|
Post by Carebear (Louis) on Apr 15, 2009 14:30:34 GMT -5
Der er en lang vindeltrappe, der kun fører til en dør, som fører ind i et kammer, dybt under resten af slottet. Herinde er der et underligt skær, fra de mange sterinlys og de to ildstede, og ikke mindst, alle de selvlysende væsker i de klare glas flasker. Der er et ildsted i hjørnet, og en i midten af rummet, i midten er der altid en stor kedel over, hvor der brygges forskellige ting i som altid tilføre rummet en ny duft når man kommer herned. Rummets vægge er fyldt med reoler, der alle er fuldt med flasker og tuber, med kragetæer på, kun Louis ved hvad betyder, de eneste steder der ikke er det, er de to døre, den der føre ind i rummet, og den der føre til baglokalet, hvor igen andre end Louis er. Mod en af reolerne står et bord med stole omkring og på midten af det bord et lyst kar, med lysende væske i.
Louis gik for sig selv og nynnede, han var ved at brygge en ny omgang af hans vitalitetsbryg. Han rørte i kedelen der stod midt i rummet et par gange og gik ud bagved.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 15, 2009 14:52:43 GMT -5
Reidan gik ned af den lange vindeltrappe. Han havde fået en lille pause fra prinsessen da hun var ude med selvskab og derfor blev der vurderet at der ikke var brug for Reidan. For at være ærlig var han ret lettet over endelig at få en pause til sig selv og kunne bevæge sig frit omkring. Han havde efterhånden læst de fleste bøger i det kongelige bibliotek og ledte efter nyt læstestof han kunne fordrive tiden med imens han holdte øje med prinsessen. Det var jo ikke ligefrem en udfordring at holde øje med hende og det skete næsten aldrig noget der ville udsætte hende for fare. Han havde længe ledt efter nyt interresant læsestof men har længe skulle læse de samme bøger igen. Dog havde han hørt fra nogen på slottet at der skulle være nogle interresante bøger nede i kælderen, og en smule naiv fulgte han hvad de havde sagt. Han kom til enden af trappen til en trædør og tog fat i dørhåndtaget. Døren var rubust men knirkede da han åbnede den. Han havde aldrig begået sig ned i kælderen før og havde derfor ingen ide om hvad han ville finde hernede.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 15, 2009 15:00:22 GMT -5
Louis skyndte sig ud af sit kammer så snart han hørte døren gå op. Han skyndte sig gennem rummet, så hans kappe flagrede omkring ham. Han stoppede op et split sekund for at tjekke til sin bryg, og skyndte sig derefter videre over mod døren. Det var en livvagt. Prinsessens. Han havde ikke set ham før i virkeligheden, men han var smuk. Ikke på den måde Louis normalt beundrede, men hans ansigt havde den form for smukke uskyldighed, hans sjæl højst sandsynligt ikke havde. "Hvad vil de her?" spurgte Louis en anelse mistænktsomt, og kiggede mistroende på ham. Livvagterne kom somregel ikke her, det var kun det højtstående der gjorde det. Men han kedede sig, så hvis han kunne hjælpe denne herre med noget, gjorde det ham intet.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 15, 2009 15:17:51 GMT -5
Reidan lukkede døren efter sig. Den larmede fandens meget i forhold til hvad han havde regnet med en dør kunne larme. Han vendte sig om mod lokalet og blev en smule overrasket. Det lignede en hekse hule eller noget lign. Normal ville stearinlys være hyggelige men i denne forbindelse var de skumle. Ikke et rum man ville forvendte at se på et slot. Hverfald ikke noget Reidan regnede med at finde efter at have brugt det meste at sit liv ovenpå. En fyr kom ud af et andet rum efterfulgt at en flagrende kappe. Åbenbart havde døren advaret ham imod Reidans ankomst. Fyren måtte gemme på noget inde i det rum når han kom farende ud på denne måde. "... bøger" Hans svar var kort da han studerede rummet for bøger og umiddelbart kunne han ikke selv få øje på nogle. "Fik at vide jeg kunne finde nogle hernede" Han studerede derefter fyren. Halvblods kunne han med det samme konstatere. Tsk, det var næsten ligefør der var flere halvblods end fuldblods. De var skændsel og han forstod stadig ikke hvorfor der også var så mange der arbejdede på slottet. Selv prinsessen var en halvblods. Selv var han opdraget til at hade dem, så det gjorde ham forvirret.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 15, 2009 15:26:09 GMT -5
