|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 3:40:40 GMT -5
en sen aften om sommeren på kirkegården gik Fontaine lidt rundt og så på gravstende han falder over en lidt henne i rækken som liner noget han havde set før, den var formet som et træ og var a granit, der var en udhunking a en due i et a den græne som bar en blomst han kunne ikk se vilken, men han begynde at se forundret på den og blev skramt, det var jo den selv samme grav sten som den lille pige hans første offer havde, han snak i knæ og så ned i jorderen, rundt om den var der plantet roser og stedet var indhegnet i en tjørne hæk,
han mumlede til sig selv halv højt 'hvad kan det here betyde? den skulle jo have været væk for længest' han rejste sig op og hørte en lyd i nærheden men tænkte ikk vider over det
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 3:57:36 GMT -5
En kirkegård var ikke et af de steder Shayn besøgte oftest, faktisk undgik han dem, hvis han ville have svinet sine støvler til med hellig jord og høre på hulkende folk skulle han nok besøge en kirkegård, men ellers var det bestemt ikke et af de steder han foretræk at opholde sig.
Alligevel var det nu her han befandt sig, mellem gravstene og grumme træer der uden tvivl ville begynde at se uhyggelige ud så snart mørket faldt på.
Shayns grå øjne faldt på en eller anden der så ud til at sidde i sorg foran en gravsten, og i et øjeblik overvejdede han at sjtjæle personens sjæl, men stedet var for offentligt så han lod være.
I stedet stod han lidt og funderede over den sørgelige scene, funderede over hvilke tanker der gik igennem hovedet på den triste mand, måske man skulle drille personen lidt.
Shayn var i et drilskt humør så han strækte sin arm frem og ved hjælp af en lille smule magisk kræft fik han en af roserne til at svæve op foran mandens ansigt.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 4:05:23 GMT -5
Fontaine så forundret op på rosen og med et blev han enig med sig selv om at forsvinde et kort øjeblik for at finde ud a hvem der brugte magi efter som at han altid var fasineret a de magiske krafter han så, han blev til en skygge og listede rundt til han tilsidst faldt over Shayn som stod i nærheden, han forblev skygge et stykke tid hvorefter han viste sig selv igen, han stod nu foran manden med disse magiske krafter og spurgte 'hvem er du og hvad er du min gode mand?' han bukkede høfligt for Shayn og rattede sig op igen med et stirende blik efter svar
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 4:12:12 GMT -5
Manden var en af skyggefolket! Det var lynende klart da han pludseligt blev et med skyggerne og forsvandt.
Shayn lod rosen falde og gjorde sig klar til at den fremmede dukkede op, hvis han da ikke var flygtet.
Shayn havde haft ret, den underlige fremmede dukkede op ganske tæt på ham og Shayn tog ubevidst et skridt tilbage idet den anden bukkede for ham, i det mindste kendte manden sin plads.
Til gengæld var han ikke viderligt høflig, men det undrede ikke Shayn, manden lignede en tigger, hans tøj og udseende fik alle Shayns klokker til at ringe med foragt, han forstod ikke at nogen folk ikek gjorde mere ud af sig selv.
Uvilkårligt lod han hånden følge kanten på sit silkeærme inden han svarede med en lidt hård, men melodisk stemme og et neutralt ansigtsudtryk: "Jeg mindes ikke at være dus med dem. . . Mit navn er Shayn Jirr Houricher... Hvad er deres?" De grå øjne kiggede koldt og lettere nedlandende på manden, men de viste ikke den enorme foragt Shayn følte.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 4:23:17 GMT -5
fontaine ændrede sit ansigts udtryk med et til det mere venlige dan han nu havde set at manden ikke var kommet for at slås, "mit navn er Matix Fontaine" han blev til en skygge og dukkede op lidt længer væk fra Shayn og sage "og som du kan se er jeg en Dowvos" han blev igen til en skygge og dukkede op på samme plads foran Shayn som før igen "og hvad er så du vis jeg må tillade mig og spøger" han lænede hovedet lidt på skrå og inden Shayn nådene a sige noget overhovede sage han igen "du er ikke et menneske er du væl?" han så med nyskærige øjn på ham og ventede på rekation
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 4:35:30 GMT -5
En irriterret fold trådte frem i Shayns pande da manden gentagne gange tiltalte ham du, fattede han ikke et ettiketten foreskrev at han omtalte ham som de? I hvert fald brød Shayn sig endnu mindre om manden nu hvor han snakkede løs, normalt var Shayn glad når hans naturlige charme fik folk til at åbne op, men han var ret sikker på at det denne gang ikke faldt i hans smag.
Manden demonstrerede endnu en gang sine Dowvos evner, som om han forventede at Shayn var for tumpet til at have opfattet det første gang.
Med et lettere fornærmet ansigtsudtryk svarede Shayn mandens mange spørgsmål med en kold stemme: ". . . De stiller et utal af spørgsmål uden at efterlade tid til svar..." konstaterede Shayn inden han fortsatte: "Hvis du insisterer på at vide det så er jeg af Daktizaner racen, men jeg må advare dig, ikke alle er lige så tålmodige som jeg, det er absolut ikke velanset at stille personer så nærgående spørgsmål ved første møde,. . ." Shayn rystede på hovedet og rettede en tot hår om bag øret inden han krydsede armene og så afventede på den emsige mand, der uden tvivl havde mere at sige.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 4:46:00 GMT -5
Fontaine undrede sig over at han nu havde gjort Shayn vred, han skyndte sig hurtig a træde et skridt tilbage og bukkede let med svaret "må de meget undskylde min herre, det var ikke meningen a fornærme dem" han håbede på det ville få ham til at komme lidt ned igen så de kunne føre en sammentale uden at skulle slås ved første møde, "de ser fortraffelig ud idag" tilføjede han med et smil og så igen på manden og ventede på en rektion som forhåbenlig var god
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 4:58:10 GMT -5
Det lod endelig til at Dowvossen fattede at han opførte sig aldeles upassende, og forsøgte at rette op på det på sin egen lettere hkejtede måde.
