En ny tjenerinde

[Prelon]

Noirez stod i sit sædvanlige sorte tøj og ventede med armene over kors og lukkede øjne inde i stuen i myndlingehuset. Han havde bedt bestyrinden om at samle alle hendes unge piger så han kunne se på dem og vælge sig en tjenerinde blandt dem. Hans krager, Svigt og Bedrag, fulgte hende fra luften. Noirez havde tænkt på at anskaffe sig en hushjælp et stykke tid og nu var han så gået herned for at finde en blandt de unge piger. De havde den fordel frem for lejet personale at de ville være lettere at manipulere og skaffe sig af med hvis de ikke duede. Desuden ville Noirez nyde nærheden af en ung kvinde.
Som han stod der var han et mystisk syn. Nu hvor han havde lukkede øjne var hans sølvgrå hår og hans ring på højre ringefinger de eneste ting der ikke var sorte. Han havde for en gangs skyld ikke vagter med sig. Turen tilbage skulle bruges på at vænne pigen til hendes nye plads og så ville han ikke have andre i nærheden.
Lige nu var det dog ikke hans fremtidige tjenerinde der optog hans tanker. Det var en helt anden begivenhed der var sket for nylig og som havde krævet en stor del af hans opmærksomhed i det sidste stykke tid. En begivenhed han havde ventet længe på og som endelig var blevet virkelighed. Nu hvor bestyrinden var væk havde han endelig tid til at tænke på alle de forberedelser der skulle træffes og planer der skulle udtænkes. Tanken fik det til at snurre let i hans mave men det blev hurtigt overdøvet af hans brændende had og beslutsomhed. Han både glædede sig og frygtede nyheden. Glædede sig fordi det var det han havde ventet på så længe og frygtede det på grund af tanken om hvad der ville ske hvis han fejlede.

[Yuria Malinkou]

Yuria sad på sit værelse sammen med de 3 andre, der også boede der og læste en lille bog, med en blok ved siden af sig til at notere ned på. Nok det der allermest ville ligne lektier, i den ene retning frem for den anden. Langt væk i egne tanker, med håret opsat i en mere løs hestehale og iført den lange, lasede og dog tætsiddende rosa hørkjole, med de korte flossede ærmer i. Freden havde lagt sig over hjemmet mere eller mindre, i hver faldt over dette værelse da dagens pligter var gjort for dagen. Selv den pludselige forstyrrelse da døren blev åbnet med en hastig meddelelse om at møde op i den store forsamlingssal. Det lod Yuria blot sidde tavs tilbage, da dette, var en af de få gange hvor, der var kom en begivenhed af den kaliber; "Adoption". Yuria og de tre andre rejste sig hurtigt for at rette på tøjet inden de gik mod den store fællessal. Mange andre var allerede mødt op og rækkerne var ved at danne sig med de nyngste forest hvor at Yuria stod bagerst med de få andre ca 30 piger der var linet op på 3 rækker. *Hvad mon der skal til at ske denne gang?* Tænkte Yuria for sig selv i og med hun hev elastikken ud af de mørkblonde lokker, der så fint lagde sig let krøllende om hendes skuldre, mens hendes krystalklare blå øjne søgte om sig i rummet.

[Prelon]

Noirez kunne høre hvordan pigerne langsomt blev samlet i rummet og efterhånden som lydende blev færre og lavere gættede han på at alle pigerne var samlet. Han kunne høre dem hviske spændt sammen og kunne forestille sig at de kiggede stjålent på ham. Nogle af dem lød skræmt.
Med et åbnede han øjnene og så frem på dem med sine katteagtige øjne. Et gisp gik gennem dem og deres hvisken blev højere og mere intens. Noirez tog sig dog ikke af det. Han trådte hen imod dem og ignorerede de af dem der veg tilbage. Langsomt gik han hen imellem dem mens hans rolige, katteagtige øjne noterede sig hver eneste detalje af deres krop. I starten var han ikke speciel tilfreds med udvalget. De virkede normale, kedelige og uinteressante. Så fik han øje på en af dem der vakte hans interesse. En pige med katteører og hale. Noirez kendte til den slags. Furrys. Lysets væsner. Han havde dræbt ikke så få af dem selv. Langsomt gik han hen til pigen mens han så på hende med øjne der ikke afslørede hans tanker. Hun var også smuk. Noirez øjne studerede hver en del af hendes krop. Hun havde smukt hår, et smukt ansigt og en flot form. Desuden så hun ud til at være i ganske god form og hun havde intelligente øjne. Det afgørende var dog hendes race. Det ville han kunne drage god nytte af.

