foran slottet

[purple]

((Wiliam - Hun siger ikke hvad der er. Det er kun det der er markeret med fed hun siger, så hun har ikke sagt hvad der er der oppe ))
Nazil var på vej hen mod de to fyre, da en tjenestepige kom løbende ned af gangen. Hun havde øjnet hendes hår, og var allerede begyndt at råbe hendes navn ned for enden af gangen. En smugle overrasket stoppede Nazil op og kiggede ned af gangen hvor hun fik øje på den rødhårede pige. Hun gjorde en bevægelse med hånden og pigen stoppede på nede for enden af gangen, i den retning Nazil, Dugrim og Wiliam havde været på vej i da trappen havde trukket på opmærksomheden. Hun så roligt tilbage på Wiliam og Dugrim med et lille smil.
"Gå I bare der op. Chancerne for at I bliver opdaget der oppe er små, men I skal nok ikke få jer til at skille jer ud, der er stadig folk på etagen. Harus værelse er det mest interessante der oppe, men lad nu hver med at bringe mig i fare ik'? Jeg kommer efter jer, skal lige have styr på nogle ting."
Med det som slutbemærkning vente hun sig om og gik ned af gangen hen til tjenestepigen, der hastigt skyndte sig tilbage i den retning hun var kommet i, med Nazail i hældene, men hun forsigtigt hviskede hvad hun ville have Nazil til.

[wiliam]

(ok jeg må hade læst forkert)

[wiliam]

William kiggede på Dugrim, hvem kommer først William gik op af trappen, og vendte sig om for at se om Dugrim var med. da han kom op på toppen af trappen, så han den lange gang. [nå. han rum er sikkert for enden af denne gang[/b] sage William lidt til sig selv. så gik William ned af gangen ,mens han kiggede til hver sin side. da han var halvvejs nede af gangen stoppet han op. der er jo ikke noget, kan det være en fælde, eller er der et hemlig rum, men hvis der er et hemlig rum, må der også være en indgang William lignet et stor spørgsmålstegn. argh hvor mon den er, den vil normalt ligge bag en reol eller sådan noget. William hade helt glemt det med at det måske kunne være en fælde, han var blivet helt bestad af taken, om at finde den hemlig indgang, at der nemt kunne komme en med fuldrustning forbi, uden han ville mærke til det. nu ved jeg det, jeg kan slå til væggen, og så lytte mig frem til hvor der er mur, og hvor der er tomrum, lade mig nu se, hvor skal jeg starte. nu! ved jeg det. jeg begynder, fra bunden, og arbejder mig op, og jeg starte med den væg William peget på den væg, der er til højre for en når man kommer op. så gik William ned i den anden ende af gangen(modsat retning af trappen), og begyndte at arbejde sig langsom op af, mens han slog forsigtig til væggen, så at hvis der var nogle bag muren, ville de ikke kunne høre det så nemt. Wiliam var noget næsten 1/4 af hele vægen. og væggen sagde stadig kun donk, donk, donk, donk.

[punja]

"Ja det gør du nok, du er jo langt foran mig." Dugrim begyndte lige så stille at gå op af trappen mens han tæknte på hvordan de var kommet herop og hvordan han kom ud igen det ville jo altid være godt. Da han var kommet op for ende kiggede han undrende på William som rendte rundt og slog på væggen, det bekræftede kun hans tiltro at William var mere eller mindre skør, det havde han næsten bestemt på forhånd godtnok men....
"Hey, du. william Hva laver du?" spurte Dugrim undrende, og man kunne tydeligt hører det i hans stemme og hvis man kiggede på hans ansigt udtryk. Da han så ikke ud til at hører det undrede Dugrim sig endnu mere, hvad var der i vejen med ham, så han gik over mod william. Tog ham i et fast tag i skuldren for at se om der var noget i vejen, det var der vidst ikke ud over en sur william.