Shayn rystede lidt på hovedet men faldt tilbage til sit normale neutrale ansigtsudtryk mens han overvjede sin reaktion. Egentligt havde han lyst til at straffe manden, men da den følelse kun bundede i det faktum at manden afskyede ham lod han være, det ville desuden give anledning til en masse spørgsmål han ikke ønskede at svare på.
Manden forsøgte sig med nogle billige point da han kommenterede på Shayns udseende, men da Shayn selv mente at alting ville se godt ud i forhold til manden strøg kommentaren blot hen over hovedet på ham. I stedet valgte han at udspørge manden i et neutralt toneleje: "hmmfpf.... Hvad gør de så her på Kirkegården en smuk sommeraften som denne?" spurgte han egentligt mere af høflighed end interesse.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 5:06:58 GMT -5
Fontaine var lidt irreteret over at hans komentar blev forbi paseret, men svarede med en ganske let stemme mens han så mod solnedgangen "ser de mester Shayn som dowvos kan jeg lig at se sol nedgangen efter som det giver nogle gode muligheder til jagt og til bare at nyde en aften som denne" han så igen på Shayn med et lille glint a glæde i sit venster øje mens det andet var dækket a en skygge, "sys de da ikke selv det er en dejlig aften?" spurgte han og så på Shayn med det samme blik som før,
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 5:13:48 GMT -5
"Det VAR en dejlig aften... indtil du dukkede op..." Tænkte Shayn men sagde intet, det ville ikke hjælpe på situationen at fornærme manden yderligere, især ikke nu hvor denne afslørede at være på jagt. Shayn vidste godt nok ikke præcis hvad det indebar, men han var sikker på at han ikke ville være byttedyr.
"Ja... aftner som disse er desværre en sjældenhed. . . Tør man spørge hvad det er de ønsker at jage?" Shayn virkede fjern til at starte med, men da han spurgte om det sidste fokuserede hans grå øjne på mandens ansigt, halvt i skygge, halvt i lyset, en stilling der på en gang hjalp på hans udseende og fik ham til at se en smulle vanvittig ud.
Shayn brød sig ikke om manden, men han var holdt op med at give udtryk for det, hvis han bare sørgede for at få samtalen afsluttet så hurtigt som muligt kunne han altid nyde resten af aftenen.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 6:03:14 GMT -5
Fontaine tabte lidt a smilet og sage strags med en koldblodig stemme "jage? jeg ønkser så ment bare føde min gode mand" efter dette var sagt så han igen mod solen som næsten var gået ned man kunne kun se toppen a solen hen over kirkegården, han så igen på manden og lå mærke til at tågen listede op bag manden "lad jagten begynde" tilføjede han og da det nu en gang var sagt forsvandt han ind i skyggen a en gravsten og tågen omringede kirkegården da han forsvandt
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 6:17:56 GMT -5
MAndens pludselige ændring af tonefld var nok til at advare Shayn allerede før ordene sank ind.
Manden havde enten tænkt sig at jagte HAM, eller også var han utroligt uheldig i sin udtryksform, og selvom Shayn ikke havde høje tanker om manden så troede han heller ikke helt på at han var uden for fare.
Som et svar på den situation der nu var blevet truende begyndte Shayn først og fremmest at svæve godt 5 cm over jorden. Ikek for at få bedre udsyn, for tågen der var kommet snigende bagfra forhindrede det allerede en del, det var snarere fordi han kunne bevæge sig hurtigere mens han leviterede.
Endnu en forholdsregl Shayn tog var, at han med et lille vrid med hånden kaldte fem kugler af magisk energi på størrelse med vandmeloner frem. Kuglerne begyndte at dreje omkring Shayn, ikke for hurtigt, men heller ikke for langsomt. De efterlod et sirligt mønster i tågen når deres lys, varme og bevægelse forstyrrede vandet i luften.
|
|
|
|
Post by Fontaine on Mar 31, 2009 6:24:35 GMT -5
fontaine kom nu frem igen bag Shayn og så forundret på ham med nyskærighed i blikket over at personen hav lihe havde snakket med nu svævede over jorderen og jeg så ikke mindst på de 5 lysende kuler der omringede ham han sage så stille "vis de havde i tankerne at de ville være mit offer tager de fejl, de er stadig for stærk og snedig for mig endnu" og da det var sagt forsvandt han igen og viste sig ikk mere,
|
|
|
|
Post by rastzar on Mar 31, 2009 6:31:01 GMT -5
Da manden burde prise sig lykkelig over sin evne til at forsvinde, for Shayn havde absolut brug for at afreagere og hvis manden havde stået der var det ham og ikke en tilfældig gravsten der eksploderede da en kugle hamrede ind i den og udløste den opsparede energi.
MAnden havde virkeligt gjort Shayn til grin, og det var ikke noget Shayn brød sig om.
Han noterede Mandens udseende, på trods af at manden var en Dowvos og derfor kunne ændre udseende.
Det var først nu jagten gik ind, og den handlede om hævn.
|
|
