|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 6:59:03 GMT -5
Tanari sad ved et bord inde i Den Lystige Yngel. Hun kunne mærke den gode stemning der havde fyldt hende. Hun havde været her meget i sin fortid, kunne hun huske. Hun kunne overalt kende personer som hun havde mødt før. Hun kunne føle hver enkel person. Det var ligesom at hver person havde en duft. Det var bare en slags aura. Hun løftede sit glas til munden, og drak noget af sit øl. Hun vidste hun ikke havde godt af det, men en enkel øl kunne da ikke skade?
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 7:07:13 GMT -5
Maggie sukkede opgivende. Hun sad ved et lille bord trukket over i et hjørne, helt alene. hendes mave knurrede af sult, og hun så længselsfuldt efter nogen af de andres gæsters mad. Hendes øjne hoppede fra hver enkelt person. Sidst hun havde været her var hun blevet kysset af en idiot, der var for fuld til at se forskel på hende og så en af de villige tøjter. Hun holdt skarpt øje med hver bevægelse - det samme måtte ikke ske igen. Maggies blik stoppede op ved en kvindes ansigt, der sad og nippede til hendes øl lidt derfra. Maggie så forundret hvordan elverens ene kind var dækket af et blåt og rødt sår, der så ret så drabeligt ud. Og så hendes hår.. Maggie prøvede at tænke tilbage, men hun havde aldrig i sit liv set en elver med rødt hår. Nu havde hun heller ikke set så mange, men hun mindedes altså ikke.. Maggies mave knurrede igen, denne gang højere. ,,Jeg må altså snart have noget at spise!" tænkte hun.
|
|
|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 7:18:46 GMT -5
Tanari kunne mærke Maggie's øjne på sig. Hun fandt hurtigt ud af hvor hun sad. Hun kunne høre at hendes mave knurede. Hendes høresans var jo også forbedret. Hun rejste sig, hun tog sin øl, og satte sig over på en stol overfor Maggie's. "Hej" sagde hun og tøvede. Selvom hun havde drukket så lidt, så blev hun rigtig hurtigt påvirket. Normalt ville hun slet ikke turde gå over til en anden person hun ikke kendte.
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 7:26:36 GMT -5
Maggie blev lettet, da elveren kom over og satte sig hos hende. Så havde hun da nogen at snakke med. ,,Hej! svarede Maggie, og smilede til hende. Af og til skævede hun til arret, men prøvede så vidt muligt at lade være, da hun ikke følte det var ret pænt at stirre. Stilhed.. Maggies mave knurrede igen, og lidt af Maggies nyfundne oplivenhed forsvandt, da smerten fra en tom mave fyldte hende. Hun var også tørstig, men hun turde ikke røre øllet. Hun ville ikke påvirkes på dén måde. Hun tænkte tilbage på den plørefulde idiot, der havde kysset hende. Man var ude af stand til at tænke klart - var det sjovt? Var det derfor, folk drak? Maggie vidste det ikke, men hun kunne mærke at elverkvinden foran hende ikke var sådan en.. en.. drikker.
|
|
|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 7:49:34 GMT -5
Tanaris åbne øjne var ikke rettet mod Maggie, men det var jo også ligegyldigt, da hun var blind. "Er jeg så spændende at se på?" spurgte hun. Hun havde nu bemærkede at mange folk kiggede på hendes forbannelses udslet. Hun var egenlig ret ligeglad. Hun prøvede at fantasere sig personen der var nogenlunde foran hende. Hendes hårfarve, hendes højde. Det gjorde hun tit med folk.
