Cotta
New Member
Posts: 9
|
Post by Cotta on May 24, 2009 9:49:53 GMT -5
"Sylar... og DIG" sagde Cotta. Han så på Sylar og nikkede som en hilsen hvorefter han så på Valentine. "Jeg ... fløj, gik ... miog bare en tur her på slottet - jeg var faktisk oppe i tårnene - og så kunne jeg høre jer. I snakker en del må man sige" sagde Cotta med et smil og begyndte at gå lidt hen mod dem
|
|
|
Post by Valentine Gabriel Artimis on May 24, 2009 10:24:29 GMT -5
Valentines blik havde end ikke fjernet sig fra Cotta som var kommet til syne. Først idet Sylar begyndte at snakke, der glippede hendes koncentration. Hun rystede let på hovedet og så sig tilbage over det venstre skulder hen på Sylar. Og da Cotta så begyndte at snakke vendte hun dernæst hurtigt blikket frem mod ham istedet. Hun blev småforvirret. Hun forsøgte at tyde hvad det var de sagde.. Hun gentog ordene/lydformen inde i sit hovedet og forsøgte at finde en mening, men let? nej.. Det var da sjovt som de her sjælevogtere elskede at lave en dramatisk entre idet de ankom ind til et rum tænkte Valentine kort for sig selv,.. Hun kunne ikke holde et lille skjult smil tilbage der kom til syne på hendes læber... De var da heller ikke ret kloge, sådan et par... par... ja, Valentine vidste ikke helt hvad hun skulle kalde dem. Men hun brød sig ihvertfald ikke om dem! længere var den ikke.
|
|
Sylar
Junior Member
Posts: 86
|
Post by Sylar on May 24, 2009 10:42:13 GMT -5
"Fandt du noget spændene i tårnene?" han havde faktisk aldrig været der oppe selv, det var jo trods alt også ret nyt for dem at bo her. "det var ellers en flot entré du lavede" løj han lidt, det var jo trods alt ingen ting i forhold til hans egen entré. men sådan var det jo, Cotta var også en del mere fysisk styrke end Sylar. det lå også lidt i ordet Cotta.. lidt ligesom Teracotta (back to story) Valentine stod bare der og gloede frem og tilbage, det var faktisk lidt komisk at se på. "har du noget at sige lille ven?" spurgte han hånene
|
|
Cotta
New Member
Posts: 9
|
Post by Cotta on May 24, 2009 10:58:47 GMT -5
"Jeg fandt nogle smykker og nogle ting" sagde Cotta, tog hånden ned i lommen, tog fat i noget hvorefter han trak et bundt guldhalskæder op af lommen. Han lagde dem på bordet ved siden af sig. Han tog nogle flere guldting op og lagde dem i en bunke. Da han hørte Sylar snakke til Valentine smilede han og så på hende. Han prøvede at fange hendes blik så hun kunne se ham i øjnene og se den død og ødelæggelse der var
|
|
|
Post by Valentine Gabriel Artimis on May 24, 2009 11:14:53 GMT -5
Nok forstod Valentine ikke ordret alt der blev sagt, og slet ikke hvis det foregik alt for stærkt med udtale og sætninger lige efter hinanden.. Men hun fortod toneleje, og dem som Sylar dansede omkring i dette øjeblik gjorde, at hun var vel bevist om at det var en form for nedrakning. Hun vendte blikket væk fra ham og ned i jorden. Dog kiggede hun hurtigt op da Cotta snakkede. Hun så på de smykker og ting han havde fundet, og nu lagt på et bord. Hvor hun dog hadet ham, Sylar... Ja dem alle sammen! Hun så op igen og viste tænder, så hugtænderne blev blottet. En form for.. advarsel var det vel, så at kalde det?. Hun fnøs og bestemte sig for at gå i modsatte retning af hvor både Sylar/Cotta var. Og da de alle tre mere eller mindre stod tættere på udgangen, så gik hun blot op mod trolstolene.. De to store, mægtige troner, hvor de oldgamle konger gennem tiderne havde reageret fra.
