Post by Yuria Malinkou on Mar 31, 2009 17:15:54 GMT -5
Antal bruger-profiler:
Nr. 1!
Karakternavn:
Yuria Malinkou
Køn:
Pige/kvinde
Alder:
17
Race:
Furrys; Kat
En furry er et halvt menneske og halvt et dyr. Nej, en furry er ikke det samme som en Animagus, for forskellen på en furry er at, den fx hvis det er en kat - så ligner den et menneske, men har fx katteøre, kattehale osv. Hvor en Animagus er et menneske som kan forvandle sig til dyreskikkelse. Furrys er nogle livsglade væsner - de er fredelige og elsker at være en del af samfundet. De opholder sig altid i større mængder af folk.
Job/Status:
Myndlinge (Forældreløse piger som bor i myndlinge huset)
Baggrundshistorie:
Længe før at hendes eksistens blev tænkt på har hendes fader haft drømme. For sin vis var han godt på vej langt væk fra alt og alle. Ville ud for sig selv og opdage nye områder og steder. En kvinde, liggende hjælpeløs og såret under et træ ikke langt fra skoven nær engen. Tog man fejl kunne man mistænke denne kvinde for at være af racen dæmon. I form af et menneske med spidse øre og lang hale skreg alt af hende bare ud til det mørke, men langt fra. Han slog lejr den sene eftermiddag og så efter hendes skader samt helbred, ikke var det stor han kunne yde, men død var hun langt fra. Senere vågnede hun liggende på den kolde jord under den stjerneklare nat. Fandt den fremmede siddende op af stammen på et træ, lod ham hvile mens hun beundrede stjernerne det meste af natten til de begge vågnede den næste morgen. Solen og den skyfrie himmel lod hendes ansig hvile med en skønhed langt over fantasien. Satte sig på huk ved hende og strøg hende over kinden. Det smil som mødte ham og viden om at hun måtte til den nærmeste healer, hvilket skete senere samme dag. Han endte med at bringe hende til sit hjem i prosias.
Mange år efter en sen sommeraften på deres bryllupsdag skete det mirakel som han havde ventet sig på hele foråret. Healeren var tiltkaldt og lyset brændte i stuen med den vidunderlige varme. Det syn som mødte ham da han trådte ind, hans elskede hustru med deres lille nyfødte i armene (Yuria var født).
De stille aftener undertiden på de kolde efterårsdage lod Yuria sove trygt i sin seng i det lille hus skjult i skovene nær ved engen. Den stille vind, legende i trækronerne med en susen. Ikke vidste denne kære lille familie hvad der skete denne nat, men ej skulle de tage fejl for i mørket lure væsner, som man aldrig ønsker at støde på. Listende fodtrin hen over jordbunden i snigende fart. Det der skete den nat endte, som et frygteligt minde for hende, selv da hun måtte flygte for sit liv med mørke væsner i hælende. Hun flygtede i al hast over grænsen til landet for de lyse væsner. Blev der for nogle år inden hun valgte at vende tilbage til sit gemle hjem.
Derefter holdte hun sig nogenlunde i nærheden af gaderne og byen for at undgå et evt sammenstød med disse væsner igen. Det møde som hendes forældre ikke overlevede. Alene og bange i verden, som det nu tydeligt kunne udtrykkes. Lever med arbejdet rundt omkring, som hun selv finder passende, render erinder for folk og sælgere og lign. Lever for sig selv i en nyfundet anden mindre bolig i nærheden af byens udkant.
Personlighed:
Blid som den kølige aftenvind en dejlig sommer. Venlig, som dagen og natten er lang, med hjertet placeret på det rette sted. Hun har taget med sig en meget elendig del af hendes personlighed fra chokket af mordet på hendes forældre, nemlig panisk angst. Hun frygter for stort set alle mørke væsner før de overhovedet kommer i nærheden af hende. Tilgengæld flygter hun ikke, hun blir stående, som frosset fast af bare skræk. Hendes følelser er nemme at læse, det at hhun tildels altid har haft for vane med ikke at lægge skjul på nogen følelser overhovedet! Hun græder hvis hun blir såret, smiler hvis hun er glad og munter. Det er meget lidt du så ellers vil se til hendes indre næstekærlighed og omsorg hvis ikke du har vundet hendes tillid. du ser hende ikke gå rundt omkring og være imødekommende overfor alt og alle med mindre hun føler hun kan stole på dem og det min ven er hendes afgørelse!
Udseende:
Hendes hår er mørkblond og tildels mat i glansen foruden i det klare måneskær hvor det skinner som tusind stjerneskær. Halvlangt og går hendes ca til midt på ryggen.
Hendes øjne er i den dejlige krystalklare blå farve.
Hendes hud er ekstrem blød i det og let lys i det, hendes kinder ender altid op med en rødlig glans ved ting som rør hende følelses mæssigt eller hvis hun bare har være for længe ude i kulden.
Hendes krop er let spinkel, eller med en fin smal tajle med tilhørende brede hofter.(tilhørende bryst mål i ca B-Skål)
Nr. 1!