[purple]

På etagen under Wiliam og Dugrim, gik Nazil stadig rundt i hælende på tjenestepigen. De gik forbi dør efter dør, gang efter gang, mens tjenestepigen ivrigt forklarede Nazil situationen. Nazil hørte ikke helt efter og fik kun fat i halvdelen af hvad pigen sagde. Efter noget Nazil syntes var lang tid, men som i virkeligheden nok ikke havde taget så lang tid igen, var tjenestepigen endelige nået frem til sit mål, en anonym dør, der første ind i et endnu mere anonymt rum. Nazil så undrende på pigen, der forsigtigt åbnede døren så Nazil kunne komme ind. Det var først her det gik op for Nazil hvad hun skulle hjælpe med. Tjenestepigen havde en bror der arbejde på slottet, i en af staldende, og nu hvor hun så hans ansigt bag døren forstod hun problemet. Med en svagt suk gik hun ind i rummet og pigen skyndte sig at lukke døren efter hende, inden hun selv skyndte sig tilbage til hendes arbejde. Inde på værelset var der stille, ingen sagde noget, det var ikke nødvendigt. Han havde haft problemet før og Nazil skulle blot igen finde løsningen på det. For meget druk og et lidt for lystig sjæl var vel nok det egentlige problem, resten var kun det uundgåelige resultat af det.

[wiliam]

William banket stadig vidre selv efter Dugrim hade taget fadt i ham, først efter godt og vel 2 minutter. gik dt op for ham, at Dugrim hade følg efter William op, af trappen. hvor er den dør!, den må være her et eller andet sted.....hej Dugrim, så dig overhoved ikke. hvor har du været. William dreje sig så han kunne se Dugrim. William banket vidre mens han så på Dugrim, nå vil du ikke hjælp mig med at finde den hemlig dør William hade nu taget et stykke over 1/4 af muren, og den dage stadig donk, donk donk

[punja]

Hvilken hemmelig dør? er der en her? spurte han, nu når william sagde det kunne han bedre forstå hvorfor han gjorde det, han ville finde en hemmelig dør som gangteret ikke var her. Men bare for at vise at han gerne ville hjælpe lidt, Han slog halv hjertet knæet ind i muren bag ved william, dink, han gjorde det igen dink. "øhh william, der er vidst en hemmelig dør her." han grinede imens han sagde det william havde stået og donket i en evighed og så fandt han den på første forsøg. Han vidste dog stadig ikke hvordan han skulle åbne den, han havde jo kun fundet den, det med at åbne døre ville han lade william om.

[purple]

I rummet neden under stod Nazil og så på den unge fyr. Hans bedrøvede blik fortalte alt og hun sendte ham et opgivende blik tilbage.
"Tre år, Iwmu, tre år! Det er så lang tid jeg har gået rundt og hjulpet dig med dine problemer og i tre har du ikke gjort andet end at give mig flere. Jeg har glemt hvorfor jeg overhoved hjælper dig.."
Hendes stemme var kold og en smugle ligegyldig. Hun kunne rent faktisk ikke huske hvorfor hun startede med at hjælpe søskendeparet, men de store hundeøjne hun nu fik tilsendt af Iwmu, hjalp på hukommelsen.
"Endnu en hest?"
Han nikkede svagt, forsigtigt, men tydeligt. Han havde fået satsen endnu en af kongens heste, det var ikke første gang.
"Til hvem?"
han så ned i gulvet og Nazil så på ham som bad hun om at det var en løgn. Svaret var et undskyldende blik.
"Jeg tager mig af det senere. Jeg skal nok ordne det. men så bliver det også sidste gang!"
Hendes stemme var vred og alvorlig og Iwmu nikkede forstående til hendes ord. Om det blot var fordi han var for bange til andet, eller om han rent faktisk forstod hendes alvor, var uvidst. Men hun forlod i hvert fald rummet og begyndte at gå tilbage mod trappen, som Wiliam og Dugrim nok var forsvundet op af nu. Hun havde i hvert fald ikke set dem komme efter hende..

