|
Post by kamistra on May 25, 2009 14:52:19 GMT -5
Kamistra stoppede brat op, hans åndedræt blev let igen "Så er vi her" Han vendte om på hælen, og gik hen til Ayla "på forhånd undskyld" 'Han tog hendes hænder, de var dejlig varme i forhold til hans egne, hans egne knoklede lange hænder, var faktisk ikke meget størrere end en normal mands hånd. Pludselig blev alt sløret og 'gennemsigtigt sort', der var en følelse af, at alting stod stille. Han holdt stadig hendes hænder, det var sådan Kamistra kom rundt omkring, det var den sorte støvsky Kamistra var blevet kendt på. Et splitsekundt efter, stod de i noget der lignede et hus, det havde ingen døre, og ingen vinduer heller. Der var møbleret med nogle gamle slidte møbler, og en masse små nips der stod rundt på alle hylderne. Han slap Ayla's hænder og de trådte med det samme ud af den sorte sky. "velkommen til min ydmyge bolig"
|
|
|
Post by ayla on May 26, 2009 2:20:02 GMT -5
ayla så rundt da han sagde de var her, hun blev lidt overrasket over ham tog hendes hænder og sagde undskyld ayla nikket og prøvet at bevære roen, hun viste jo hvad der skulle sket, men hun prøvet at stole på ham så meget hun nu kunne, da Kamistra igen slap hende hænder, kigget hun rundt, der var mørkt men ayla øjne kunne godt se rundt i mørket hun så alle de små nips ting og hans slidte møbler, hun smilet roligt, det var lige før hende tænder lyset i mørket, hun begyndt at gå roligt rundt.
|
|
|
Post by kamistra on May 26, 2009 8:47:54 GMT -5
Kamistra gik ud gennem den eneste dør han havde i stuen, han tænkte at han ville hente noget at drikke til dem, og noget at 'spise'. Man kunne høre at han gik og fumlede rudnt ude i det der lod til at være hans Køkken. Noget nær et minut senere, spredte væggen sig, så der kom en lille dør til syne. den var mørkebrun, lille og spinkel. og med et blev døren slået op af Kamistra's store krop "Du må ikke gå der ud" sagde han bestemt men med et grin. han stilte en stor bakke på et bord der poppede op af gulvet.
|
|
|
Post by ayla on May 27, 2009 2:26:03 GMT -5
ayla så efter kamistra da han gik i gennem en døren, hun begyndt at gå grund i hans stue og kigget på han forskellig ting han havde, da der pludeslig kom en dør frem begyndt hun at gå i mod den, men kamistra nåede komme ud igen, hun smilet til ham da han satte bakken på bordet, hvorfor ikke ?, hvad er der da der ind sprugte hun meget nys..... og smilet fjollet til ham.
|
|
|
Post by kamistra on May 27, 2009 10:07:41 GMT -5
Kamistra undlod helt at svare på hendes spørgsmål, ikke fordi han ikke ville, men fordi han ikke vilel gøre hende mere nysgerrig. "Håber du kan li' det" sagde han med et lille smil. ned fra bakken tog han: 2 tallerkner, 2 glas og noget der mindede om et hunde hoved. "Den er nyfanget" sagde han, nok lidt for at imponere hende. "jeg har selv fanget den,, ude i haven" Han pejede over mod væggen bag Ayla, pludselig sprang et lille hul frem i væggen. det var kun lige stort nok til at man kunne kigge ud. Himlen var gråviolet, og der gik nogle mærkelige små hunde agtige væsener rundt, ude i en fold, ellers var der træer og så'n men det var ikke det vigtige.
|
|
|
Post by ayla on May 27, 2009 10:15:00 GMT -5
ayla smilet roligt og gik hen mod ham, hun var dog lidt skuffet over han ikke ville svare på hvad der var bag døren, hun kigget ud gennem hullet i vækken og fik et underlid udtryk i ansigt * hvad var de for nogen * tænket hun og satte sig ned på en stol, hun kigget lidt på kamistra hvad er der bag døren sagde hun roligt og kigget hurtig hen mod den. hun var bleven mere nysgerrig fordi han ikke ville fortælle hende det, hun kigget igen på hunde hovede og så op på kamistra, hun smilet svagt og kigget så ned igen.
|
|
|
Post by kamistra on May 27, 2009 10:36:49 GMT -5
"Det er vejen væk herfra" han smilede svagt. (Han er en meget venlig gidseltager ) Kamistra nikkede ned mod maden "Spis, det er ufarligt""det du kan se derude, er ikke ligefrem et rart sted"Hullet i væggen lukkede sig hurtigt, dog kunne man stadig ænse at der havde været et, det havde noget været lidt svært hvis man ikke havde set det før, men det havde Ayla jo. "vil du have en kniv eller noget?" spurgte Kamistra høfligt, han havde helt glemt at tænke på hvordan Ayla spiste, og hvordan hun var vant til at spise.
