|
Post by Fontaine on Apr 8, 2009 13:37:37 GMT -5
det var en sen aften og Fontaine sad og sirede op på den aftenrøde himmel der var nogle få skyger ude i horisonten nogle a dem havede former som han ikk kendte men nogle a dem linede også noget han havede set før, en linede en kanin og en anden så ud som en ræv eller noget i den stil, han sad på en træstup, den var godt tør og der voksede nogle går svampe på siden a den, den var kort så han lige kunne side på den, han sad og nød den stille aften med en almindelig smøg i munden, han tænkte over nogle ting han havede gjort i løbet a dagen, mens han sad der og røg det sidste færdig, han så op i en a de store træers træ toppe han så på et lille hus linede sted som han selv havede bygget, det var bygget rundt om træet så selfølgelig var det rundt, det var lavet a skin fra de forskællige dør der bode i skoven som han havede slået ihjel for at få føde, det var nogle vinduer a træ nogle steder og en lille åbning til en dør, huset var stort nok til at man kunne bo i det men det var så godt skjult at man ikke ville kunne få øje på det, vis man ikke viste hvor det lå. da han var færdig med de sidste a sin smør begyndte han at klatre lidt efter lidt op i træet han var hele tiden på vagt efter om nogle så hvad han lavede, da han kom helt op gik han indenfor, lige da man kom ind a døren og så rund i rummet kunne man se en stol lavet ud a tær men nogle udskæringer i som linede en slange der snog sig ned a det ene ben på stolen, der var også et bord ved stolen det var et bord til 2 og så var der heller ikk mere plads på det, der var brændt MF ned i bordpladen, det stod så det så ud som om at en rose bandt de 2 bogstaver sammen, vis man så på vægen var det intet, taget var lavet a nogle bjælker og en masse grene og noget græs bundet i bunker så der ikke skulle regne igennem, der lå et tæppe på gulvet, der var ingen ting på det og det havede heller ikke rigtig nogle farve, det var bare helt gråt, vis man så i den anden side var der en sofa stol i sort læder som havede nogle forholdsvis høje armlæn, der tilhørte en lille skammel, man kunne også ane kanten a en seng, den var lavet a nogle bjælker og en madras, intet fancy over den, kun at selve lanet på sengen var lavet a silke ellers var der ingen pude, kun en dyne a skindet fra en bjørn, i sengen lå morrigan, prinsessen oppe fra slottet hendes tøj var rævet i styker forneden og oppe ved kraven ned til brystet, så hun intet havede for at dække det, hendes bryst lå bart så man kunne se det og kjolen var flænset så langt op og man kunne se hendes undertøj var væk, man kunne sige at hun lå nøgen med kun noget for maven og intet andet, hun var bevistløs. Fontaine gik stille over mod hende med et smil på læben,
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 8:49:31 GMT -5
Langsomt vågnede Morrigan op, efter hun havde været besvimet. Hun så roligt op i loftet og ømmede sig kort. Hun følte lidt smerte i kroppen og hovedet, hun huskede ikke helt hvad der var sket. Hun opdagede dog hurtigt at hun ikke var på slottet?? Morrigan så hurtigt rundt og fik nu øje på Fontaine som kom hen mod hende. Hun satte sig hurtigt op. "Hvem er De?!" snerrede hun. Hun lod nu mærke til at hendes tøj var flænset. Hun skyndte sig at forsøge at dække sin "nøgne" krop til men så stadig indgående på den fremmede mand der kom hen mod hende.
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 9:14:04 GMT -5
fontaine blev ved med at komme stille gående hen mod hende, han smilede til hende, og stoppede foran sengen, mit navn behøver de ikke og vide min kære prinsesse sage han stille, hans øjne vise en vis tilfreshed, hans smil var kært og han stod som altid lidt lænet tilbage a glæde, han rækte ned i sine lommer og fandt en lille pakke frem, han tod en smøg ud a pakken og fandt så et pa tændstikker frem, han lænede hovedet lidt ned a og tændte sin smøg, 1, 2, 3, sug før han slukkede tændstikkerne og indhalerede røgen, han fik røgen han pustede ud til og sløre for hans ansigt, så hun ikke rigtig kunne se det, vilken yndefuld og guddommelig kvinde tænkte han,
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 9:18:49 GMT -5
Morrigan så spørgede på ham. Hun fulgte alle hans bevægelser og undrede sig meget over hvem han var og hvordan dælen hun var havnet her? Morrigan slikkede sig på læben og kiggede ned af sig selv igen på det flænset tøj. "Hvad er der sket med mig?" spurgte hun og tog sig lidt til hovedet. Hun forsøgte at huske hvad der var sket. Men det eneste Morrigan huskede var at, hun var på vej i seng - men hvordan det så hang sammen med hun befandt sig her.. Med den fremmede person?
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 9:23:44 GMT -5
han smilte endnu mere efter hun spurgte ham om det, han tog et stort hiv a sin smøg og svarede der skete et mindre uheld på slottet prinsesse de kom ikke slemt tilskade men de må nok heller bliver her et stykke tid endnu sage han stille og smilte til hende jeg fortæller hende kun en lille del a sandheden tænkte han og grinede lidt a sine tænker, ikke højt men stille, han så på hende igen han så hende dybt i øjene,
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 9:27:13 GMT -5
Hun så uforstående på ham og sagde ikke mere. Hun brød sig slet ikke om den måde han sagde det på? Morrigan bed sig let i læben og forsøgte at holde tøjet nogenlunde på plads, så det dækkede hendes krop. Hun rejste sig så roligt fra sengen og så direkte på Fontaine. "Nej.. Jeg må hellere se og komme tilbage til slottet. Min far er sikkert bekymret.." sagde hun og kunne slet ikke forstå hvordan det her var gået til.. ? Hvor var hun?!