Karakternavn:
Yuria Malinkou
Køn:
Pige/kvinde
Alder:
17
Race:
Furrys; Kat
En furry er et halvt menneske og halvt et dyr. Nej, en furry er ikke det samme som en Animagus, for forskellen på en furry er at, den fx hvis det er en kat - så ligner den et menneske, men har fx katteøre, kattehale osv. Hvor en Animagus er et menneske som kan forvandle sig til dyreskikkelse. Furrys er nogle livsglade væsner - de er fredelige og elsker at være en del af samfundet. De opholder sig altid i større mængder af folk.
Job/Status:
Myndlinge (Forældreløse piger som bor i myndlinge huset)
Baggrundshistorie:
Længe før at hendes eksistens blev tænkt på har hendes fader haft drømme. For sin vis var han godt på vej langt væk fra alt og alle. Ville ud for sig selv og opdage nye områder og steder. En kvinde, liggende hjælpeløs og såret under et træ ikke langt fra skoven nær engen. Tog man fejl kunne man mistænke denne kvinde for at være af racen dæmon. I form af et menneske med spidse øre og lang hale skreg alt af hende bare ud til det mørke, men langt fra. Han slog lejr den sene eftermiddag og så efter hendes skader samt helbred, ikke var det stor han kunne yde, men død var hun langt fra. Senere vågnede hun liggende på den kolde jord under den stjerneklare nat. Fandt den fremmede siddende op af stammen på et træ, lod ham hvile mens hun beundrede stjernerne det meste af natten til de begge vågnede den næste morgen. Solen og den skyfrie himmel lod hendes ansig hvile med en skønhed langt over fantasien. Satte sig på huk ved hende og strøg hende over kinden. Det smil som mødte ham og viden om at hun måtte til den nærmeste healer, hvilket skete senere samme dag. Han endte med at bringe hende til sit hjem i prosias.
Mange år efter en sen sommeraften på deres bryllupsdag skete det mirakel som han havde ventet sig på hele foråret. Healeren var tiltkaldt og lyset brændte i stuen med den vidunderlige varme. Det syn som mødte ham da han trådte ind, hans elskede hustru med deres lille nyfødte i armene (Yuria var født).
De stille aftener undertiden på de kolde efterårsdage lod Yuria sove trygt i sin seng i det lille hus skjult i skovene nær ved engen. Den stille vind, legende i trækronerne med en susen. Ikke vidste denne kære lille familie hvad der skete denne nat, men ej skulle de tage fejl for i mørket lure væsner, som man aldrig ønsker at støde på. Listende fodtrin hen over jordbunden i snigende fart. Det der skete den nat endte, som et frygteligt minde for hende, selv da hun måtte flygte for sit liv med mørke væsner i hælende. Hun flygtede i al hast over grænsen til landet for de lyse væsner. Blev der for nogle år inden hun valgte at vende tilbage til sit gemle hjem.
Derefter holdte hun sig nogenlunde i nærheden af gaderne og byen for at undgå et evt sammenstød med disse væsner igen. Det møde som hendes forældre ikke overlevede. Alene og bange i verden, som det nu tydeligt kunne udtrykkes. Lever med arbejdet rundt omkring, som hun selv finder passende, render erinder for folk og sælgere og lign. Lever for sig selv i en nyfundet anden mindre bolig i nærheden af byens udkant.
Personlighed:
Blid som den kølige aftenvind en dejlig sommer. Venlig, som dagen og natten er lang, med hjertet placeret på det rette sted. Hun har taget med sig en meget elendig del af hendes personlighed fra chokket af mordet på hendes forældre, nemlig panisk angst. Hun frygter for stort set alle mørke væsner før de overhovedet kommer i nærheden af hende. Tilgengæld flygter hun ikke, hun blir stående, som frosset fast af bare skræk. Hendes følelser er nemme at læse, det at hhun tildels altid har haft for vane med ikke at lægge skjul på nogen følelser overhovedet! Hun græder hvis hun blir såret, smiler hvis hun er glad og munter. Det er meget lidt du så ellers vil se til hendes indre næstekærlighed og omsorg hvis ikke du har vundet hendes tillid. du ser hende ikke gå rundt omkring og være imødekommende overfor alt og alle med mindre hun føler hun kan stole på dem og det min ven er hendes afgørelse!
Udseende:
Hendes hår er mørkblond og tildels mat i glansen foruden i det klare måneskær hvor det skinner som tusind stjerneskær. Halvlangt og går hendes ca til midt på ryggen.
Hendes øjne er i den dejlige krystalklare blå farve.
Hendes hud er ekstrem blød i det og let lys i det, hendes kinder ender altid op med en rødlig glans ved ting som rør hende følelses mæssigt eller hvis hun bare har være for længe ude i kulden.
Hendes krop er let spinkel, eller med en fin smal tajle med tilhørende brede hofter.(tilhørende bryst mål i ca B-Skål)