[Yuria Malinkou]

Yurias opmærksomhed lå draget over alles intense hvisken og følte sig underligt lettere distraheret, da det ikke var til at få en ro over stemningen. Pigerne fortsatte deres hvisken mens hendes blik flakkede mellem dem alle. Ikke fik hun fanget noget notis af hvad der helt præcist foregik før der blev helt stille. hun så en gang rundt på dem alle inden blikket blev vendt fremad og uden tvivl hun gentendte mandens udseende fra gentagende beskrivelser gennem sladder og papire om kongehuset. Jovist var hendes intellegens ikke til at drage spøg med. Det lå hende bare ikke til vane at direkte plapre løs om det da ikke var for hende andet end nødvendig viden. Hendes blik og holdning udtrykkede ikke den mindste spor af angst, til trods for at hendes mave slog knuder over hans mørke og dystre udstråling. Pigerne veg tilbage i rækken og fik hurtigt øje på hvem han havde kig på efter kort tid. Vejen blev banet og før hun vidste af det lå hun på knæ foran denne fremmede herre - skubbet frem af den andre piger. Hun sad med rank ryk og knejset nak for at ømme sin albue ganske let. Ikke tænkte hun videre over at hun faktisk sad på sine knæ foran ham, men ømheden i albuen havde langt den største opmærksomhed hos hende.

[Prelon]

Noirez så udforskende på pigen. Jo. Hun var bestemt smuk. Han rakte ud mod hende med sin arm og tog fat om hendes hage. Langsomt løftede han hendes hoved så hun så ham i øjnene. Så lod han sine fingre løbe op til hendes kind som han aede blidt. Hendes hud var utrolig blød og han var uhyr forsigtig med ikke at komme til at skære hende med sine negle. Hun var helt bestemt egnet. det eneste problem ville være hvis hun viste sig at være egenrådig. Selv det mest begavede menneske ville være spildt uden disciplin. Noirez slap hende med sin hånd og gik roligt rundt om hende mens han fortsat studerede hende. Så vendte han sig om og trak med en hurtig bevægelse en pung med mønter frem som han kastede for bestyrindens fødder.
"Jeg har besluttet mig. Jeg tager hende her med." Bekendtgjorde han med en roligt stemme.
Med et skrig lettede hans krager sig fra den plads i vinduet og fløj hen til Yuria som de begyndte at kredse rundt om. Pigen havde næppe nogen anelse om hvor stor en drejning hendes liv lige havde taget. Om det var en velsignelse eller en forbandelse kunne kun tiden vise. Det afhang helt af om hun tilfredsstillede Noirez eller ej.

[Yuria Malinkou]

Yuria sad blot på det kolde gulv foran denn høje herre, uden den mindste tanke til at situationen, var gået i en radikal anden retning for hendes liv. Hun slap et stille suk da smerten hurtigt aftog igen, som den var kommet efter faldet. Hans hånd under hendes hage, var ikke på nogen måde modbydelig for hende. Hun sank blot en mindre klump med vidt åbne øjne, da hans fingre så gled blidt og aende over hendes bløde kind. Hvad mon han ville her? Det var det spørgsmål, som først dukkede op hos hende og ikke gik der lang tid, før at hun fik sit svar på det, idet han meddelte nyheden. Hun stivnede ved hans ord og ikke mindst den sum penge han kastede for bestyrindens fødder. Hendes blik flakkede rundt om sig i forvirring og ikke mindst i en lettere forskrækkelse, da kragerne først fløj om hende, hvor hun hurtigt kom på benene, for at lade armene løftes op for ansigtet i et svagt dække. Ikke havde hun den fjerneste idé, om hvad der lige var hendt hende.

