|
Rehael
Jun 4, 2009 9:24:46 GMT -5
Post by Rehael on Jun 4, 2009 9:24:46 GMT -5
Antal bruger-profiler: Nero (Rehael),
Karakternavn: Rehael. Siden Rehael er engel har han intet efternavn. Til gengæld betyder Rehael ’Respektens engel’ med det formål at få andre til at respektere visdommen fra de ældre.
Køn: Hankøn.
Alder: Rehael er mange tusinde år gammel, men han har aldrig haft tal på dette. Udadtil vil man dog ikke gætte ham til mere end i slutningen af tyverne, starten af trediverne.
Race: Engel.
Job/Status: Ejer af; Corollarium (red. Blomsterkæde på latinsk) - en større bod man kan finde på markedet hvor han blandt andet sælger blomster - de normale såvel som dem med lidt ekstra kraft i. Men Rehael er også nomade. Hvis man ikke finder ham i sin bod, vandre han omkring for at finde blomster og søge nye kanter af livet.
Baggrundshistorie: Fortiden er noget man aldrig burde grave op i, så trods de mange tusinde år Rehael har kunnet stå på sine ben, har han kun meget svage minder fra en fortid han har glemt. Han har ingen minder om familie som så mange andre normale mennesker vil have. Selvom det ikke er bekræftet er han dog af den overbevisning, at han blev skabt, ikke født som alle andre, men skabt fra nogle sammensætninger af jordens elementer er han blevet til. Han har ingen følelse af at have haft en barndom og teenage-år, som man ellers ville have haft. Han kan kun huske hans formål og hans navn med den betydning der gav ham hans formål til at starte med.
Han tjente under en gud han for længst har glemt alt om, og han var ikke kun respektens engel. Sværdet han aldrig efterlader har altid været i hans besiddelse, og de ar han stadig kan mærke, men ikke se, efterlader ham minder om krige han har kæmpet for et formål der var større end hans eksistens. Han har givet hans liv i kamp og draget blod i et navn der ikke var hans. Han har kæmpet mod det onde og set ting et menneske aldrig ville kunne forstå, oplevet smerte kun en guddommelig vil kunne overleve, men aldrig elsket, aldrig holdt af, kun fuldført en pligt uden vantro eller tøve. I visse tilfælde, på visse steder oplever han minder fra dengang. Smerten der følger med disse, men aldrig glæden. Rehael er overbevist om aldrig at have følt glæden før hans ben fandt jorden. Han har minder om venner og fjender, kammerater i krig og øverstbefalende, men kun meget få kan han sætte et ansigt på, og ikke engang det er nok til at få ham til at huske til fulde. Han kan huske sorgen ved at miste og smerten ved at dræbe, men styrken i hans tro har aldrig været svag. Selv den dag i dag tror han på en Gud som alle andre har glemt. Han er stærkt troende, beder hver dag og er fuldt overbevist om, at der må findes noget over dem der stadig betvinger deres skæbne, som en dukkemager betvinger de mange snore.
Rehael fandt fred som han netop troede det til at være den mest umulige opgave. Han blev frigjort for tjeneste sammen med andre, og selvom han havde svært ved, i starten, at tilpasse sig til livet på jorden, fandt han en trygsalighed som han altid havde ønsket. I starten vidste han ikke hvad der skulle holde ham beskæftiget, men som folk får en åbenbaring efter at blive ramt af lynet, stødte Rehael på hans åbenbaring på en tør landevej. En lille pige vandrede op til ham med en enkelt blomst i hånden. Hun mælede ikke et eneste ord, men hendes blik sagde alt. Uden at tøve, uden rædsel for sværdet han bar eller vingefanget der prydede hans ryg, rakte hun hånden frem. Rehael tog den hvide tusindfryd og i dét øjeblik blev han fanget i trådene hans skæbne havde spundet ud. Pigen løb derfra med et tilfreds smil, som var hun hans beskyttende engel der netop havde færdiggjort hendes job. Siden den dag har Rehael koncentreret sig om denne ting alene, og jo mere tid han brugte på blomsterne, desto mere lærte han om deres egenskab. Han ville dog aldrig kalde sig selv en ekspert, blot én som nyder at dele sin hobby med andre, og som forhåbentlig kan tildele dem en smule viden i processen.
Personlighed: ¬ Once upon a Memory Manglen på minder fra Rehaels fortid har aldrig været det har hjemsøgt ham allermest, men fra tid til anden oplever han et flashback, og de minder han blive genforenet med efterlader ham ofte i en sindsstemning hvor han er fraværende eller ekstrem vred. Når dette sker er det bedst at holde sig væk. Hans samvittighed kunne aldrig få ham til at gøre andre ondt, men selv ikke denne engel kan håndtere følelser der bobler op.
