|
Post by IeNefete Thirsk on May 31, 2009 15:45:52 GMT -5
Hun så bare på ham og hans smil.. hun kiggede lidt væk ,, Pomak" sagde hun så bare lavt og sukkede.. Han arbejdede jo i cirkusset som statist, og der var også der igennem hun havde mødt ham - netop fordi danserinderne øvede sammen med hans gruppe alene i skoven, hvor de ofte gjorde sig klar. Hun så lidt tilbage på ham ,, Kan vi ikke nok gå tilbage nu.. Jeg vil gerne ind i min vogn.. alene.. og sove" sagde hun så og så lidt på sin hånd, den gjorde vildt ondt.. Egentlig undrede det hende ikk at Vaimus nok var totalt ligeglad med hun var gravid.. Han var jo generelt ligeglad med hende.. ? Sådan følte hun det ihvertfald.. Fordi han altid var så ondskabsfuld.
|
|
|
Post by vaimus on May 31, 2009 16:03:55 GMT -5
Vaimus kikkede langsomt mens han stadig smilede roligt til IeNefete. Pomak….. det burde han da have gættet, han måtte hellere……nå nej, han måtte hellere få nogen til at straffe ham når de kom tilbage til lejren. Han havde jo lovet ikke at gøre ham noget, og han holdte altid hvad han lovede. ”lad mig i det mindste ordne din hånd” sagde han og rakte sin hånd frem. Han vidste ikke hvorfor, men selvom han ikke længere følte det store, så følte han alligevel at han måtte hjælpe hende, nu hun havde sammenarbejdet. Måske fordi han ville bevise at han ikke kun var ond? Han gjorde også mange gode ting for folk. De valgte bare ofte at fokusere på de dårlige ting. Sørgede han måske ikke for folk i cirkusset havde et sted at sove, fik mad og alt hvad de ellers havde brug for? Det gjorde han da, selvom han godt vidste han ikke var nogen engel. Han grinede kort af sin egen tvetydighed.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on May 31, 2009 16:10:16 GMT -5
IeNefete så lidt på ham og rykkede lidt tættere på og strakte sin hånd hen mod ham. Hun skar en lille grimasse, da det gjorde ondt bare at bevæge den. Hun så spørgende ud da han pludseligt begyndte at grine lidt? Hun sukkede og overvejede hvad hun skulle sige til Pomak... ? Nu kunne de jo ikke rigtig ses længere.. Men hellere det end at han kom til skade. Og barnet...? ieNefete kunne ikke lide det.. Der var alt for meget hun skulle have styr på.. Et sted ville hun gerne beholde barnet, hun kunne da ikke slå et uskyldigt barn ihjel.. men på den anden side.. hun ønskede på ingen måde at få børn med Druchii eller Vaimus.. desuden ville de da heller ikke have børn, for dem var IeNefete jo kun en slags ting de kunne forlyste sig med, ikke en de ville forsørge. Tankerne sprang rundt i hovedet på hende.. Hun ville bare hjem, tilbage til vognen og være alene nu..
|
|
|
Post by vaimus on May 31, 2009 16:45:16 GMT -5
Vaimus tog hendes hånd, og lagde den anden oven på hendes. Den var vist brækket, flere steder. ”det kommer måske til at gøre lidt ondt” sagde han roligt,før et lyn af magi skød mellem hans hænder, og gennem IeNefetes hånd. han vidste godt det ville gøre ondt, som han allerede havde sagt. Han kunne sagtens have gjort det smertefrit, og meget nemmere, men han kunne simpelthen ikke lade være, lidt sjovt skulle man jo også have det. Han slap ikke hendes hånd igen. ”Så skulle den vist være i orden” tænkte han. Han lagde hovedet let på skrå ”se selv, jeg kan godt være sød ved dig” sagde han en smule sarkastisk, mens han stadig holdt om hendes hånd.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Jun 1, 2009 6:40:37 GMT -5
Da der strøg en smerte gennem kroppen på hende holdte IeNefete på sit vejr og kneb øjnene tæt sammen,.. Da det var overstået så hun langsomt op på Vaimus, og hans sarkastiske grin. Hun trak hånden hurtigt til sig og rørte lidt ved den, jo.. den var god nok - den var healet igen. IeNefete nikkede kort dog uden at se på Vaimus ,, Ja........... tak...." sagde hun lavt. Hun kunne godt blive irriteret over hun havde lovet ham at gøre alt hvad han sagde uden at gøre sig modstridig. Men igen, hun ville på ingen måde udsætte Pomak for fare.. Men hvis hun så til gengæld så at Pomak alligevel kom til skade, nok bare af befaling fra Vaimus men at det ikke var ham selv - så havde hun ikke tænkt sig at overholde sin del af aftalen.. Kort sukkede IeNefete.. Hun så lidt på Vaimus ,, Kan .. vi tage tilbage nu?" Det var jo lidt ham som bestemte, hun holdte jo også sit løfte, og nu havde hun jo givet sit ord på at hun fremover altid gjorde som han bad hende om.
