|
Post by Reidan on Apr 19, 2009 14:41:14 GMT -5
Reidans udtryk ændrede sig ikke da Louis tog fat om hans kæbe. Han stirrede stift ind i hans øjne imens hans fremtid blev messet op. For at sige det rent ud var han skuffet. Det var ikke ligefrem det svar han havde regnet med. Han havde håbet på noget med detaljeret, men igen havde han aldrig været hos et orakel. Han lænte sig godt tilbage i stolen da der var blevet sluppet om hans kæber og sukkede. "Havde egentlig regnet med noget andet. Er i det hele taget skuffet. Kan ikke se hvordan de kongelige kan drage dette til nogen nytte" Han havde regnet med noget mere spændende. En tragisk død var noget han havde regnet med ville ske. Det var lidt svært at dø på andre måder når man var vampyr. "Kan du andre ting.. Louis" sagde han med et lumsk smil.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 14:52:42 GMT -5
Louis kiggede på ham. "Jeg kan alt Reidan. Men intet med din modvilje. Du vil forråde dig selv. Og slå dig selv ihjel. Forstår du overhovedet hvad jeg siger til dig?!" sagde han på en måde lidt fortvivlet og lidt ophidset over Reidans manglende forståelse og hans ligegyldighed. Han kunne jo ikke gøre noget med hans modvilje. Det irreterede ham, og hvis ikke Reidan passede på, så kunne livet godt blive meget hårdere for ham fra nu af.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 19, 2009 15:07:00 GMT -5
Reidan smilede stadigt, dog blev det lumske en smule fjoget og drilsk. "Det kan vel også blive kedeligt at leve for evigt." Louis kunne ligeså godt droppe det. Det var svært at tage sådanne noget seriøst for Reidan. Han havde efterhånden også levet længe så livet var svært at tage seriøst. Det var efterhånden begyndt at blive kedeligt og man begyndte at gøre underlige ting man normalt ikke ville gøre, bare for at få noget spænding. "Skulle jeg havde reageret på en anden måde? Det er vel min skæbne så må bare acceptere den." Hans ligegyldighed kunne tydeligt høres og mærkes.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 21, 2009 13:29:53 GMT -5
Louis så irreteret på ham. Han rejste sig. "Skal du også have at vide hvor døren er?" spurgte han tydeligvis provokerende. Han gad ikke sådanne mennesker. Og hvis ikke han stoppede nu, skulle Louis nok sørge for at hans arbejde her på slottet blev til et mareridt. Han kendte skam også prinsessen særdeles godt. Alle kunne han få til at gøre små tjenester hist og her for ham. Han havde nemlig alle deres største hemmeligheder. De havde grund til at respektere ham, og gøre som han sagde.
|
|