skjule stedet...

[Morrigan]

Hun så stadig lettere forskrækket ud. Hun så på hans hånd og rystede så på hovedet til hans spørgsmål. "Nej.." sagde hun bare lavt. Hun vendte sig om og rejste sig selv rundt. Hun tog skintæppet op om sig, eftersom det var faldt på gulvet idet hun selv faldt. Hun så stadig på ham men dog uden at sige mere. Hun havde fået en del respekt for ham, og hun turde ikke helt sige mere. Hun så hen mod døren og håbede egentlig at, hendes far havde sendt nogle af hans dygtige vagter ud for at finde hende.

[Fontaine]

han så på hende, han blev lidt bedrøvet da hun så hen mod døren, de skal nok snart komme hjem prinsesse, jeg tør bare ikke lade dem gå runde i skoven i denne tilstand sage han rolig og så ned i jorderen, han gik han og satte sig på sengen, god endnu en smør frem og tænte den, han lod hans hånd glide langsomt ned på hans skød, han så på hende smilte et falsk smil og så igen ned i jorderen uden en vær form for glæde tilbage gid denne skønhed ville live hos mig for altid tænkte han, han holdte tanken for sig selv da hun jo ikke viste noget om ham endnu

[Morrigan]

Hun så lidt på ham med et opgivende udtryk. Hun sukkede tungt og tog bare lidt om sig selv. Hun kiggede lidt rundt og gabte. Det var jo ved at være sent, og hun havde været på vej i seng da Fontaine havde kidnappet hende. Morrigan så lidt over på den fremmede fyr som havde sat sig på sengen, et kort sekundt overvejede hun hvor han havde tænkt sig hun mod skulle sove. Ihvertfald ikke i nærheden af ham! Det ville hun aldrig gå med til.

[Fontaine]

Fontaine så op fra sengen da hun sukkede, men så hurtigt i jorderen igen, de kan få sengen prinsesse sage han efter lidt tid, han havede regnet ud efter hendes bag at hun måtte være træt, han rejste sig og satte sig hen i sin stol, han så på hende med nogle seriøse øjne mit navn er Matix Fontaine sage han stille og tog endnu et hiv a den smøg han lige havede tændt, jeg er dowvos'en der bor i skover og lusker rundt på slottet omkring dit kammer vis du har lagt mærke til noget my lady han så bedrøvet ud men dog a lige væl smilte han list til hende, han så væk fra hende og gav et halvt fnis fra sig mens han røstede på hovede, tænk han havede afsløret hans navn og race bare sådan, hun kunne jo få ham henrattet på ingen tid nu, jeg må virkelig være forelsket i hende siden jeg opgav min identitet bare sådan uden vider tænkte han og havede næsten sagt det men tog sig selv i det inden han nåede og sige et ord

[Morrigan]

Hun så spørgende ud idet han forklarede det med at, han havde lusket rundt ved hendes kammer. Morrigan stod lidt og kiggede bare hen på ham uden at sige noget. Hun nikkede så og gik hen mod sengen hvor han sad. "Nå men så vil jeg lægge mig til at sove. Så jeg snart kan blive rask... og komme hjem" hun så lidt på sengen hvor han sad og så afventende på om han gad flytte sig?

[Fontaine]

han flyttede sig og satte sig i stolen et stykke fra sengen, han så på hende mens hun lage sig til ratte i sengen han var ikke træt efter som at han var et natte menneske, han tog de sidste pa hiv a den smøg han havde og smed den ud a vinduet, sov godt min kære prinsesse Morrigan sage han og smilte til hende med et kærligt udtryk,

[Morrigan]

Morrigan krøb godt ind under skin tæppet og vendte sig om. hun rynkede lidt på næsen af ham fordi han blev ved med at kalde hende hans kære?! Men hun ville ikke sige noget. Hun tænkte bare sit omkring det. Morrigan lå lidt og tænkte på hvor underligt det her var... Hvad ville ham den fremmede med hende? Og hvordan skulle hun komme hjem igen... ? Hun ønskede lidt at hendes far snart ville give tegn fra sig.. Han måtte være gal nu hvor hans datter var væk. Langsomt blev Morrigan mere og mere træt. Hun lukkede roligt sine øjne og faldt stille hen.

[Fontaine]

efter at have sidet lidt og set på hun sov havede han nu tænkt sig og gøre det han havede planlagt med hende fra starten a, men først ville han være sikker på at hun sov hee så han tog igen ind i hendes hovede og fik hende til og besvime så hun ikke ville mærke noget,
han kom ud a hendes hovede, og tog lige så stille tæppet a hende og vendte hende om på ryggen så hun lå med spradte ben og hænderne over hovede han løftede lige så stille i hendes kjole så den langsomt gled a hende og hun nu lå helt nøgen, han løftede hendes ene ben lidt og kyssede langsomt op a det forbi hendes læm og p til hendes hals vor han kyssede lige så stille og bed hende i øreflippen, han tøg blidt om hendes bryst og slikkede forsigtigt på hendes nippel, han kyssede igen ned a hendes krop og brugte han finger til og nusse om hendes klit mens han kyssede hende der vor kanten a hendes bukser ville have været efter lidt til begyndte han og slikke lidt på hendes klit og give hende finger så hun blev våd, han kyssede igen op a hendes krop og tog bukserne a ham selv, han voldtog hende blidt i starten men efter lidt tid blev det vilder og vilder, han kunne slet ikke stoppe han viskede i hendes øre at han elskede hende og kun gjorde det a kærlighed, han kyssede hendes hals og til sidst kom han, efter at have ligget ligget lidt rejste han sig igen og tog sine bukser på, han gled kjolen langsont op igen, han rejste sig og satte sig i sin stol igen for at ryge en smøg mere, da han var færdig med den var han blevet træt men først måtte han binde en snor omkring hendes ben og fast til sit eget ben så han ville vågne når hun gjorde det, han bandt den stramt så hun ikke ville kunne få den a da hun jo var svækket for alle sine kræfter igen, han så på hende efter at have bundet snoren fast og sat sig i stolen, lidt efter faldt hans øjne i og han sov

