|
|
Post by ayla on Apr 29, 2009 11:22:49 GMT -5
ayla var gået oppe fra slottede da der ikke var noget at lave eller nogen at snakke alle var i landsbyen men der gad hun ikke ned, så ayla gik gemmen skove og i retning af mosen, gik og sang en sange som hun næsten var sikker på hende mor havde sunget for hende, ayla forstod ikke rigtig nogen af ordene, men der var enkle hun godt viste hvad betyd.
da ayla kom frem til mosen, så hun at træet i mosen var næsten væltede fra den storm som havde været der nogen dage før, hun gik på en meget stille sten hen til træ og kalret op af stamme ayla satte sig på den skrå satte og lag hovedet tilbage mens nød solen bag ned over hende, så hende hus skinnet som små flotte diamanter, hun små sang stadig for sig selv.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 29, 2009 12:24:04 GMT -5
Draco kom gående gennem mosen. Dagen før havde han forsøgt at få fred i skoven, men det var ikke ret godt. Så i dag var han taget ud til mosen i håb om at kunne slappe af. Mosen var alligevel også det eneste sted han ikke rigtigt havde været før og han ville gerne se hvordan der så ud. Han var som sædvanlig iført et par sorte læderagtige bukser, sin puffede sorte bluse og sin nærmest rustningsagtige vest. Han havde sit sværd hængende fra siden og dolke på ydersiden, samt et par andre skjulte våben. Han tog ingen chancer. Det ville være dumt i disse tider. Pludselig hørte han nogen synge. Han blev irriteret. Ikke fordi personen sang dårligt. Hun sang faktisk ganske godt. Det var derimod fordi han endnu engang blev afbrudt når han ville have fred. Han var for nysgerrig til bare at gå sin vej, men han var også fast besluttet på at personen ikke skulle slippe godt fra at have afbrudt ham. Han gik i retning af stemmen og så, så en pige der sad på en væltet træstamme og sang. Hun så bekendt ud. Men han kunne ikke helt placere hende. Han var dog ikke helt så vred mere og han bevægede sig adræt tætter på kvinden.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 29, 2009 12:34:31 GMT -5
ayla lage sig på stammen og kigget op i hilmen, hun smilet roligt for sig selv, og lage hænder ned på stamme og slappet helt af, hun nød varmen mod sin kolde hud, det var en dejlig rar fornemmels.
ayla høret pludselig nogen tæt på hende hun blev helt forskrækket over der var nogen tæt på hende, at hun fladt ned på den anden side af stamme op, af sin flovhed stykte hun sig op på stamme som om der ikke var sket nogen, hun lage sig igen ned på den i sin afslappede stilling og håbet ingen havde set hende flade ned, ayla drejet så hovedet og så at det var en mand som var kommet, hun rettede hovede på igen og kigget på himlen igen, hun sys hun havde set manden før, tæt på kroen, men hun kunne ikke rigtig se hans ansigt endnu, hun lukket øjne og nynnet roligt.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 29, 2009 12:59:49 GMT -5
Draco smilte da han så pigen falde ned fra træstammen. Han smilede endnu større da hun nærmest desperrart kravlede op på stammen igen og lod som ingenting. Han fortsatte hen mod pigen. Han kunne godt genkende hende da han kom tættere på. Han havde mødt hende ved kroen et par dage før. En vampyr. Han havde vist ikke været så venlig dengang. Det fortrød han lidt nu. Men nu var omgivelserne lidt mere afslappede og han var egentligt glad for at møde hende herude. Men hvad var det hun hed? Det kunne han ikke huske. Han kom forhåbentligt i tanke om hvad hun hed før han kom hen til hende. Alt andet ville være ret så pinligt. Han var godt nok tæt på nu. Måske ikke andet end en 10-15 meter.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 29, 2009 13:11:51 GMT -5
ayla satte sig op da han var kommet tætter på hende hun smilet men mens for sig selv, nu kunne hun se hvem han var, det var manden fra kroen som ikke havde været så venlig ved hende da han fandt ud af hun var vampyr, hun kigget på ham og smilet nu til ham hej Draco, hyggelige at møde dig her sagde hun.
