|
Post by draco on Apr 30, 2009 13:00:56 GMT -5
Draco nikkede og smilede svagt da hun svarede. Han så lidt på hende. Mens han sad der, begyndte han at tænke over hvordan en pige som hende var blevet vampyr. Og hvordan hun overhovedet havde overlevet et angreb fra en vampyr. Desuden forstod han slet ikke hvorfor hun ikke angreb mennesker. Skulle man måske ikke acceptere hvem og hvad man var? tænkte han lidt ironisk. ”hvordan blev du egentlig en vampyr?” spurte han, velvidende at han nok ikke ville få noget svar. Det var sandsynligvis et følsomt emne han begik sig ind på nu. Han vidste til gengæld ikke hvorfor han spurte om det. han ville gerne vide mere om hende, så han kunne jo ikke undgå at stille personlige spørgsmål?
|
|
|
Post by ayla on Apr 30, 2009 13:14:44 GMT -5
ayla så op på ham da han sprugt om sin fortid, hun lidt af sig selv og tog fat i sit ene øre, hun sukket kort og kigget på draco igen, hun så roligt på ham og tog en dyb indåndning jeg...jeg levet to år i fangeskab før det sket sagde hun alle billederne kom tydlig tilbage i hende hovede hun så væk fra ham og ned i mose vandet, det var helt grøn/brun, det var en ung vampyr og nogen andre, men han bed mig, ved ikke om han ville dræbe mig eller om han bare ville smage mit blod sagde ayla forpustede alle minderne kom tilbage i hende hoved hun holdt hænder op for hende øre som hun høret nogen råbe af hende, hun slap rolig sine øre sig og begyndt at røre ved sine tænder, hun sukket stille igen jeg besvimede og jeg tror den unge vampyr troede jeg var død, så de ældre vampyr smed mig i rande stenen en tåre var kommet frem i hende ene øjne, hun ned på ned på sine fødder.
|
|
|
Post by draco on Apr 30, 2009 13:38:00 GMT -5
Draco blev overrasket da hun svarede på hans spørgsmål. Det undrede ham at hun fortalte ham det. Han havde jo kke regnet med det. Desuden havde de jo kendt hinanden i hvad? To timer? Han så alligevel opmærksomt og interesseret da hun fortalte om sin fortid. Selvom det var kort beskrevet havde han ikke noget besvær med at forestille sig hvordan det var gået til. Han havde en ret god fantasi nemlig. Da hun havde rundet historien af med at hun var vågnet op i en rendesten. Bukkede hun hovedet ned. Draco så først forundret på hende. Så rynkede han panden. Græd hun? Han var ikke ret god til følelser og havde ingen anelse om hvad han skulle gøre. Han skubbede sig en smule tættere på hende og rakte forsigtigt hånden frem og rørte ved hendes kind ”øhm rolig nu, det skal nok gå ik'” prøvede han lidt usikkert, bare for at prøve på noget. Han mente at han måtte være mindst ligeså usikker som hende. Men han måtte jo gøre et eller andet. Han kunne i alt fald ikke bare side og så på, selvom det var det han havde mest lyst til.
|
|
|
Post by ayla on May 3, 2009 13:06:43 GMT -5
ayla rettede hovedet op da han rørte med hende, hun smilet svagt til ham og skyldt at tøre tåren væk fra hende øjne, hun kigget på ham og så ned af hende selv igen, det enste som rigtig viste at hun var vampyr var hende blege hvide hud og hende spidse tænder, ellers linget hun jo sit gammel jeg, som elver med ørene og hende smukke nynde, ayla kom til tanke om at elver og vampyr var jo to af de smukkeste væsener som levet, det var godt derfor hun så så godt ud som hun nu gjorder, ayla kigget igen på draco hun mærket at han var lidt utryk ved hende selvskab, så hun kigget bare ned på mosen grønne/brune vand, pustede let og afslappet ud.