[Prelon]

Noirez ventede ikke på svar fra bestyrinden men vendte sig straks mod sin nye tjenerinde der var kommet på benene og ikke så ud til at nyde Svigt og Bedrags selskab synderligt. Med en hurtig håndbevægelse fik han dem til at flyve højere op i luften hvor de ikke skabte så meget postyr. Derefter så han på pigen med sine katteagtige øjne.
"Hvad er dit navn, pige?" Spurgte han. Han talte hurtigt og med en stemme der ikke lagde op til diskution som han plejede når han gav ordrer. En stemme der tydeligt viste at man stod overfor en mand med magt. Nu hvor han havde gjort hvad han var kommet for havde han egentlig bare lyst til at komme tilbage til borgen og sine pligter. Der var mange forberedelser der skulle træffes og mange beslutninger der skulle tages. Som et minimum blev han dog nødt til at kende sin nye tjenerindes navn. Ellers ville det blive for besværligt

[Yuria Malinkou]

Yuria var enormt lettet og ikke mindst glad for at kragerne bare tog en afstand til hende. Hun vidste ikke hvad hun var blevet, hvor hun skulle hen, eller hvad han ville bruge hende til. Hun så lettere forvirret om sig inden blikket faldt tilbage mod den fremmede herre.
"Mi-mit navn er Yuria, Yuria Malinkou"
Svarede hun høfligt, mens hun nejede pænt i al beskedenhed. Hun ønskede såfremt at vide hvorfor at han havde valgt hende og ikke mindst hvad han havde udvalgt hende til. Det kærtegn over hendes kind, var ikke noget hun lige vidt kunne glemme med det samme. Hvad kunne det betyde?

[Prelon]

Noirez blev stående et sekund endnu mens han så på Yuria. Hun adlød uden at stille spørgsmål. Godt. Det tydede på at hun kendte sin plads og at hun ikke ville blive besværlig.
"Kom med." Sagde han med den samme, befalende stemme hvorefter han drejede rundt og gik ud af døren med Svigt og Bedrag efter sig. Normalt ville han have reddet over en længere afstand men han vidste jo ikke om pigen kunne ride så denne gang var han til fods. I hvertfald indtil de nåede byen. I disse dage kunne han ikke gå en hel dag uden at blive udmattet og det ville være upassende. En mand i hans stilling kunne ikke tillade sig at vise svaghed.
Gåturen gav ham også den fordel at han kunne lære hende bedre at kende. Som leder var man nødt til at holde øje med alle sine undersåtter og især dem der stod en tættest. Da Yuria var den der kom til at stå Noirez tættest betød det at han måtte holde mere øje med hende end nogen anden.

[Yuria Malinkou]

Yuria endte fuldkommen tavs og handlingslammet, blot de få sekunder det tog hende, at få den ordre og tanke vendt i hovedet. Stadig stående i halvejs nejende position og med et greb i nederdelen, klemte hun blot kort i nederdelen inden hun rystede kort på hovedet, for at vinde sin fatteevne tilbage.
"Javel! ... Hr...?"
Ikke kendte hun til hans navn endnu, og havde han direkte præsenteret sig selv ville hun vel have husket det... ikke? Hendes trin var hurtigt og ikke mindst hastende uden tøven til hun nåede op et par skridt bag ham. Hun holdte sig da der indtil andet, var beordret. Jovist var hun lydig og det med al respekt for dem der var højere oppe i rangordnen end hende, men dertil havde hun så også sine tanker helt for sig selv.

[Prelon]

Noirez gik i et roligt tempo for ikke at udmatte sig selv. Indtil nu havde pigen opført sig tilfredsstillende. Hun gjorde hvad hun fik besked på uden at stille spørgsmål og holdt sig ellers i baggrunden. Dette passede Noirez storartet. Hans mening havde altid været at tjenere kun skulle ses og høres når de fik besked på det og ellers være så usynlige så muligt. På den anden side var hun jo kommet fra det ydmyge myndlingehus. Måske ville hun ændre sin opførsel når hun havde vænnet sig til sin nye position. Hvis det skete ville det heldigvis være let at skille sig af med hende igen. En af grundene til at Noirez havde valgt at finde sin tjener blandt myndlingene var netop at de ikke havde nogen familie og derfor ingen der ville beklage sig hvis de forsvandt. Derudover var de endnu urørte af det magtbegær der plagede andre mennesker og med lidt held kunne Noirez undgå at få en tjenerinde der ville overveje hvordan man bedst kunne dræbe ham hvert sekund.
Da de havde lagt en pæn afstand til myndlingehuset begyndte Noirez igen at tale til Yuria.
"Ved du hvem jeg er?" Spurgte han. Ud fra hendes reaktioner hidtil regnede han med at det ville være unødvendigt at hæve stemmen og han brugte derfor sin normale, rolige stemme.

