I tronsalen, efter frokosttid.

[Cotta]

Cotta grinede. "Be' pænt" sagde han med et smil. Han gik hen mod bordet der var guld på og så på det. Han tog en håndfuld op og så på Valentine. Han rakte hånden ud mod hende og sagde "Tag det bare" hvorefter han smed det på gulvet foran hende. Han smilede og løftede hånden mod døren og lod som om han gjorde noget. Men han gjorde intet. Hun ville sikkert være dum nok til nu at prøve at åbne døren

[Valentine Gabriel Artimis]

Valentine så ned på guldet der blev smidt foran hende, hun vendte blikket op på Cotta og så uforstående ud. Hvad var det for en leg han havde gang i lige nu?... Valentine bed sig nervøst i læben og fulgte hans bevægelse med hånden, og idet troede hun selvfølgelig han låste døren op. Hun skyndte sig hen til den og forsøgte at åbne den, igen forgæves. Hun så tilbage på Cotta. ,, V.. Valentine.. Viil Gende ud" sagde hun så stille, bedende. Han ondskabsfulde grin fik nærmest hendes nakkehår til at rejse sig.

[Cotta]

Cotta smilede lidt hvorefter han med en håndbevægelse låsede dørene op. Han fløj hen til dem og hen foran hende hvorefter han begyndte at gå hen af gangen

//out

[isero]

Isero kom forbi trosallen med en stor tønde oppe i luften, som han fik styret med sin ene finger, og en bog i den anden hånd. da han så Valentine alene. kom der et skummelt smil frem, men så kom han i tænke om at der sikkert var en eller anden der holdt øje med hende. så han stoppet hurtig op, for bare lige at sige hej, til hende. det var jo hende. den finger der styret tønden, lod han falde langsomt, og tønden landet langsomt på jorden. skulle du ikke være inde på i rum, og lære at taaallleeee hvis det ikke var fordi man ikke kunne se andet ind død og chaos i han øjne, kunne man måske godt se det var en joke. han ansigt så seriøs ud. Isero slog sin bog sammen, og kiggede over på Valentine

(hvad skal jeg gøre for at ligge mit billede som siknatur)

[Valentine Gabriel Artimis]

Valentine så undrede ud idet Cotta også forsvandt,.. Hun stod lidt og sukkede så. Idet hun skulle til at forlade salen opdagede hun nu Isero komme,., Kort så hun på tønden i luften og hævede det ene øjenbryn. Da Han talte til hende så hun ham ind i hans øjne.. Hans kolde og tomme øjne. ,, V.. Valentine.. nu.. gå" sagde hun som svar til hans spørgsmål. Hun var jo på vej ud.. Hun vidste godt hun egentlig skulle have haft timer nu, men da lederen ikke var på slottet, så var hendes talepædagog ikk ankommet, derfor hun også havde listet sig ud af sit kammer.

((Uhm.. send det lige i en pm til mig x)))

[isero]

nå okay Valentine, vil du hjælpe mig med ned med tønden, eller skal jeg hjælpe dig hen til dit rum Isero sagde det med en varm og glad stemme, som o det gik op for ham at hun var alene. for søde Valentine du skal jo ikke gå alene på det her store slot, og så kan du lige så godt hjælpe mig med den her tunge tønde lige efter han hade sagt det. åbnet han bogen på den side, og begyndte at mumle noget der noget der godt kunne lyde ligesom Valentine´s sprog, hvis en sjælevogter hørte det. men det var det ikke, og hvis det var som var ordene udtalt forkert og trykket lå de forkerte steder. mens han sagde alle de mærkelige lyde, holdte han hånden over tønden og lukke den, bortset fra pegefingeren, og løftet fingeren på samme tid fløj tønden op i luften. Valentine kunne høre et ord som var sagt perfekt, og det var: fly

[Valentine Gabriel Artimis]

Valentine så undrende på ham og lagde hovedet let på skrå, da han læste det underlige sprog op, som faktisk lød lidt af en blanding af gudernes sprog blandet med det sprog hun talte. Hun slikkede sig på læben og så ham ind i øjnene og nikkede. ,, Valentine.. bur gå til kamrit" sagde hun med lidt besvær. Hun havde jo langt fra styr på sproget og tale måde.. Ligeledes kunne hun kun forstå de andres sprog hvis de talte langsomt og tydeligt.. Valentine lod sine vinger glide ind på plads, så de ikke længere var udslået. Hun tog forsigtigt ved døren og åbnede den, hun ville helst gerne hurtigst muligt tilbage til sit kammer. Hvor hun kunne være i fred.