|
|
|
Post by ayla on May 27, 2009 10:47:39 GMT -5
ayla så lidt overrasket på ham vejen væk her væk mumlet hun og så lidt uforståenden på ham, hun kigget på hovede og så på kamistra øøh jeg lever kun af dyre blod, kød og andet er som jord for mig sagde hun lidt flovt og kigget ned af sig selv, hun viste ikke hun havde fortalt kamistra at hun kun levet af dyre blod. hun smilet svagt en smulge nærvøs til ham ,hende hovedet køret hele tiden om * vejen væk her fra * hun var ikke sikker på om kamistra ville ham noget ondt.
|
|
|
Post by kamistra on May 27, 2009 15:05:55 GMT -5
"undskyld hvad sagde du" kamistra så spørgende på hende, efter han sad og mumlede. Kamsitra lagde hovedet lidt på skrå, der var da massere af blod i hovedet. Han kiggede lidt spørgende på hende, han tog et stykke og holdte det et stykke tid over bakken, imens blodet dryppede af. "det er Chupacabra" han smed et "stykke" over på sin tallerken, det blev nærmest en blodsuppe. Kamistra syntes at det var lige ulækkert nok, men han vidste også godt at Ayla kun drak dyreblod, det havde hun sagt på henrettelsespladsen.
|
|
|
Post by ayla on May 27, 2009 15:17:40 GMT -5
ayla sad lidt det enste vej ud sagde hun spørgene til ham hun var forvirret, hun kigget lidt på det han havde skubbet over til hende, hun viste ikke helt hvor hun skulle spise det da, hun var vant til at drikke det derakte fra dyret, hun så igen spørgene på ham må jeg få en ske sagde hun grine, men hende tænker kørt stadig rundt * vil han beholde mig her for altid * tænker hun og blev lidt navøs men smilet bare sødt til ham.
|
|
|
Post by kamistra on May 27, 2009 15:27:33 GMT -5
endnu engang åbnede et vindue, dog ovre ved siden af døren. en lerflaske faldt ned fr væggen, idet hullet til vinduet blev lidt for stort, og opslugte hylden. en hvid bold fløj hurtigt ud af vinduet "ja sådan kan det gå" han stoppede brat op, hvor var han nu nået til? "åhh'.. Det er den eneste vej, derud" sagde han idet han pegede ud af vinduet. han kiggede lidt på Ayla, der så ud til at have problemer med måltidet "Ja, selvfølgelig må du da få en ske" han nærmest fløj ud i køkkenet efter en ske til Ayla, og kort efter kom han ind igen, det var en lille teske lavet af en lårbens knogle, så den var lidt buet. der var en masse små detaljer på skeens 'krop'. Kamistra smilte lidt til hende mens han lagde hovedet på skrå, han ville se hendes reaktion på skeen
|
|
|
Post by ayla on May 27, 2009 15:38:25 GMT -5
ayla kigget på bloden der røg i gennem vinduet, hun kigget roligt ud gennem vinduet og så på kamistra tak sagde hun da hun mod tog skeen fra ham, hun kigget ned i på sin mad, hun tog en lille ske fuld og kigget på ham kamistra igen har du tænkt dig og beholde mig ? sagde hun lidt narvøst hun ville gerne vide om hvad han havde i tankerne, hun tog endnu en ske fuld og kigget bare ned i skålen.
|
|
|
Post by kamistra on May 27, 2009 15:43:09 GMT -5
Kamistra kiggede lidt overrasket på hende "Beholde dig? Du kan da bare gå?, jeg ville bare prøve at være høflig" sagde han med en hård tone og på en måde også lidt trist. Ayla var den eneste han rigtigt havde snakket med, den eneste der rigtigt forstod ham, og så kom hun bare med den form for anklagende spørgsmål. han kiggede ned i bordet. "Spis nu færdig, så skal jeg føre dig tilbage til mosen" sukkede han stille, og håbede på at Ayla ikke hørte det. Ayla var hans eneste rigtige 'ven' og så sagde hun sådan noget.
|
|
|
Post by ayla on May 27, 2009 15:54:08 GMT -5
ayla rejste sig op gik hen til kamistra hun stoppet ham ned i den anden stole, hun kunne godt mærke hans skuffethed, hun satte sig hen over ham med begge ben på hver sin side, hun tog hans hætte af og køret hånden hen over hans kind roligt, jeg var bare narvøs for at jeg aldrig så daglyste igen sagde hun, hun lod ham ikke svare fordi hun lage begge hænder på hans kinder og så lod hud deres læber mødes, hun holdt det længe hen, hun slap ham roligt og kigget roligt på ham. undskyld min narvøsitet sagde hun stille.
|
|
|
Post by kamistra on May 27, 2009 15:59:37 GMT -5
Kamistra slog øjnene op da han rejste sig, og blev mildt sagt overrasket da hun satte sig på ham og kyssede ham, ikke fordi han havde noget imod det, det var bare det, at det var lang tid siden. "Det går ikke" sagde han stille "vi kan ikke, jeg er en døds engel og du en uskyld elverpige" han turde næsten ikke kigge hende i øjnene. Han kunne godt lide hende det var ikke det, men han ville jo heller ikek spolere deres venskab. desuden var det så lang tid siden at han havde følt nogens kærtegn at han helt havde glemt hvordan det var. Han blev helt rød i hans hvide kinder, imens han sad og tænkte over hvad der lige var sket. "skal jeg ikke følge til tilbage?" spurgte han uden at mene det
|
|