|
Post by wiliam on Apr 6, 2009 7:12:38 GMT -5
solen var stadig på sin vej ned. William stod og kigget på de mange grave der var på kirke gården. han have ikke tage sit sværd med, selv om han normalt altid vil gå med det på. han stod bare der og nød den stille fred som der er på en kirke gård, eller det er da hvad han vil tror, for det var faktisk første gang han var på sådan et sted. han have gået forbi kirke tidliger den dag, hvor han så folk gå ind i kirken og, lidt efter kom der lyd fra kriken, han have stået der og kigget lidt, mens han tænke på om han skulle gå ind, men bliv enig med sig selv om at gå der ned når folk var gået, så han kunne gå rundt for sig selv og kigge på de ting der var sådan et sted. nu når han er her, er William lidt sur over han ikke tog sig sammen til at gå der ned tidliger, mens kirken var åben. men den lukke jo første da alle folk var gået, det vjiste Wiliam godt, da ahn have gået hele dagen og holdt øje med, den.
han gik bare lidt rundt og kigget på de forskellig ting, der var ude for kirken, ude på kirke gården. pludselig stoppe William op. han var sikker på at han hørte noget, han vente sig om, og kigget ud i mørket med hans mørke grøne øjne, han tog sig til låret og kom i tanke om at han ikke have sit sværd med. Willam sadge med en mørke stemme "hvem der". og nu kom det til synde det som William måtte have set. det var bare en normal flagemus. William smilte så man kunne se hans sne hvide tænder, og vente sig om igen
|
|
|
Post by Mirika on Apr 6, 2009 7:14:17 GMT -5
(Du har ikke noget imod at jeg join'er vel??)
|
|
|
Post by wiliam on Apr 6, 2009 8:12:39 GMT -5
( du hopper bare på )
|
|
|
Post by Mirika on Apr 6, 2009 8:34:00 GMT -5
(Det ville være forvirrende vis vi have gang i to. Så den her kan vi enten gemme til den anden er ovre, eller du kan starte med en anden )
|
|
|
Post by wiliam on Apr 6, 2009 8:57:07 GMT -5
( jeg starte med den anden, som du måske kan læse er det den den samme dag, bare tildiger på dagen, så jeg bliver lige nød til at vide hvordan den ender, man ved jo aldrig, ved mindre man læser min bg, og hvordan du svar ham )
|
|
|
Post by Mirika on Apr 6, 2009 9:01:16 GMT -5
(Sorry, men jeg blev en smule forvirret, så bare for at være sikker. Du starter den her tråd med en anden??)
|
|
|
Post by wiliam on Apr 6, 2009 9:18:31 GMT -5
(nej nej. jeg mente bare at den tråd på marked, forgår den samme dag, så vi vente bare til at den er færdig. den er enmlig lige ved at blive rigtig sjov, . jeg glæder mig allerede til at se hvad der sker når vi mødes på kirkegården. det skal nok blive sjovt )
|
|
|
Post by Mirika on Apr 6, 2009 9:26:02 GMT -5
(Okay, og jeg er enig, din tråd virker også bedre end min XD)
|
|
|
Post by wiliam on Apr 6, 2009 13:42:54 GMT -5
jeg har også spillet NPC i så lang tid at jeg har vendet mig til at lave BG, osv. på kort tid,
|
|
|
Post by Mirika on Apr 7, 2009 7:43:58 GMT -5
((Jeg er nu heller ikke nogen newbie, kan bare ikke finde ud af at starte trådene XD)) Mirika var gået ned til kirken. Al Wiliam snak om kirker, sang og bøn havde ført hende derhen. Men desværre var hun vist kommet for sent, for kirken var lukket. Hun så over på kirkegården. Hun havde altid fundet kirkegårde uhyggelige. Og nu hvor solen var på vej ned, ville hun bare gerne langt væk. Hun skulle lige til at gå, da hun hørte nogen kalde. Den mærke stemme kom fra kirkegården. Mirika gik helt i baglås og svarede med en lav stemme. ”Jeg er…” Derefter blev kirkegården stille. Forsigtigt listede hun sig nærmere. *Det er bare graveren, det er bare graveren, det er bare graveren…*
|
|
|
Post by wiliam on Apr 7, 2009 7:50:52 GMT -5
da flagemusen fløj væk, høret William en meget svag stemme sige noget, kunne ikke helt høre hvad det var. så han tog sig til lågret og opdaget at hans 2-hånds svard ikke var med. så han spændte sin højre arm og var klar til kamp. mens han sagde halv højt, "hvem er det". han vente på et svar, men mest af alt vente han på det angreb som der måske skulle til at komme
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 7, 2009 7:54:11 GMT -5
hvidklo havde sneget rundt i det nærliggende landskab et par dage, han var ikke meget for byer, folk hadede ham, og han hadede dem. uden grund. bare fordi de hadede ham, han var sulten, og var derfor på vej imod kirkegården, friske lig var et nemt bytte, eller modige unger........han var endelig kommet ind og sneg sig nu rundt, han standsede da han hørte en dreng tale, og så rundt, det lange hår hang ned i hans ansigt, det løse grå tøj, hang i strimler omkring ham, og savl dryppede ned fra hans åbne gab. hans nat blå øjne fangede en mand, eller snarere en knægt, der var modig nok til at komme ind på kirkegården om natten, hvidklo sneg sig tættere, tættere, og standsede så, han var snurret rundt og havde råbt "hvem der" et svar fra en pige, hvidklo snerrede uhørligt og overvejede kort om han burde angribe eller ej, og åbnede så munden "yinat uuuurak" disse halvkvalte lyde maste sig frem igennem hans strube.
|
|
|
Post by Mirika on Apr 7, 2009 8:01:22 GMT -5
”Mirika.” svarede hun svagt og prøvede forsat at overbevise sig selv om, at det måtte være graveren som snakkede til hende. Hun listede sig lidt nærmere og stoppede ved de første grave. Hun tog mod til sig og gik forbi den første grav. Da hørte hun nogle underlige halvkvalte lyde. Mirika satte i et skrig og hoppe baglæns. *De døde går igen!* var hendes første paniske tanke. Imens hun stirrede ud over kirkegården, som blev mørkere og mørkere nu længere ned solen forsvandt.
|
|
|
Post by wiliam on Apr 7, 2009 8:01:57 GMT -5
William vente sig, så med sine mørke grøne øjne det stor bæst, smilte sødt. rejste sig fuld op så den lille mærkelig menneske kunne se han rigtig var 2 meter og ikke lige så lille som det der menneske, han smilte og løb hen mod mennesket eller hvad det nu lige var og sagde" du har vist ikke hørt efter når det ældste snakket til dig min fine ven. jeg er William le dead, døds englen kendt for at spise mennesker som dig. det er rygte, men man ved jo aldrig vel min søde ven!!!"
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 7, 2009 8:08:02 GMT -5
hvidklo snerrede, og humbede ud i lyset, måneskinnet. han så på manden der havde valgt at spæne imod ham, idiot. han snerrede igen, og rejste sig så op, selv i hans normale form, var han mere ulv end menneske, sylespidse tænder, lange klør og en styrke kun meget få mennesker opnåede, han snerrede, han ville helst ikke dræbe dette her, men hvis det kom til det, ville han ende som en blodig klat. mest af alt ville han forholde sig vender med menneskerne, men det hadede ham, og han hadede dem for det, han snerrede truende, og noget der lød som "Yanat Empuuuu" tvang sig vej frem gennem hans strube.....denne faretruende snerren fortsatte. mens han satte i løb, et hurtigt tempo, imod manden. drengen...hvad det nu var.
|
|