I tronsalen

[Morrigan]

Morrigan var netop stået op. Det var sent hen på eftermiddagen. Morrigan kom trippene ind i tronsalen hvor de høje trone stod og dominerede hele salen op. Morrigan så en tjener komme gående mod hende - tjeneren holdte et fad med forfriskninger på. Hun smilte og satte tempoet op og gik direkte hen mod tjeneren. "Sulten..!" tænkte hun. Hun nåede hen foran tjeneren som stoppede op. Uden at skænke tjeneren et blik tog hun et at de sølv-glas som stod på fadet. Hun smilte falsk til tjeneren og drak indholdet i glasset. Morrigan skar en grimasse og spyttede al væsken tilbage, - lige ud i hovedet på tjeneren. AD!
"Hvad er det?!" hvæste hun mens hun så ondt på tjeneren. Tjeneren blev nervøs og trak sig lidt tilbage. "Jamen.. My lady, det er jo vin, den fineste som Deres fader har bestemt" Morrigan så endnu mere vred ud og kastede med glasset så det røg hen af gulvet. "Jeg vil have frisk blod! Se på mig.. Ligner jeg måske en som drikker vin?! hva?!!" hun knurrede svagt idet hun blev rigtig gal mens hun stirrede hidsigt hen mod tjeneren.

[Lord Lanzeiox]

Lord Lanzeiox kom bragende ind af dørene til tronsalen, med en af hans rådgivere bag sig, han gik i hastigt tempo og slog ud med armene som han fór igennem rummet. "Hvordan kan et inkompetent fjols som dig styre noget somhelst, og hvorfor tror du DIN mening tæller i dette foretagende?! rådgiveren kom halsende efter, men stoppede da Lord Lanzeiox lavede en brat opstandsning ved Morrigan, rådgiveren trådte et par skridt tilbage, som en slags sikkerhedsafstand.. Lord Lanzeiox kiggede med hævede øjenbryn på tjeneren, og skiftede så til et venligt udtryk i dét han kiggede på Morrigan.. " Hvad sker der her min pige? Serverer han noget billigt sprøjt?" Lord Lanzeiox vente sig kort om og vinkede rådgiveren væk, han var færdig med at snakke med ham for nu, nu gjaldt det tjeneren og Morrigan..

[Morrigan]

D


Morrigan som nærmest havde stået i en form for trance vendte nu blikket fra tjeneren. Hun så op på sin far, den mørke fyrste som var trådt ind i tronsalen. Hun smilte og lagde hovedet på skrå da havde sin opmærksomhed på hende. Hun hævede blikket lidt da han spurgte til hvad der foregik. Hun gik om på siden af ham og placerede begge arme over kors. "Ja, kære fader. Den usle slange der servere giftige drikke for mig!" Sagde hun og så på sin far med et forfærdet udtryk som var hun ved at dø. "Jeg troede du elskede mig, og ikke lod folk gøre sådan noget ved mig?" Der var en kraftig undertone i hendes ord - som ville hun have at, hendes far fik ondt af hende og vendte sin vrede mod den stakkels tjener som egentlig kun havde gjort sit job.

[Lord Lanzeiox]

Lord Lanzeiox kiggede på Morrigan og placerede kort sin hånd under hendes hage, og smilede bare forsigtigt til hende, før han gik et skridt tættere tjeneren. "Sig mig.. ER DU BLEVET FULDSTÆNDIG SINDSSYG?! DU SKAL IKKE FORGIVE MIN DATTER" han slog fadet med glas ud af hånden på ham, med en voldsom bevægelse, så det hele fløj hen af gulvet. "Nu finder du noget ordentligt at drikke til min datter, ellers havner dit hovede på blokken ved daggry!" han råbte af tjeneren i en hidsig tone, og vendte derefter ryggen til tjeneren og kiggede på Morrigan, "Og så har du nøjagtigt 5 minutter at rydde det her rod op i" sagde han som sidste ord til tjeneren, som intet valg havde, andet end at starte på oprydningen. Lanzeiox rettede igen blikket mod sin datter og smilede, "Jeg tror ikke du får flere problemer med ham lige med det første, Men har du ellers sovet fortræffeligt min lille prinsesse?" han smilte bare kort til hende, før han begyndte at gå over mod sin trone.

