Lidt morbid er man vel.

[rastzar]

Man kunne ikke andet end at beundre prinsessen hendes mod, eller dumhed, for enhver der turde trodse en direkte ordre fra kongen måtte vel være dum et eller andet sted?
Shayn smilte skævt mens han strøg ned ad gaden med silkestoffet flappende efter sig.
Det var næsten komiskt at se hvordan Prinsessen blindt stolede på at hendes fader ville have uendelig tålmodighed med hende og at hun frit kunne bryde reglerne som resultat deraf.
Shayn havde været på vej ind på prinsessens gemak for at overbringe hende en invitation til et selvskab blandt de finere folk, da han havde opdaget at hun manglede.
Udbringelse af breve var normalt under hans værdighed, men når nu budet havde været så flinkt at udlevere sin sjæl til gengæld mente Shayn nok at han kunne gøre en undtagelse.
Egentligt burde han nok have alarmeret vagterne om hendes forsvinden og have ladet dem finde hende, men på trods af at de fik, i hvert fald ugentlig, træning, så var de fortsat lige elendige til at finde pigebarnet. Man skulle tro at de ville lære det efterhånden, men sådan var det jo med de fleste...
Shayn Rystede indvendigt på hovedet af vagterne mens søge besværgelsen langsomt summede i hans håndflade. Han havde ikke engang ledt i mere end 30sekunder før han havde prinsessens præcise lokation fundet, men på den anden side, når man er barn af en person med så overvældende en Aura som kongens er man ikke svær at finde blandt lægfolkne, lidt som at finde en lysende ildflue mellen myrer.

Shayn kiggede op da besværgelsen summede voldsomt og så holdt op. "Henrettelsespladsen? hvor kært-..." Tænkte han ironiskt inden han begyndte at se sig om. Tøsebarnet burde være inden for 50meter fra ham nu.

[Morrigan]

Ganske korrekt, Morrigan befandt sig indenfor en kort mængde af folk fra sin faders rådgiver, Shayn. Hun stod med sin kutte, forklædt lige midt i mængden af en hulens masse folk der stod og overværede en henrettelse. Det morede Morrigan at se folk blive henrettet, især når hvis det var folk som tiggede og bad om nåde. Hun trængte sig tættere på ved at klemme sig ing mellem mængden af de forrest folk. De stod alle foran en scene af en art - hvor der oppe stod en lille rund mand med rykken om halsen. Folk råbte og skreg at han skulle hænges osv. Morrigan hævede blikket lidt og så direkte op på manden, der inden få sekunder skulle dø!. Dette var en af Morrigans ynglings ting at lave når hun stak af indtil byen. Her på henrettelsespladsen skete der altid en masse - og det var absolut ikke kedeligt. Hun bed sig i læben op til de afgørende sekunder af mandens liv. Og idet faldlemmen gik af og manden faldt igennem, der lukkede hun øjnene. Folk råbte og skreg endnu mere-. Da Morrigan igen åbnede øjnene så hun af manden hang og dinglede i et reb -. Med brækket hals. Morrigan smilte svagt og hævede atter blikket for rigtig at kunne se hans livløse krop. Hvis hun nu var hurtig? så kunne hun være heldig at få fingre i hans livløse krop - drikke hans blod.. før det blev koldt.

[rastzar]

