Leeneya Salvadoré

[leeneya]

Antal bruger-profiler:
Dette er min første.

Karakternavn:
Leenaya Salvadoré

Køn:
Hunkøn.

Alder:
Hun var 20 år da hun blev bidt. Hun er i omkring de 340 år rigtigt.

Race:
Mørkets væsen – Halvblods vampyr.

Job/Status:
Nomade

Baggrundshistorie:
En varm sommerdag i det sene 1300-tal blev Leeneya er født i den Italienske by Firenze. Hendes mor María lå lidende i sin seng med manden Hermando ved sin side. Mange timer med skrig, gråd og blod gik og lægerne begyndte stærkt at frygte for Marías liv. Og sent om natten måtte de konstatere at der til stor glæde var født en pige, ikke særlig stor, nærmere faretruende lille, og María var afgået ved døden. Hermando anede ikke hvad han skulle stille op. Han havde haft den varmeste og dejligste kvinde nogen man kunne finde, og nu var hun borte. Samtidig var han ikke i tvivl om, at den nyfødte datter måtte blive lige så vidunderlig.

Hermando var ingen rig mand, og det var problematisk for ham at sørge for mad på bordet, samtidig med, at han skulle betale en amme til at pleje hans nye datter. En sen aften hvor Hermando igen måtte nøjes med afkog fra nogle planter som suppe, sad han i en samtale med ammen. Der var stor frustration og tvivl hos Hermando, han havde ikke været i stand til at klarer sig særlig godt og den før ranke og stolte mand var langsomt begyndt at synke og falde hen. Der gik det også op for ham, at det var på tide at finde et navn til sin datter. Han kiggede ud i vinduet og kiggede ud på engen hvor han havde mødt maría i sin tid. Og der gik det op for ham. ”Leeneya” det skulle være navnet på hans datter. Da Lee havde betydningen eng, og neya betydningen elsker. Det var det perfekte navn for hans datter, og ammen gav ham ret. Det var hvad hun skulle hedde.

Leeneya var et tavst barn, og Hermando var bekymret. Han hørte hende knap nok pludre og hun var aldrig særlig interesseret i at bevæge sig. Det gjorde ondt i hans hjerte hver gang han løftede hende op og hun vendte sig væk. Han havde et stort behov for sin datters kærlighed. Specielt af den grund, at hun var alt han havde tilbage. Men Hermando kunne ikke stoppe med at arbejde, hvem skulle så forsøge dem, så han måtte med tungt hjerte forlade Leeneya tidligt om morgenen. Da Leeneya blev ældre og burde havde udviklet et sprog, ville hun stadigvæk ikke tale. Hermando satte sig ned hele aftenen med Leeneya på skødet foran pejse hvor en svag ild brændte og talte til hende. Nogle gange græd han, andre gange skældte han ud og Hermando blev ved med at falme. Mange mennesker sagde, at Leeneya var pyskisk syg eller nærmere ”der er noget galt med hendes hoved”, men Hermando nægtede at tro på det. Nogle sagde endda, at han skulle dræbe sin datter før hun blev for gammel og ville leve et ulykkeligt liv med den pinsel ikke, at kunne tale. Hermando nægtede at give op på sin datter. Han havde set hende smile når han fortalte sine historier, han vidste, at hun i hvert fald forstod ham.

Leeneya blev ældre og i en alder af 11 hørte han hende udbryde lyde i søvne. Det fyldte hans hjerte med glæde – Der var håb forude. Hans nære bånd til sin datter gjorde, at han ikke lod hende forlade huset for andet end at handle. Leeneya overtog hurtigt de huslige tjanser, hun følte, at dette var hendes pligt. Og at se hendes far smile, var noget af det bedste! Hermando var lykkelig over at se hvordan hans smukke datter blomstrede. Han oplærte hende godt. Han viderebragte hende al sin viden og fortalte hende konstant historie om hendes mor, så hun aldrig ville blive glemt. En dag hvor Leeneya og Hermando sad foran pejsen som de plejede afbrød hun ham pludseligt midt i en af hans historie ”Var det mig der dræbte María?” spurgte hun, med en dårlig accent. Hermando sad tilbage måbende, han udbrød ”du kan tale” og han græd glædestårer, hans pige var helt okay. Leeneya begyndte, at tale mere til sin far men hendes udtalen var ofte dårligt og hun snublede tit over ordene på grund af, at hun ikke havde talt særlig meget. Leeneya havde hele tiden kunne tale, hun ville bare ikke. Hvorfor hun ikke ville det. Kunne hun ikke svare på.

En aften da det var Leeneyas 19 års fødselsdag, havde hun forberedt et solidt måltid. Ved hjælp af de jæger-færdigheder hun havde fået, havde hun skaffet kød på bordet. Leeneya ventede og ventede og Hermando kom ikke hjem, hun faldt i søvn på gulvet foran pejsen som var dødet ud. Hun vågnede næste morgen, hvor maden stod på bordet og solens stråler blændede hende. Hermando var stadig ikke hjemme. Leeneya ventede i 3 dage og bevægede sig så ud i byen. Hun spurgte alle hun mødte ”har De set Hermando Salvadoré?” med en svag stemme, men enten var svaret nej, eller også havde personerne ingen viden om hvem han var. Det blev sent om natten og leeneya havde ikke fundet sin far og hun gik hjem igen. Her lukkede hun sig inde og ventede i 12 dage. Hun græd og græd og skreg til tider af smerte. Hendes far var forsvundet. Og han dukkede aldrig op. Leeneya tilpassede sig stille og roligt sit liv uden Hermando, men når det blev aften, satte hun sig foran pejsen og gentog en af de mange historier eller salmer han havde fortalt hende.