[Yuria Malinkou]

Yuria havde sine mange tanker og de, var vældet frem hos hende fra det punkt af, hvor al freden i myndlingehuset blev afbrudt. Hans skridt - så rolige og afslappende, måske også en anelse belastede? Var han mon træt, ellere sparede han på energien af uvante årsager? Hun betragtede ham diskret i al respekt, mens de lage afstand til myndlingehuset. Hun sagde intet og spurgte ham heller ikke når tankerne og ikke mindst spørgsmålende blev for anmasende. ~Tålmodighed er en dyd i sig selv og belønnes skal dem der venter.~ Så havde hun i al fald hørt og i dette tilfælde passede det vidst udemærket ind. Hans spørgsmål; Hvem han var?
"At dømme fra Deres udseende ville De af race stå rank, med en byrde over ryggen, som de sorte vinger De bære - ville De være en Dødsengel"
Svarede hun først med et smil. Yup hun var vel belært, men ikke gjorde, sagde hun ting for at fremstå klog på nogen måde. Hun var blot tilfreds med sig selv, når hun var i stand til at give et svar, på spørgsmål der blev hende stillet.
"Og at dømme fra Deres holdning og handling, samt talemåde, ville jeg placere Dem højt i rangordnen, måske enda tæt på kongehuset"
Tilføjede hun roligt. Beholdte det stille og ikke mindst afslappede smil over læben, mens hun ventede lidt på hans reaktion. Ikke ville hun give ham andet end den fakta han bad om, da hun jo trods alt ikke var bedt om andet.

[Prelon]

Noirez fortsatte et stykke i stilhed mens han grundede over hendes svar. Hun var helt bestemt intelligent. Måske lidt for intelligent. Intelligente mennesker var holdt deres kort tæt ind til kroppen og var derfor svære at aflæse og Noirez ville helst have en tjenerinde han kunne læse som en åben bog. På den anden side kunne man ikke få det hele og Noirez havde trods alt en del erfaring med at aflæse folk. Hvis hun begyndte at gå imod ham skulle han nok opdage det.
"Men mit navn kender du ikke?" Fortsatte han. Det undrede ham egentlig. Det fleste kendte ham. Han var ikke just populær hos folket i Lyrana og han var ret let at kende, selv for dem der ikke havde set ham. På den anden side var mange af historierne om ham stærkt overdrevet, inklusiv dem om hans udseende. Hvis åigen ikke kendte ham var det dog kun et plus. Det betød at hun højest sandsynlig var helt urørt af det magtspil og de intriger der foregik på slottet og derfor ville være uforsigtig og let at læse det første stykke tid. Pålidelig, med andre ord.

[Yuria Malinkou]

Yuria havde aldrig dårlige bagtanker om folk, skulle nogen finde på at begå mord, i form af et snigangreb ville hun helt sikkert dø først. Hvor hun skulle sigte efter, eller hvor hun burde være forsigtig, var hende ikke noget hun kendte til. Hun var ærlig og ikke mindst loyal. Hendes følelser ville altid være nemme at læse. Dertil også hendes handlinger. Hun rystede kort på hovedet til hans spørgsmål.
"Deres udseende er mig kun kendt gennem andre, blandt historier og andre rygter. Deraf også uholdbarlige at dømme af."
Svarede hun. Stien deraf kunne hun kun se, som værende paserende forbi hende ret så flyvsk, da hun mange gange havde gået heraf. Nok mere end han havde?

[Prelon]

"Det var et ja eller nej -spørgsmål." Sagde Noirez med en stemme der var en smule hårdere end før. Han brød sig ikke om at hans folk sagde mere end det højest nødvendige. Pigen var dog lovende indtil videre. Hun så ud til at have en god følelse for hvordan man opførte sig overfor folk der var over sig selv. Forhåbentlig ville hun også snart få en følelse af hvordan Noirez foretrak ting. Han havde lagt mærke til at hun var blevet mere selvsikker siden de havde forladt myndlingehuset. Enten var hun meget snedig eller god til at affinde sig med ændringer i sit liv. Noirez var ikke sikker på hvilken af tingene der var tilfældet og han var heller ikke sikker på om hun ville være meget farlig eller meget nyttig. Var det en giftig slange eller en tillidsfuld fugl han bragte sig med sig hjem? Noirez besluttede sig for at prøve hende når hun havde vænnet sig til sit nye liv.