|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 2:01:44 GMT -5
wylf sad ved en stor sten på stenenlå et blodigt får selvom han var i menneske form havde han stadig nogle dyre instinkter så derfor spiste han meget råt kød han havde siddet lidt for sig selv hans svær lå ved hans side
|
|
|
|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 4:01:06 GMT -5
En lettere varm brise lå tungt i træernes øverste etage. Det var sen aften, og den sorte skov, var på daværende grund kul sort, så man skulle have et yderst godt syn for ikke at, gå ind i træerne eller falde over noget på jorden. Morrigan havde begivet sig ud på en lille tur i skoven - hun havde ikke haft held med at, skaffe mad inde i byen, - så nu gjorde hun et forsøg i skoven. Her kunne hun idet mindste være heldig at, finde et dyr hun kunne fange. Tørstig og lidt halv svag traskede hun gennem skovens indre. Hendes skarpe syn med de ravgule øjne missede sig ind i det mørke skær - og heldigt for hende kunne hun let se i mørke. Hun forlød sig ikke lydløs, måske fordi hun var lidt uoplagt og træt - hun manglede efterhånden føde.
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 4:04:09 GMT -5
wylf sanser skærpede sig der Var nogen i skoven han var ikke sikker på hvem *de skal være glad for jeg lige har spist men hvis det bare er nogle svage mennesker er der nok nogen der vil savne dem i aften* han smilte fælt mens han spejdede ud over skoven
|
|
|
|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 4:18:19 GMT -5
Pludseligt opfangede Morrigan en fremmedes lugt. Hun stoppede brat op og skimtede gennem skoven. Hun fik nu øje på noget længere fremme. En skikkelse af en person der sad og var i færd med noget - spise?? Morrigan syntes hun lugtede mad og blod i nærvær. Hun stod lidt af og overvejede kort om hun skulle gå nærmere eller stikke af - hun var alt for svag lige nu til at komme i slåskamp. Morrigan tog chancen og begyndte at komme tættere hen mod den fremmede. Hun tog sin hætte af, så man bedre kunne se hende - og samtidig kunne hun bedre se ham. Hun bed sig lidt nervøst i læben og tænkte på om hun nu snart skulle havne i endnu en situation som skabte ballade.
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 4:21:10 GMT -5
wylf så en skikkelse nærme sig *der her skal nok blive godt* han samlede roligt sit sværd op og rejste sig ''hvad laver et lille myr som dig her i denne skov er du ikke klar over at de ukendte magt luer over alt i skoven?* wylf smilte ved sig selv det blir nemmere ind regnet med
|
|
|
|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 4:40:40 GMT -5
Morrigan stoppede op idet den fremmede selv rejste sig op og trak sit sværd. Hun stod og lyttede til hans ord men hævede så det ene øjenbryn "Jeg er ikke bange for nogen.. eller noget.. " Hun fnøs lidt og så bestemt på ham. "De ukendtes magt?! Ha.. Min far er herskeren, den mørke fyrste og kongen over alle!" tænkte hun og modsatte sig al frygt overfor den fremmede. hun ville dog helst undgå at komme i kamp, da hun som sagt ikke havde krafter nok - men skræmme hende, det skulle han dog ligegodt heller ikke have fornøjelse af. Ingen skulle tro de kunne knække hende!
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 4:47:13 GMT -5
wylf så lidt på hende der var noget bekendt hved hende det var lige som om at han skulle hvide hvem hun var men han var ikke helt sikker på hvor vigtig hun var han kiggede søgnede på hende for at finde et svar men han var stadig i tvivl ''hvis du ikke er bange for noget hvem er du så'' våvede han sig frem sværedt holdt han roligt langs siden
|
|
|
|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 5:00:03 GMT -5
Morrigan smilte lidt og trådte blot tættere hen mod ham i takt som han selv vovede sig nærmere. Hun så indgående på ham med et lille smil gemt i mundvigen. "De taler om noget så magtfuldt som De ukendtes magt, og dog ved De ikke hvem jeg er?" fremsagde hun halvt hvislende og missede med sine ravgule øjne som søgte dybt ind i hans. "Jeg er Deres overordnede.. Prinsessen - Og De er min slave" tilføjede hun drilsk for at markere sin dominans overfor den fremmede der efter al bedømmelse måtte være tilhænger af hendes fader.
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 5:07:08 GMT -5
wylf tapte sværedt og bukkede kort (ikke et tort og værdigt buk som man kunne forvente med hendes rang) ''det må du undskylde jeg har ikke været ridder så længe og har ikke sat mig ind i hvem der er hvem'' han kiggede lidt på hende ''du ser svag ud? jeg ved ikke om det her får er frisk nok men du kan sagtens tage hvad du skal bruge jeg er færdigt med det''
|
|
|
|
Post by Morrigan on Mar 31, 2009 5:15:03 GMT -5
Morrigan vrissede ved de sidste ord han lukkede ud - Hun var med lynets hastighed helt henne foran ham og pressede ham tilbage, op af et træ. Hun lænede sig blidt op af ham og stirrede ham indgående ind i hans øjne. Hun blottede let sin små hvide tænder og en mild knurren brummede sig frem over de smalle læber. "Jeg.. er ... IKKE svag!" Hvæste hun så lettere surt. Nok havde den fremmede ridder kun tilbudt hende maden af venlighed - men hendes svagepunkt var netop at vise svaghed - at folk knækkede hende. Derfor for hun op i en spids når hun følte sig hjælpeløs og at, andre kaldte hende svag. Hun så intens på den fremmede mens hun stadig stod lænet op af ham.
|
|
|
|
Post by Wylfenstain on Mar 31, 2009 5:21:31 GMT -5
wylf kiggede koldt på hende *hun er svag men jeg kan ikke gøre noget ved lords afkom* tængte han koldt ''undskyld jeg troede du var svag men det er du tydelig hvis ikke'' løj han kort derefter så han rundt om sig ''mengår du så for dig slev her ude? jeg havde da forventet at lord at sende nogle vagter efter dig så godt kender jeg ham da''
|
|
Dont stay out at night.
