|
Post by Mirika on May 7, 2009 12:38:20 GMT -5
Mirika smilte venligt til ham. "Det var så lidt. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe. Desuden havde du sikkert gjort det samme, hvis det havde været mig, som var kommet tilskade." Mirika havde en klippefast tro på det gode og hjælpsomme i alle. Hun begyndte at gå i et langsom tempo. Både for at sikre sig at han kom med, og for at være sikker på at han ville kunne følge med, med det sårede ben
|
|
|
Post by punja on May 7, 2009 13:13:15 GMT -5
"Ikke så lidt i min verden, Han fulgte langsomt efter selvom han følte han nemt kunne gå meget hurtigere, det eneste der kunne gå galt nu var hvis hun ville følge ham helt hjem, så var der fifty fifty chance for at det gik. "Vil altid gerne hjælpe dig hvis jeg kan." Hans smil blev større. Vidunderlig dag indtil nu, alt var gået bedre end forventet. Meget bedre. Mens han gik så han nogle af sine, 'venner', nærmere sagt tyve. De signalerede til ham om de måtte bestjæle hende, men han signalede tilbage 'aldrig, hun står under min beskyttelse.' Det var noget mange års arbejde med denne tale måde uden ord. Havde lært ham og mestre, og alle tyve i hele byen vidste godt hvad der ville ske hvis de gik imod hans ordre.
|
|