En gammel, uskadelig kone (max 3 andre)

[Prelon]

Det var en grå og trist dag. En sådan dag der fik humøret til at ramme nulpunktet hos de fleste mennesker. Sådan så det dog ikke ud til at forholde sig hos den ældre kone der med øvede fødder gik rundt i mosen og samlede planter mens hun nynnede. Det var ikke noget kønt syn. Konen var krumrygget og havde vorter og skidt i hele sit ansigt. Hun var iklædt en sort kjole og et sjal der dækkede for hendes hår men nogle grå striber af hår klistret sammen af fedt og sved havde alligevel fundet vej ned over hendes ansigt. Omkring sig bar hun et hjemmelavet bælte med beholdere af dyreskind hvor hun opbevarede de planter hun samlede ind. I et træ lidt fra hendes sad to krager og så på hende.
Hvis man syntes der var noget uldent ved den gamle kone var der en god grund dertil. Det var nemlig i virkeligheden Noirez der havde trukket i et af sine utallige, magiske forklædninger for at samle urter til sine magiske eliksirer. Den eneste grund til hans nynnen var at han var sikker på at ingen så på ham og at ingen ville kunne genkende ham selv hvis de så ham.

[Morrigan]

(( Ayla, der står i reglsættet at vi helst ser i skriver mere end 3-4 fulde linjer i hver post. ))

[Rose]

En høj pige slændrede ned af vejen, hun placerede forsigtigt fødderne foran hinanden i hendes høje sko. Fysik havde aldrig været hende, og hun ville falde hvis hun ikke passede på.
Grunden til at hun bevægede sig ned mod mosen, en sådan dag, var atmosfæren. Hun vidste at stemmerne var specielle, en dag, og sted som dette. Hun kunne allerede høre dem hvisle hende i møde, med spydige kommentarer, om den lille rigmandsdatter de troede at hun var, og spørgsmål om hvorfor en som hende bevægede sig herned. Det var ikke normalt.
Hun satte sig ned på kanten af et væltet træ, og lukkede øjnene, for rigtigt at kunne opfange alt hvad luften bragte med sig.
Hun åbnede brat øjnene, hun havde hørt en nynnen, som havde vækket hende fra den behagelige afslappede tilstand. Hendes blik søgte rundt, for at finde ud af hvor lyden kom fra, og hun fandt hvad hun søgte. En gammel dame gik i mosen og nynnede.

[Prelon]

Pludselig lettede de to krager under højlydte skrig for kort efter at forsvinde op i luften.
Den gamle dame rejste sig så meget hun nu kunne, og så undrende efter dem. Så så hun sig omkring efter grunden til deres pludselige afgang. Den fandt hun kort efter. En pige i fint tøj sad på en træstamme ikke langt derfra. Den gamle kone smilte til hende, om det var af venlighed eller ej var svært at afgøre, og slugte hende kort med blikket. Unge piger havde altid haft en speciel effekt på ham. Hende har var ikke speciel køn men der var noget ungdommeligt over hende og det fine tøj der tydede på at hun var af god slægt var et klart plus. Det varede dog ikke længe før den gamle kone igen sænkede blikket og fortsatte med sit forehavende. Der var en helt speciel blomst Noirez skulle have fat i. Den var ret sjælden men var en nødvendig ingrediens i mange af hans eliksirer.

[Rose]

Rose smilede mildt mod den gamle dame, hun havde ondt af hende, tænk ikke at kunne bevæge sig så frit som man ville? Hun var ikke god til nogen form for fysisk arbejde, andet end at sy, men stadig, det ville være forfærdeligt!
Hun kikkede ud i luften, med et tomt blik, og sprang beslutsomt ud mod mosen. Hun vidste udemærket hvor man skulle træde, og hvor man ikke skulle, hun havde været hernede med de andre Myndlinge og lege meget da hun var minde. Hun havde ikke været med, men stadig holdt godt øje med hvor det var godt at sætte fødderne, og hvor man helst skulle holde sig væk fra. Det var sådan noget ubrugeligt viden hun nød at indsamle.
"Har du brug for hjælp?" spurgte hun høfligt. Hun var altid høflig og venlig, hvorfor kunne folk ikke lide hende? Hun rystede på hovedet for at få de deprimerende tanker ud af hovedet..

