|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 15:25:47 GMT -5
Fontaine frygtede dette ville ske, jeg sage til dig jeg ikk ønskede og slås men endnu en gang måtte han igen ind i wylf's hovede og pine ham, denne gang blev det en langvari smerte i hele wylf's krop, kan du falde lidt ned nu da du kan se at du ikke kan se det ingen steder føre hen sage han han kom frem igen lidt llænger væk fra wylf denne gang
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 15:36:58 GMT -5
kun en reaktin kom frem fra wylf's side og det var mere raseri hen rev træer op for at finde frem til ham han var et stort raseri intet ville kunne stoppe ham ''DU ER EN LILLE SVANS'' råbte han ud over bjergne
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 15:47:11 GMT -5
Fontaine blev endnu en gang nød til at gå i hovede på wylf og påføre ham smærte, denne gang ville han sikre sig at der ikke ville være mere bøvl med ham så ham blev i hovedet på ham og pinede ham til han ville gå i knæ og erkænde sit nederlag, du bestemmer selv hvornår denne smerte stopper lød stemmen i Wylf's hovede
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 15:52:48 GMT -5
wylf stoppede ikke hans raseri havde overtaget alt der var intet dertyrede ham længere han fortatte i vildt rasseri alt der var i nærheden af ham blev kastet rundt med sten buske og træer intet ville stoppe ham foreløbig
|
|
|
|
Post by Haru on Mar 31, 2009 23:39:01 GMT -5
Haru fulgte det lille spil mellem de to, men hans ansigt udtryk ændrede sig ikke rigtig, det var stadig det kolde og en smule ligeglad var det også. Han så lidt op mod himlen, som nu for alvor var mørk, solen havde endelig trukket sig selv tilbage. Han savnede egentlig lidt selv at kunne gøre skade, men det måtte han vendte med, men det gjorde faktisk ikke noget, han fulgte bare med i kampen, men imponeret var han nu ikke. Folk havde gjort ting, som var værre, så det var ikke så stort og det så hellere ikke ud til at Wylf tog så meget skade af det Fontaine gjorde ved ham.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 1, 2009 3:08:52 GMT -5
Fontaine lage nu alle krafter i for at stoppe Wylf, han pinede og torturede ham det bedste han havde lært, intet ville stope fontaine før han havde tvunget Wylf i knæ, "du gør det bare være for dig selv jo mere du kæmper imod" Lød det i wylf's hovede utrolig styrke den mand har ingen tvilvl om hvorfor han blev mørkerider tænkte fontaine for sig selv
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Apr 1, 2009 3:25:02 GMT -5
smerten begyndte at nå wylf men han's raseri fortsatte stadig der var ikke nog til at stoppe det bæst som fontaine hanvde sluppet løs men det varede ikke længe før der ikke var mere at kaste rundt med wylf blev mere og mere fustreret han hylede op mod himlen intet ville kunne stoppe ham før smerten var væk eller han lå død
|
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 1, 2009 8:25:46 GMT -5
Fontaine kunne ikke forstå den smerte han påførte Wylf ikke fik ham i knæ, han blev virkelig forbavset over denne styrke som han var oppe imod, han tænkte kort og sage derefter jeg stopper denne smerte og viser med selv igen, men angrib mig og den bliver ved, vi er uden tvivl lige stærke begge to, han stoppede den store smerte på Wylf og viste sig et stykke fremme foran ham, han håbede på det bedste
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Apr 1, 2009 8:30:24 GMT -5
i forhold til den raseri han lige havde udvist stoppede han lige så snart smerten var væk han så sig omkring og fik øje på fontaine som han straks løb hen mod med klørene fremme men lige inden han skulle til at slå ud efter ham stoppede han op og kiggede på lige ind i øjne ''du skal passe på jeg ikke finder dig en dag hvor du er uforberedt der efter gik han lidt væk og så mod haru som han forventede at han ville sige noget
|
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 1, 2009 8:36:13 GMT -5
fontaine stod lidt med øjne der var fyldt med vrede, jeg venter spændt på den dag sage han stille og så fra Wylf til haru og beyndte på et halvt smil, ingen skulle true ham uden at få et svar igen tænkte han og afventede en rektion hos en a de to andre
|
|
|
|
Post by Haru on Apr 1, 2009 9:22:50 GMT -5
Haru havde ikke trukket den store mine over deres kamp. Han viste nu aldrig når han var imponeret eller noget. Der skulle jo selvfølgelig også meget til. I stedet for at sige noget om kampen begyndte han at grine koldt over det hele. "Som to fjender" sagde han kort og koldt, der var ikke mere at sige til det. Han så lidt på dem og lod så sine hænder mødes i et enkelt klap. Det havde da på en måde underholdt ham for en stund, men det havde også været en smule ensformigt, så helt i top havde det nu heller ikke været. Han lod hænderne glide ned af siderne igen og så lidt op på den mørke himlen med de sort øjne, som stadig var kolde.
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Apr 1, 2009 9:24:54 GMT -5
wylf så koldt mod fontaine men vendte sig så mod bjerget kant og hoppede ned af siden på det og i mørket var han væk kort efter //out
|
|
|
|
Post by Fontaine on Apr 1, 2009 9:29:55 GMT -5
Fontaine stod tilbage og så stille på Haru der var lidt stilhed Vi må snart snakke sammen igen min onde fyrste sage han og forsvandt ind i skyggerende, //out
|
|
|
|
Post by Haru on Apr 1, 2009 9:33:00 GMT -5
Haru så efter dem, kunne de bare sådan gå, nej de havde da ikke fået lov af ham. Et koldt og hånligt smil bredte sig på hans læber. "Det bliver anderledes næste gang" sagde han koldt og kiggede op mod himlen. Han forlod jorden og forsvandt op mod den mørke og vidunderlige måne.
//out
|
|
Dont stay out at night.