|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 11:16:27 GMT -5
Det var hen af mod eftermiddag, kl var vel omkring 5, halv 6. IeNefete sad ved søen, hun havde dog en lænke bundet om foden, så hun ikke kunne komme væk. Hun sad og plukkede blomster, som hun så flettede smukt sammen i en krans. Hun så ikke særlig glad ud, hun var faktisk lidt bleg... Hun havde ikke spist i flere dage, nok mest i protest... Hun gad heller ikke optræde i aften, hun ville bare væk - men det kom hun ikke, så det eneste hun egentlig kunne gøre, var at prøve og være så besværlig som overhovedet mulig.
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 11:45:02 GMT -5
Vaimus var næsten færdig med at hjælpe et optrædende med at gøre sig klar, eller hjælpe var måske så meget sag. Han havde brugt det meste af tiden på at finde på ting som ”de optrædende” kunne blive straffet for. Han havde været ganske kreativ i dag, så han var i ganske godt humør. han havde ikke skadet nogen i dag, hvilket var et godt tegn eller ikke skadet dem ret meget i vært fald. Nu vendte han sin opmærksomhed mod sin personlige ynglingsartist som sad lidt væk fra de andre og flettede blomster. Et kort øjeblik troede han hun var ubevogtet og fri, men så så han lænken om hendes fod. Det var heldigt, det sidste han havde lyst til lige nu var at skulle ud og lede efter hende, ikke lige før en forestilling. Han var faktisk en anelse bekymret fro hende, hun havde ikke spist i flere dage. Hvis ikke hun snart begyndte at spise, så ville de være nødt til at tvangsfodre hende, og det have hun nok ikke ret meget lyst til gik han ud fra, han skulle i vært fald nok sørge for at hun ikke holdte op med at spise igen, men nu måtte han først have hende til at spise. Han gik hen til hende. ”åh en blomsterkrans, er den til mig?” sagde han næsten smigret. Egentligt var han ikke specielt imponeret, og han vidste godt den ikke var til ham, men hun kunne jo ikke sidde og lege med den mens de snakkede, skulle hun?
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 11:51:56 GMT -5
Det gav et helt gisp i IeNefete, hun fik faktisk et chok, da hun havde siddet i sine egne tanker, og ikke opdaget Vaimus komme. Hun lettede et lille hop og smed kransen fra sig, hun kunne mærke hvordan hendes hjerte sprang et slag over, hvorpå bagefter at pulse løs. Hun så forskrækket op, men opdagede så at det bare var ham, Vaimus. Hun trak stadig vejret i hurtige stød og holdt blikket fast på ham. "Hvad laver du her? Skulle du ikke øve med de andre?" Hun så kort med et sideblik hen mod teltene, hvor hun kunne se og høre resten af artisterne var i fuld sving.. Hun havde en ide om at nægte at optræde i aften, så kunne hun idet mindst blive fri..
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 12:26:35 GMT -5
Vaimus kikkede på den lille nymfe og smilede koldt da det gav et gib i hende og da hun forskrækket så op på ham smilede han koldt og frydede sig over hendes frygt. Han lagde dog også mærke til at det værste af hendes frygt forsvandt da hun så at det blot var ham der stod der, vidste han ikke helt om han skulle glæde sig eller gøre det modsatte, han hadede ikke at blive respekteret, men på den anden side ville han ikke skamme pigen, i vært fald ikke ret meget. Da hun talte til ham blev han dog ikke specielt begejstret ”hvordan er det du taler til mig, har vi ikke lært dig respekt?” sagde han vredt og stirrede gennemborende på hende. ”det kunne forhåbentligt skramme hende lidt, hvis hun talte ordentligt til han kunne det være at han ville være lidt sødere ved hende, måske….
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 12:33:19 GMT -5
IeNefete så lidt væk idet han "skældte" ud. Hun så ud på kransen med blomsterne, den flød rundt i vandet. Hun sukkede og valgte ikke at lytte til Vaimus ord.. Hun håbede lidt han alligevel havde travlt, så han snart skulle gå. Hun rykkede tættere ud mod kanten, så hun kunne springe i, hvis han blev for nærgående eller tog fat i hende. Nok var hun lænket, men den var lang nok til hun kunne svømme lidt rundt.. Hun var jo vandnymphe, de skulle være i kontakt dagligt med vand.. ellers blev de syge.