En dag blev det for meget for Leeneeya. Hun tog sin mors halskæde om halsen, hun pakkede sin fars kniv og noget tøj samt nogle provianter i en taske og forlod sit barndoms hjem. Der var ikke mere for hende der, hendes far havde forladt hende. Hvad Leeneya ikke vidste og aldrig finder ud af var, at hendes far var blevet myrdet. Leeneya mistede hurtigt tids og steds-fornemmelsen. Langsomt blev hun også kynisk og ligeglad for sine omgivelser, hun havde ingen idé om hvor hun var på vej hen, kun at hun ikke var langt nok væk. En aften inde i skovene blev Leeneya stoppet af en mørkklædt mand. Hvad hun da ikke vidst var, at manden var en vampyr. Han mærkede hvordan Leeneya ikke frygtede ham, da hun bare gik nærmere ham for at passerer forbi. Da hun nåede hen ved siden af ham greb han fat i hendes arm og væsede truende af hende. Leeneya vidste da, at hendes skæbne var nået. ”Bare dræb mig” sagde hun og vampyren bed til. Hurtigt smed han hende fra sig væsende og forsvandt i mørket. Leeneya mærkede hvordan hele hendes krop rystede og høje smertelige skrig spredte sig som et ekko igennem skoven. Hendes pupiller udvidet sig og hun følte hvordan hendes blodåre frøs til is, hele hendes krop stivnede. Hele verdenen svimlede omkring hendes og hun kunne pludselig se sig selv ude fra. Hun hørte pludselig sin far kalde grædende på hende og midt i sin smerte skreg hun tilbage. Men han fandt hende aldrig. Der lå hun og vred sig skrigende på jorden og pludselig sortnede det for hendes øjne.

Leeneya åbnede øjene, alt hun kunne se var stjerner. Var hun død? Og hvor var Hermando. Leeneya satte sig op og mærkede --- ingenting --- hun kiggede sig omkring og kunne se hun var der hvor hun havde mødt den mørkklædte mand. Pludselig gik alt op for Leeneya. Rasieriet brusede op i hende og hun skreg af vrede. Han skulle have ladet hende dø. Leeneya hørte en rumsteren i buskene og hun vidste, at hun var nødt til at gemme sig. En hjort kom ud af buskende. Leeneya mærkede hendes instinkter greb ind, hun fløj frem og satte tænderne i dyret og drænede det for blod…

Personlighed:
Efter Hermandos død ændrede Leeneya sig meget. Fra at være den grinende og hjælpsomme tavse pige. Til at blive en direkte, ’hårde’ og højtlydende pige. Man kan mærke, at der ligger en konstant vrede og ulmer i hende. På trods af dette er hun en følsom person, men det ligger skjult i hende. Leeneya begyndte hurtigt at få smag for at dræbe, det varme blod i hendes hals får hende til at føle sig uovervindelig. Hun elsker hele spillet i at være vampyr, man kan sige, at hun har accepteret sin skæbne. Hun elsker at ’lege med maden’, eller spille ”det uskrevne spil” med hvem som helst. Det handler om at bevare overblikket og det gør hun godt. På grund af hendes tab af sin far, mener hun, at hun har mistet sin evne til at holde af og elske nogen. Han var den eneste der aldrig opgav hende og derfor er hendes tillid til andre svag og hun er meget skeptisk.
Leeneya er dog også meget humørsvingende. Til tider kan hun virke sprælsk og andre gange er hun som ondskaben selv. Hun er nem at tirre og gøre rasende og det kan hurtigt udvikle sig til noget slemt. Leeneya nyder godt af sine nye evner som vampyr. Hun føler sig lige så stærk og uovervindelig som hun er. Det at hun er gået fra en – nogen ville kalde det svag og forsvarsløs pige – til en smuk og farlig kvinde, har givet hende en stor selvtillid. Leeneya er ikke en dum pige, men hun lader hurtigt sit temperament overtage, og derfor er alle hendes handlinger ikke helt gennemtænkte. Ud af til giver Leeneya folk det indtryk at hun ingen følelser har eller kan få. Men dem der er gode menneskelæsere kan nemt se, at hun er en følsom og skrøbelig pige, der bare skal spilles rigtigt på. Sorgen over at være forladt rammer til tider Leeneya som et raseri anfald, her reagerer hun ved at tage ud og dræbe for sjov.

Udseende:
Leeneya har en blank hud. På grund af hendes italienske baggrund er den dog en smule mørk. Hendes øjne er meget mørke og brune og de gemmer årtiers af følelser bag sig. At kigge ind i hendes øjne er farligt, da det er som at kigge ind i en verden af fantasi og er et farligt net at sno sig ind i. Hendes almindeligt-formet næse og fyldige læber skaber en symmetri i hendes ansigt som gør, at hendes skønhed er utrolig. Hendes hun er generelt langlemmet og har en meget feminin kropsstruktur. På grund af hendes lange rejse igennem alverdens former for terræn er hun tynd dog muskuløs. Hun er en meget høj kvinde. Omkring de 180 centimeter. Hendes brede skuldre gør dog at hun ikke ser så skrøbelig ud som man ellers skulle tro hun burde. Hun bærer konstant sin mors halskæde om halsen og ligegyldigt om hun bader eller på jagt eller hvad hun nu ellers kunne finde på at lave, tager hun den aldrig af. Hun har langt sort hår som har store fyldige krøller. Det går ned til midt på ryggen af hende. I nakken har hun et modermærke der er formet som en måne, det sidder lige ved hårgrænsen midt i nakken, så det er svært at se. Specielt når hendes hår er løst - så er det helt usynligt.

[Lucas Mattheuz]

Godkendt med 17 point ^^
- Velkommen til x}