[wiliam]

da Dugrim bankede til væggen, og det sagde dink. sagde William lav højt, og små sur nede ved gulv højde, ja, typisk. folk fatte heller ikke at lave døre i denne langt ude verden. man laver bare ikke døre der er så lavt nede William begyndte at prøve sig frem, ved at se om der var nogle ting i nærheden, som han kunne trykke på. men da der ikke var det. prøvet han at skubbe med alt hans kræft, mod døren, og det gad lyden knæk!! og døren gik op. william gik ind i de der så ud til i første ende at ligne en gang. han ventede på Dugrim, kom ind i gangen, og lukket døren efter dem folk, skal jo ikke finde ud af vi er her, det er jo vildt forbudt William smilte glad og tilfreds til Dugrim. han begyndte så småt at gå ned langs gangen. og kom til enden af gang, hvor der var en dør. han tog i håndtaget, og skubbet det stille ned, og åbnet døren stille, der var ingen inde i rummet, så William, gk bare ind. det var en sovekammer

[punja]

Dugrim fulgte efter ham og lukkede døren efter william, han fattede ikke hvorfor de havde lavet gangene så små, han skulle jo næsten kravle på sine knæ for at komme frem. Han gik ind efter William, og så sig omkring, det var helt bestemt ikke en normal tjener der boede her, når jov de boede jo også neden under. "Godt gået, altså med iden til at finde en hemmelig gang." sagde han opmuntrende til William, han kiggede sig igen omkring, hans blik så kun ting af stor værdi, juveler flød nærmest over alt, han fingre kunne faktis ikke vente med at få fingre i dem. Han begyndte at gå rundt, hvor han kunne se nogle af juvelerne sad for holdsvis løs i den udsmykning. Tog han hurtigt sin ene kniv op af støvlen og begyndte at vippe nogle juveler ud. Han så allerede den rigdom han kunne få for dem, De juveler han fik puttede han ned i den ene lomme han havde. Han havde egentligt bestemt sig efter lidt overvejelse, at få lavet en halskæde til Nazil.

[purple]

Nazil gik med rolige skridt ned af trappen, hun følte ikke at hun havde travlt og tænkte da heller ikke på Dugrim eller Wiliam, hun havde travlt med at tænke på hvordan hun denne gang skulle hjælpe Iwmu. Hun bandede lavmælt for sig selv som hun drejede af gangen hen til trappen og som gik op af den fortsatte hun sin mindre forbandelse på Iwmu.
"Den forbandede knægt, hvis bare jeg.."
Hun nåede toppen af trappen og så ned til hver side af gangen. Ingen at se, intet til at hjælpe hende. Hendes blik faldt på vægen foran hende, fulgte kanten hvor gulv blev til væg, hun vidste hvor de hemmelige gange var, men hun kunne ikke se noget tegn på at Wiliam og Dugrim skulle havde fundet en af dem, så hun besluttede sig efter en kort tænke pause, og gik til venstre ned af gangen, mens hendes tanker denne gang var blevet udvekslet med de to fyre der rendte rundt på slottet, nu uden at hun vidste hvor de var. *De har bare ikke at være blevet opdaget!* Lige så langsomt dukkede enden af gangen op for hendes blik, men hun fulgte den ikke helt ned til den sluttede, i stedet drejede hun skarpt til højre. Hun pladserede sin fod nede ved gulvet, med halvdelen af foden mod væggen, lagde så begge hænder på væggen, satte den anden fod langt tilbage og lagde vægt på. Lyden af noget der gav sig rungede i gangen og inden den var gået i sig selv igen, var Nazil forsvundet ind af gangen, der var lidt lav, men ikke så lav at man ikke kunne gå næsten oprejst der inde.

