Se på dagens om en dag og ikke et vejr

[Fuglen]

Fugl stod på sit værelse, foran det store gulv til loft spejl. Hun så på sig selv og vippede let med de beige øre. Sukkede.
Med en langsom bevægelse lod hun sine hænder glide ned over den bare mave og ned over hofterne. Det spindelvævstynde stof kærtegnede hendes hud som var det sommerfugle vinger. Fugl smilede og nynnede stille for sig selv mens hun vippede let med den højre hofte.
Hun lo perlende og drejede rundt om sig selv. Hun så kort på stoffet og fnøs af den lillae farve. Hun trak med en snild bevægelse og en lang tone, skabslågen op og så ind i skabet.
Det var pænt og rydeligt.
”mmmh..” mumlede hun og trak gul sommerkjole ud af det. Fjernede de lette skørte og trak kjolen over hovedet. Fridag? Hvis en af prinserne alligevel skulle tilkalde hende måtte hun være forberedt, så hun fandt en lille taske frem og puttede et hvidt skørt ned i den, og en guldkæde.
Den gule sommerkjole fik hendes hud til at se flødefarvet ud og dens bløde stof smøg sig til hendes krop og standsede allerede lige under knæet.
Så var det af sted? Mad. Frokost. Fugl kunne dufte det helt ind på sit værelse ude fra gangene.
Dansede hen mod døren stadig nynnende og åbnede den, snurrede rundt om sig selv ud på gangen. Vejret var skønt, og det var faktisk også en fin dag.

[Haru]

Da det var en dejlig dag, så gik Haru bestemt ikke udenfor, han hadede jo solen, som pesten. Selvom pesten trak døden med sig, så den ikke var så tosset igen. Det var vel bare en talesprog man havde opfundet, selvom det lød lidt latterligt i hans ører.
Haru var indenfor, han sad faktisk i et af vinduerne, men det var de vinduer, som solen ikke ramte. Hans blik var koldt og en smule irriteret over at det var blevet sådan et godt være. Det var mange andre ting, som vejret kunne have besluttet sig om, men det skulle bare lige præcis vælge solrigt vejr. Det irriterede ham, men det ændrede ikke på hans udseende, da han jo altid var den kolde type.
Han rejste sig op fra karmen og begyndte så at gå lidt, måske var der et sted på gangene, noget han kunne give sig til. Det skulle more ham og ikke bare være kedeligt. Han skridt var næsten lydløse, men havde man gode ører, så kunne man godt høre ham. Dog var det svagt for normale ører.
Hans blik vandrede roligt rundt i gangene, men så han på noget ville det nok føles, som om at man blev overvåget af nogle kolde øjne, for det var han jo, og det kunne ikke rigtig ændres på.

[Fuglen]

”Goddag Deres Kongelige Højhed.” Spandt Fugl i Harus øre. Hun havde hørt ham nærme sig og havde derfor gemt sig på bag en af gangens mange søjler. Da han så var kommet forbi, havde hun på lydløse fødder listet efter ham og hviskede ham nu i øret.
Hun fnisede koket og trippede uden for prinsens række viede. Den gule kjole ville ikke behage ham, gættede hun allerede nu, men havde ikke tænkt sig at ligne et lig fordi han brød sig om sort. ”Det er da ellers et nydeligt vejr i dag?” Fugl løftede frækt et øjenbryn i sin flabethed, men drejede bare kort rundt om sig selv igen så solen skinnede i de gule silkebånd som holdt hendes sko fast omkring anklerne.
Hun strøg en blondt lok har om bag skulderen, og nejede så. Han var jo trods alt prins. Og man kunne aldrig rigtig vide med de kongelige. Fugl selv vidste godt at hun dansede på en farlig linje med sin frækhed, men holdt sig trods alt med vægten på den korrekte side af grænsen, til at være ubehøvlet.

[Haru]

Haru var ikke blevet så overrasket, som han måske kunne være blevet. Han fik faktisk lyst til at vende sig om og gribe hende om halsen, men da han vendte sig om, så han at hun var en af hans danserinder, så det lød han dog vær med. For denne gang. Hans blik så lidt på hende. De kolde øjne vendte så tilbage mod hendes blik. "Nydeligt? Det er da hæsligt" sagde han så i en kold tone, da det varme vejr irriterede ham ret så meget. "Og hvad bilder De Dem ind, sådan at komme bagfra? De skal være glad for at jeg fik kigget på dem før jeg gjorde noget drastisk" sagde han også koldt og faktisk en smule ligeglad. Han fulgte kort hendes bevægelser, men der var ikke rigtig noget at se, da den gule farve skinnede ham irriterende i øjnene. Han vendte blikket bort.