[isero]

deet vaar gooddt Vaalentine, duu er blivet bedree til at talee man kunne godt se at Isero gjorde sit bedste på at tale langsomt og tydligt, og udtalte bogstaverne så hun kunne høre hvordan lydene lyd. du er blivet meget bedre Isero holdt øje med valentine indtil hun gik ind på sit rum og så lavet han elevator blikke på hende, før han vente sig om og gik ned mod det rum der nu bliv brugt til "vin"(der var blod i tønden, til ham selv, og andre der vil have lyst til det) kælder

[Valentine Gabriel Artimis]

Valentine forstod godt hans ord fordi han udtalte dem langsomt og tydeligt. Hun smilte lidt usikkert og nikkede som tak. Mens de gik fulgte Valentine med ham, indtil de kom til hendes kammer. Hun så tilbage på ham sagde ingenting. Kort efter åbnede hun døren og gik derind.

[isero]

( efter en time, kommer Isero tilbage, for at se hvad valentine laver)

Isero går med hastige skridt over mod kammeret hvor Valentine skulle være. Da han kom hen til døren, tjekkede han om døren var låst, ja det var den, han åbnede døren langsomt og så stille han kunne. klick sagde døren og han gik ind og lukket døren igen efter sig. Han gik ind i rummet og kiggede efter Valentine, han kunne ikke se hende lige med det samme, så hans døde hjerte stoppede, nå ja det har jo aldrig slået. Han kiggede igen

[Valentine Gabriel Artimis]

På gulvet længere inde i det store kammer sad Valentine. Hun havde en mani med altid at sidde på gulvet eller andre underlige steder. Hun så lidt op idet hun hørte døren gå og nogle komme ind. Hun så det var Isero der var kommet tilbage, han måtte have været nede i kælderen med den der.. tønde?.
Valentine rejste sig roligt og så spørgende ud mens hun roligt gik lidt hen af mod ham..

[isero]

hej Valentine, gik din undervisning godt? Isero sagde det stille og tydligt, han hade en dårlig vane med at blive vildt sur, hvis folk ikke hørte hvad han sagde. og gjorde derfor også meget ud af det nå han snakkede med Vanlentine. han gik stille og roligt hen imod Hende mens han hade en fræk tanke i tankerne. men det var for tidligt for det, så da han var godt og vel en meter fra hende. han kiggede lidt på hende, alle steder bort set fra hendes øjne, mens han sagde har du så lært noget nyt i dag Valentine

[Valentine Gabriel Artimis]

Hun blev stående og så på ham som han kom nærmere. Hun nikkede lavt til hans spørgsmål.. Ikke fordi hun lærte så meget, men hun skulle jo have de timer, så hun med tiden kunne lære sproget ordentligt. Valentine kørte hånden igennem det røde lange hår og fjernede nogle totter der sad foran øjnene. Et lille sekund overvejede hun hvorfor han mon var kommet tilbage? Det var alligevel ved at være sent, og de fleste fandt vel snart til ro? - Hun så ingående på ham uden rigtig at sige noget. Hun sendte døren et sideblik.

[isero]

det var godt at høre, ville jo være helt sikker på at lederen gav dig en god talepædagog, så du snart kunn lære at tale rigtig Isero lyd ironisk da han sagde det med snart at tale rigtig. han kiggede lidt på hendes øjne, før han satte sig ned på gulvet foran hende. det er ved at være sent, kan du være en god lille pige og gå snart i seng. det skal jo ikke blive alt for sent Isero sagde det på så sød en måde han kunne, så det næsten kom helt til at lyde som en far der skulle putte sin 5-7 årige datter.

[Valentine Gabriel Artimis]

Valentine så lidt på ham.. Hun søgte ind i hans øjne uden først at sige noget, hun nikkede blot til hans spørgsmål om sengetid. Hun gik hen mod sengen, men vendte sig så om og så på ham.. Skulle han så ikke gå? hun undrede sig lidt og smilte usikkert ,, isero gå... Valentine.. såve" sagde hun så.