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 9:32:27 GMT -5
Fontaine stod helt stille og blev pludselig kolde ved de ord hun sage, han tog fat i hendes håndled og holdte hendes hånd op, de går ingen steder my lady sage han koldt og uden følser overhovede, han viste hun var alt for savg til at kunne gøre ham noget efter sådan et indgrab han havede lavet for at få hende til og besvime, han smed hende hen på sengen og vændte sig om, han tog et skin tæppe og smed hen til hende, hun kan ikke gå, ikke endnu tænkte han og hans øjne begyndte og få lidt følser tilbage i sig, man kunne ikke se hvad det var for nogle følser men de var ved at komme
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 10:18:28 GMT -5
Morrigan så chokeret ud idet han greb fat i hende. Hun skar en grimasse da det gjorde lidt ondt på hende, for han havde ret. Hun var tappet for krafter og var lettere svag. Der kom et højlydt hvin fra hende idet hun blev smidt tilbage i sengen. Hun tog hurtigt imod skintæppet og trak det op foran sin krop. Hun så stadig lettere overrasket efter ham. "Hvor vover De?! Jeg har lov til at gå hvis jeg vil!"
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 10:23:29 GMT -5
han så stille på hende, han tog 1, 2 hiv a sin smøg og svarede de kan ingen gang komme ned her fra i den tilstad kære prinsesse han så stille på hende, han så hen på døren og så på hende igen, han rakte hånden ud mod døren mens han så på hende vi er oppe i et a de største træ's toppe min kære sage han stille med nogle dybt seriøse øjne, jeg forslår de bliver her til de er kommet til kræfter så skal jeg følge dem hjem sage han og og endnu et hiv a sin smøg, hans ansigts udtryk var seriøst der var intet smil på læben han's øjne viste ingen følser, han stod bare og ventede svar
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 10:29:11 GMT -5
Morrigan så alvorligt på ham og blev mere eller mindre klar over hun ikke kunne komme væk. Men Morrigan ville ikke vise sig svag. Hun valgte endnu engang at rejse sig. Hun så stift hen på ham. "Nu skal De passe på. Jeg kan ved hjælp af tanker sende bud efter min fars rådgiver.. Og så får De store problemer.. Så jeg foreslår Dem at De med det samme får mig væk herfra!" Snerrede hun af ham. Hun var vred, ... bange men også vred. Og hun ville absolut ikke vise sig svag eller bange. Det var hendes største skræk. At være den som blev domineret og "holdt" nede. Hun ville være den som bestemte.. Og hun kæmpede for at ingen skulle tro de kunne bestemme over hende eller give hende ordre.
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 10:34:45 GMT -5
han så koldt på hende han smilte lidt, han satte smøgen i munden tog de sidste pa hiv og smed den ud a vinduet, hør prinsesse, måske har de telepatiske evner men hvordan ville de kunne sige til ham vor de er når de ingen gang selv ved det? han stillede sig op a den store træstamme i midten a huset, han stirede på hende så deres øjne mødtes, han smilte kærligt til hende, kan jeg byde dem på noget prinsesse? frisk blod fra et menneske? kød? bare sig til min kære sage han stille og så på hende, han opfnagede vær eneste lille muskel hun bevægede,
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 10:40:00 GMT -5
Hun så rasende på ham, han havde ret og det irriterede hende. Hun så væk og skælvede nærmest af raseri. Hun så rundt i hytten for at se om der evt. var en vej ud, og om ikke andet hvor langt ned mon der var? Hun kiggede så hen på ham "Nej! Bare lad mig gå!" hvæste hun surt. Hun gik hen imod ham og kiggede ham direkte ind i øjnene. "Jeg advare Dem.. Hvis ikke De snart gør som jeg siger, så kommer De i alvorlige problemer" Sagde hun. Og selvom hun afventede hans svar, så hævede hun hånden og stak ham en lussing.
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 10:46:00 GMT -5
han drejede hovedet stille efter lusingen, prinsesse jeg advare dem, de er godt på vej ud vor de ikk kan bunde, slå igen og de vil fortryde det han så iskoldt på hende med vrede i hans øjn, de var ikke længer gule og grønne som de plejede og være, de var levede røde a raseri man kunne se på ham at han prøvede at holde det tilbage han stirede dybt ind i hendes øjene, og med et var han væk, han havede skiftet til skygge form og viste jeg nu bag hende med hovede halvt bukkede ned og stirede på hende med øjne fulde a vrede og et iskoldt ansigt
|
|
|
Post by Morrigan on Apr 9, 2009 10:50:02 GMT -5
Morrigan så overrasket ud da han forsvandt og blev til en skygge. Hun fornemmede hurtigt at skyggen var bag hende. Hun skreg lidt og rykkede sig hurtigt væk, hvilket resulterede i at hun faldt bagover og landede på rumpen på gulvet. Hun så hurtigt op på skyggen og mærkede hvordan hun stoppede med at trække vejret. Hun blev nervøs og vidste godt at, hun måske havde handlet lidt forkert idet hun havde slået ham.
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 9, 2009 10:55:12 GMT -5
han så på hende, da han så hun var skramt begyndte han og smile han rattede hovede op og lage det lidt på skrå, han havede et venligt udtryk i ansigtet igen så forstår vi hinanden sage han smilende han gik hen til hende og rakte en hånd ud for at hjælpe hende op, han blev ved med at smile hans øjn var igen gule og grønne, sikker på jeg ikke kan byde dem på noget kære prinsesse sage han stille og venligt han så hende i øjne med et blik a kærlighed og et smil a venlighed
|
|