[Morrigan]

Langsomt som kraften der fik hende til at besvime var ved at dæmpe af.. så kom der mere liv i Morrigan. hun åbnede øjnene og følte sig underlig tilpas. Hun vendte hovedet lidt og så hen på fontaine som som. hun satte sig roligt op men kunne pludselig fornemme at der var noget mærkeligt...? en underlig følelse strøg gennem hendes krop.. Hendes underbevisthed spillede hende nu et puds. Hun begyndte at se billeder.. Billeder af voldtægten, som var det en drøm hun havde haft.. Morrigan kunne ikke lide de billeder. Hun tog sig for ørene og bed sig hårdt i læben. Hun ønskede de gik væk.. de billeder hun fik inde i hovedet.

[Fontaine]

Fontaine vågnede af at hun satte sig op han så stille over på hende og lod stadig som om han sov, han kunne se hun bed sig i læberne, han prøvede at holde sin nyskærighed tilbage, man kunne ikke han så op på hende og spurgte hvad er der galt prinsesse spurgte han hurtigt og med et kort smil på læben, han havede en ide om det men ville ikke sige noget om det, han tog bare endnu en smøg frem a son æske og tændte den, en morgen smøg var noget a det bedste han viste, han så ud a vinduer var man kunne høre fuglene synge og en hjort var netop kommet forbi det træ hans hus lå i, det stod og spiste a barken på træet og efter som at fontaine nu jo var sulten overvejede han at hente morgenmad men han ventede til han havede fået prinsessens svar

[Morrigan]

Morrigan så stift hen mod ham og så lettere bange ud. Hun greb fat i en tung vase som stod på natbordet. Hun hævede den som forsvar. "Du.... Hold dig fra mig....!" sagde hun og begyndte stille at gå væk fra sengen. Men hun fastholdte blikket mod ham. "Jeg ved hvad du gjorde... Og du vil blive straffet..." hun gik forbi ham og videre hen mod døren. Hun holdte vase rakt op og klar til at smide efter ham hvis han kom nærmere.

[Fontaine]

han rejste sig mens han så på hende med et kort smil som viste at han kunne lig den situration de var i, det ville jeg ikk gøre med et var han i sin skygge form og det andet øjeblik stod han foran hende, og grab vasen ud a hånden på hende prinsesse sage han, han smilte ondt til hende og grinte lidt et håneligt grin og smilte ondt til hende med en tone a fryd i hans ansigt og øjn, hans øjn vist hans mørke side som slog en vær ihjel der trossede ham, han så hende dybt i øjene og bevarede øjnkontakten uden at blinke bare et sekund, han stod så tæt på hende at hun kunne mærke han ånde der lugtede a frisk blod fra et menneske, han smilte endnu mere ondt end hun havede set ham gøre før,

[Morrigan]

Hun så bange men også samtidig bestemt på ham.. "Du holder dig... fra mig!" med et skubbede hun hårdt til ham og løb det sidste stykke hen til døren. Hun flåede døren op og skyndte sig ud. Hun begyndte at kravle desperat ned af, for at komme væk. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte bankede hurtigt. Hun turde ikke se sig bagud om fontaine var efter hende. Hun ville bare væk..

[Fontaine]

han stod stille og så hende prøve at slippe væk, da hun næsten var nede blev han skygge form og kom med et frem igen for bunden a træet, han så op på hende og ventede til hun kom helt ned vor han tog fat i hendes arm, og vendte hende om og stirede hende direkte ind i øjne med et ondt grin som betød hun ikke kunne slippe væk, hun var jo stadig svag efter endnu en nat vor hun var besvimet, han tog fat i hende og svingede hende over skulderne og begynte at klatre op igen, da han nåede toppen og ind i huset igen smed han hende på sengen og sage du slipper aldrig væk min kære med et ondt smil og en ond tone i sin stemme, han gik hen til sengen og hoppede op på hende han sad på hendes ben og holdte hendes arme over hendes hovede med en sådan kræft at hun ikke ville være i stand til og flytte sig, han begyndte og kysse hendes hals imod hendes vilje,

[Morrigan]

Idet hun blev fanget nede ved træet så hun overrasket ud. Hun skar en grimasse idet han greb fat i hende og holdte hende fast. Hun prøvede ihærdigt at slippe fri og skreg idet hun blev slynget op over hans skulder. Idet han smed hende i sengen og satte sig ovenpå hende blev hun nervøs.. Hun huskede de billeder hun havde set for sig. Da han kyssede hendes hals blev hun varm i kinderne. Hun forsøgte at vride sine hænder fri. "Slip!"