Louis kiggede selv rundt i sit lille rum, selvom han havde boet her altid, for at finde ud af hvad den fremmede søgte efter. Han mærkede med det samme, at han ikke respekterede ham, både i hans stemmeleje og tiltale. Men han talte altid høfligt, hvis folk ikke var langt under ham "Jeg kan give dem deres fremtid, deres fortid og deres nutid. Jeg kan give ungdom og skønhed og løse dine problemer, men her finder de ingen bøger, som de kan bruge," sagde han og lagde hovedet på skrå og betragtede ham. hvem skulle have fortalt det. Alle vidste at han var hernede, og alle respekterede ham, da han vidste alt. Men ham her var måske ukendt med slottet? Nej, men han var ihvertfald ukendt med de dele af slottet han færdedes i. Louis vendte sig igen og gik igennem rummet hen mod kedelen, med kappen flagrende efter sig. Han tog en smule malurt og puttede i. Det kunne aldrig skade med lidt ekstra.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 15, 2009 15:58:38 GMT -5
Han tog sig til hovedet. Hvor dum kunne havde været at stole på de idioter. De havde totalt gjort ham til grin. Han kunne lige forestille sig dem stå og grine i flok af ham ligenu. Han skulle nok få sin hævn. De skulle ikke tro at de kunne nare ham og komme godt afsted med det. Han lænede sig op af døren og gned sig over panden. Man kunne tydeligt se at han var fustreret men hans vrede var han god til at skjule. Hvis han ikke var her på slottet ville han havde løbet rasende op og flået hovederne af de idioter, men han måtte holde sig tilbage. Han måtte straffe dem i skjul. Ingen ville finde ud af hvis der manglede en person eller to. "Har ingen nytte af de ting, ellers tak" Han fjernede hånden fra panden og løftede hovedet med blikket mod fyren der gik ind i det rum han var kommet fra, og automatisk gik Reidan nysgerrigt med. Han havde alligevel ikke andet at foretage sig udover at få hævn, men den kunne vente. Han ville komme når de mindst ventede det. Han var også ved at være sulten.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 16, 2009 8:48:56 GMT -5
Han kiggede over kedelen hen på manden. Han rystede på hovedet. "Alle har glade af de ting, det er kun et spørgsmål om tid. Men du burde ikke være her, jeg plejer at sevicere kongen, prinsessen og lederen for mørkeridderne. Men aldrig simple livvagter," sagde han og gik hen til en af hylderne. "Mit navn er Louis," sagde han så. Han var indflydelses rig på slottet. Ville han have nogen fyret, så blev de det, da han kendte alles hemmeligheder.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 16, 2009 11:58:04 GMT -5
SIMPLE LIVVAGTER?! Sagde han virkelig det? Simple livvagter. Lige nu havde han rimelig lyst til at smadre fjæset på den her fyr. Hvad gjorde at fyren følte sig højrøvet og bedre end ham? Hvis han var så betydningsfuld hvorfor boede han så hernede i mørket. Burde han så ikke få et overdådigt værelse? "Simple livvagter siger du?" Han smilte, dog var hans smil irriteret endda en smule ondskabsfuld. Hvorfor var en fandens leder af mørkeridderne bedre end en livvagt? Hvis han ikke var der kunne prinsessen ligeså godt være død nu. Han lod det ligge indtil videre. Han ville nødig lave ballade på slottet igen, og hvis han gjorde denne fyr noget ville det sikkert blive opdaget. "Så du er oraklet.." Han havde ikke tænkt på at præsentere sig selv. Hvertfald ikke til denne fyr. Hans navn komme ikke ham ved. Hvis han var et orakel kunne han vel bruge sin hokus pokus til at finde ud af hans navn.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 16, 2009 13:14:16 GMT -5
Ja, simple livvagter? Louis kiggede på ham og rystede på hovedet. Livvagter var under prinsesser og konger, og lederen af mørkeridderne. For Daedelus havde kræften af det ukendte. Og den der ikke frygtede det, var godt dum. "Jamen hvis de så vil være så venlig, jeg har ting at tage mig til," sagde han for at få ham ud. HVis han alligevel ikke skulle bruge ham. "Prinsessen kan måske skaffe dig nogle bøger," afsluttede han og vendte sig mod sin bryg igen uden at se om han var gået. Han var ikke blevet spor fornærmet over at han ikke gad at sige hans navn, han kendte det alligevel. Han havde tjekket ALLE der arbejdede på slottet, for kongen.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 16, 2009 14:00:56 GMT -5