[Prelon]

Den gamle kone så overrasket på pigen. "Åh nej da." Sagde hun med en hæs, knirkende stemme. "Sådan en fin ung frøken skal da ikke svine sit pæne ansigt og fine tøj til for min skyld."
Pigens opførsel passede ikke helt med Noirez tanker om at hun var af god familie men på den anden side blev den teori også modsagt af det faktum at hun var kommet ned til sumpen. Måske var hun en sinke eller særling? Det lød sandsynligt. Det forklarede også hvorfor hun ikke holdt sig væk fra Noirez som han så ud i denne form. De fleste andre ville have skåret ansigter af så hæslig kælling som han havde form af nu.

[Rose]

Rose stoppede midt i et skridt, usikker på hvad hun skulle gøre, hun debaterede inde i sit hoved om hun skulle forklare damen at det var okay, at hun kunne lade sit tøj binde op, eller om hun bare skulle gå tilbage, og lade det ligge.
"Er du sikker? Men hvis du får brug for hjælp skal du bare sige til" Arh, den letteste løsning vandt, ondskaben, I hendes hoved var det onde, altid det nemme.
Hun vendte om, og uden at træde forkert en gang, hoppede hun på usikre ben, tilbage til det væltede træ, og satte sig. Hendes sko var selvfølgelig blevet beskidte, men det gjorde hende ikke noget, de var høje, og skulle bare tøres af, så var de fine igen. Hun var faktisk sikker på at de var rene når hun var hjemme, efter at gå igennem det fugtige høje græs.

[Prelon]

Den gamle kone så efter hende mens Rose gik tilbage. I det øjeblik Rose vendte ryggen til, og den gamle kone var sikker på at hun ikke kunne se hende, lod hun endnu engang sit blik glide ned ad hendes krop. Så bøjede hun sig atter om sit arbejde. Pigen var tydeligvis en sinke som han havde gættet. Og meget usikker. Et sådant menneske der ville være let at udnytte. Hvis hun tilmed havde magtfulde forældre ville hun nok være en samtale værd.
"Hvem er dine forældre, pige?" Spurgte hun pludselig uden at hæve sit hoved fra jorden. Hvad pigen svarede nu ville afgøre hvor vidt Noirez kunne bruge hende eller ej. I denne form kunne han frit pumpe hende for oplysninger. Ingen ville kunne gætte sig til at det var ham der gjorde det.

[Rose]

Hun kikkede overrasket op på den gamle dame foran hende, en bekymret rynke kom til syne mellem hendes øjenbryn. Hvorfor spurgte den gamle dame om det? Kendte hun dem? Vidste hun hvem hendes forældre var? Hun ville gøre alt for at finde hendes mor. Selvom hun også ville gøre meget for at finde sin far, men, hun havde bare en speciel følelse af hvem hendes mor var, og hun vidste at hun ville elske hende højt.
"Jeg ved det faktisk ikke" svarede hun sorgløst, hun var vandt til ikke at ha forældre nu, det gnavede ikke i hende på den måde som det engang havde gjort.
"Selvom jeg er sikker på at min mor er en stor fantastisk kvinde" det fremgik tydeligt at stor ikke var betegnelsen for hendes mors størrelse, men hendes betydning. Hun fnes lykkeligt, bare følelsen at ha dejlige forældre, var godt nok for hende, indtil videre. Selvom, sådan havde det ikke altid været.