Hun nåede hen til dem, de to høje troner der nærmest gik hele vejen op til loftet. I sit indre forbandet hun kulten, især lige nu Sylar, da han godt og grundig trådte på de helt rigtige knapper til at tænde hende af. ,, Idie...onte!" mumlede hun for sig selv.. Som var en endnu dårlige formulering af ordet "Idiot".
|
|
Sylar
Junior Member
Posts: 86
|
Post by Sylar on May 24, 2009 11:33:02 GMT -5
"Hun skal nok bare have lidt tid til at køle af" sagde han lidt højt så han var sikker på at valentine hørte det. Han kiggede rundt på de flot dekorerede vægge, der hang billeder hist og her af gamle konger og droninger. Han slog en gang ud med hånden , og i sekundet efter han der et billede af Sylar på væggen, han stod med siden til på billedet, og havde næsen i profil. Sylar kiggede sig en gang over skulderen for at orientere sig om hvor Valentine var på vej hen. "gå nu ikke for langt væk" råbte han efter Valentine, han havde det sjovt med at gå og drille hende, men han skruede lidt ned for drilleriet, der skulle jo nødig gå hen og ske det samme som før. Sylar gik hen til bordet Cotta stod ved.
|
|
Cotta
New Member
Posts: 9
|
Post by Cotta on May 24, 2009 11:58:45 GMT -5
"Måske skulle man lærer unge Valentine at snakke som et menneske... og forstå mennesker" sagde Cotta og kiggede efter hende. Han så derefter på billedet af Sylar han havde fået op på væggen. Han rystede svagt på hovedet og så på guldtingende. "Tag bare for dig. Resten kan de fattige få" og med det mente han Valentine
|
|
|
Post by Valentine Gabriel Artimis on May 24, 2009 12:25:42 GMT -5
Valentine stod opslugt af de høje troner, eller hun forsøgte nærmere.. Hun ville egentlig helst glemme de andre to i salen. Hun lod sig synke ned på alle fire og lod sine store vinger samles igen, så de ikke længere var udspredt. Hun sukkede opgivende over deres "hån" og så lidt hen på dem med et trist blik. Hun undlod dog at sige noget. Som hun sad der på alle fire lagde hun sig mere eller mindre ned på siden men holdte stadig blikket rakt hen mod Sylar og Cotta, så hun hele tiden havde et overblik om hvor de befandt sig.. Valentine lod sin ene hånd glide hen langs det blanke gulv foran sig.. Hun følte på det. Med fingerspidsen formede hun bogstaver og skrev noget - som hun kunne se for sig. ,, Theron" hviskede hun lavt for sig. Hun savnede Theron, men han var i fangekælderen.. Han var den eneste som hun følte sig tryg ved - den eneste som hun fandt ro ved at befinde sig sammen med.
|
|
Sylar
Junior Member
Posts: 86
|
Post by Sylar on May 24, 2009 13:38:40 GMT -5
"Jeg har fået nok af det her bondefangeri" sagde Sylar højt. han kiggede hen på Valentine, og begyndte at vinke mens han grinede "vi ses" sagde han lavmælt til Cotta. Han gik over mod Valentine, han rakte hende hånden for at hjælpe hende op, bare lige så de var på god bund næste gang de sås, og han ville jo nødig være uvenner med deres leder. Lyset glippede en gang som i starten, og da lyset kom igen var Sylar væk.