((Undskyld at der er gået så lang tid siden jeg sidst har været på, men det blev ligepludseligt lidt hektisk for mig så kunne ikke rigtig overskue det. ))

[wiliam]

( jeg hade faktisk helt glemt alt om denne, nå nu fandt jeg den igen, så må jeg jo også heller svare, HUSK det purple, folk stoppe med at gik, når der går så langt tid, det tager jo kun 2 min at skrive at man ikke kan komme på før den og den dato )

William hørte en lyd, et stykke væk, det lyd ikke som den gang de var gået ind af, men hvem ved om de var forbundet, på en eller anden måde. han kiggede ned på Dugrim som var godt i gang med at stjæle, og smilte ondt. han holdt lidt øje med hvad han tog. mens Dugrim var mest optaget af hans stjæleri, tog William en lille guld ring med en eller anden blå sten i og lagde den i lommen. og sagde til Dugrim jeg hørte en lyd lidt væk her fra hørte du også den. det var ikke fra den gang vi gik ind af men en anden, ved ikke om de føre sammen Williams stemme lød ligeglad og klod.

[punja]

Han hørte også den lyd, han kiggede hurtigt omkring, og stoppede sit tyveri. "Jeg hørte den også men jeg tror ikke de fører sammen, jeg tror bare at de måske begge to ender ud i denne gang måske, skal vi så ikke se at komme videre." sagde Dugrim bestemt, mens han åbnede døren til gangen uden for værelse og kiggede hurtigt til begge sider, ingen mennesker og gik ud. Han havde ikke skænket det en tanke at det kunne have været Nazil der kom. "Der er ikke nogle skal vi så viderer eller hva?" sagde han med et let grin

[purple]

((Undskyld Wiliam))

Nazil nåede frem til bagsiden af den hemmelige gang, den var lidt breddere end de to andre der førte ind i rummet, men det var fordi det var en flugt gang, og kongelige ksulle jo ikke flygte kravlende, de skulle have hovedet højt hævet hvis de endelig flygtede, selv kunne Nazil ikke få det til at passe sammen med de kongelige, der var ingen af dem der flygtede på noget som helst tidpunkt, det var lige før at tog kampen op med flammerne, i stedet for at flygte. Da hun nåede enden af gangen lagde hun begge hænder mod væggen og pressede til for at få den åbnet. Hele vejen havde hun gået med en hånd mod væggen for ikke at støde ind i en væg i mørket, den anden hånd havde været foran hende for at sikre sig at hun ikke gik ind i slutvæggen, selv om hun havde en god følling af hvor tingene var hende, selv med øjnene lukkede. Et par gange var hun gået ind i et spindelvæv, men det generede hende ikke, det var hun vant til i disse gange, der kom så sjældent nogen efter hånden, at det var helt til grin at hun stadig brugte dem.
Hun lagde vægt til uden held, døren ville ikke gå op. Så to hun lidt afstand inden hun kastede sig ind mod den med skulderen først, og døren gav sig svagt. Den var tyk og af sten, det var problemet lige nu. Igen kastede hun sig mod døren og denne gang fik hun en svag lysstråle i hovedet da hun gjorde det. Med begge hænder mod døren og med benene til at sætte fra skubbede hun den op så hun kunne klemme sig igennem sprækken og ud i rummet. Med ryggen mod den lidt åbne dør lagde hun vægten mod den så den lukkede sig bag hende, alt i mens hendes øjne var i gang med at undersøge værelset for eventuelle gæster.

((Gav Wiliam plads til at flygte/blive XD))

[wiliam]

( jeg har lige læst beskeden, om at vi alle lige er blivet sendt ud i fremtid og alle mørkeridder er blivet forvist for området. og jeg har en meget trævl dag/ dage, så jeg er out. men hvis folk gerne vil spille vidre, så gå jeg ud ag gangen, uden at se nazil og ned om slotporten, og gå ud,hvis der er vagter bruger jeg en evner, mit sværd lyser op med et helt sort lys, og jeg skære den ene af vagterne midt over så lidt som ingenting , så fik jeg endlig lov til at bruge den evne yea)