|
Post by ayla on May 5, 2009 8:06:36 GMT -5
ayla sukket roligt, og smilet lidt igen ja det ved jeg heller ikke, vi er der bare måske så vagterne osse har noget at kigge på sagde hun og grinet af sig selv. det var en af de måde ayla kom ud på når de ikke måtte, vagterne var altid nemmer at lege dem og de tænket aldrig rigtig over hvad der sket, de var nok mest forberdt på kamp end en smuk pige kom forbi. ayla rejset sig op og så på stamme hun gik op mellem de flotte grønne blade og stod i stoppe af den næsten vælgtede træ hun rørt bare blidt ved grene og smilet for sig selv.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 8:21:54 GMT -5
Draco smilede og grinte kort af hendes kommentar. Som sædvanlig skiftede hans humør hurtigt og han var helt rolig igen. Nu undrede han sig faktisk over hvorfor han overhovedet havde følt sig truet af Ayla til at starte med. Hun var bare en næsten helt almindelig pige. Hun rejste sig og gik op af stammen. Han så efter hende. Havde hun nu tænkt sig at gå nu? Nå ja, det kunne han vel ikke bebrejde hende. ”jamen så ses vi måske en anden dag” sagde han roligt og lagde sig ned på stammen og så op i himlen, mens han slappede af. Måske kunne han endda få sig en lur, før han skulle tilbage til byen, før det blev mørkt.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 8:28:05 GMT -5
ayla kigget ned på ham og smilet roligt, hun havde ingen planer om at gå nogen steder, hun elsket at være ude i naturen men det var nok hende elver side som kom frem i hende når hun var tæt på skoven, jeg gå ingen steder, hvad med dig sagde hun mens hun gik ned mod ham igen, hun stillede til så hende bare fødder næsten røret hans hovede, hun smilet og så ned på ham, hun havde ikke tænkt sig at han skulle sove mens han var tæt på hende, mens ayla havde jo heller ikke brug får at sove lige som han havde, hun kigget hen mod skoven og så ned på draco igen hun smilet roligt til ham er du bange for mig ? sagde hun roligt til ham
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 8:54:53 GMT -5
Draco havde lige lukket øjnende da Ayla kom hen og stillede sig meget tæt på ham. Han åbnede øjnende og så Aylas ansigt, omgivet af den blå himmel. Hun skulle åbenbart ingen stedet. ”jamen hun er da helt utrolig” tænkte han og himlede næsten med øjnende. Hun smilede til ham og han smilede igen. Han blev en smule overrasket da hun spurte om han var bange for hende. det var sådan set forståeligt nok, men Draco var ikke rigtigt bange for noget. Han var bare forsigtig. Blev en situation kritisk foretrak han at pakke alle følelser og tanker væk, så han kunne koncentrere sig om at komme ud af situationen. ”næææh er du da bange for mig?” svarede han afslappet og lukkede igen øjnende. Det var dejligt vejr og det så ikke ud til at der var fjender i nærheden og hvis der var, ville han høre dem i god tid, før de kom. Også selvom han sov. Han sov altid meget let.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 9:49:12 GMT -5
ayla msilet roligt, hun var jo ikke bange for ham mere narvøs hvis nu han blev sur igen og strak hende ned, hun viste godt det ikke ville være så slemt smerte ville være der et øje blik og forsvinde efter nogen minutter, hun kigget ham i øjne nææ ikke sådan bange for dig sagde hun og smilet roligt til ham, hun satte sig ned foran hans hovede og begyndt at nuller han hår og massager hans hoved bund, hun viste ikke helt hvorfor hun gjoder det, måske fordi hun ville være venlig eller for at få ham til at slappe mere af, hun holdt øje med om han nu ikke kunne lide at hun rørt ved ham, hun begyndt at nynne stille igen.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 10:10:36 GMT -5
Draco hørte godt hendes svar. Det virkede en smule fjert. Han var næsten allerede faldet i søvn. Pludselig mærkede han noget røre ved hans hår og hovedbund. Det var dejligt. Der gik lidt før han rigtigt blev opmærksom på det. Han slog hurtigt øjnende op. Man da han så at det bare va Ayla slappede han af igen. Han var dog alligevel urolig over at han ikke havde bemærket det før, hvad nu hvis det havde været en fjendtlig person? Men hvad, der ville jo ikke ske noget. Han gik ud fra at Ayla, ville advare ham hvis der kom noget, eller noget. Draco skubbede sig op i en halvt siddende halvt liggende stilling og støttede på armen. ”hvorfor gjorde du det?” spurte han overrasket og smilede akavet til hende. han havde ikke haft noget imod det, men hvorfor havde hun gjort det? for 15 minutter siden havde han villet slå hende ihjel, men hun lod slet ikke til at være påvirket af det nu. Han forstod absolut ingenting.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 10:17:29 GMT -5
ayla smilet til ham og grinet kort af hans underluge smil hans ansigt kom til til at se sjovt nu når han smilet sådan, hun kunne godt se hans forvirrelse da han snakket til hende, ja jeg har bare lyst til at gøre det, ved endlig ikke hvorfor sagde hun roligt og smilet til ham, hun blinket med det ene øjne til ham, hun kigget lidt på ham og lukkede så øjne mens hun lyttede til hans hjerte rytme, det var begynt at have en mere fadt rytme igen, hun åbnet øjne igen og smil afslappet til ham mens han sad sådan halvt op.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 10:37:25 GMT -5