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 13:02:02 GMT -5
Vaimus øjne blev helt smalle af vrede da hun ikke svarede ham, men han kunne alligevel ikke lade være med at have en lille smule respekt for nymfens mod. ”svar mig” sagde han lav og helt iskoldt. Græsset omkring hans fødder var allerede svedet væk og små flammer tittede frem for straks og gå ud igen rund omkring på det nu bare jordstykke. Han hadede virkelig at blive ignoreret, han burde have grillet hende for ikke at have talt ordentligt til ham, og nu ignorerede hun ham! Hun vidste at han aldrig ville gøre hende fortræd, han ville i vært fald ikke gøre hende ret meget fortræd, men hun blev nødt til at vise respekt, ellers kunne det ende med hun sladrede til lorden, hvilket ville være en total katastrofe for ham. Han overvejede hvad han skulle gøre ved hende hvis hun ikke svarede ham, ”det ville ikke være noget hun ville bryde sig om i vært fald” tænkte han og afventede hvad hun gjorde, hun skulle alligevel have en chance for at redde situationen syntes han.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 13:08:14 GMT -5
IeNefete kunne godt fornemme hans vrede, hun var også klar over det var hendes afgørende chance for snart at hoppe i vandet.. Hun så op på ham, dog uden at sige noget. Hun sagde ikke det mindste.. hun så bare på ham. Kort før hun elegant hoppede i vandet spyttede hun i jorden lige foran ham. Hun sprang derefter på hovedet ned i søen. Kæden kørte med ned, ikke fordi.. hun kunne jo ikke komme væk, - hun var stadig lænket fast til breden. Hun dykkede helt ned mod bunden, heldigvis kunne nympher trække vejret under vand, så hun følte sig sikker dernede. Dette trix havde hun oftes brugt, også over for lorden... hvilket havde gjort ham rasende,.. mange gange!.
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 14:21:32 GMT -5
Vaimus var lige ved at eksplodere da IeNefete sprang i vandet, men det lykkedes at bevare roen. ”hvad ville de andre artister ikke også tænke hvis han eksploderede over at den lille nymfe trodsede ham?” tænkte han stadig rasende, men rolig som han nu engang var, vidste han hvad han skulle gøre. Under normale omstændigheder ville han have sat sig op af et træ og ventet til hun var kommet op af sig selv, men nu var der to timer til forestillingen skulle starte og han skulle sørge for at IeNefete var klar til at optræde. Så han bukkede sig ned og samlede lænken op, mens han stille og roligt begyndte at trække den op af vandet, langsomt bare for at give den lille ”rebel” mere tid til at tænke over hvad hun havde gjort og hvad han mon ville gøre ved hende. Han var langt stærkere end hende og behøvede næsten ikke bruge nogen kræfter, mens han stille og roligt trak lænken op af vandet.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 14:25:45 GMT -5
IeNefete blev noget forbavset da hun under vandet kunne mærke, nogen hev i lænken. Hun opdagede hurtigt at hun var begyndt at blive hevet op af, og hun greb hurtigt fat i nogle planter på søbunden,.. Ikke fordi det hjalp særlig meget, hun kunne ikke holde fast og var nød til at give slip - det tog ikke lang tid, så tittede den lille nymphe frem på overfladen af vandet. Hun tørrede sit ansigt for vand og forsøgte lettere desperat at få sin fod ud gennem lænken, hvilket ikke var let. Hun udbrød et mindre smertens-støn da det selvfølgelig gjorde ondt, når hun kæmpede for at gøre noget så umuligt, som at få sin fod ud af lænken.