I modsætning til prinsessen fandt Shayn ingen nydelse i henrettelsen, faktisk synes han det var et spild af liv, især fordi der ikke var nogen som helst måde han kunne nå at trække sjælen fra manden inden den naturligt ebbede ud og forsvandt.
Shayn var dog nok den eneste der ikke spændtes ved henrettelsen, for menneskemængden emmede af begejstring og ophidselse, og midt i larmen blev det pludseligt svært for Shayn at holde fast i Prinsessens aura.
Med et lille plop forsvandt hans søge besværgelse helt og han knyttede hænden i frustration et kort øjeblik.
Så var det at han følte det, en stærk tørst efter blod komnbineret med en endnu stærkere aura, han behøvedes slet ingen besværgelse for at finde prinsessen bag hendes kutte.
Hvis normale folk ikke havde været så forkrøplede ville de nok have bemærket prinsessen for længst, hun var så tydelig som hun stod der at det næsten var latterligt at det øjensynligt kun var Shayn der fornemmede hende.
Ikke desto mindre havde han fundet sit mål. Shayn strøg gennem menneskemængden med ganske fornuftig hast inden han stoppede op ved siden af den kutteklædte og med sin melodiske stemme sagde: "Ganske fin forestilling... bare synd at alt blodet går til spilde... ikke?" idet han afsluttede kastede han et muntert blik på prinsessen, en sådan hentydning burde hun da forstå.

[Morrigan]

Hendes ellers håbfulde smil stivnede idet hun hørte den ellers nok så velkendte stemme. Shayn?!. Hun rørte sig dog ikke - men hun havde godt regnet ud han stod enten lige bag hende eller lige ved hendes side. Pokkers! Hvis det ikke var vagterne så var det kraftedme altid hendes fars små hundehvalpe der rendte hende i røven. Hun tænkte hurtigt i få sekunder hvorpå hun så ret hurtigt tog en chance. Hun spredte armen ud i et tag og jorderede den lige ind i en tilfældig mand der stod til hendes højre side. Han røg i jorden og i det sekundt satte Morrigan i løb. Hun forsvandt hurtigt ud af folkemængden som nærmest gik i panik da de fleste væltede oveni hinanden. Morrigan kom hurtigt væk derfra - og stod nu et stykke derfra - gemt mellem to stier der førte ind mod en gyde. Derfra kunne hun fint i sikkerhed stå og kigge på den yderst sjove "scene" af folk der skreg og trådte rundt i hinanden. Et lille uskyldigt grin timmede frem over Morrigans læber. "Tåber" snerrede hun lavmelt og glemte kort alt om Shayn og hvorfor hun egentlig så hurtigt havde skabt så meget tumult.

[rastzar]

Prinsessen gjorde det måske på en lettere tumpet og voldelig måde, men hun forstod godt nok at sætte røre i en flok mennesker.
Shayn var godt nok glad for at han ikke var blevet ramt af prinsessens næve, det havde uden tvivl gjort utroligt ondt. Heldigvis havde Shayn stået lige præcis langt nok tilbage til at en anden blev ramt, ellers havde han fået en hårdtslående knytnæve lige i brystet, og det ville uden tvivl have været en ubehagelig oplevelse.
At undgå prinsessens næve var dog kun første del, for hendes plan, hvis hun da havde sådan en, var en bragende succes. Der gik ikke længe før folk begyndte at skubbe og mase Shayn og hinanden i et kæmpe virvar af hænder, fødder, albuer og skuldre, absolut ikke en situation Shayn følte sig godt tilfreds i. Heldigvis havde han da tid nok til at sætte af fra jorden inden det blev alt for slemt.
Et kort øjeblik vislede luften forbi hans ører idet han steg op over menneskemængden, så stoppede det mens han stod stille og orienterede sig. Shayn var desværre nødt til at lede efter Prinsessen ved egen hjælp nu da hun havde skabt panik, for der var ingen måde en normal søge besværgelse ville kunne finde hende nu, og en advanceret en tog for lang tid at lave, altså måtte han bruge logik, og det mest logiske sted at gemme sig hvis man ikke ville opdages var enten bag ved galgen, eller i den nærmeste gyde, og da gyden var tættest på satte Shayn kurs mod den, svævende over menneskemængden.