Draco så på hende uden helt at vide hvad han skulle gøre. Hun svarede ham og blinkede til ham. Han blev en anelse rød i hovedet, men det forsvandt hurtigt igen, da tankerne om at hun jo var vampyr og måske bare prøvede at manipulere med ham, endnu engang dukkede op i hans hoved. Men så skubbede han dem endnu engang fra sig og smilede blot til hende ”jamen så tak da” sagde han lidt tøvende og lagde sig ned igen. Den halvt siddende stilling var nemlig ikke ret behagelig. han lå dog ikke ret længe før han vredt satte sig op igen ”hi, hvordan kommer man tilbage til byen herfra!” udbrød han en anelse panisk. Han var gået gennem skoven, hvor alt lignede hinanden og så igennem mosen, som bare generelt ikke var til at finde rundt i. han så sig hurtigt omkring og sprang så på benende hvorefter han så den vej han var kommet og kæmpede for at huske hvad vej, byen var.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 10:49:25 GMT -5
ayla sukket kort og rettet sig let op, hun ville have han skulle gå allerede men hun kunne jo heller holde på ham, ville sikkert blive bange igen og tro hun ville ham ondt, ayla pejet mod skoven du skal følge stien her og når du kommer ind i skoven vil der komme en større sti, som gå mod byen sagde hun roligt og stoppet med at peje i den retning, hun så ned på stamme og så på ham igen, var han nu blev narvæs igen og ville væk fra hende igen, hun sukket endnu en gang og lage ned ned på stammen mens hun så op på hilmen, skulle hun sige til ham hun gerne ville have han blev eller skulle bare lade ham gå. hun tanker køret rundt i hovedet på hende, hun viste ikke rigtig havd hun skulle gøre.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 11:08:49 GMT -5
”DOH var der en sti!” udbrød Draco og slog sig selv på panden. Her havde han kæmpet sig gennem skoven, og så var der en stig. Hvorfor havde han ikke set stien? ”nå det har man af at skyde genvej gennem de små porte i stedet for at tage hovedporten” tænkte han ironisk og så på Ayla der havde lagt sig ned. Hun var nok alligevel ligeglad med mig tænkte han måske en smule skuffet. ”jamen ok, så går jeg bare nu” sagde han og så tøvende frem og tilbage mellem Ayla og det sted hun havde peget. Han havde ikke rigtigt løst til at gå endnu, men han ville jo heller ikke blive her uden nogen rigtig grund. Han kunne ikke rigtigt koncentrere sig med Ayla i nærheden, men hendes tilstedeværelse, gjorde det også temmelig svært at slappe af. Han stod lidt ubeslutsomt og trippede, mens han så hen mod stien, som han netop havde fået øje på.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 11:16:06 GMT -5
ayla så at han stadig stod der og trippet, hun kunne se hans ubeslutsom i hans øjne, hun satte sig op og grab ud efter hans hånd, og træk ham roligt hen mod hende blev lidt endnu, det er så kedelig at være alene, sagde hun roligt til ham, mens hun så ham i øjne og smilt svagt til ham, han skulle ikke forstå det som om hun ville have at han skulle blibe fordi hun ville have ham til middag, ayla holdt ham stadig i hånden og så ham i øjne.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 12:43:10 GMT -5
Draco blev en anelse overrasket da hun tog hans hånd. Den var ikke direkte kold, selvom det nok var hvad man ville sige, hvis man sammenlignede med hans egen. Hendes hud var snarere kølig. Hun tak ham hen mod hende. Stille og roligt. Den tanke, at hun var blevet sulten strejfede ham endnu engang. Han vidste at hvis han skulle væk, så var det nu, ellers endte han med at hænge på hende. Hvad enten det var godt eller skidt. Han så hende i øjnende. Så sukkede han og satte sig ned ved siden af hende. ”ok så bliver jeg lidt endnu” sagde han og lagde sin anden hånd over hendes. Han vidste ikke helt hvorfor, måske var det et forsøg på at genvinde den kontrol han netop havde tabt?
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 12:52:59 GMT -5
ayla smilet til ham, hun var glad for han blev lidt endnu sammen med hende tak skal du have sagde hun roligt, ayla kunne ikke lade være med at små fnise da han lade armen om hende, hun kunne se han så lidt fortabt ud. er du okay ? sprugte hun, ham roligt mens hun så ham i øjne, hun kunne hører hans hjerte slog lidt hurtiger end normalt.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 13:55:35 GMT -5
Draco så tilbage, ind i hendes øjne ”hvad pokker er det jeg laver” tænkte han da hun grinede. Han grinede kort tilbage til hende, dog uden at være så begejstret. ”ja jo, hvorfor skulle jeg ikke være ok?” spurte han og så på hende. han smilede ikke, men ellers så han egentlig ret tilfreds ud. I alt fald i store træk. Han kæmpede for at få sin usikkerhed bekæmpet og sine følelser og rasten af kroppen under kontrol, før han gjorde noget som en eller anden nok ville fortryde og han gættede på at det ville være ham. Han lagde sig endnu engang ned med hænderne under nakken.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 14:10:43 GMT -5
ayla kiggede på ham og lage roligt ved siden af ham du virker bare lidt forvirret som om du ikke ved hvad du skal sagde hun roligt og drejet hovedeet over mod ham, hun smilet roligt til ham, hun viste der var noget der gik ham på, om det var fordi hun var vampyr og var tæt på ham, eller var der nogen andet der trykker ham, hun drejet hovedet tilbage og kigget op på den smukke hilmen.
|
|