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 14:42:49 GMT -5
Vaimus grinede bare da nymfen kæmpede for at komme fri af lænken, men han mente nok det var bedst at få lidt fart på. Han havde ikke løst til at skulle ud i vandet og forsøge at fange hende, desuden ville lorden ikke blive begejstret hvis hun manglede til forestillingen, hun var trods alt en af de mere populære ”attraktioner”. Han vadede derfor direkte ud i vandet og tag fat i nakken på hende, for så at trække hende op af vandet. ”jamen dog, prøver den dame at stikke af fra os?” sagde han spottende og fortsatte i et toneleje som var en anelse såret ”kan hun måske slet ikke lide os?” selvom hun virkelig irriterede ham en gang imellem, så endte han ofte med at han syntes det havde været et ret så fornøjeligt møde de havde haft. Han var dog ret sikker på at hun ikke helt havde samme mening.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 14:50:19 GMT -5
IeNefete gav et lille hvin fra sig da han greb fat i nakken på hende og trak hende med op på land igen. Idet hun kunne mærke græssen under sine fødder blev hun nærmest hysterisk vild for at han slap hende. Hun rev sig brutalt fri men landede hårdt i jorden. Hun udbrød i gråd og borede sine negle ind i sine håndflader. Hun krøb så sammen og så grædende op på ham. "Fjern dig!! Jeg hader dig.. Jeg hader jer alle!" hvæste hun mens tårene kom trillende. Hun tog sig lidt til foden, den var rød der hvor lænken var rundt om, selv anklen.. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte bankede hurtigt,.. Hun nægtede at ville optræde i aften, uanset hvad.. ! Hun undlod at se mere op på ham og holdte bare blikket nede i jorden. Hun forsøgte at tørre nogle af sine tåre væk.
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 15:05:38 GMT -5
Et kort øjeblik var Vaimus chokeret over IeNefetes reaktion. Et kort øjeblik havde han faktisk ondt af hende da hun sad grædende og så op på ham. Han havde da også følt et stik af smerte i hjertet da hun havde råbt af han og flået sig fri, men det var alt sammen overstået nu. Lige nu var han egentligt ligeglad med hvordan hun havde det, det eneste der betød noget var at den her forestilling kørte og IeNefete skulle optræde, det havde Lorden insisteret på og han havde heller ikke selv noget imod det. Han besluttede sig for at gå direkte til sagen ”hvorfor spiser du ikke noget” spurte han koldt og uden nogen form for medfølelse, mens han puffede til hende med støvlen. ”Hvis hun nu havde sammenarbejdet, kunne han måske have hjulpet hende og gjort noget ved det sted hvor lænken gnavede” tænkte han ondt og en smule hånligt ”men det ville han ikke mere, slet slet ikke”
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 15:11:47 GMT -5
Hun krøb bare længere sammen og mere bagud, så hun sad op af et træ, idet han kom helt hen til hende. Hun gispede efter vejret, fordi hun var i gråd. Hun forsøgte dog ihærdigt at få styr på sig selv, men sommetider var det svært.. IeNefete rystede lidt og tog om sig selv da han puffede til hende med sin støvle "Jeg vil.. ikke... Jeg gør det ikke.." sagde hun og hentydet til forestillingen.. Hun så, så roligt op på ham. Besvarede ikke hans spørgsmål om hendes sulteperiode.. Hun krøb så tættere ind til træet, det var faktisk det træ hvor hun var lænket fast til.
|
|
|
Post by vaimus on Apr 21, 2009 15:27:23 GMT -5
Vaimus så kærligt på nymfen, eller det var i vært fald hvad han prøvede på. Det var dog ikke videre vellykket og kom mest af alt til at ligne et af hans sædvanlige ondskabsfulde smil. Da hun trykkede sig ind mod træet, smilede han bredt, ”hvor var det her bare sjovt” tænkte han og kunne ikke lade være med at fortsætte ”legen”. Han satte sig ned på hug, lige foran den hulkende nymfe, så de nu sad ansigt til ansigt og han støttede sig til træet foran sig med hænderne plantet på vær side af hendes hoved. Han smilede godmodigt til hende, denne gang med langt større held end første gang og det så næsten helt ægte ud. ”hvad gør du ikke” spurte han iskoldt og så på hende, stadigvæk smilende.
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 15:34:17 GMT -5
IeNefete så stift på ham, lige ind i hans øjne, hvor var han modbydelig. Hun hulkede lidt og overgav sig bare. "Det ford..jeg.. Ikke noget.." sagde hun grædende og lukkede øjnene i mens hun sank blikket. Hun hadet at optræde,.. Hun var alt for genert, og når hun ikke dansede skreg folk sådan af hende - hun følte sig som et stykke legetøj... Hvilket hun nok mere eller mindre også var. Hun bed sig i læben og kunne slet ikke stoppe sine tåre i at komme trillende igen og igen. "Jeg vil gerne ind og gøre mig klar nu.." gispede hun, egentlig ville hun bare gerne væk fra ham, og undskyldingen for at hun snart skulle optræde var vist den eneste mulighed.
|
|