|
Post by vaimus on Apr 22, 2009 13:40:49 GMT -5
Vaimus så Druchii nærme sig IeNefete og vidste ikke helt om han skulle smile eller ej. På den ene side var han glad for at se sin gamle ven, men han brød sig ikke om at han nærmede sig IeNefete. Han satte farten lidt op. Han så sig til siden og smilede over det kaos han havde lavet da han havde sprunget skraldespanden i luften. Hvis han var rigtigt heldig var der nogen der brokkede ham, så kunne han jo også springe den person i luften, eller få øjet sine kraftreserver. ”halløj min ven” sagde han lidt halv muntert og lagde hånden på sin vens skulder. ”skulle vi ikke se at komme i gang med mødet, jeg går ud fra du gerne vil høre hvordan tingende gik i dag?” fortsatte han i et blandet forsøg på at dreje hans opmærksomhed væk fra IeNefete og i at komme i snak med sin ven. Så gik han hurtigt ind mellem Druchii og IeNefete, mens han vendte hovedet mod IeNefete sendte hende et dræbende blik og mimede ”hold mund” så gik han videre og stillede sig ved siden af sin ven, mens han så på nymfen og afventede vennens svar ”jeg tror også tøsen trænger til at sove nu, hun dansede meget i aften” sagde han i håb om at de nu kunne vende sig væk fra hende og tale privat, eller om ting der interesserede mere end at forsøge at holde IeNefete for sig selv uden at virke mistænkelig. Desuden brød han sig ikke om at lyve for sin bedste og eneste ven.
|
|
|
Post by druchii on Apr 22, 2009 13:56:20 GMT -5
Druchii skulle til at nærme sig IeNefete inden Vaimus kom og afbrød. Selvfølgelig blev Druchii ikke sur, med tog blot et skridt tilbage fra IeNefete da hans opmærksomhed blev afledt. Han betragtede Vaimus. Han havde mødt Vaimus for mange år siden, og han var glad for endelig at finde én med de samme holdninger som ham selv, og én der forstod sig på det som han selv gjorde. "det kan vente... Jeg er træt af at mundhugges med de ignorante fjolser" sagde han blot med en smule vrede i stemmen. denne vrede var dog ikke forskyldt af Vaimus. Han Holdte stadig et blik imod IeNefete imens Vaimus fortsatte med at snakke. Druchii hadede at blive afbrudt, om så det var Vaimus, eller en anden. hvis det var en anden så hang vedkomne oppe i det højeste træ i sine egne tommeltotter. "Pigen må sove når jeg siger hun må sove" sagde han med endnu mere vrede, denne gang var Vaimus skyld i en smule af denne vrede. Druchii havde mundhugges med de andre hele dagen, og han orkede ikke at munhugges med Vaimus.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 22, 2009 14:10:59 GMT -5
IeNefete så lettere chokeret ud idet, Vaimus kom hen og trak Druchii med sig. Idet Vaimus så om på hende og mimede, at hun skulle holde sin mund. IeNefete fulgte dem med blikket, en tanke strejfede hende - tænk bare, de to som hun hadet allermest.. Sommetider lagde hun bare og tænkte på hvad hun havde lyst til at gøre ved dem, hvis hun fik chancen.. Hun sukkede lidt og vendte igen sin opmærksomhed hen mod Vaimus og Druchii - da hun hørte Druchiis kommentar om, at hun ikke skulle sove før han gav hende lov?! hun fnøs af det og vendte sig blot om, hvorpå at gå ind i vognen og smække døren efter sig. Da hun var derinde gik "modet" så pludseligt væk. Hun bed sig i læben og sprang over mod sengen og klemte skydedøren sammen - hun fandt en ske frem der lagde under hende pude og holdte med begge hænder fat i skaftet af den. Hun stirrede på døren og lyttede efter om døren udtil pladsen blev åbnet..
|
|
|
Post by vaimus on Apr 22, 2009 14:40:24 GMT -5
Vaimus overvejede kort om han muligvis havde begået en fejl da han havde afbrudt Druchii. Han brød sig ikke selv om det og var klar over at Druchii også hadede at blive afbrudt. Han blev en anelse skuffet da han ikke ville gå med til mødet. Druchii havde brugt det meste af dagen på at snakke med andre af kultens medlemmer, mens Vaimus bare havde fjollet rundt det meste af tiden. Eller måske ikke lige just fjollet rundt, han havde dels klargjort forestillingen og deltaget i nogen af møderne, det var nemlig ikke alle der turde komme til Druchii, især ikke hvis han allerede havde talt med mange den dag. Han forstod det egentligt ikke selv, da han var præcis ligeså ondskabsfuld som sin ven og havde et ligeså slemt temperament, selvom han godt kunne holde masken, men det kunne Druchii jo også godt. Han valgte at ignorere sin vens kommentar om hvornår nymfen skulle sove og nikkede bare ”jamen udmærket, vi kan sagtens udskyde mødet om festen til i morgen” sagde han for at formilde sin ven lidt før han fortsatte ”men jeg vil gerne drøfte ”vores fremtid” under fire øjne” prøvede han og smilede lumsk til Druchii. Det var faktisk et emne han gerne ville diskutere med ham før de bragte det på banen overfor de andre. Og hvis det kunne få ham væk fra pigen var det kun en bonus.
|
|
|
Post by druchii on Apr 23, 2009 8:18:34 GMT -5
Druchii var ved at blive træt af det her, og vendte sig imod Vaimus. han tog langsomt sine hænder op til hætten, og trak den ned og afslørede derefter sit ansigt fuldt ud, og med det krid-hvide hår hængende. Han så sig omkring... folkene var snart færdige med at rydde op, og de fleste andre var taget til mødet. Han kiggede igen på Vaimus med sine kulsorte og kolde øjne. "sig så frem! er vi da ikke alene!?" råbte han ud over pladsen, og selv dem med nysgerrige ører turde end ikke at kigge op. Det var som om vinden havde taget til i træerne, og de svejede stærk til den ene side. Nok var Vaimus hans bedste ven, men dette betød ikke at han ikke vidste hvordan man skulle tale til ham. Han kølede lidt ned, og vinden i træerne tog fra. Han gik lidt væk fra hendes vogn, og hen imod to træer som stod alene i en mindre lysning. Da han var gået kom de to vagter igen frem foran vognen. Druchii kunne ikke få hende ud af sine tanker, og han måtte bare mindst udveksle nogle ord med hende.
|
|