[Morrigan]

Morrigan stod stadig og morede sig i al sin fryd over mængden af mennesker der kravlede rundt mellem hinanden i skrig og skrål. Ikke at det var det hun havde haft i sinde, men hun ville ihvertfald væk fra pladsen. Hun kom pludselig i tanke om hvorfor? Shayn, hendes fars rådgiver.. Hun slog blikket væk fra mængden af "hønseflokken" som hakkede løs på hinanden. Hun fik så øje på Shayn som kom lige hen imod hvor hun stod. Okay, nu kunne det være nok - ikke mere "stikken af" hun ville afklare det her - hvad skulle han alligevel kunne gøre - han var mindst lige så dum som alle de andre tåber der altid rendte rundt efter hende. Hvorfor kunne de ikke bare lade hende være? Hun kunne fint passe sig selv. Hun stirrede stift hen mod Shayn mens han kom nærmere og hun rokkede sig ikke ud af stedet. Men mens han kom nærmere minskede hendes selvtillid sig. Hun vidste jo godt at, han bestemt ikke var en tåbe og snotdum som alle de andre vagter. Der var ligesom en grund til han havde den status han havde. Og hun kendte ham udemærket godt. Men selvom Morrigan godt inderst inde bar den dybeste respekt overfor Shayn, så ville hun ikke give efter nu. Hun blev stadig stående, lige der hvor hun havde plantet sine fødder. Og da han kom tæt nok på, trådte hun frem. "Hvad gør De her?!" snerrede hun. "Burde De ikke sidde på skødet af min far og lege håndstyre?" Hun hævede det ene slanke øjenbryn og så indgående på ham. han ville egentlig kun kunne se hendes ansigt under kutten, da den stadig dækkede for resten af hende og hendes krop.

[rastzar]

Alt imens han kom tættere på kunne shayn mærke at han havde bid. Prinsessen stod i gyden og det varede ikke mere end nogle få øjeblikke før han også kunne se hende, desværre var det ikke sikkert at det var helt så godt. Så længe prinsessen forsøgte at flygte fra dem der ville have hende tilbage vidste man hvor man havde hende, men nu hvor hun bare stod og ventede på at ahn kom hende i møde kunne Shayn ikke lade være med at tænke på at det kunne være en fælde.
Shayn vidste hvordan hun var blevet opdraget fra fortroelige kilder, og måden hvorpå det havde foregået gav ham absolut det indtryk at hun nok havde endnu mindre til overs for andres liv and han selv havde, derfor var der alt mulig grund til at være på vagt.
Shayn landte på jorden et par meter foran Prinsessen og bukkede dybt mens hun snerrede ad ham, hvor typisk, den lille tøs snerrede allerede inden hun vidste hvad han overhovedet ville, men han kendte hende da efterhånden godt nok til at vide at hun var selvglad nok til at tro at resten af verden kun havde hende for øje.
Prinsessens ord fornøjede nu alligevel Shayn, i det mindste kunne hun udtrykke sig, og han valgte at svare ligeledes: "JEg beklager meget at forstyrre deres højhed" Sagde han og rettede sig op med en neutral mine der absolut intet indtryk gav fra sig. De bleggrå øjne betragtede hende lidt inden han fortsatte: "JEg kommer blot for at indformere dem om at de er blevet inviteret til selvskab i aften i hos en af de større adelsfamillier... og reglerne foreskriver at jeg informerer dem om at de trodser deres faders regler ved at befinde dem uden for slottet... Men ud fra hvad jeg hørte har de ikke just høje tanker om deres fader?" Han hævede toneleget til sidst, lige nok til at gøre sin sætning spørgende. Samtidigt så han på hende med sit androgyne ansigt, nu med anelsen af et smil i mundvigen. HAn burde ikke tale sådan, men hans naturlige charme plejede at redde ham.

