Post by Wylfenstain on Mar 30, 2009 15:02:14 GMT -5
Antal bruger-profiler:
0
Karakternavn:
Wylfenstain Von Würtzmeister
Køn:
mand
Alder:
han er 65 men ligner en på 30
Race:
Varulv.
Job/Status:
mørkeridder
Baggrundshistorie:
wylf har lagt sin menneskelige skikkelse bag sig, han lever i nuet.
Men han ved udmærket godt hvad der skete den nat, han boede i en lille landsby. Hvor han arbejdede som smed. Og Han havde gjort det i nogle få år. Det var et arbejde han var glad for, han elskede det lige så højt som han elskede sin kone, og det nyfødte barn, de havde fået sammen. Der var forsvundet nogle husdyr og arbejdsdyr fra de gårde, som lå nær skoven. Folk antog at det var ulve, så derfor var der god salg i nogle håndvåben. Da folk gerne ville kunne forsvare sig selv. Men en nat kom der en kæmpe gruppe, af ondsindet mennesker Med fakler og våben. De slog alt ihjel ind mellem dem løb 3 varulve. Lidt længere væk stod en enorm, og sort fuldblods varulv.
Som råbte ud mod byen, ’’KOM MED DEN STÆRKESTE AF MÆNDENE OG SLÅ RESTEN IHJEL.’’ Wylf var hurtigt ude af sengen, og tog sin smede hammer med. Hvor efter han bankede løs, på de nærmeste mennesker. For at beskytte sin smedje, og sin familie. En af varulvene var kommet hen mod ham, og råbte mod de andre. ’’Vi tager ham med til vores herre dræb alle de andre.’’ Straks efter kom flere mennesker strømende. Til sidst fik de over mandet ham, og hevet ham hen til den sorte varulv. De holdte ham nede, og en enorm smerte løb over wylfs krob. Da de ukendtes magt, strømmede ind over hans krob. Det sortnede for ham, flere dage senere vågner han op, lænket fast i jorden, i både arme og ben.
Den sorte varulv stor foran ham. ’’Endelig vågner du, og lige til tiden.’’ Wylf kigger op på ham ’’hvad har i gjort ved mig, hvorfor er jeg fanget her.’’ Vaulven kiggede koldt ned over ham, ’’mit navn er Marcus, jeg er en af fyrsten Lord Lanzeiox, ledende mørkeridder. Du er mit næste projekt, du skal være min stærkste kriger. Men det vil du nok lære videre om, for nu skal mit bid have sin virkning. Du må have en fortsat god aften.’’ Wylf vred sig i lænkerne, men han sad fast. Da Marcus forsvant, stod den størte fuld måne. han nogen sinde havde set, og straks efter begyndte hans første forvandling. Smerten var udholdelig, og kort efter sortnede det for ham. Da han kom til sig selv igen, var der blod over alt. Foran ham lå der knogle rester, efter et lille barn. Wylf faldt sammen på jorden. ’’Hvad har jeg gjort, hvad har han gjort ved mig.’’
Kort efter kom Marcus ind igen. ’’Forvandlingen er færdig, du er klar til din træning. Han gik roligt hen, og løsnede lænkerne. Straks efter slog wylf ud efter ham, men inden han kom i nærheden, af Marcus. Havde han taget fast i ham, og løftede ham op fra jorden. Han råbte ind i ham. ’’FORSØG ALDRIG AT GØRE DET IGEN, DET BLIVER DIN UNDER GANG.’’ Wylfs sjæl var ødelagt, der var indtet tilbage i ham. Han fuglte efter ham, og brugte mange år på træning. Han blev som planlagt, Marcus bedste kriger. Han kæmpede under ham i mange år.
Han viste store egenskaber i krig. Han viste for det meste, hvor hans plads var. Eelvom det af og til, iriterede ham. At han arbejdede, under den mand. Som drabte hans familie, viste han at han ikke havde andet i livet, ind at tjene marcus.
Og til sidste lagde Lord Lanzeiox, Mærke til Wylf. Og kom til ham personligt. ’’Hvis du slår Marcus ihjel, overtager du hans rang og hans slot.’’ Wylf bukkede lavt for ham, og opsøgte straks Marcus. ’’Jeg har fået en opgave, Fra Lord Lanzeiox. Nu vil jeg få min hævn, over hvad du gjorde ved mit liv. Nu kan jeg lægge det bag mig, efter denne kamp.’’ En stor kamp startede. Den varede i 2 dage, og på den 3 nat. Kom fuldmånen frem, ald galskaben, kom frem men til sidst. Sejrede Wylf, og modtog sin tittel. Og Marcuses slot.
Personlighed:
wylf er meget behersket i forhold til hvilken rang han har han ved hvilken plads han har men alle andre under ham eller fra lysets side er der næsten ingen tollerance over for han er meget derfor er han en meget selvglad han er også selvbevist han ved hvad han står for og i kamp er han meget koldblodet har han sat sit mål i at dræbe nogen går han ikke før det er gjort
Når han er varulv er der ingen person bag ham han tænker kun på at få slukket sin tørst for kamp kun meget få som havde stor magt i de ukendtes magt ville kunne give ham en direkte ordre
Udsende:
som menneske er han altid klædt i sort og han har altid sit sværd med sig han er 190 høj og skjuler sig ansigt til i sin sorte kappe men ser man hans ansigt er mange ar med en død grå tone over det han går med forskellige små knive rundtomkring og som varulv er han enorm med sort pels pelsen på hans mave er en smule grå og oftestest sidder der størknet blod hved hans mund
0
Karakternavn:
Wylfenstain Von Würtzmeister
Køn:
mand
Alder:
han er 65 men ligner en på 30
Race:
Varulv.
