Familiekomsammen aka Møde

[Aura]

Det var Midt på eftermiddagen. Fuglene sang lystigt udenfor de massive slots vinduer og solens stråler kunne svagt skimtes igennem de ellers store mørkerøde gardiner der var trukket for så solens stråler ellers ikke skulle kunne slippe ind.
Aura lod langsomt blikket glide hen imod døren i det hun kunne høre fodskridt ude på den nærliggende gang. Som altid var hendes klare blå øjne vågne og dog rolige som de studerede sine omgivelser.
Hun var klædt i en mørkerød robe der hang læst og behageligt på hendes krop. Den gik helt ned til jorden og blev derfor let slæbt efter hende når hun bevægede sig rundt i den store sal. Dette var et tegn på at hun var blevet kaldt til mødet på en af sine såkaldte 'fri-dage' og derfor havde hun ikke haft tid til at skifte til noget andet tøj. Ikke at det gjorde noget som sådan.
Auras lange mørke blå hår hang som altid løst og hendes halv lange pandehår dækkede let for hendes ene øje og omkransede hendes ansigt ligeså nydeligt. Smuk var hun og det var en nødvendighed indenfor sine opgaver eftersom det ofte havde med informationer fra fjendens linje at gøre. Ikke noget mændene kunne gøre hende efter.
I centrum af den store sal stod et bord i ahorn med tilhørende stole i samme stil. Med lette elegante skridt der dårligt nok kunne høres imod gulvet listede Aura hen til det og lod fingrene glide hen af bord pladen.
Hun ventede tålmodigt på de andre Mørkeriddere's ankomst.

Rækkefølge:
Aura
Ghoul
Kamistra
Mirza
Wylfenstein
Aleksei
Daedelus

[ghoul]

Khaine var gået ind på Slottets område eftersom han blev kaldt til et møde. Han hadede virkelig dette slot, og skulle bogstavelig talt bruge højt til loftet i stedet for at være indelukket i en fæstning af tykke mure. De det var en "finere" forsamling han skulle være iblandt denne dag, havde han taget et andet klæde om livet som aller højest var beskidt ved jorden. Derudover havde han taget en speciel krystplade på lavet til ham. Det var af lædder som var fleksibelt... næsten ligesom en skudsikker vest med en metalplade imellem lagene af lædder. Hans elegante, men dog stadig tunge skridt nærmere sig døren til det lokale hvor de altid mødtes. han åbnede langsomt døren, som knirkede og gav sig i træværket. han trådte langsomt ind, med hænderne bag ryggen, og vingerne godt foldet bag hans ryg. Hans blik var fæstnet imod Aura som ligeledes havde fundet vej til mødet. Han bøjede blot overkroppen som en gæstus, dog uden at ændre på sit kolde og konstante ansigtsudtryk. "Vær hilset" sagde han med sin dybe stemme, dog med en høflig tone. han kendte sin plads i sådan en forsamling og han så sig ikke hævet over andre, siden de jo delte nogenlunde de samme synspunkter som ham, og tjente den samme fyrste. Han gik roligt hen til bordet og stillede sig bag én af stolene imens han roligt betragtede værelset de var i.

[kamistra]

Kamistra havde godt hørt om mødet, men vidste ikke rigtig om han gad med til det.
Han havde et stort ego, så han havde da også fortjent en dramatisk ankomst.
Kamistra kiggede ind af vinduerne til lokalet, de havde ikke set ham, de stod vist og hilste på hinanden. så kamistra svævede over, det øverste af vinduet, og med et begyndte han at lave torden lyde "Vaam!, Baam!, Kabooum!"
Han svævede ned foran vinduet og rørte ligeså stille vinduet med en pegefinger og blev med en lille "Puf" lyd forvandlet til støv, og med et stod han inde i lokalet, han rakte hånden ud for at hilse på de 2 andre "Mørkeridder Kamistra til tjeneste, og jer?"

[Daedelus]

Med lange, spændstige skridt, kom Daedelus skridende ind i salen. Han slog dørene op, og gjorde herved sin næsten kongelige antré. I dagens anledning hvor han havde kaldt til møde, var han klædt i sin fineste lange kapper, der gled let over jorden. Bukserne smøg sig om hans lange ben, og på overkroppen smøg en skjorte sig let om hans muskuløse, blege brystkasse. Det var ikke fordi han bar nogen form for brynje. Det behøvede han sådan set ikke. På skuldrene sad knogle-shoulderpat'sne, der var lavet af hans fars knogler. Lidt bizart ville nogle mene, men selv bar han dem med stolthed. Det lange sorte hår hang ned over dem, og dækkede let for de violette øjne.
Med de lange skridt, gik han hen ved højsædet, hvor han som Mørkeriddernes leder havde plads. Før han satte sig, lod han langsomt blikket glide gennem mængden af mørkeriddere, der hver havde deres plads rundt i salen. Blikket gled fra Aura, en af de få kvindelige mørkeriddere, der var en genial spion. Og så var hun smuk. Blikket gled videre til Khaine, der uden tvivl var en af hans bedste mænd. Ja, han havde bestemt høje tanker om ham. Dernæst faldt blikket på Kamistra, med egoet uden lige. Det havde næsten overrasket ham, at se ham til mødet. På den anden side vidste han også hvad der ville ske, hvis han ikke kom.
Daedelus så tilfreds ud. Hvilke storkrigere han havde fået.
Med et lille nik, gav han tegn til de kunne sætte sig. Hans kappe hvirvlede omkring, da han selv gjorde det.