ayla kigget på hans overkrop og vider ned over ham, han kigget så rundt for at se om han havde taget andre med sig, hun ville helst ikke kæmpe for sit liv nu, hun sad helt afslappet og smilet rolig til ham.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 29, 2009 13:33:15 GMT -5
Draco smilede til Ayla da han huskede hendes navn. For en gangs skyld var smilet ægte. Mente han nok. ”jamen goddag da” sagde han muntert og så på pigen. ”det var da en overraskelse at man skulle møde dig herude Ayla” fortsatte han, mest for at gøre opmærksom på at han huskede hendes navn. Han var kommet i tanke om hendes navn straks hun så på ham. Det kønne ansigt var ikke til at tage fejl af. Han satte farten op og løb han og sprang op på træstammen. Han smilede fortsat til hende. Med et roligt smil som også nåede hans øjne. ”hvad laver du herude?” fortsatte han muntert ”fanger sumprotter måske?” han håbede ikke hun tog det som en fornærmelse, for han sagde det kun for sjov og han havde ingen intention om at skulle op og skændes med pigen. Denne gang ville han bare holde den gode tone og hygge sig, herude i naturen.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 29, 2009 13:43:42 GMT -5
ayla smilet da han hilste igen, hun nikket rolig mens hun så ham i øjne, hun lod mærke til han satte farten op og sprang op på træstammen, hun lod mærke til at hans smil osse var i hans øjne og det gjorder hende glad, så viste hun at ikke var så fjendlig idag lige som sidste gang, ayla skulle til at svare på hans spørgsmål men han sprugte om hun var jo i mosen for at fange vandrotter kunne hun ikke lade hver med at grine nej, men det kan jeg godt hvis du vil se en sagde hun med et stor smil, ayla klappet på træstammen som tegn at han skulle sætte sig ved siden af hende.
hvad laver du her ude ? er du alene eller kommer der andre sagde hun lidt spørgene på ham men stadig rolig.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 29, 2009 13:56:04 GMT -5
Draco grinede. Han havde fået hende til at grine, hvilket var et godt tegn. ”nej nej det behøver du ikke” sagde han og grinede, mens han løftede hænderne, på en uskyldig og lidt akavet måde. Han lod sig glide ned ved siden af hende, mens han så på hende. Han rystede på hovedet. ”tja jeg var sådan set ude at gå for at få lidt fred fra alle folk, men så hørte jeg dig synge og så var det hele ødelagt” sukkede og så anklagende på hende. På den ene side var han glad for han havde mødt hende, men på den anden side var han ret så sur. Han var lidt træt af at blive afbrudt, lige meget hvad han lavede. Det ville han dog ikke lade sig plage af nu.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 29, 2009 14:04:37 GMT -5
ayla så overrasket på ham med et lidt skuffet blik som om han havde sagt nej til noget hun gerne ville, hun så ned i jorden og så på ham igen det må du da meget undskyld, jeg viste ikke du var her, undskyld sagde hun lidt trist, hun sukket kort og så ud i luften, hun ville jo ikke forstyrre nogen med hende syngene der var ikke hende mening, hun så ned på stamme og så op på ham igen med et uskyldig som næsten sagde undskyld til ham, hun prøvet og smile svag for at for ham til at blive glad igen.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 29, 2009 14:17:48 GMT -5
Draco smilede til hende. Hun så sød ud som hun sad der og så helt uskyldig ud. Det var faktisk også den reaktion han ville have fra hende. Han var lidt usikker på hvorfor han ville have det sådan, men han var vel næppe et dårligt menneske på grund af det. eller jo, han var vist nok et dårligt menneske. Men det var han nu ikke ked af. Han lagde trøstende armen om hende mens han smilede ”så så nu ikke ked af det.” sagde han trøstende. ”jeg er da glad for at jeg mødte dig” fortsatte han, i et lidt mere normalt tonefald, før han skiftede over i et mere muntert et ”det er altid rart, med en køn pige som dig, i nærheden” Det var jo også rigtigt nok det han sagde. Han havde det som om det hele havde været planlagt og han vidste præcis hvad han skulle sige. Det skræmte ham egentligt en smule, men det kom ikke til udtryk, men blev i hans eget stille sind.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 29, 2009 14:32:12 GMT -5