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 7:55:34 GMT -5
Maggie slog forlegent øjnene ned. Hun havde endnu ikke opdaget, at elverkvinden var blind. ,,Jeg hedder Maggie," sagde hun, for at ryste pinligheden af sig. Hun var begyndt at føle sig rimelig dårligt tilpas - det var nok manglen på mad og frisk luft. Der var også så forbandet varmt herinde. Maggie sank en klump og prøvede at fortrænge duften af varm mad, der fik hendes mave til at knurre og hendes tænder til at løbe i vand. Hun savnede allerede at kunne strække benene ordentligt, eller at føle vinden lege med hendes hår. Men ligenu var hun tvunget til at blive herinde, for der var for mange mennesker til at kunne komme ud, uden at få knust hendes fødder af store støvler eller høje hæle. Der var mange ulemper ved at løbe i bare tæer, måtte hun erkende.
|
|
|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 7:59:53 GMT -5
"Tanari" svaret hun bare. Hun sad lidt og så rundt omkring "Vil du have noget at spise?" spurgte hun og kom med et venligt smil. 'Måske syntes hun det er lidt nedværdigende hvis jeg skal betale hendes mad' tænkte hun 'men hvis hun nu ikke har nogen penge, så er det altså synd at hun ikke får noget mad!'
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 8:06:21 GMT -5
Maggie smagte på navnet. Hun kunne godt lide det, venligt men alligevel bestemt, ikke for langt eller alt for kort, nyt og spændende men alligevel ét, der var nemt at sige. Og så lå det godt på tungen, det smøg sig lidt som vinden gjorde, når hun var udenfor, men denne gang føltes det bare lidt anderledes - lidt tungere. Vand, måske. Maggies nysgerrighed var vakt. Hvor havde Tanari fået dette ar fra? Hvorfor kunne hun holde blikket så længe uden at blinke? Maggie havde ikke set hende blinke én eneste gang. Da Tanari spurgte hende, om hun ville have noget at spise, blev Maggie først forfærdet. Hun ville da ikke.. ikke nasse på hende! Det ville Maggie da aldig gøre! Det måtte Tanari da ikke tro? Maggie kiggede ned i bordet, og svarede stille: ,,Det.. det behøver De ikke.. Jeg vil ikke bruge Deres penge."
|
|
|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 8:17:23 GMT -5
Tanari smilte "Du skal have noget at spise. Det er ikke sundt at lade vær" sagde hun. Hun rejste sig og hev lidt i hende, for at få hende op at stå. Hun tænkte jo tit på andre, men hun tænkte også på sig selv, det gjorde hvert levende væsen. Det var jo umuligt at lade vær. Hun kunne bare ikke tåle at se andre lide, eftersom hun egenligt selv gjorde det, når hendes udslet gjorde ondt, og når hun følte sit sår på sjælen som hendes far havde efterladt.
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 8:25:08 GMT -5
Maggie forsøgte at komme med indveninger, men blev i det samme hevet op fra bordet, så stolen var lige ved at vælte. Maggie forsøgte at finde på en pæn, men alligevel bestemt måde at afslå Tanaris venlige tilbud på, men hun måtte irriteret indse at hendes krop og hjerne ønskede at bruge Tanaris penge, for hun havde ikke fået noget at spise siden igår. Hun følte sig meget ussel, da hun vaklede med Tanari op mod baren, hvor duften af varm mad blev stærkere, og fik hendes mave til at hyle endnu mere. For hvert skridt måtte hun hoppe og danse for ikke at få knust fødderne under en stor sko, og det gjorde hende kun endnu mere svag og slap. Det hele kørte rundt for hende.
|
|
|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 8:29:39 GMT -5
Tanari kunne godt mærke der var noget galt med Maggie, men selv havde hun uden besvær snoet sig op af gulvet, hen med Maggie for at købe mad. Hun fik hurtigt købt noget brød, og lidt kød og gav det til Maggie. "Spis, der er vigtigt at du passer på dig selv" sagde hun og smilte til hende. Hendes øjne havde været lukket siden de rejste sig, fordi så kunne hun bedre føle sig frem, og holde sin balance. Hun ville faktisk ikke høre tale om at Maggie ikke ville spise, fordi det skulle hun bare gøre!