[Morrigan]

Morrigan stod og smilede i al sin fryd - hun elskede når hendes far "rev" hovedet af alle de uskyldige som hun evig og altid bragte i fare ved at lege med deres liv. Øv! Denne gang slap tjeneren med livet i behold. Det skuffede hende egentlig lidt, men pyt! Hun smilte så uskyldigt til sin far idet han gik forbi hende og videre hen mod hans trone. Hun vendte sig elegant om og trippede efter ham. "Daddy? Jeg har noget jeg gerne vil spørge dig om" Sagde hun sukkersødt. Et sikkert tegn på der var noget hun ville opnå eller have. Hun placerede begge hænder bag om ryggen og gik trofast lige bag sin far - som en hundehvalp der følger sin mor i røven.

[Lord Lanzeiox]

Lord Lanzeoix satte sig på sin trone, og sukkede dybt, før han smilede atter imod sin datter som havde trippet efter ham, " Jamen sig frem prinsesse?" Han brummede kort for sig selv og gjorde tegn til at hun kunne sætte sig ved siden af ham.. Han vinkede tjeneren hen til dem og gjorde samtidig tegn til at han skulle holde sig på afstand fra dem, de måtte jo ikke lytte.. men skulle kunne komme til dem i en fart, i tilfælde af at de manglede noget.. Han vidste godt at hun nu ville bede om et eller andet, og det var skam heller ikke noget problem, for han ville gøre alt for at behage sin datter, uanset pris.. Mange ville nok mene hun var møgforkælet, siden menneskers liv måtte lade, pga hende.. men det var hans måde at vise at hun var et elsket barn.

[Morrigan]

Hun valsede elegant efter sin far og istedet for at, sætte sig på tronen ved hans side, så satte hun sig direkte på hans skød. Hun lagde let og legende det ene ben tværs over det andet og smilte stort. Hun lod den ene finger lege med en lok af sit lange brune hår, hun skulle jo gøre sig rigtig til nu hvor hun skulle "plage" om lov. Hun rømmede sig og kiggede på sin far. "Det er fordi.. der er sådan noget, byfest her sidst på ugen - du ved i landsbyen. Og så var det jeg tænkte på, om ... Jeg måtte tage derhen?" Hun sendte ham de største hundeøjne og håbede. Selvom han indtil videre altid sagde nej - hun måtte ikke forlade slottet, skønt begge hendes brødre måtte! Hvilket tirrede Morrigan til at, hade hendes brødre endnu mere. Hun droppede de hadefulde tanker og vendte igen opmærksomheden på sin far.. "Må jeg...?" hun blinkede en tre gange med øjnene for ligesom at smørre ekstra tykt på.

[Lord Lanzeiox]

A

Lord Lanzeiox smilte kort og rystede smilende på hovedet da hun fluks satte sig på hans skød, det gjorde bare det at sige nej meget sværere, og så den måde hun gjorde sig til på, han mumlede kort for sig selv, for det var jo ikke helt ufarligt at slippe sin lille prinsesse løs i byen, og slet ikke til en fest! "Jamen lille Morrigan da, du ved at jeg ikke bare kan lade dig gå ud i byen sådan.. der er jo farligt for dig.. Hmm" Han brummede kort, og kiggede eftertænksomt på hende.. "Men til gengæld.. Kan du vel godt få lov at være lidt ude.. Hvis! du følges med min rådgiver!! Men så skal du rette dig efter ham, og du skal være hjemme inden solnedgang.. Lyder det fair?" Han mumlede lidt videre, han var overhovedet ikke tryg ved at lade hende gå ud i byen, men i værste fald gjorde hun det jo bare alligevel, så hellere betro sig sin rådgiver, og give ham ansvaret for hende.. Selvom han stadig var en del bekymret, eftersom han godt kendte til de modstandere der fandtes rundt omkring, selvom han prøvede at udrydde dem.. Han synes dog ikke det var beskyttelse nok, selvom det lød sådan.. Så civilklædte vagter slap hun nok heller ikke for, men det skulle hun bestemt ikke vide..