse af hendes krop mod hans, mærke hendes dejlige bløde læber igen, i det hele taget bare stå og nyde hende. Han havde ikke ført prøvet at have et så godt forhold til en kvinden som Nazil, han vidste ikke helt hvordan han skulle takel den sitiuation. Men han vidste at han ville opgive alt bare for at være sammen med Nazil lige nu. Han stoppede op, "Vi skal ind her" sagde Dugrim med et smil på læben. og drejed ind.
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 15:01:21 GMT -5
Nazil så ind på døren, gav slip på Dugrim, og fulgte der efter ham ind gennem døren. Hun lukkede døren bag sig med en rolig hånd mens hendes øjne fandt det de ledte efter, Dugrim. Hun bemærkede ikke deres omgivelse, hun så kun ham og hunne mærke hvordan kulden nærmest bed der hvor Dugrim før havde holdt om hende. Et par tunge dråber faldt uden for og varslede det regnverj som de stod i sikkerhed fra. Hun tog et åar skridt mod Dugrim, båede afventende men også fulde af længsel. Hun var afventende, fordi hun ville vide hvor de skulle hen her fra, hun havde ikke gidet se sig omkring, det eneste hun gad se var ind i hans øjne, og det var lige det hun gjorde. Forsigtigt tog hun et skridt og kunne mærke hvordan hendes krop næstebn blev drevet mod ham, som var han blevet til verdens centrum. Hendes tanker var i gang med at diskutere med sig selv om at hun ikek følte noget for denne fyr, denne gemene mand hun kun havde mødt en gang før. Men så kom de andre tanker, der argumenterede imod. Argumentere for Dugrim og tænkte på den charmerende, søde og åbne fyr der stod foran hende, og de negative tanker måtte vige til side og indrømme at hun var fortabt. Der var intet at gøre, hun var blevet forelsket i hans små charmerende udtagelse, i hans person og ikke mindst i hans øjne..
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 15:10:25 GMT -5
"Endelig alene" tæknte Dugrim, han vidste at de lige om lidt kunne slå sig løs. Han smilte i hele hovedet til hende, og vidste lige præcis hvad han følte for hende, han var forelskede i hende, smask forelskede. Han stod bare og smilte og lod sine øjne udtrykke hvad han følte for hende. Han vidste at han personligt vile blive mentalt knust hvis hun kig nu, selv om han ikke kunne finde på en eneste grund til at hun skulle gøre det, hendes øjne udtrykkede jo det samme som hans egne, eller havde han fegl tolket det meget, og det var der en meget lille chance for efter hans mange års lange træning i ansigt læsning tyveri og andre nyttige overlevelses træk.
"Kom her min egen, vi skal ind af den her dør"Sagde Dugrim og førte hende ind.
|
|
|
Post by purple on Apr 24, 2009 15:16:22 GMT -5
Nazil kunne næsten ikke løsrive sig fra hans øjne, så da han åbnede en dør og førte hende ind af den, blev det baglæns, så hendes øjne kunne se ind i hans. Den glæde der lå i dem var fangende. den følese der sagde mere en tusind ord, og som alligevel var så skrøbelig at man knapt ture trække vejret af frygt for at den skulle gå i stykker. Lidt inde i rummet stoppede hun op, lige så langt fra døren at Dugrim kunne komme ind af den og lukke den bag sig uden at skulle blive klemt, selv om hun ikke ville have noget i mod at han klemte sig ind mod hende. Hun bed sig svagt i indersiden af hendes underlæbe, noget der knapt kunne ses ude fra. Da han var kommet ind trådte hun et skridt tættere på ham, så hun kom til at stå tæt op mod ham igen. Hvor havde hun savnet at mærke hamm og hun kunne næsten ikke vente med at mærke ham mos hende igen, i sær nu hvor de var alene, så ingen mennesker kunne se dem og forstyrre dem.
|
|
|
Post by punja on Apr 24, 2009 15:29:16 GMT -5
Da Dugrim var kommet ind i hans rum, stod han bare og så på hende. Han gik over mod Nazil, så de nu stod helt op af hianden, han kunne mærke den dejlige banken fra hendes hjerte. Han kyssede hende blidt på læbben, og nød det i fulde drag, imens han satte sine hænder ned omkring hendes talje. Han vidste at INTET kunne forstyrre dem nu, de havde tid til at nyde det, mens regnen så små begyndte at øse ned uden for. Han begyndte at tænkte lidt over hvem hun egentligt var, men hans forelskede i hende fik ham bare til at tænkte på hende. Han havde ikke prøvet noget lignede før.
|
|