//Out
|
|
Cotta
New Member
Posts: 9
|
Post by Cotta on May 24, 2009 13:42:51 GMT -5
"Vi ses" sagde Cotta til Sylar lige inden han forsvandt. Og da lyset var kommet igen var Cotta også væk. Men ikke ret langt. Han stod i en røgsky lige bag ved Valentine uden hun nok havde bemærket det. Det så ud som om at Valentine var helt alene i rummet og derfor tænkte Cotta at hun nok vil gå hen og tage guldet han havde med sig som stadig lå på bordet
|
|
|
Post by Valentine Gabriel Artimis on May 25, 2009 5:50:01 GMT -5
Valentine bakkede få skridt bagud idet Sylar pludseligt forsvandt og røgen atter dækkede alt omkring dem. Da røgen var forduftet opdagede hun at hun var "alene". Eller det troede hun.. Hun så sig undrende omkring og forstod ikke helt hvorfor de begge var væk, ikke fordi.. Det passede nu Valentine godt, så var hun da fri for dem. Hun sukkede og gik hen mod de store portdøre for at komme ud, dog blev hendes blik fanget af smykkerne/guldet på bordet. Valentine havde en svaghed over for ting der var smukke og "bling-bling-ting". Hun lagde hovedet let på skrå og beundrede guldet.. Hun lod blidt sin ene hånd glide hen over tingene, dog uden at tage det.
|
|
Cotta
New Member
Posts: 9
|
Post by Cotta on May 25, 2009 6:35:05 GMT -5
Cotta smilede da han så at hun begyndte at se på guldet. Han lød en svag brise glide ind fra et vindue hen mod guldet og Valentine. Og mens hun nok var beskæftet med det låste han dørene. Han lød nærmest en isklump låse hængslerne og låsen. Han smilede og fløj hurtigt tilbage bag ved stolen
|
|
|
Post by Valentine Gabriel Artimis on May 25, 2009 7:07:34 GMT -5
Valentine gøs lidt idet den lette kolde brise nåede omkring hende. Let hævede hun blikket og så over mod vinduet,. Kort undrede hun sig over hvorfor der sådan, lige pludseligt kom vind ind...? Men hurtigt blev hendes opmærksomhed afledt igen af guldet. Hun så på et halssmykke, hvor der var en rød sten i. Hun bed sig lidt i læben og skulle nærmest tvinge sig selv til ikke at røre ved den.. Men da hun havde den svaghed over for smykker, så kunne hun ikke holde sig tilbage. Hun tog roligt ved halssmykket og holdte det lidt op foran sig - Selvom hun aldrig kunne finde på at sjæle det,.. Men hun kunne altid beundre det...? Valentine smilte svagt og lagde igen smykket ned. Utroligt at noget så smukt kunne havne i en så ond verden, tænkte hun kort og sukkede. Hun lod guldet være og gik hen til dørene, som hun roligt trak i... Men, de var låst. Valentine så uforstående ud og trak atter i dem, de var da ikke låst lige før?.
|
|
Cotta
New Member
Posts: 9
|
Post by Cotta on May 25, 2009 7:19:37 GMT -5
Pludselig fyldtes hele lokalet af en ond latter. Cotta kom frem fra sit skjul og stod mid et lokalet. Han smilede og blottede sine guldtænder. "Du kan ikke komme ud... og ingen kan komme ind..." sagde han med en ond stemme. Han gik langsomt hen mod hende
|
|
|
Post by Valentine Gabriel Artimis on May 25, 2009 7:28:12 GMT -5
Valentine sprang hurtigt væk til den ene side da hun hørte hans latter. Hun så sig hurtigt omkring for at finde ud af hvor han var, men så så hun ham pludseligt stå midt i salens storhed. Hun spredte sine store vinger ud og hvæste af ham, nærmest en blanding af en kat og en slange hvæsen. Hun blottede sine hugtænder og så stift på ham.. - Hendes øjne var rakt mod en hver bevægelse han gjorde og da han begyndte at bevæge sig hen mod hende bakkede hun væk af, over mod den ene side af salen. ,, oplås dorn!" hvislede hun advarende.
(( Ja, og hvis du ej forstår hendes sprog, så siger hun at han skal låse dørene op igen xD))
|
|