I dyb trance

[kamistra]

"gør det, Kom nu, Gør det" Hviskede Kamistra igen og igen ind i den gamle mands øre.
Kamistra havde snakket lidt med ham hen af aftenen, og nu stod de midt ude i mosen.
Kamistra brugte sin trance stemme, den brugte han sjældent.
"du vil nyde det, han vil med glæde tage imod dig" hviskede han i den gamle mands øre.
Manden lagde ikke mærke til Kamistra mere, Kamistra var bare blevet en stemme i hans hoved.
Kamistra begyndte at grine lumsk. "Kom nu gamle, din tid er kommet"
Den gamle mand begyndte stille og roligt at gå ud i midten af mosen.
Kamistra begyndte at lave hellige tegn til ære for manden.
Kamistras hænder foldede sig på de mærkeligtste måder, det var gamle Ærke tegn, for at sikre ofret en sikker rejse videre.

[ayla]

ayla kom stillede gåene hun så manden der var ved at gå ned i vandet og så drejet hun hovedet lidt og så Kamistra ved siden af ham, hun viste godt kamistra ville have manden sjæl, ayla gik længer frem og håber på manden ville hører hende og komme op fra vandet, hun sys ikke så gammel ud endnu, hun hen ved siden af kamistra mmmh du kan bare ikke lade være var sagde hun lavt og så på ham mens han lavede de tegn.

[kamistra]

Kamistra drejede hovedet lige så stille.
hans venstre hånd tog over fra hvor hans højre hånd slap før, han var faktisk bedre med venstre hånd, det så mere "Proffesionelt" ud, hvis der var nogen der vidste noget om hvordan man fik sjæle tyveri til at se godt ud var det Kamistra
Kamistra kunne godt huske den søde stemme, det var den yndige vampyr tøs han havde snakket med for nogle dage siden.
"Ayla.... du kan bare ikke undvære mig hva?" han begyndte at smile, eller det gjorde han i forvejen, men nu skiftede hans smil fra det lumske til det venlige smil "2 sekunder så skal jeg være der kære"
Kamistra kiggede igen ud på den gamle mand. Han slog hænderne sammen til en bede position "Amen" lød det stille og i det samme faldt den gamle mand om i vandet.
han var død på stedet. en lysegrå sky stod op omkring Kamistra, havde man ikke set en sjæle udtømning før ville det nok forvirre folk lidt.
man kunne se igennem den grå sky at Kamistra begyndte at ryste, skyen begyndte ligeså stilel at blive absorberet af Kamistras kolde hud.
Kamistra drejede hovedet over mod Ayla.

[ayla]

ayla rystede på hovede da hun så manden flade i vandet altså kamitra den mand kunne havde levet et par år eller to sagde hun og kigget nu på ham, hun så så på manden lige og sukkede let hvad har du så lavet på det sidste min ven sagde hun og smilet roligt, og begyndt at tænke hvis nu han skulle dø kunne hun havde hjulpet så kunne hun bare have bidt ham men det var lidt forsendt nu.

[kamistra]

Kamistra begyndte at grine "Det kunne du jo se han ikke kunne, det var hans tid, jeg hjalp ham bare på vej"
han gav hende elevatorblikket (at kigge op og ned af folk)
han tænkte på sit afskedsbrev fra sidste gang de havde snakket sammen "Har du ellers savnet mig?" han begyndte at vade ud mod fyren.
efter at par skridt vendte han om på hælen og gjorde håndtegn til Ayla om at hun skulle følge med
han vendte om og og begyndte at gå stille og roligt ud mod manden som man lige kunne se i overfladen, han var begyndt at synke "Det er sjælen der får dem til at flyde" sagde han højt da han ikek vidste hvor langt væk Ayla var.

[ayla]

ayla begyndte at gå efter ham mmmh savner og savner ved nu ikke sagde hun roligt så overrasket på ham da fortalte det at sjælen fik dem til at flyde.
hun så ned manden der føld rundt, og så op kamistra og smilede kort

(( sorry den er kort snakker i telefon ))

[kamistra]

Kamistra satte sig ned på knæ, i det lave mosevand.
han løftede ham op bag nakken så han lå med ryggen mod vandet.
Den gamle mands øjne flakkede forvildet rundt i kraniet på ham, det var ulideligt ulækkert at se på.
"de lever stadig delvist uden sjælen, men det dejlige er at se dem lide" sagde han og smed manden tilbage i vandet, med en sådan kraft at Ayla der stod lidt væk fik mose vand på tøjet.
"Ærkeengle har ikke brug for føde eller søvn, men som dødsengel har man brug for sjæle, det er en hårdfin balance"
han rejste sig op fra det dunkle mosevand, en lugt af råddenskab var begyndt at sprede sig ud i hele mosen.
han tørrede sig under næsen med sit lange sorte ærme, grundet den klamme moselugt

[ayla]

ayla rystede på hovedet da han gik ned til manden, hun så han øjne der køret rundt i hovedet, ayla lyttede til hans ord var ret spændenden at høre om, så læret hun osse noget hver dag, da kamistra kastede med manden og ayla fik noget vand på tøjet skulet du efter ham du kunne ikke lade hver var sagde hun og så ned af sig selv, det var nok enkle steder hun var bleven våd.