|
|
|
Post by draco on May 4, 2009 11:57:40 GMT -5
Draco smilede selvtilfredst da hun så på ham og tørrede tåren væk. ”åh jeg styrer” tænkte han overbevist om at han havde hjulpet. Draco fulgte hende med blikket. mens hun sad og kikkede ned i mosen, begyndte Draco at tænkte, sådan rigtigt. I takt med at han begyndte at se hende mere og mere som et menneske, fik han mere tillid til hende. Ikke at det var det der foruroligede ham ret meget. Det der foruroligede ham var at jo mere han så hende som menneske jo mere tiltrukket blev han af hende. det var temmelig nyt for Draco. Han havde aldrig set andre væsner som værende godsindet. Man kunne godt lave med de fleste furris og nogle engle var også ok, men man kunne ikke stole på nogen af de andre racer. Ayla var både vampyr og elver, hvilket var dobbelt slemt. Man kunne ikke stole på elvere, de tryllebandt, stjæl og dræbte. Det var i alt fald hans mening. Vampyrer var endnu værre, de gjorde det samme, bare være og mange af dem var direkte ondskabsfulde. Draco følte sig umådelig splittet, på den ene side ville han inderligt gerne stole på kønne pigen ved siden af ham, men på den anden side, sagde al hans fornuft og alle hans resterende tanker at hun var vampyr og hun var farlig. En trussel. Alle trusler burde elimineres. Draco smilede et på en gang snedigt, lumskt og ondskabsfulgt smil. Han tog fat om skaftet på den brede let buede kniv han havde siddende let tilgængelig uden på hans nærmest rustningsagtige overkropsbeklædning. Hun var tæt på, men han var stærk og han tvivlede på at hun vidste ret meget om nærkamp. Hun lignede en der kunne tryllebinde hvem som helst, men ikke ham. Nej det var han for snu til. Desuden var kniven smurt ind i gift. Han vidste ikke hvad det var for en, men et enkelt lille snitsår og pigen ville dø inden for kort tid og ville i alt fald ikke være i stand til at slå ham ihjel hvis han blot ramte hende. ”problemet er løst” tænkte han, mens han stadig smilte ondt, lumsk og snedigt, mens han holdte om knivskaftet og sikrede sig at alle hans følelser for hende var gemt godt væk.
|
|
|
Post by ayla on May 4, 2009 12:14:19 GMT -5
ayla kigget på ham, hun sys hun kunne fornemme han han var ved at stole på hende igen, men det var som om der lå noget bag, en siden som snart ville komme frem, ayla lod mærke til han fat i kniven * havde han tænkt sig at stikke mig med den * tænket hun og kigget op på ham med hende lyse blå øjne, hun kunne se hans lumsk smil, det var klodt og ondskab fuld, ayla kigget igen på kniven og så ind i hans øjne, hun smilet rolige til ham den hjælper dig ikke meget hvis du vil såre mig, min hud er som marmorer sagde hun roligt, ayla viste dog ikke han havde smurt gift på kniven.
|
|
|
Post by draco on May 4, 2009 12:34:26 GMT -5
Ayla så pludselig på ham. Han anede ikke hvordan hun havde lagt mærke til det. Eller det var måske bare et tilfælde at hun netop der havde kikket på ham. Han så ind i hendes øjne, mens hun talte. Han så ikke hverken frygt eller vrede i hendes øjne. Han slap kniven og sukkede. Han huskede at han for godt og vel 20 minutter siden havde været glad for at se hende. Han huskede hvordan det var gået på kroen sidst. Sådan gik det faktisk med de fleste han mødte. Det var han ved at være ret så træt af. Hans ansigt bødede op. ”undskyld” sagde han roligt og tydeligt. ”Du er faktisk ikke så forskellig fra os endda og jeg er ked af at jeg for anden gang har behandlet dig dårligt fordi du er vampyr. Du er faktisk en ret sød pige og ikke spor farlig” konkluderede han endnu engang og så roligt på hende mens han smilede og håbede hun ikke var alt for vred. Man han ville ikke bebrejde hende hvis hun var, han ville selv være rasende i hendes sted. En ting plagede ham dog. Han hadede at blive løjet for. Hendes hun var ikke hård som marmor, men blød og dejlig. Ok dejlig hvis man så bort fra den lidt kolde hud. Dog mente han at det var bedst at lade være med at nævne det. han løftede højre hånd så den var ved siden af hans hoved og håndfladen vendte mod hende, før han sagde ”jeg sværger ved….” han tænkte lidt. Han havde ikke rigtigt noget at sværge ved, ikke engang en familie, så han forsatte i stedet ”ved alt hvad jeg har, at det aldrig nogensinde vil ske igen”
|
|
|
Post by ayla on May 4, 2009 12:49:49 GMT -5
ayla kigget på ham med et roligt smilt da han sagde undskyld, hun var ikke sur hun var ved at være vant til at flok ville slå hende ihjel, eller tage hende til fange, hun kigget ned over hende krop og kigget efter de steder hvor der en gang havde været sår eller kampe, hende hud var hele hurtig og der var ingen ar, ayla kigget igen på draco gør ikke noget, jeg er vant til flok vil slå mig ihjel sagde hun svagt, hun havde ikke løjet for ham, hende hud kunne godt modstå sværd og kniv men hun havde ikke prøvet hvor flok havde smurt gift på, ayla grinet let da han sværget ikke for at gøre nar men hun sys det var sødt.
