|
|
Post by Mirika on Apr 9, 2009 10:22:45 GMT -5
Mirika havde lige forladt hendes ’arbejdsplads’. I dag havde hendes arbejdsgiver være en midalderen kvinde. Hun havde lavet alt fra børnepasning, til madlavning og rengøring, til at kløve brande. Nu var hendes arbejdsdag endelig over. Det samme gjorde sig næsten gældende med dagen selv. Inden længe ville solen begynde at forlade den lettere overskyede himmel. På trods af det, var det stadig lunt, og Mirika gik og nød det dejlige vejr.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 9, 2009 10:30:47 GMT -5
Dugrim kom haltene ned af gaden, fordi han ikke for så lang tid siden var blevet trådt ned af en hest, men han prøvede stadig at få det bedst ud af dagen, solen skinnede trodsalt stadig. Hans venner havde sagt at der boede en ung lyshåred engle her nede omkring, med healende evner. Han var ikke helt sikker på om det var rigtigt men det kunne ikke skade at prøve.
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 9, 2009 10:35:23 GMT -5
Mirika gik videre i hendes egne tanker. Jobbet havde ikke været så slemt, og ikke nok med at hun havde fået løn, så havde kvinden også ladet hende spise med til middag. Det var dog længe siden og Mirika var sulten igen. Men tanken var stadig rar, og sammen med det gode vejr trods det kun var forår, fik hende til at smile mere end normalt. Hun stoppede op da en fugl tæt på begyndte at kvidre. Hun kiggede fornøjet på det lille dyr og frydede sig over dens stemme.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 9, 2009 10:42:42 GMT -5
Dugrim stoppede op da han så en lille pige med langt lysthår i nogle halv pjaltede klæder, stoppede op for at nyde en fugls kvidren og tænkte " Hun kunne godt bruge en lille smule til at få nogle nye klæder." så han halted over mod hende og sagde venligt"Her tag de her penge og smut over til skrædern og få noget nyt tøj"
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 9, 2009 10:49:37 GMT -5
Pigen gav næsten et hop, da han talte til hende. Mirika havde været helt væk i sine egne tanker og fuglesang. Så hun havde ikke hørt ham komme og fik et chok, da der pludselig var en som snakkede til hende. Fuglen fløj sin vej. Hun kiggede på manden, som havde hun ikke forstået ham ret. ”Øh…” hun kiggede på hans fremrakte hånd og pengene i den. ”Er de til mig??” spurgte hun overrasket og hentyde til pengene, selvom han allerede havde sagt det en gang. Hun fandt det meget underligt. Aldrig før havde en fremmet gjort sådan.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 9, 2009 13:41:24 GMT -5
Dugrim undrede sig over at hun blev chokket, hun havde haft masser af muligheder for at hører han kom. "ja, de er til dig, syntes du godt kunne trænge til noget nyt tøj." sagde han lidt utålmodig fordi,"hvorfor skulle hun også blive forskrækket? jeg har lidt halv travt, jeg skal jo bare lige finde ud af om der var en ung lyshåret engle hernede." Han smilte venligt til hende og sagde " jeg synes dit tøj, ser lidt slidt ud. så brug pengene til noget nyt.
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 9, 2009 13:56:51 GMT -5
”Øh tak.” Hun fandt det stadig en smule underligt, men var bare glad for, at her boede så gavmilde væsner. ” Det er virkeligt flinkt af Dem, men det kan jeg ikke tage imod.” sagde hun med et evigt venligt smil. ”Jeg mangler blot få jobs som dette, så vil jeg nok være i stand til at købe noget selv.” hun undlod at sige, hvor heldig hun havde været at få dette job. Hun skulle ikke regne med at få mange andre som dette. De ville nok ikke være så godt betalt. Det fik dog ikke hendes smil til at falme.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 9, 2009 17:03:51 GMT -5
"Nå, men har du forresten set en lyshåret ung engle? jeg har hørt at der boede en hernede omkring, der siges at hun har healende evner" sagde Dugrim glad til hende. Normalt var Dugrim ikke i så et godt humør, men at solen skinnede og det var dejlig varmt, smittede af på hans humør.
Han undrer sig lidt over at hun arbejdede i en så ung alder, men det kunne jo også være at hendes forældre var døde...
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 12, 2009 7:50:50 GMT -5
”Med undtagelse af at englen skulle bo her, så passer det på mig.” svarede hun. ”Så enten har folk misforstået noget, eller også er her en anden engel med de samme evner som mig. Hun kiggede sig over skulderen for at se de huse, som hun havde passeret. Hvis her var en anden engel ville hun gerne møde vedkommende. Hun så tilbage på manden.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 12, 2009 9:08:35 GMT -5
Dugrim tænkte "dejligt, måske kan hun hjælpe mig med mit ben". " Når, min lille ven. Kan du heale mit ben" Han så hun kiggede sig over skuldren og kiggede også den vej. "hvad kigger du efter? " Det kunne være dejligt at kunne gå igen" så man kan tjene/stjæle lidt penge til mad
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 12, 2009 9:11:54 GMT -5
Mirika rystede på hovedet. ”Ikke noget særligt. Men hvad er der sket med dit ben??” spurgte hun og kiggede den på begge mandens ben. ”Jeg kan kun lukke sår nu og her. Men jeg lover at resten vil heale meget hurtigere end normalt.” garanterede hun ham med et smil.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 12, 2009 9:22:40 GMT -5
"jeg er blevet strampet ned af en hest" siger Dugrim surt og kigger ned i jorden."Men han var dog blevet glad af tanken om at hun kunne heale, hans ben." " jeg kan ikke støtte ordentlig på mit venstre ben" Han tænkte tilbage" han var ikke engang kommet ned til markedet for at stjæle bare for at købe ind. så var der en hest som ejerne ikke kunne styre pga alle de mennesker og så var den løbet Dugrim ned
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 12, 2009 9:27:33 GMT -5
Mirika nikkede ”Okay, jeg skal gøre hvad jeg kan.” hun satte sig på huk foran ham og placerede begge sine hænder løst på det venstre ben. Den ene lidt over knæet den anden lidt under. En underlig varme udsprang fra hendes hænder, da hun begyndte at heale hans ben. Men på trods at den underlige følelse, var det ikke en ubehagelige varme.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 12, 2009 10:05:08 GMT -5
Dugrim begyndte at mærke en underlig varme i benet,[" er det sådan det følelse at blive healer" tænkte han. Mens hun healed hans ben, betragtede han hende" hun er da en pæn lille pige." Lille ven, hvad hedder du for resten? Hvordan kan det egentlig være at du har healende evner?
( tag dig ikke af at jeg betragter dig som 'lill ven' min char betragter alle under 30 som unge, er jo lidt over hundrede år gammel)
|
|
|
|
Post by Mirika on Apr 12, 2009 10:08:28 GMT -5
Mirika ventede et øjeblik med at svare, da hun næsten var færdig med benet. Kort efter rettede hun sig op igen og smilte til ham. ”Mit navn er Mirika Kyray. Glæder mig at møde dem…” hun så spørgende på ham, da han heller ikke havde opgivet noget navn. ”Hvad angår mine evner, så ved jeg det ikke. Måske fik jeg dem i bytte for mine vinger.” svarede hun tænksomt.
|
|