[kamistra]

Kamistra drejede hovedet stille, et lille 'gnæk' kom fra hans nakke.
Han havde fingeren over læberne, som tegn på at hun skulle tige stille "Shh stå stille, og sig ikke noget" sagde han beroligende.
og med et blev Kamistra til en sort støv sky, et split sekund efter, hang kamistra 10 cm over jorden, han svævede stille og roligt forbi Ayla, imens han kærtegnede hendes blege hud.
Kamistra standsede brat op idet han hev en tråd, ud af Ayla.
En klar skinnende mørke grå tråd, blev hevet ud af hendes hud og fastnet til Kamistras krumme pegefinger.
"Det du ser her, er sjælens farve, jo ondere du er i sjæl, jo mørkere bliver din sjæl" han grinte lumsk, han gav et lille spjæt med pegefingeren, og tråden gik stille i et med luften.

[ayla]

ayla stod helt stille da kamistra havde bet hende om det, hun får ham forsvinde, det overrasket hende ikke mere, hun havde jo set ham gøre det nogen gang før, men hun blev dog lidt overrasket over hans han hang 10 cm over jorden og kærtegne hende hud, men det der gjorder hende helt paf var at han haft haft i en mørke grå tråd, som kom fra hende, hun han stod og stirret lidt på tråde og ville gerne have han skulle give slip på den det havde jeg aldrig troede sagde hun sagt da han gav slip på den grå tråd

[kamistra]

Kamistra stod stilel for en kort stund "Er du blevet lidt stum for en tid, min kære?"
Kamistra så at hun ikke var blevet meget klogere, af alt det han havde fortalt hende, og at hun nok kun havde fået flere spørgsmål angående sjælesugning.
Kamistra tog 3 lange skridt og stod derefter henne foran Ayla.
Han borede en lang krum pegefinger ind i hans arm, og trak den stille og roligt ud.
3 dråber kul sort blod dråbede fra det dybe sår hans pegefinger havde forsaget i hans arm.
den første dråbe ramte en blomst som med det samme visnede.
den anden dråbe ramte vandet som for nogle sekuder gjorde vandet i mosen kulsort, og ligeså gjorde den tredje dråbe.
Man kunne se omridset af menneske kroppe svømme rundt i vandet de få sekunder efter at blodet havde ramt vandet.
"Min sjæl ser nogelunde ligesådan ud, men jeg tør ikke prøve at tage den ud her af hensyn til dig, og til migselv"

[ayla]

hun kiggede på ham jeg mener at jeg troede ikke jeg havde en sjæl hun tav lidt og så ned i jorden, hun tog så en dybning ånding og kiggede på ham igen jeg troede min sjæl blev taget fra mig da jeg blev bidt sagde hun stille og roligt, hun stod dog igen helt paf da kamistra´s blod kom drybbene fra hans mark, hun nikkedet forståene da han sagde at han ville prøve at tage sin egen sjæl ud bånde for hende skyld men osse hans egen.

[kamistra]

Kamistra begyndte at smågrine, han satte sig på hug og tegnede i jorden med sine lange fingre.
han rejste sig op og pegede ned på hans tegning, det var nogle dårligt tegnet tændstiksmand.
"Idet man bliver bidt af en vampyr, bliver ens sjæl forgiftet" figurene i jorden begyndte at bevæge sig i takt med det han sagde "Det vil sige at din sjæl bliver mørkere, i takt med at den bliver forgiftet af vampyrens bid" Små figure begyndte at blive formet ud af det kornede og muggne jord, og bevægede sig i takt med at kamistra fortalte "som elver er din sjæl umådelig lys, grundet at du optager den glæde som solen, naturen og skovens dyr udskiller, du tager det ikke fra dem, men tager det de udskiller" han stoppede historien kort for lige at få vejret "Elvere er stærkere i viljen end almindelige mennesker, og har derfor bedre chance for ikke af dø af et bid"
Endnu engang stoppede han op. "Forstår du det her?" han ventede ikke på svar han fortalte bare videre "en anden ting der også kan påvirke hvor let man bliver vampyr, er hvor mørk ens sjæl er i forvejen.
Som sjæleuddriver kan jeg føle folks sjæle, det er min gave til folket, jeg fjerner dem med mørke i sjælen, og en lille smule af de lyse, for at bringe balance"
Kamistras jordfigurere var begyndt at lave de mærkeligste fagter idet de ikke vidste hvordan de skulle vise det Kamistra prøvede at sige.

[ayla]

ayla nikkede næsten for hvert ord han sagde og hun højt da osse øjne med firgurne og grinnet lidt af dem da de lavet fagter til ham de er søde sagde hun og så op på ham, hun smilet roligt og forstod tingene lidt bedre nu, hun gav kamistra et kram tak sagde hun mens hun krammet ham, hun slap ham roligt igen og smilet lidt flovt til ham.

[kamistra]

Kamistra kiggede hen på Ayla efter hun havde krammet ham "er der andet du vil vide, kære?"
Han rejste sig op, og strakte sine lange knoklede vinger.
Det var lang tid siden han havde vist dem frem, han havde siddet for noget tid siden og renset dem.
Han tog hætten af, så hun kunne se hans ansigt som hun havde set det før.