|
|
|
Post by draco on May 4, 2009 13:12:18 GMT -5
Draco grinede og nikkede af hendes accept. ”ja der kan du bare se” sagde han og så på hende ”jeg kan faktisk også godt være sød en gang imellem” og det kunne han faktisk. Han gik ikke altid rundt og ville slå folk ihjel. Faktisk var Draco ikke noget ret selvsikker person og han hadede når tingen de ikke gik som han ville have og når det skete forsøgte han desperat at finde en udvej og skifte emne eller starte helt forfra. Han tænkte lidt over på hvad han egentligt vidste om hende. hun var danser for prinserne, men den ene pris var død og han havde aldrig rigtigt hørt om den anden. Han mente nok at Ayla måtte være lettet over Herus død, eller hvad ham prinsen nu havde heddet. Han havde hørt at han skulle være en rigtig led fyr, men han var ikke sikker. Han måtte lige vide det ”sig mig lige” han så lidt små intenst på hende ”var du glad for prinsens død? Han skulle have været en rigtig led karl har jeg hørt?” han vidste egentlig godt det lød dumt, men han ville ikke indrømme det for sig selv og vidste at han ville blive temmelig utilfreds hvis hun bemærkede det, og det ønskede han ikke at blive igen, ikke allerede, ikke nu hvor han lige havde fået sit gode humør igen.
|
|
|
Post by ayla on May 4, 2009 13:24:14 GMT -5
ayla smilet roligt på ham og begyndt at lege med vandet sine fødder, det var lunket det var dejlig varmt mod hende bare fødder, hun kigget hurtig rundt og så på draco, da draco nævnet haru gav det et sug i gennem ayla, ingen havde rigtig nævnt ham siden hans død, hun stivnet helt og hende ansigt blev mere bleg og koldt end før, hun skyldt at gennem sit ansigt væk bag sit hår mens hun så ned, hun ville ikke snakket om det så hun rystede let på hovedet, det var et emne hun helst ville undgå, ayla var ellers normalt åben, men at snakke om haru selvom han var død, hun så bare ned på stamme og så ikke noget, hende ansigt var bleven normalt farve for hende, men hun gemte sig stadig bag sit hår.
|
|
|
Post by draco on May 4, 2009 14:06:21 GMT -5
Draco var skuffet over hendes ”svar”. Hun ville tilsyneladende ikke tale om det. hun lod ikke til at være bange, som de andre han havde spurt. Han havde vel ikke betydet noget for hende? havde han? Det gik op for ham at det måske var en fejl at han havde lovet ikke at gøre hende fortræd, men droppede så tanken igen. Han nikkede. ”jamen ok så. Jeg troede bare at du var anderledes” sagde han en smule skuffet. Han så sig roligt omkrig og følte de sad fast sådan midt i samtalen. Han hadede når en samtale gik i stå og der opstod den der pinlige stilhed. Han vendte sig om så han igen sad ved siden af Ayla. Dog ikke helt så tæt på vandet som hende. Selvom hans støvler var vandtætte så var der jo ingen fund til at have dem hængende i vandet.