Job/Status:
mørkeridder
Baggrundshistorie:
wylf har lagt sin menneskelige skikkelse bag sig, han lever i nuet.
Men han ved udmærket godt hvad der skete den nat, han boede i en lille landsby. Hvor han arbejdede som smed. Og Han havde gjort det i nogle få år. Det var et arbejde han var glad for, han elskede det lige så højt som han elskede sin kone, og det nyfødte barn, de havde fået sammen. Der var forsvundet nogle husdyr og arbejdsdyr fra de gårde, som lå nær skoven. Folk antog at det var ulve, så derfor var der god salg i nogle håndvåben. Da folk gerne ville kunne forsvare sig selv. Men en nat kom der en kæmpe gruppe, af ondsindet mennesker Med fakler og våben. De slog alt ihjel ind mellem dem løb 3 varulve. Lidt længere væk stod en enorm, og sort fuldblods varulv.
Som råbte ud mod byen, ’’KOM MED DEN STÆRKESTE AF MÆNDENE OG SLÅ RESTEN IHJEL.’’ Wylf var hurtigt ude af sengen, og tog sin smede hammer med. Hvor efter han bankede løs, på de nærmeste mennesker. For at beskytte sin smedje, og sin familie. En af varulvene var kommet hen mod ham, og råbte mod de andre. ’’Vi tager ham med til vores herre dræb alle de andre.’’ Straks efter kom flere mennesker strømende. Til sidst fik de over mandet ham, og hevet ham hen til den sorte varulv. De holdte ham nede, og en enorm smerte løb over wylfs krob. Da de ukendtes magt, strømmede ind over hans krob. Det sortnede for ham, flere dage senere vågner han op, lænket fast i jorden, i både arme og ben.
Den sorte varulv stor foran ham. ’’Endelig vågner du, og lige til tiden.’’ Wylf kigger op på ham ’’hvad har i gjort ved mig, hvorfor er jeg fanget her.’’ Vaulven kiggede koldt ned over ham, ’’mit navn er Marcus, jeg er en af fyrsten Lord Lanzeiox, ledende mørkeridder. Du er mit næste projekt, du skal være min stærkste kriger. Men det vil du nok lære videre om, for nu skal mit bid have sin virkning. Du må have en fortsat god aften.’’ Wylf vred sig i lænkerne, men han sad fast. Da Marcus forsvant, stod den størte fuld måne. han nogen sinde havde set, og straks efter begyndte hans første forvandling. Smerten var udholdelig, og kort efter sortnede det for ham. Da han kom til sig selv igen, var der blod over alt. Foran ham lå der knogle rester, efter et lille barn. Wylf faldt sammen på jorden. ’’Hvad har jeg gjort, hvad har han gjort ved mig.’’
Kort efter kom Marcus ind igen. ’’Forvandlingen er færdig, du er klar til din træning. Han gik roligt hen, og løsnede lænkerne. Straks efter slog wylf ud efter ham, men inden han kom i nærheden, af Marcus. Havde han taget fast i ham, og løftede ham op fra jorden. Han råbte ind i ham. ’’FORSØG ALDRIG AT GØRE DET IGEN, DET BLIVER DIN UNDER GANG.’’ Wylfs sjæl var ødelagt, der var indtet tilbage i ham. Han fuglte efter ham, og brugte mange år på træning. Han blev som planlagt, Marcus bedste kriger. Han kæmpede under ham i mange år.
Han viste store egenskaber i krig. Han viste for det meste, hvor hans plads var. Eelvom det af og til, iriterede ham. At han arbejdede, under den mand. Som drabte hans familie, viste han at han ikke havde andet i livet, ind at tjene marcus.
Og til sidste lagde Lord Lanzeiox, Mærke til Wylf. Og kom til ham personligt. ’’Hvis du slår Marcus ihjel, overtager du hans rang og hans slot.’’ Wylf bukkede lavt for ham, og opsøgte straks Marcus. ’’Jeg har fået en opgave, Fra Lord Lanzeiox. Nu vil jeg få min hævn, over hvad du gjorde ved mit liv. Nu kan jeg lægge det bag mig, efter denne kamp.’’ En stor kamp startede. Den varede i 2 dage, og på den 3 nat. Kom fuldmånen frem, ald galskaben, kom frem men til sidst. Sejrede Wylf, og modtog sin tittel. Og Marcuses slot.
Personlighed:
wylf er meget behersket i forhold til hvilken rang han har han ved hvilken plads han har men alle andre under ham eller fra lysets side er der næsten ingen tollerance over for han er meget derfor er han en meget selvglad han er også selvbevist han ved hvad han står for og i kamp er han meget koldblodet har han sat sit mål i at dræbe nogen går han ikke før det er gjort
Når han er varulv er der ingen person bag ham han tænker kun på at få slukket sin tørst for kamp kun meget få som havde stor magt i de ukendtes magt ville kunne give ham en direkte ordre
Udsende:
som menneske er han altid klædt i sort og han har altid sit sværd med sig han er 190 høj og skjuler sig ansigt til i sin sorte kappe men ser man hans ansigt er mange ar med en død grå tone over det han går med forskellige små knive rundtomkring og som varulv er han enorm med sort pels pelsen på hans mave er en smule grå og oftestest sidder der størknet blod hved hans mund
Dont stay out at night.