[Prelon]

Noirez mærkede et stik af skuffelse ved pigen ord. Var hun forældreløs? I så fald ville hun ikke være til nogen nytte. På den anden side var det for hurtigt at forkaste hende som værdiløs. Han kendte endnu kun lidt til hende.
"Er du da forældreløs?" Fortsatte den gamle kone med den samme, hæse, knirkende stemme. Hun holdt stadig ikke op med sit forehavende men kastede nu af og til et blik op imod Rose så hun kunne holde øje med hendes reaktion. Så længe Noirez spillede sin rolle ordentligt ville pigen ikke ane uråd. Til det var hun alt for ung og naiv. Desuden mente Noirez nok at han burde være i stand til at snøre en sinke. Hans samtale med pigen fjernede dog opmærksomheden fra hans arbejde. Han kunne ikke bruge for lang tid på hende. Som kongens rådgiver havde han vigtigere ting at tage sig til.

[Rose]

[/B][/color] hun smilede mildt, det var dejligt her, på en underlig måde. Selvom moseluften satte sig i hendes hår, og tøj. Hun luktede nok ikke så godt når hun kom hjem igen.
"Hv...Hvorfor spurgte du?" mumlede hun forsigtigt, hun ville ikke sige noget forkert, og få de 'forkerte' følelser op i den gamle dame, især ikke hvis hun vidste noget om hendes forældre. Med de forkerte følelser, tænkte hun selvfølgelig på vrede, sorg, eller irritation.[/ul]

[Prelon]

Den gamle kone svarede ikke på Roses spørgsmål det første stykke tid og da hun endelig svarede var det uden at se op.
"Åh jeg er blot nysgerrig over hvad en ung frøken i så fine klæder laver et sted som dette." Hun skottede op til Rose. "Det er ikke tit man ser en myndling i så fine klæder."
Hun var nu begyndt at koncentrere sig om sit arbejde igen. Det var efterhånden blevet tydeligt at pigen ikke havde nogen status. Det betød dog ikke at Noirez tid var spildt. Pigen virkede ikke særlig intelligent. Hun ville være den perfekte marionet for ham hvis han skulle få brug for sådan en og nu vidste han jo hvor hun holdt til. Det skulle nok vise sig at blive nyttigt.
Endelig fik konen øje på den blomst hun var kommet efter. Hun lod sig falde på knæ i mudderen foran den og fremdrog en lille saks fra sine klæder. Med en øvet hånd klippede hun hurtigt blomsten over og lagde den i en af beholderne i hendes bælte. Nu manglede hun kun nogle småting før hun kunne begive sig hjemad.

[Rose]

[/B][/color] svarede hun undvigende, hun havde ikke lyst til at forklare mere om det, af den simple grund at hendes hoved nu var fyldt med billeder af hendes forældre, på den anden side, kunne det være en god distraktion. "Jeg arbejder for forskællige folk inde i byen, og køber stof for pengene. Det er ganske vidst ikke fantastisk stof, bare noget der holder, og er behageligt."[/ul]

[Prelon]

Den gamle skævede til pigen fra sin plads i mudderet. Så det var altså forklaringen. Så havde hun de informationer hun havde brug for.
"Hvor gammel er du, pige?" Spurgte hun pludselig. En plan var ved at tage form i hendes hoved. En plan der kunne gøre pigen til en yderst nyttig og pålidelig marionet hvis den gik godt.
Hun rejste sig og begyndte at lede efter de sidste ting hun manglede mens hun ventede på pigens svar. Godt nok var svaret mere eller mindre uden betydning men det ville være meget rart at have på plads og desuden måtte hun ikke være for fremfusende. Hun måtte være uhyr omhyggelig for at virke venlig og hjælpsom og ikke vække pigens mistanke. Godt nok var pigen sinke men det betød også at hun var uberegnelig.
Noirez vidste ikke hvordan hun ville reagere hvis han bar sig forkert ad.

[Rose]

[/B][/color] Den gamle dame virkede fin nok.
Hendes øjne fulgte damen rundt i mudderet, hun var lettet over at hun ikke havde taget imod hendes tilbud. Det så ikke særlig lækkert ud.
Det slog hende hvor meget damen egentlig mindede om en gammel heks, sådan en fra eventyrne, hun manglede næsten bare vorten på næsen. Hvor sørgeligt, udseendet var ikke noget som man selv var herre over, for det meste.[/ul]