|
|
|
Post by vaimus on Jun 1, 2009 7:00:54 GMT -5
Vaimus smilede koldt. Om de skulle tilbage? ja det skulle de vel nok, men det kom nok til at blive en længere tur, for efter at halvdelen af bakken var blevet blæst væk, var den nok ikke så stabil, heller ikke efter at det meste af jorden og støvet havde lagt sig igen. ”jaaa….. men hvordan har du tænkt dig at vi skal komme op af bakken? Du fik mig jo til at ødelægge den?” sagde han drillende og så anklagende på hende. Han var pludselig ked af han havde helbredt hendes hånd. Hun havde været hyggeligere før. han så op i himlen mens han støttede sig på hænderne og tænkte på hvad han skulle sige til Pomak og gøre ved ham. Han kunne jo ikke gøre for hvis han pludselig kom ud for en lille ulykke? Han ville i alt fald ikke dræbe ham, men så længe han var i live, havde han en klemme på Nymfen, og det havde han da også tænkt sig at udnytte. Ikke mindst skulle han også fortælle den lille lumske forræderiske tudse at han skulle holde sig væk fra hende, han skulle end ikke se på hende, eller ikke engang så meget som at tænke på hende, for hvis han gjorde det, så skulle han nok finde ud af det.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Jun 1, 2009 7:11:21 GMT -5
IeNefete så over på bakken og kunne jo se at det mere eller mindre ville være umuligt. Hun rejste sig og holdte sig lidt for maven.. Hun kiggede hen på Vaimus.. ,, Der må da være en anden vej så vi kan komme tilbage til lejeren?" spurgte hun,.. Hun stod lidt stille og kiggede bare på ham.. hun huskede nogle af de første dage hvor hun lærte ham at kende. Faktisk havde hun været en smule forelsket i ham i starten.. Men det ændrede sig ret hurtigt da hun mødte hans sande ondskabsfulde jeg. Hun havde dog aldrig nævnt for nogle at hun i starten faktisk beundrede ham lidt. IeNefete kom kort til at tænke på barnet.. Hun havde jo hørt om den der mystiske mand der sommetider vandrede gennem skoven? De andre piger i lejeren havde fortalt om ham.. at han havde diverse gift drikke.. så måske kunne han finde noget til hende hun kunne tage?.
|
|
|
Post by vaimus on Jun 1, 2009 8:17:53 GMT -5
Vaimus lagde hovedet let på skrå, og så tænksom ud. ”hmmmm” jo, det var flere veje de kunne tage enten tog de den lange vej ned af bakken, over floden, og hele vejen uden og den store bakke om til søen hvor lejren lå, eller Vaimus kunne fikse noget så de alligevel kunne komme op af skrante, eller også den helt simple hvor de gik en 200 meter til venstre og gik op af bakken der. til højre lå der bare en temmelig bred flod, så den vej kunne de ikke komme, eller jo det kunne de, men det ville være for besværligt, det ville jo kræve han rent faktisk gjorde noget, og det var jo nærmest en lille ferie for ham det her. ”det ved jeg søreme ikke noget om” sagde han, og trak på skuldrende mens hans stadig så bebrejdende på hende. Hun ville gerne hjem? Så ville han naturligvis helst blive her. Desuden skadede det jo ikke at drille lidt.
|
|