[Fuglen]

”Jeg undskylder…” svarede hun ligegyldigt med en dog lidt spydig undertone. Hun overvejede lidt om hun skulle gå og lade hans højhed være i fred. Nej hun måtte nok hellere vente på en ordre.. selvom hun dybe set hadede ordre. Men der var vel ikke så meget at gøre, hun arbejdede jo for ham. Uden selv at ligge mærke til det blev hendes øjne let skulende og linjen om hendes mund stram. Irriteret. Dette slot var et huld, selv ondskab burde forstå at død og ødelæggelse ikke medførte andet end død og ødelæggelse.
Fugl vippede lidt utilfreds med ørene, og så forbi prinsen. Han kunne vel sagtens finde på at slå hende ihjel hvis det var det der behagede herren.
Gad vide om ondskab overhovedet havde øje for skønhed eller om alting skulle være så destrueret og ækelt som muligt?

[Haru]

Haru så lidt på hende med et hånligt blik, han så lidt på hende og trak kort på smilebåndet, men det blev selvfølgelig til et koldt smil, som kom frem på hans læber. Han så lidt på hende og betragtede hende lidt med et kedeligt blik, da hun ikke ligefrem var spændende at se på. Han grinte lidt koldt, men det falmede roligt. "Det kan jeg vel leve med" sagde han ganske koldt, selvom han nok ikke mente det så meget igen. Han så lidt på hende og gik lidt rundt om hende. "Har De ikke noget andet tøj, så man kan se lidt mere af Deres smukke krop?" spurgte han ganske roligt, men koldt alligevel, han sagde jo hvad der sådan lige passede ham.

[Fuglen]

Fugl kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet som han gik rundt om hende.
”Tjoh.” svarede hun kælent og løftede øjenbrynene, ”hvilken farve ville behage Dem? indvendigt bandede hun sig selv langt væk over at havde valgt det hvide trods sit sorte undertøj. Uden den mindste rødmen bandt hun sine sko op og trak dem af, hvorefter hun hev den gule kjole over hovedet. Hun lagde en finger på sin underlæbe og stak hagen lidt frem, som tænkte hun sig grundigt om. Så prydede et smil hendes mund og hun så op på prinsen med et frækt smil om læberne. Det ville sikkert provokere den unge mand usandsynligt dejligt meget at det var hvidt.
Det ville more Fugl. Hun trak det hvide stykke stof op af den lille taske og fastgjorde det om sin talje. Den tunge guldkæde lagde hun også om halsen. Strengt tilbageholdte hun et gisp da det kolde metal lagde sig mod hendes bryst.
”Tilfreds min herre?” lo hun perlende og vippede hoften i et ottetal, med et smil.

[Haru]

Haru så tilfreds til, da hun skiftede tøj, hun var da en smule smart, at bære rundt på noget mindre tøj, det var godt tænkt af hende, man kunne jo aldrig vide, hvornår man ville støde ind i en af prinserne. Han smilte koldt og stoppede med et gå rundt om hende. Han stod foran hende og betragtede roligt hendes krop. Han smilte lidt over det sorte undertøj og så det hvide tøj, han nikkede kort. "De kunne ikke have valgt en bedre farve" sagde han med et grin, det passede ham helt fint, at hendes tøj var hvidt og undertøj sort, så så man også mere. Han så lidt på hendes guldkæde, hvad den skulle der, kunne han ikke lige se, men det hørte vel til munderingen, som hun havde valgt at slæbe med. "Tilfreds er jeg i hvert fald blevet, men det kan blive bedre" sagde han med et ganske koldt smil på læben og vendte blikket væk fra hendes krop, nu så han i stedet for ind i hendes øjne.

[Fuglen]

”Bedre? I hvilken henseende min herre?” hun sagde det i en neutral tone, men smilede kækt og løftede et enkelt øjenbryn mens hun lagde ørene lidt ned. Fugl skød hofterne let frem som han tog hendes krop i betragtning. Hans øjne. Dybe som bundløse mosehuller. Men kolde som sten.
Fugl pillede lidt ved den lange fletning og overvejede om hun skulle pille den ud, for at lade det honning farvede har hænge løst ned over de halvnøgne skuldre.
”Sig da endelig frem.” hendes stemme var blevet en spinden og hun lod sine hænder glide provokerende ned over sin krop. Over brystet og maven for at hænde ned over lårene, så da hun løftede hænderne igen gled skørte langt op over låret.
Hun så søgende på Harus ansigt for at bedømme om han var tilfreds. Det var nok det eneste ved at være ansat hos de kongelige, de havde altid alt for mange krav. Det var faktisk utroligt at hun som furry var gået igennem nåleøjet, men hun kunne vel takke sine katte gener, det havde aldrig gået hvis hun havde været splejset med en hund eller noget i den stil.