skjule stedet...

[Fontaine]

han hørte ikk efter og blev ved han ville ikke stoppe han stoppede kort og viskede i hendes øre du er min nu vor efter han bed hende i øret og viskede igen jeg slipper dig aldrig a syne, du er min fange og du kan intet gøre han rattede sig lidt op så hun kunne se hans øjn, de var blevet helt røde og onde a lysten til hende, man kunne se hans sande jeg i de øjn, de var så onde og skræmmende at ingen ville kunne lade vær med at blive skærmå de var mere kolde end selve haru, de var mere onde end selve Lord Lanzeiox ham selv, det var øjn fra helvede selv, hans stirede hende dybt i øjene og vise han nu var den der dominerede a dem, han viskede igen du har ingen chance min kære med et ondt og voldsomt grin, intet kunne stoppe han, han bevægede sig vider til hendes bryst vor han bed kjolen op på hende og begydte at bide i hendes bryst og slikke hendes nippel, han ville ikke stoppe igen

[Morrigan]

Der gik et gys gennem kroppen på Morrigan. Hun kæmpede desperat for at komme fri. Hun var svag og kampen for at komme fri gjorde ondt, i hele kroppen. Hun udstødte en lille lyd og lukkede øjnene ."Stop så!, jeg vil ikke!" Hun havde fået lidt gråd i stemmen og forsøgte med sine ben at sparke. Hun trak vejret i hurtige stød og gispede idet han røre ved hende.

[Fontaine]

Fontaine var kold og gjorde som det lystede ham i det hans personligheds spaltning var trådt i kræft, hun havde intet valg, han var for stærk, hun kunne lige så godt give efter, du har intet valg lød det fra ham, men en kold og ubamhjertig stemme, jeg vil voldtage dig igen og igen til du giver efter sage han kort mens han stirede hende ind i øjene, vor efter han begyndte og flå hendes kjole a hende så han kunne komme til, og med magt sprædte han hendes ben, og lage sig oven på hende, han fik sine bukser ned og begyndte at voldtage hende hårdt og brutalt uden nåde og medfølse, han blev ved og ved mens hun intet kunne gøre