|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 16:09:49 GMT -5
Dugrim kom gående ude i skoven, han var ude på en af sine ture, hvor han forsøgte at få fred for byens larm. Dugrim var ikke helt sikker på hvordan han var kommet ud i denne del af skoven, men han vidste hvilken vej han skulle tilbage. Han havde håbbet på noget mere glad, det er så trist herude i skoven, så mørkt og sådan. Han begyndt meget stærkt at overveje at gå tilbage mod byen, eller gå en anden tur.
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 16:17:24 GMT -5
Faith sad afslappet op af træ, et lille stykke fra stien og sad med lukkede øjne, men åbnede dem straks, da hun hørte nogen nærme sig. hun betragtede ham med hendes grønne øjne, næsten som et sultent rovdyr. Det var efterhånden et stykke tid siden hun havde spist, og selvom hun normalt sultede sig selv, kunne hun ikke holde sig fra blod i alt for langt tid. Hun bed sig i læben og satte sig en smule op, bare så hun var klar, hvis der nu skete noget.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 16:27:17 GMT -5
Dugrim kom gående videre hen af stien, mens han spejde rundt efter et sted hvor han kunne komme ud af denne her skov, selv om han godt vidste han skulle den anden vej."Man tager ikke skade af at være forsigtig" mumlede Dugrim for sig selv.
Dugrim bemærkede at der var noget der skilte sig ud til højere for stien, så han kiggede extra opmærksomt derhen.
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 16:32:31 GMT -5
Faith havde rejst sig og betragtede ham bare køligt men opmærksomt imens. Hun bed sig stadig i læben, så hun så mindre farlig ud. Hvis hun besluttede sig for, at udnytte ham som et lille måltid, ville hendes udseende klart være en hjælp. Vampyrer var jo kendt for at være smukke væsner, og det udnyttede hun ikke for lidt, når det kom til hendes ofre. alligevel, så hun var utrolig genert, det var kun når instinkterne tog over, at hun blev anderledes.
tøvende, tog hun et par skridt frem imens hun fortsat betragtede ham.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 16:39:55 GMT -5
Dugrim bemærkede det lige frem var en pæn person udseende messigt, da han kom tættere på. Han havde også set at hun havde set ham, og hun kom tættere på, men stoppede igen. så han gik over imod hende, men var meget opmærksomt, og var klar til at gå i skyggeform hvis det skulle blive nødvendigt. i godaftand til hende."goddag" sagde Dugrim venligt, det kunne ikke betale sig at være uhøflig før man har lært personen lidt bedre og kende
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 16:46:37 GMT -5
Faith betragtede ham stadig, men en smule mere tøvende nu. ''Goddag... Hvis det da er en... svarede hun stille og roligt tilbage. hun stoppede lige foran stien og så ned på jorden i nogle sekunder, men så tilbage på ham. hendes hænder forsvandt om bag ryggen, så hun stod mere afslappet, dog var det kun for at give ham det udtryk, at hun ikke ville gøre noget, selvom hun stod klar til at springe på ham i hvert øjeblik.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 16:53:40 GMT -5
Dugrim så på ungen med et meget spørgende blik."så dan nogle små børn forstår ikke så meget." Dugrim bemærkede at hun stod meget spændt som hun var klar til at gøre noget, men prøvede at se meget afslappede ud. "Unge, hva mener du med' hvis det da er en'." sagde han i et afslappede tonefald, men han havde aldrig lært at mestre det at se afslappede ud uden at være det.
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 16:59:45 GMT -5
Faith rynkede irriteret på næsen, unge?! Hun fnøs irriteret og lagde i stedet armene over kryds på hendes bryst, '' hva tror de...? Og de skal ikke kalde mig for unge, tak!'' sagde hun i en lettere hård og irriteret tone. hun bed sig i læben, nu så hun ikke ligefrem afslappet ud mere, bare hun ikke blev så hurtig vred, det kunne sikkert ødelægge det til sidst. Modvilligt, trak hun sine hænder tilbage om bag ryggen. dog mislykkedes det for hende, at se afslappet ud.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 17:07:02 GMT -5
jaja, sådan er alle unger jo nu til dags, de kan kke tåle at blive kaldt unger. "Unge, du har ikke noget at være bange for så slap bare helt af." sagde han i et let drillene tonefald. Dugrim var nu helt faldet ind i rollen som den afslappet herre, men han var stædig klar på det værste, det er ikke altid det ydre visere hvor gamle personer er. "unge, det bliver du ved med at hedde indtil du giver mig en god grund til at give dig et andet navn okay, unge?" sagde Dugrim
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 17:11:44 GMT -5
Faith rynkede på næsen igen imens hendes hænder placerede sig på hendes hofter. ''hvem siger jeg er bange?'' spurgte hun hurtigt og så en smule mere koldt på ham, '' Se på mig, Jeg er ikke nogen unge!'' fnøs hun irriteret og lod vægten falde over på den ene fod, då hendes holdning blev mere irriteret. Selvom hun ikke var særlig høj, havde hun dog ret tydelige kurver, dog viste hun dem aldrig frem. hun hadede trods alt, at skille sig ud fra mængden, så andet ville bare gøre det værre.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 17:20:00 GMT -5
"jeg siger ikke du er bange, men du ligner en der er klar til at springé i hovedet af mig, men det vil jeg kraftigt fra råde sagde Dugrim venligt. han kiggede grundigt på hende, sikke en pæn pige, det ville have været dejligt hvis hun ikke havde et sådan tempraman. " bliv 30 år ældre, så kan vi begynde at snakke om dit navn." sagde han stille for ikke at hidse hende mere op."og jov jeg har skam kigget på dig, du har en dejlig pæn krop og ansigt, du er i det hele taget meget pæn. sagde han sødt.
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 17:26:06 GMT -5
Faith så surt på ham, men så ned de hendes kinder fik en rød farve. hun rømmede sig svagt og lod hendes krøller falde ned foran hendes ansigt, så hun næsten gemte sig. ''hvis de syntes det, så lad være med at kalde mig for unge'' fortsatte hun imens hun stadig så ned og strammede grebet i hendes bluse. åndssvagt, hun reagerede altid på den måde, så det var utroligt pinligt imens og hun hadede sig selv for det.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 17:38:39 GMT -5
Dugrim smilte til hende da han så hende rødme."Kan du så give mig et navn, jeg kan kalde dem, smukke frøken." sagde han med sit største smil. Dugrim gik forsigtit hen til hende og børstede hendes krøller væk fra hendes ansigt, han snittede hendes dejlige bløde hud." bare slap af, jeg vil ikke gøre dig noget" sagde Dugrim
|
|
|
|
Post by Faith on Apr 17, 2009 17:43:33 GMT -5
Faith så overrasket på ham da han om tættere på og blev direkte knald rød i hovedet, da han rørte hende og var så tæt på. hun havde svært ved at håndtere disse situationer. hun åbnede munden for at sige noget, men der gik et stykke tid før der faktisk kom en lyd fra hende. ''Faith... fik hun efterhånden mumlet tydeligt nok, så han kunne forstå det. hun bed sig igen i læben.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 17, 2009 17:51:40 GMT -5
"okay Faith, prøv at lade være med at bide dig i læben hele tiden, den ender med at du flår alt huden af. sagde Dugrim lærende. Han trak sig igen lidt tilbage, men kun et par få skridt, så han havde fuld oversigt over hende. Han blev ved med at undre sig over hvordan folk kan være så pæne." prøv at slappe, helt af, tag dig ikke af mig.
|
|