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 8:37:40 GMT -5
Maggies mave brølede nu af sult, da hun fik det bløde brød og det saftige stykke kød i hænderne. Hendes mund blev et vandfald af mundvand, og hendes øjne løb i vand over glæden af endelig at kunne spise sig mæt. Hun kunne mærke på Tanari, at indvendinger ikke nyttede. ,,T-tak," hviskede hun, og ville have styrtet elverkvinden om halsen, hvis ikke maden og hendes generthed holdt hende tilbage. ,,T-tusind tak, det e-er meget venligt a-af Dem.." Hun stod lidt og vejede maden i hænderne, ude af stand til at afgøre om hun skulle spise det eller give det tilbage.
|
|
|
Post by moonpaxie on May 24, 2009 8:46:36 GMT -5
"Spis det nu Maggie! Ellers gør jeg det" drillede hun. Hun var ikke selv sulten, da hun næsten lige havde spist inden hun kom her. Hun spiste ikke kød, ikke at hun havde noget imod at folk gjorde det, og ikke at hun ikke selv gjorde det engang imellem, men hun kunne bare bedre lide mad fra naturen som svampe, brød og andet. Mest brød, hun elskede brød. Skorpen skulle helst være rigtig hår så den knaste, også skulle brødet være lidt gummi agtigt inden i. Der skulle være mel på brødet, men ikke ufatteligt meget. Hun ventede på at Maggie spiste, hun ville ikke rigtig gøre noget inden hun havde spist.
|
|
|
Post by Maggie on May 24, 2009 8:59:06 GMT -5
Det lod Maggie sig ikke sige to gange. Sulten tog over, og hun næsten proppede maden indenbords, mens hun tyggede som en gal. Glæden over endelig at kunne blive mæt lyste ud af hendes øjne, og hun smilede det bredeste smil mens store stykker kød og brød blev indtaget. Det var et godt brød, men dog et lidt sejt stykke kød, så det tog en rum tid at få det til at forsvinde. Maggie suttede tilfreds og lykkelig fingrene af for mel, krummer og sovs. Hun kunne slet ikke fatte Tanaris venlighed - mod en lille dæmon som hende. De fleste hun kendte hadede dæmoner. Selvom hun ikke havde gjort dem noget! Og så så hun heller ikke særlig indbydende ud, laset, mudret tøj og helt brun i hovedet af støv. Håret sad klistret sammen i små totter, og hendes fingre var helt sorte - det samme med hendes fødder. Køn var hun ikke ligefrem, og alligevel så Tanari bort fra det og hjalp hende. Maggie smilede til hende, men så nu at elverkvinden havde lukket øjnene. Havde hun haft det hele tiden? Maggie tænkte forvirret tilbage, men nej. Hun havde haft uhyggeligt åbne øjne før, ved bordet. Kunne Tanari være.. blind? Men det hængte jo slet ikke sammen med hendes sikre måde at bevæge sig på! Maggie var helt forvirret. ,,Er De.. er De.. bl.." Maggie bed sig selv i læben - det spurgte man da ikke om!!
|
|
|
Post by moonpaxie on May 30, 2009 8:02:26 GMT -5
Tanari afsluttede hendes sætning. Hun var blevet spurgt om det her så mange gang... "Blind?" spurgte hun og smilte. Ja hun var. Hun strakte sin dovne krop. Hun var rigtig træt i dag. Eller hun var lige blevet træt. Hun lukkede sine øjne i, og det så ud som om hun tænkte. Hun åbnede dem igen "Maggie. Jeg må gå" sagde hun og sukkede. Hun havde ikke lyst til at gå. Hun rejste sig "Pas nu godt på dig selv, til vi ses næste gang" sagde hun og smilte. Hun begyndte at gå bagud, bukkede sig for en flaske der kom flyvende over hoved på hende, da et slagsmål var under opsejling. "Pas på dig selv hviskede hun, også var hun væk.
//Out
|
|