[Morrigan]

Morrigan tornede sig op idet han var nået hen til hende og begyndte at tale. Egentlig så lyttede hun ikke så meget efter, hun havde mere travlt med at se vigtig ud. "Nå så det tror De.. Nu skal jeg sige Dem.... hvad?" Hun stoppede sin sætning idet hun fik vendt hans ord rigtig og forstod hvad det var han egentlig havde sagt til hende. Hun tyggede lidt på hans ord og tænkte over dem. Hun så så atter på Shayn og lagde hovedet på skrå. "Meget vel.. Jeg tager ingen steder før jeg har den invitation skriftlig.. " Sagde hun så i en legende tone og så drilsk på ham. Faktisk var hun ligeglad med den invitation, hun havde andre planer for i aften. Disse selvskaber sagde hende ikke så meget - hun ville hellere ud og "lege" i byen. Hun gik længere ind i gyden og lænede sig op af muren. Hun tog hætten af og lod den glide om i nakken. Hendes lange hår sad lettere pjusket og hun fjernede noget af det fra sit ansigt. Hun lod blikket hvile tilbage på Shayn. "De kan gå igen.. Shaaayn" Hans navn blev hvisket frem over hendes læber af en fræk undertone. Hun smilte kækt og vendte blikket væk mens hun fiskede noget op fra lommen.

[rastzar]

Prinsessen forstod simpelthen ikke hvor underholdende hun var. Hvis han skulle indrømme det så var Shayn glad for at hun stak af en gang i mellem, det gav hverdagen en smule mere morskab, særligt når man så vagterne løbe paniskt rundt og søge, og Shayn havde mangt en gang fulgt efter dem blot for at se dem fejle gentagne gange. I sidste ende forbarmede han sig dog som oftest og gav dem et lille fingerpeg om hvor Prinsessen kunne tænkes at befinde sig. Selvfølgeligt sagde han ikke præcis hvor, det ville ødelægge spillet, i stedet gav han dem kryptiske råd for så at se dem bryde deres hjerner med dem.
Da prinsessen så lod sin mund tale før hendes hjerne havde grejet hans ord kunne han ikke helt holde masken og det der før var en antydning af et smil blev i et kort øjeblik til en munter grimasse inden han fik sit normale neutrale ansigtsudtryk på igen.
Idet prinsessen så bad om en skriftlig invitation kunne han ikke finde ud af om han skulle le eller græde, hvor dum troede hun han var? Selvfølgelig havde han taget brevet med som forberedelse mod netop sådan en situation, men desværre lod det til at Prinsessen mente at han var færdig, hun affejde ham og... flirtede hun? I et kort øjeblik blev Shayn helt overrasket over denne reaktion hos hende, men så tog hans ego over, selvfølgelig flirtede hun hvorfor skulle hun ikke? Alle ville have ham, sådan var det jo nu engang.
Med et nu flirtende smil på læben nærmede Shayn sig langsomt prinsessen mens han sagde: "MEn selvfølgelig deres højhed, jeg har invitationen lige her." Idet han sagde det trak han den ud af ærmet med den ene hånd og fejede noget af sit lange hår om bag øret med den anden. Han rakte Dokumentet frem mod hende og kom tilfældigvis til at holde det spådan at hun meget nemt ville komme til at røre ham.

[Morrigan]

Morrigan fiskede frem for lommen en halskæde hun havde nakket fra et offer, et simpelt menneske. Hun smilte lidt for sig selv idet hun fornemmede at shayn kom nærmere. Hun forlod dog ikke blikket fra halskæden, ikke før han var helt henne foran hende. Da han fandt invitationen frem gav det et sug i maven på hende. Øv! Hvorfor skulle han også være så skide smart og have medbragt den.. Nu kunne det jo ellers have været sjov at se ham rende frem og tilbage mellem hende og slottet for at behage hende. Han rakte brevet frem til hende, og var tættere på. Hun så op i hans øjne og gjorde intet, ihvertfald ikke de første 30 sekunder. Hun rakte så elegant ud efter brevet. "Mange tak.." sagde hun sukkersødt og bibeholdte blikket stift ind i hans. Ved et "uheld" tabte hun brevet. "Ups.. Sikke klodset jeg er.. Vil De være så venlig at.. samle det op?" Spurgte hun så og lagde hovedet blidt til siden og slikkede sig på læben. Hun holdte stadig hånden strakt frem og lod den røre blidt ved hans bryst idet hun langsomt lod hånden glide ned tilbage, ned af sin side.