¬ Faith is something to Believe in Rehael er troende med et stort T. Blasfemi er aldrig noget han ville kunne begå, og han beskytter sin tro som en livvagt ville beskytte sin person. Man vil jævnligt finde ham bede, og synder er noget han undgår så vidt det er muligt i syndets land. Falder han i denne unåde griber han alle midler i brug og kan endda tyde til at afstraffe sig selv. Han har dog også sider der ikke er så tvunget i troen, og der er mere til Rehael end hans tro.
¬ You say once, I say twice En chance mere er begrebet Rehael lever efter. Han viser nåde i de fleste tilfælde, selv til fjender, men der er også forbrydelser han ikke kan se forbi med nåde, og som han vil jagte for retfærdighed. Denne retfærdighed spiller en stor rolle, og oftest placere han sig selv i rollen fra fortiden og sørger for at hævnen bliver taget. Han svinger ikke med sværdet uden omtanke og han ser tit tilbage i tiden for at finde grunden. Ikke en eneste sten forbliver uvendt hvis Rehael skal udvise retfærdighed, og oplever man ham i en af disse tilfælde vil man se en person der tænker med en hastighed kun få kan følge med. Mange års erfaring har givet ham denne fordel, og den bliver nyttigt brugt i alle situationer.
¬ We all need that Special someone Rehael er en loyal sjæl der, hvis han først har bundet sig til en person, forbliver ved deres side livet ud, eller til hans hjælp ikke længere er behøvet. Han er den ven i nød man altid har brug for og giver sit liv for enhver der står ham nær. Rehael har lettere ved at få venskaber end at finde romance, men han kan også skabe sig venskaber der har en passion som man finder hos to elskende, men stadig på det venskabelige plan. Han har dog aldrig oplevet kærligheden og ville heller ikke kunne kende den, om den så kiggede ham direkte i øjnene. Rehael har mange sider til hans personlighed, og de fleste lader han stå åben for andre, men der er også visse ting han aldrig snakker højt om, men som man alligevel er klar over at der ligger og lurer et sted i mørket bag ham.
Udseende: Hvem der end har troet at engel er et sandt billede på yderst renlighed må hurtigt ændre mening når de har kastet et blik mod Rehael. Fra tid til anden kan han virke usoigneret; ikke fordi han er beskidt, men på grund af skægstubbe der er flere dage gamle, det mørke hår der er uredt og de rander han kan få under de blå øjne hvis han har brugt for meget tid på at spekulere. Han klæder sig dog altid soigneret, tøjet fint og formelt, men kun til et punkt hvor det stadig kan bruges i hverdagen. Rehael tårner sig over mængden med hans 1.92 i højden, og ikke nok med dette er han muskuløs så det tydeligt kan fornemmes, og sammen med de store, hvide vinger, der har et vingefang på 3 meter, kan han hurtigt skabe sig en plads i mængden, og med en masse luftrum omkring sig også.
Rehael har træk som engle er kendt for. Hans salige stemme kan få optøjer til at falde til ro og kan være lige så blid som et lams, men også brøle med samme kraft som en løve. Hans stemme giver hans ærlige ord forståelse så man aldrig er i tvivl om sandheden. Han er dog ikke typen der frit bruger af hans smil. Han smiler velovervejet og med god grund, da han ved hvor kraftigt et smil er, og hvordan det kan vinde krige hvis det bliver brugt korrekt. De blå øjne ophæver også hele hans personlighed. De er faste og selv et stort smil vil ikke kunne følge dem op. Hans blik følger hans stemme og humør. I hans øjne er man ikke i tvivl når han snakker alvor, men blødes de op kan man møde en helt anden person; se svagheder som ellers kan ligge godt skjult.
Man siger at engle er det reneste væsen man kan støde på, men igen må Rehael skille sig fra mængden, selvom han er stærk i hans tro. I tidens løb har han skaffet sig ar som ikke engang guddommelighed vil kunne fjerne. Blandt andet har han et ar der strækker sig tværs over hans ryg, imellem hans vinger; et ar forsaget af en pisk slået med en kraft kun guder kan udgyde. Han har desuden, i sin tid, besluttet at pryde hans krop med en enkelt tatovering. Denne er dog ikke en lille og ubetydelig en af slagsen, men en inskription der strækker sig fra højre håndled og snor sig hele vejen op af højre arm hvor den slutter ved skulderen. Det er skrevet på latinsk med bogstaver kun meget få kan læse. Ved starten af håndledet kan man finde den passage i biblen hans tekst står skrevet: Isaiah 35:4
|
|
|
Rehael
Jun 5, 2009 7:36:11 GMT -5
Post by Lucas Mattheuz on Jun 5, 2009 7:36:11 GMT -5
Godkendt med 18 Points ^^, - Velkommen til x]
|
|