|
Post by Darkien on Apr 11, 2009 14:04:21 GMT -5
Darkien smilte, hun var mindre erfarend en han hadde troet, han så kort på varulven, et chok gik gennem ham, " åhh... nej " han stemme var ikke i resel heller ikke frygt bare i et dybt tonleje, " jeg tror vi hellere må stoppe lille pige, varulven blivet til varulv " sagde han men en alvor i stemmen, ingen stræk kun en dyb alvor som gav en rung af uimodsigelighed og tog sværene ned langs siden
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 11, 2009 14:22:57 GMT -5
hvidklo snerrede op mod månen, og skød ryg, langsomt skød hvid pels frem overalt på hans krop. han svulmede voldsomt op, og tænderne kom til at hænge ud af gabet på ham. han snerrede. øjnene var nu ikke blå. men sorte! han så rundt, det var tydeligt hvem dette var, den frygtede alpha varulv, og massemorder...hvidklo. han stod på alle 4, allerede her var hans størrelse at sammenligne med en kos, han rejste sig på bagbene, og snerrede ned imod manden.
|
|
|
Post by sigrid on Apr 12, 2009 6:10:46 GMT -5
Sigrid nikkede kort, og lod sværdet falde ned på jorden. Hun faldt ned på knæ, og masserede kort sit baghoved. Hun så kort over på hvidklo, hun bed sig i læben, måske burde hun se at komme væk? Han skræmte hende faktisk.. han var jo også helt sindsyg stor!
|
|
|
Post by Darkien on Apr 12, 2009 6:21:20 GMT -5
Darkein så på hvidklo " hvad er det for en varulv? " og stillede sig klar vis den ville sprenge i hoved på ham, " så holder de op varulv, vi har ikke tid til at dræbe så meget i nat, og vi nægter at lege med dem! " og tog 1 skrit tilbage, hans 2 sværd stod klar, det ene kunne gennembore varulven vis den sprang og det anden kunne paraer kløerne, Darkien's øjne vr for første gang med lidt frygt men godt skjult
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 12, 2009 6:29:24 GMT -5
øjnene trak sig sammen. han snerrede igen af ham, og begyndte at kredse rundt om ham, i cirkler. igen og igen. langsomt, kom han tættere og tættere på. han var klar, han var ikke bange for disse sværd. ulven kunne så let som ingenting, springe på ham, et hyl kom fra struben, et ulvehyl der skar igennem marv og ben. han snerrede igen, og standsede så. de blå øjne skævede kort over imod sigrid. og derefter, sprang han igennem luften. ulven holdt kløerne loftet, hvis han forsøgte at angribe ville de blot klaske imod disse, to par kløer. to klinger. "rattat" en snerrend undslap igen ulven.
|
|
|
Post by sigrid on Apr 12, 2009 6:33:31 GMT -5
Sigrid tog fat i sit sværd, og kravlede langsomt baglæns. Hun vidste ikke om hun mon ville kunne stikke af, men hun kunne vel prøve? Hun topg godt fat i sit sværd, og rejste sig langsomt op, og fik sværdet hævet lidt op, så hun var klar til at forsvare sig hvis det blev nødvendigt.
|
|
|
Post by Darkien on Apr 12, 2009 6:39:41 GMT -5
Darkein stod klar, da ulven hoppede på ham lavede han en flyvnde japaner (tager en i armende og laver en baglæns kolbøtte og slipper og sparker h*n væk i luften, min rekord i "længde kast" med dette er 2 meter ) og fik ulven til at lande i søen
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 12, 2009 6:57:39 GMT -5
hvidklo landede med et plask i søen. den dykkede nedunder vandoverfladen. og kom op med et gisp, den kom op på breden. og ryskede sig så det sprøjtede. den kom igen styrtende imod ham, men denne gang væltede den ham bagover. ((regner med at når du kan sige jeg lander i søen kan jeg også det her ^^)) nu sad den tunge varulv overskrevs på manden, den ene klo, solidt planten på hans højre arm, og den anden på brystet. på brystet opstod en mindre flænge pg.a. kløerne. den sænkede hovedet ned mod hans hals. og åbnede munden.
|
|
|
Post by sigrid on Apr 12, 2009 12:54:56 GMT -5
((pas nu på powerplay, begge to))
Sigrid så opmærksomt på de to andre. Måske var det ikke nødvendigt at smutte? Desuden ville hun gerne se hvem af dem der mon vandt? Hun sænkede sværdet lidt, men blevm dog ved med at være på vagt, så hun hurtigt ville kunne hæve det, hvis hun blev nødt til at forsvare sig?
|
|
|
Post by Darkien on Apr 12, 2009 13:03:28 GMT -5
((det er helt okay^^)) Darkien kunne mærker smerten i brystkassen, han tog sit ene sværd og slog det op efter varulven, hans øjne viste ikke længre frygt, vrede disideret ingen føgelser, de hade bare et madt crystal agtigt skær, men føgelses løse " skrub ned, varulv " sagde han med sit dybe toneleje heller ikke her var der frygt at spore bare en accent fra et andet land
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 12, 2009 14:34:02 GMT -5
varulven snerrede, og mærkede et stærk smerte. da sværdet smældede ind i hans side. et vådt dryp. sværdet var plettet af varulvens blod. den snerrede, og lukkede sin kæber om hans hals. en snerren kom igen, "rattat empuuuu" ville dette ende i blodbad? hvidklo havde ingen ønsker om at dræbe.men hvis tosse under ham, bevægede sig mere.
|
|
|
Post by sigrid on Apr 12, 2009 15:38:18 GMT -5
((æh, i må gerne lige springe mig over den her gang^^))
|
|
|
Post by Darkien on Apr 13, 2009 9:59:55 GMT -5
Darkien kunne mærke adranalinen hoppe sig op, det var lang tid siden han hade haft den føgelse, men han kunne ikke komme fri, og vis han prøvede ville varulven sikkert bare bide knuppen af ham, så han lagde sig til at slappe af og lod hjerte tage sin puls af, der lå han så i noget tid, af slappet hans puls var nede hvor mna normalt vil klade en død, og adrenalinen tog af
|
|
|
Post by sigrid on Apr 13, 2009 11:12:37 GMT -5
Sigrid sukkede, mænd altså! De var også altid så voldelige! "Stop så!" råbte hun højt. Hun håbede at hvidklo fatede at han skulle holde op, hvis ikke var hun sikker på at i hvert fald en af dem ville blive slemt skadet! Hun stødte spidsen af sit sværd ned i jorden, og så kort ud over søen.
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 13, 2009 11:15:08 GMT -5
hvidklo skulle til at bide igennem nakken, men standsede. og væltede af ham, langsomt skrumpede skikkelsen, fra en varulv, til en ganske alminde mand, han lå, bevidstløs, og drømmende på de bløde grønne græs, de natblå øjne var lukkede. hans ene side var plettet af blod, pg.a. såret.
|
|