[rastzar]

Hun flirtede helt klart ingen tvivl om det, måden hvorpå hun talte og bevægede sig indikerede det alt sammen og indvendigt stod Shayn med et kæmpe Selvtilfredst smil, men det kom ikke til udtryk på overfladen, i hvert fald ikke i hans mimik, men hans øjne glimtede driskt som de nu engang gjorde når han flirtede.
Dog var han udemærket klar over at han bevægede sig ud på farlige vande, ingen tvivl om det, hun var prinsesse og han blot kongens rådgiver, ud over det var hun halvt vampyr og havde uden tvivl langt flere kræfter end han, i hvert fald i det fysiske, hvad magien angik havde hun en hel del potentiale så vidt Shayn kunne fornemme, men hun havde så vidt han vidste ingen træniong fået, hvilket gjorde hende en del mindre farlig på det punkt.
Shayn var dog ikke dum nok til at bukke sig ned for at hente brevet, han kunne levende forestille sig hvordan han fik et knæ i hovedet hvorefter tøsen endnu en gang stak af. I stedet lavede han et vrid med hånden og kaldte papiret til sig på magisk vis, samtidigt med at han så op i prinsessens øjne. Hun var godt og vel 10-12 cm højere end han, men det afskrækkede ham nu ikke, i stedet smilte han lumskt og rakte hende papiret uden et ord.

[Morrigan]

Morrigan så skuffet ud idet han ikke ville "lege med på hendes leg". Hun tog brevet i et snuptag og så indgående på ham. Hun nikkede som tak, dog forlød der sig ikke en lyd hen over de smalle læber. Hun flåede papiret op og læste brevet igennem. Hun fnøs og sukkede så dybt. Hun tænkte lidt over tingene og kiggede så på Shayn. "Tak, Vil De have mig undskyldt, jeg skal videre.. Ud og have det lidt sjovt" Sagde hun og trængte hurtigt op af ham, meget tæt og så direkte ned i hans øjne. Deres kroppe stod presset sammen, dog uden kraft. Hun sagde dog ingenting og valgte så bare at begynde og gå ud af gyden. Hun stoppede ved enden og kiggede ud mod folkemængden som var begyndt at trænge væk. Det tumult hun havde igangsat tidligere var vist ved at være ovre. Et lille strejf af et smil kom til syne på hende læbe - bare ved tanken over det paniske udfald hun havde påskyndt. Hun glemte et kort øjeblik alt om Shayn. Hun havde før som yngre haft lyst til at omgås Shayn, hun havde af en eller anden mærkelig grund altid set op til ham - og grim var han bestemt ikke! Men han gik hende på nerverne lige nu! Sådan en lyseslukker.

[rastzar]

Shayn kunne ikke bestemme sig, hvad skulle han gøre?
På den ene side havde Prinsessen klart frasagt sig hans selvskab, men på den anden side var det vel hans pligt at forsøge at få hende hjem, og så havde han egentligt bare lyst til at fortsætte den lille leg det var at flirte med Prinsessen... OG han ville heller ikke gå glip af fremtidige morsomheder hun kunne finde på at skabe. Det var dog erindringen om hendes krop så tæt på hans der afgjorde sagen. Godt nok havde han ikke tænkt sig at gå i seng med hende, det ville ikke blot være dødeligt for hende, men også for ham, og han havde endnu ikke formået at modvirke sin naturlige effekt med sin magi. Nogle gange kunne det være en byrde at have så stærkt blod som han havde.
IDet Prinsessen skulle til at forlade gyden lettede Shayn lydløst fra jorden og strøg over mod Prinsessen ca fem cm over jorden.
HAn stoppede i passende afstand bag hende og fandt hastigt på en elendig undskyldning for at følges med hende: "Såfremt prinsessen ønsker mere sjov er det vel kun rimenligt over for befolkningen at jeg tager emd for at notere eventuelle skader Prinsessen måtte påføres således at den kriminelle vil blive straffet...." HAns stemme var slesk, og dog fortsat med en munter og flirtende undertone. Samtidigt talte han til den morbide åre han vidste hun havde i sig.