smilet roligt tilbage til ham, da han lage hans arm over hende, blev hun første lidt forskrækket men hun slapper hurtig af over han rolige stemme hun lage sit hovede på hans skulder og smiler rolige, hun blev mere glad og mere tryk over han var tæt på hende, hun kigget på ham da han sagde hun var køn tak, i lige måde, eller have en flot mand mener jeg sagde hun og grinet lidt, hun lade igen sit hovede på hans skulder og træk vejrt dybt du lugter godt sagde hun rolige, hun havde lugtede ham før, så trænge efter hans blod var ikke så stor som ved et først møde.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 29, 2009 15:59:12 GMT -5
Et gys gik gennem Draco da Ayla gjorde opmærksom på hans lugt. Ikke så meget på grund af ordrende, men fordi hun jo var vampyr. Han begyndte at spekulere på om det han var i færd med egentligt var specielt smart. Han ville jo helst ikke bides. Så så han ned på hende og han slappede lidt af igen. Hun havde vel også ret i det med hans lugt? Han havde aldrig været typen det havde tendens til at svede ret meget. Desuden gik han ret meget op i sin personlige hygiejne. Men køn? Tja han var jo egentligt et meget gennemsnitligt menneske, men sammenlignet med de væsner hun normalt omgav sig med på slottet kunne han vel ikke være så speciel. Han holdt stadig armen om Ayla, men knapt så selvsikkert og roligt som før. hun var jo trods alt vampyr.
)sry jeg bare forsvandt. mit internet fuckede)
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 30, 2009 7:58:04 GMT -5
ayla rettede sig let og smilet til ham, hun kunne mærke hans selvsikkerhed var forsvundet lidt fra ham, du skal ikke være bange, du ved jeg ikke bider mennesker sagde hun lidt kølig men smilet stadig til ham, hun så sig omkring der var en dejlig vind og naturen var rigtig smuk, hun kigget tilbage på draco og smilet rolig, han køn af et menneske at være, men hun havde set kønner væserne men som mennske sys nu at ham va ret flot.
|
|
|
|
Post by draco on Apr 30, 2009 8:24:14 GMT -5
Draco smilede ikke mere. Han så på Ayla. Han vidste godt hun ikke bed mennesker, men alligevel. Han så på hende og flyttede så armen. Han skubbede sig lidt væk fra hende, hvorefter han vendte sig helt om mod hende og satte sig i skrædderstilling. ”nå jamen hvis du ikke fanger sumprotter hvad laver du så” spurte han og så spørgende på hende. Ikke fordi han regnede med hun lavede noget specielt, mere fordi han ville lede samtalen hen på et andet spor. Han gi ud fra at hun talte sandt med hensyn til sin tørst, men man vidste som sagt aldrig. Hun virkede venlig og uskadelig, men hun var altså vampyr, og han var mennesker og vampyrer prøvede hele tiden at snyde mennesker til alle mulige ting. Han prøvede at slå tankerne ud af hovedet, men kunne alligevel ikke lade være med at tænke på om det hele måske bare var en stor leg for hende.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 30, 2009 12:50:38 GMT -5
ayla sukkede da hun så at han begyndt at afvise igen, hun lage til ned på stamme så hende hovedet vente væk fra ham, hun kiggede bare op i hilmen og smiler for sig selv da han tal e til hende jeg nyder solen, samler tankerne og slapper af sagde hun roligt og så på ham mens hun talet, lidt efter kigget hun væk igen, hun kunne ikke lide han afviste hende bare fordi hun var vampyr, hun kunne jo ikke selv gøre for det, det var jo ikke hende fejl, at den unge vampyr bed hende.
|
|