|
|
|
Post by ayla on May 4, 2009 14:21:22 GMT -5
ayla tog hende hår væk fra hovedet og så på draco, hende ansigt var uforståene, hun forstod ham ikke helt, hvorfor han var skuffet hvorfor reagert han sådan over hende svar, jeg var ikke bange for ham sagde hun lidt koldt, hun ville fortælle ham alt, det var hende hemlighed og ingen andres, hun kigget ham i øjne, hende blik var udtryksløse, hun viste ikke rigtig hvad hun skulle sige jeg forstår dig ikke, hvad mener du, jeg er anderledes mere end du aner sagde hun roligt og kigget bare på ham
|
|
|
Post by draco on May 4, 2009 14:49:51 GMT -5
Draco så godt hun ikke helt forstod ham. Men han fandt dog ud af lidt, men hendes tavse svar var rigeligt han behøvede for at regne det ud. Hun kunne godt lide Heru, det havde han regnet ud. Han forstod bare ikke hvorfor. Efter hvad han havde hørt, havde han været et ondskabsfulgt følelseskoldt svin. Meget meget værre end ham selv, som ellers kunne være slem nok. Det gav bare ingen mening for ham. Ayla virkede slet ikke som sådan en person. Hun virkede ikke på nogen måde ondskabsfuld, tværtimod. Igen dukkede tanke om at hun var en vampyr der blot ville manipulere med ham, op i hans hoved, før tanken igen forsvandt. ”jamen det forstår jeg ikke?” sagde han og så målløst på Ayla uden at svare på hendes spørgsmål om hvad han mente. Hun talte fuldstændig forbi ham lige nu.
|
|
|
Post by ayla on May 5, 2009 7:31:03 GMT -5
ayla sukket og kigget rundt og så på hende hænder, hun drejet dem rundt nogen gange og så op på draco igen, livet giver heller ikke mening, gør det ? sagde hun til ham så svar, hun viste godt hun skulle glemme alt om haru og hun var osse kommet vider med livet, men det var hendes hemmelighed med hvad der sket mellem haru og hende, ayla kigget ned af sig selv jeg er jo bare en danser sagde hun svagt, den enste grund til hun boede på slottedet var at hun var danser, de kunne jo lige så godt smide hende ud, nu hvor prinsen var død og den anden prins aldrig kom ud af værelset, hun kigget på draco igen du må forstå det er min hemmelighed, ikke dig sagde hun roligt og smilet meget svagt til ham.
|
|
|
Post by draco on May 5, 2009 7:58:03 GMT -5
Draco så på Ayla mens hun talte. Han smilede ikke mere. Nej livet gav faktisk ingen mening. Det betød ingenting og man opnåede ingenting ved det. Det var derfor han var ligeglad med livet. Det virkede bare for svagt at dø, så derfor var han stadig i live. Selvfølgelig var hun bare danser, men han havde faktisk talt med en anden danser fra slottet. Hun havde fortalt, eller i alt fald antydet hvordan det fungerede og han havde da også hørt rygter. Selvom Aylas reaktion og svar var sparsomme, var det ikke svært for Draco at ligge to og to sammen. Han tvivlede dog på at alle rygterne var sande og han havde da også taget højde for at de skulle være temmelig overdrevne. Der var dog et rygte der var temmelig tvetydigt. Den anden prins skulle efter sigende aldrig rigtigt vise sig uden for sit værelse. Han måtte vel komme ud en gang imellem. Men han ville nok ikke være tryg med en prinsemorder på fri fod. Han så skarpt og mistænksomt på Ayla ”sig mig hvordan kan i stadig være dansere for prinserne når der ikke er nogen at danse for” spurte han på samme måde, skarpt og mistænksomt. Det havde egentligt ikke været hans mening at mistænkeliggøre hende. men han var jo temmelig mistænksom overfor alt, han ikke lige kunne finde et logisk svar på. Det kunne jo selvfølgelig være i tilfælde af at den anden prins skulle komme sig? men til den tid kunne man vel bare ansætte dem igen? Kunne man ikke?
|
|