"Tsssh" Han var rasende indeni men så ud til at være rolig og fattet udenpå. Louis havde en status der ville give Reidan problemer hvis han gjorde ham noget. Han måtte forblive fattet og skifte taktik. Han havde ikke råd til at lave flere fejltagelser, men ideen af alle de halvblods omkring ham havde gjort ham forvirret og rastløs. Nu var han nærmest vant til dem og havde nemmere ved at blive fattet. Dog havde han stadig lært at hade dem, som pesten. "Så vis mig Orakel. Vis mig hvad du kan.." Han havde et svagt smil på læben og lænte sig op af den nærmeste væg. "Hvad er min fremtid?" Louis havde aldrig gjort tegn til at det var direkte imod reglerne at fortælle den 'simple livvagt' hans fremtid. Han sagde bare hvad han plejede.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 16, 2009 14:10:07 GMT -5
Louis kiggede lidt irreteret på ham. "Jamen så Reidan, sæt dig ned," sagde han og nikkede over med den ene stol ved bordet. "Håber ikke du har noget imod jeg kalder dig det, nu da vi åbenbart er dus," sagde han, en smule fornærmet, han skulle ikke sige du til ham, hvis han ikke engang fortalte sit navn. Han kiggede på ham og satte sig ned. "Sig mig så, hvad vil du vide?" spurgte han. Han kunne jo ikke fortælle ham alt, medmindre han døde imorgen.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 16, 2009 14:54:08 GMT -5
Han fik en smil på læben af den tydelige irritation fra Louis. Det var lige det han gik ud efter. Han kunne bare ikke fatte hvor nemt det var. Han troede Louis var lang sværere at gøre irriteret tilpads. Gjorde det næsten sjovt at lege med ham. "Javel" Han satte sig på stolen og satte hænderne på bordet. Det var næsten morsomt at Louis var blevet fornærmet. Gjorde at hans humør allerede var blevet bedre. "Det er mit navn. Hvorfor skulle jeg have et problem med at du kaldte mig det?" Nu når vi åbenbart er dus? Hvad skulle det betyde? Var du pludselig blevet venner. Hvem havde givet ham det indtryk? Hvad ville han vide? Det anede han da ikke. Han var jo ikke rigtig vild med selve ideen af at vide sin fremtid, men nutiden stank og fortiden var endnu værre. Han havde heller ikke brug for at blive yngre eller kønnere. Han havde ingen ide om hvordan det her foregik. Han troede et var ligesom en spåkvinde der spåede og kom op med det første hun så. "Hmm... Karriere, rigdom, kvinder.. Er det ikke det normale?"
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 16, 2009 15:01:07 GMT -5
Louis så på ham. "Vil du vide konkrete hendelser, eller vil du vide det mere i lange drag? Ligemeget, vi tager hændelserne," sagde han med et smil, da han allerede kunne fornemme Reidans liv. Han tog Reidans hånd og lagde den hele ned i karet foran ham, der var fuldt med sølv lignende væske. "Sid stille," sagde han bare, lagde sine hænder på hver side af karet og lukkede sine øjne. Hvis han sad længe nok så kom synene. Men de begyndte hurtigt at komme, Reidan var ikke svær at knække, men det vidste Louis fra begyndelsen. For Reidan var nysgerrig og provokerende.
|
|
|
Post by Reidan on Apr 16, 2009 15:27:24 GMT -5
"Javel" sagde han med sin hånd ned i noget stads han ikke kunne forklare hvad var. Det var underligt, ikke noget han havde regnet med og alligevel lod han Louis gøre hvad det passe ham. For at indrømme det var han en smule interesseret i hvad Louis kunne fortælle. Han stirrede på Louis der havde sine øjne lukket og kunne ikke lade være med at smile. Den her fyr tog det virkelig seriøst, og Reidan troede overhovedet ikke på det. Hvis det så han rigtig kunne se hans fremtid var det jo næsten kedeligt at høre. Hvis man hørte om sin fremtid var der jo ingen overraskelser tilbage. Det var også nærmest snyd. Så kunne man se hvornår man ville blive angrebet, men kunne jo snyde døden hvis man fik sin død at vide. Hvad med skæbnen? Var der ikke længere nogle der troede på det?
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 6:19:43 GMT -5
Louis åbnede sine øjne igen, med et lille uhyggeligt smil. Han tog fat med begge hænder om hans kæbe og holdt ham fast, mens han kiggede ham i øjnene. "Om tres år, skal du finde lykken. Men kort før din død, vil du finde ulykken og skammen og din udgang skal være forfærdelig for dine nærmeste og forløsende for dig selv," sagde han, nærmest messene. Så gavv han slip på hans kæber. Han havde set mange flere ting, men konkrete begivenheder kunne ændre sig.
|
|