[Morrigan]

Morrigan smilte svagt idet hun hørte hans ord. Hun fik alligevel sin vilje, enten på den ene eller den anden måde. Hun blev stående med ryggen til ham og vidste nøjagtigt hvor han var. Hun sank blikket lidt og kom med et tilfreds kluk. Hun rømmede sig så og hævede blikket igen. "Siger De det..." sagde hun så lidt svagt. Hun vendte sig om og så på ham. Blikket var rakt mod ham idet hun atter nærmerede sig Shayn. Hun stoppede lige foran ham så de atter stod krop mod krop. Hun lod blidt den ene hånd strejfe op af hans bryst - men denne gang førte hun hånden videre op til hans hals. Hun stirrede ham intens i øjnene mens hun udøvede sin lille "leg" "Hvad så med om De istedet fulgte mig tilbage på slottet? Ind i mit kammer - og puttede mig, det er jo sent for en lille pige som mig.." Hun blinkede til ham og lod hånden ved hans hals glide hen over hans ansigt. Blidt med den ene finger kørte hun den ind over hans bløde læber. Hun bed sig i læben og nærmerede sig med hendes mund mod hans. Hun stoppede dog lige sådan at, læberne næsten rørte hinanden. Hun smilte. "Syntes De ikke det lyder som en god ide.." Spurgte hun så om og hendes blik søgte dybt ind i hans. Dog lod hun ham ikke svare før hun med et tag greb fat i hans hår bag om ryggen på ham. Hun rev ham lidt bagud, ikke hårdt - men for at markere sin dominans. Hun slap grebet og puffede til hans brystkasse med et lille grin. "Kom så.. Deres kongelig slavehed, før mig hjem" Sagde hun og vendte sig om og gik atter mod gydens udgang.

[rastzar]

Shayn begyndte at forstå præcis hvor meget han egentligt legede med ilden da prinsessen kom med sit forslag.
Shayn var absolut ikke tabt bag en vogn, så han vidste udemærket hvad Prinsessen antydede, ingen tvivl om det.
Da hun rørte ved hans hals fik Shayn kuldegysninger, og selvom en snurren i underlivet sagde et, så mindede hans hjerne ham meget pludseligt om at Prinsessen også var vampyr.
I sidste endnu lod det dog kun til at hun ville lege, og med et blødt ryk i Shayns ellers så fine hår, markerede hun at det var hende der bestemte.
Det irriterrede Shayn af to årsager, den første var at hans hår nu skulle redes igen, og den anden var at han absolut helst ville være den der bestemte, men selvfølgelig kunne man dominere på andre måder.
"JEg har nu ellers ikke for vane at putte ældre damer, men jeg kan jo gøre en undtagelse. . ." sagde han muntert, lige højt nok til at prinsessen burde kunne høre det. Han snakkede naturligvis om det faktum at selvom han va mere moden end hun, så havde hun levet næsten fem gange så længe, et faktum der var en evig kilde til spekulation.
Før tøsen nåede at flå hovedet af ham fortsatte han dog, denne gang i et fuldt hørligt niveau: "Ønsker prinsessen at gå til fods eller...." Idet han lod sætningen ebbe ud rakte han sin hånd frem mod hende, og begyndte langsomt, men demonstrativt, at svæve opefter.