|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 4:06:58 GMT -5
Morrigan kunne ikke holde en svag latter væk. Shayn morede hende, og det var længe siden hun havde haft det så "sjovt" I selvskab med en af hendes faders "nikkedukker". Hun tog blidt hans hånd og trådte tæt ind til ham. Hun hviskede i hans øre og lukkede øjnene "Fly my love.. Take me to the secret place" En drilsk undertone timmede frem. Hun åbnede øjnene igen og lagde begge arme om nakken på ham og lagde hovedet ind mod hans bryst. Hun smilte og nød egentlig hans nærvær. Hun følte sig underligt nok tryg på den måde de stod lige nu. Hun missede med øjnene og ventede på at, han ville bringe hende tilbage på slottet - hun havde efterhånden opgivet at opholde sig udenfor mere i dag. Der var jo trodsalt også en dag igen i morgen.. Og hun havde jo også en "fræk" aftale næste dag. Så lidt søvn ville skabe underværker.
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 4:17:31 GMT -5
Da prinsessens facade smuldrede en smule lod Shayn ligeledes sin falde og han lyste op i et selvsikkert smil idet hun klyngede sig ind til ham. Han lagde armene om hende og holdt fast, det kunne ikke nytte noget at han tabte prinsessen, så fik han da først problemer. Flyningen kunne altid bortforklares som ham der bragte hende hjem, men hvis han tabte hende ville det ikke være godt, slet slet ikke. "Skal ske deres højhed" Hviskede han med sin melodiske stemme ind i hendes øre inden han langsomt men sikkert steg til vejrs, langsomt både for at hun ikke blev skræmt og så fordi han lige skulle finde ud af præcis hvor meget magisk kræft han skulle benytte for at have dem begge med. "Nu lider de forhåbentligt ikke af højdeskræm" Klukkede han muntert inden han satte fart på og strøg hen over tagene mod slottet.
((Flytter vi tråden til slottet?))
|
|
|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 4:30:08 GMT -5
Det gav et dybt sug helt ned i hendes underliv idet de lettede fra jorden. Hun strammede hurtigt grebet om ham for at sikre sig ikke at falde, skønt hun godt bemærkede Shayns faste greb om hende. Hun smilte lidt til hans spørgsmål, hvor var han dog kær. "Jeg er ikke bange for noget..." besvarede hun så lavmelt tilbage med et twist af udfordring tilbage til ham. Hun sukkede dybt og henrykt og vendte så blikket hen mod slottet som de efterhånden var nærmere. Hun tænkte kort på sit liv som prinsesse, - det var ikke nok.. Hun ville mere, men den tid måtte vente.. Lidt endnu ihvertfald. Hun havde store planer, men først skulle de sidste ting lige falde på plads.
// Out og undskyld det korte svar
|
|