[Aura]

Aura smilte ganske svagt og venligt til Ghoul i det han hilste på hende. Det undrede hende virkelig at en så broget skiggelse som ham kunne være så høflig så derfor gengældte hun naturligvis denne venlighed ved at bukke på samme måde for ham dog uden at sige noget endnu.
Så kom Kamistras 'introduktion'.. suk.
Aura vendte ikke engang hovedet i det Kamistra tydeligvis havde det sjovt ved at lave lyd effekter til sin store entre. I hendes øjne prallede det fuldstændig af og hun kunne ikke undgå at smile ganske svagt over det enorme ego han havde. Og at han så kunne gøre det helt seriøst.
I hendes øjne var det nærmere en joke.
Med et let suk tog hun sin sædvanlige maske på, vendte sig om imod Kamistra og lod kort blikket glide ned på hans hånd da han åbenbart havde intentioner om at give dem hånden som en hilsen. Var det nu også nødvendigt?
En anelse modvilligt tog hun hans hånd og trykkede den ganske kort efterfulgt af et svagt nik hvilket hun mente var nok svar på hans spørgsmål. Dernæst vendte hun opmærksomheden imod Daedelus i det han trådte ind i lokalet.
Automatisk bukkede hun hovedet let for ham i respekt og gled derefter ganske hurtigt om bag sin stol da de 'fik lov' til at sætte sig ned. Der kunne umuligt gå længe før mødet skulle begynde nu.

[ghoul]

Khaine hævede et øjenbryn da Kamistra gjorde sin entré, en fuldstændig unødvendig handling, og barnlig i Khaines øje. Han blev ved med at fastholdte sit blik på Kamistra, og kiggede langsomt på hånden der blev rakt imod ham. Khaines hænder var bag hans ryg, og han tog ikke imod hånden, men bukkede blot for ham som endnu en gæstus. Khaine så ingen af de andre Mørkeriddere som nogen form for familie eller venner, ej heller bekendte. men blot som en form for arbejdskollagaer, og som allierede... men han af alle vidste godt at man ikke kunne stole på nogen. Han nærmede sig langsomt en stol ved siden af bordet, længest væk fra Daedelus's højsæde. Da Daedelus pludselig trådte ind i lokalet, bukkede Khaine dybt for ham. "Herre" sagde han blot, og stillede sig igen oprejst da Daedelus var på vej imod sit højsæde. khaine kendte altid sin plads, og så det ikke som en svaghed at gøre form for honør for en ovenstående. Det var dog ikke ærefrygt han følte over for nogen i lokalet, den eneste de rkunne give ham den følelse var Lord Lanzeiox... og siden han havde valgt Daedelus som leder, så ville Khaine følge dem begge så længe han kunne. Han satte sig langsomt ned, og sørgede for at der var plads for hans vinger. han placerede sine arme på bordet og fastholdte sit blik mod Daedelus, nu hvor alle andre var ligegyldige i hans tilstædeværelse.

[kamistra]

Kamistra så Daedelus komme ind, og lagde hovedet på skrå og blinkede med det ene øje, som en slags velkommen til ting.
Daedelus bad dem sætte sig, og i samme øjeblik knepsede Kamistra en gang med fingrene.
Kamistra blev med et til en slgs sort støv, men det var lige meget han skulle jo ikke rydde op, et split sekund efter sad kamistra på en stol ude mod vinduet, det var jo trods alt den nemmeste måde at komme ud hvis nu noget skulle gå galt.
Han var efterhånden blevet rigtig god til magi, og havde ikke brugt sit våben i rigtig rigtig lang tid, han havde også lige skræmt alle menneskene ved henretelsespladsen fra vid og sans.
Kamistra begyndte at tænke på William, han havde aldrig tid til at være bare lidt social.

[Daedelus]

Daedelus lod sig ikke mærke af deres høflige velkomster. Han vidste det var kotyme, og lagde ikke mere i det. Nogle af mørkeridderne var kun i rådet fordi det gav dem magt og status, og de ville sikkert ikke tøve med at dræbe ham for selv at blive ledere, hvis åbningen bød sig. Så var der selvfølgelig også dem der var loyale. Halvt over for ham, mest over for kongen. Ligesom han selv var.
Langsomt lod han blikket falde på hver og en. Kiggede dem i øjnene, og målte om der var nogen frygt, raseri eller andet at spore. Så hævede han stemmen, og sagde kort "Nogle der har noget nyt de vil tilføje?". Vidste udemærkede godt, at de kun ville sige noget som alle burde vide. Private informationer ville blive fortalt på andre tidspunkter. Det var desuden strategisk korrekt at spørge om det først. Så viste han at han lyttede til dem, og tilbageholdte på samme tid de vigtige informationer til dem.

[Aura]

Aura satte sig langsomt ned på sin pågældende stol og placerede derefter sine ben over hinanden i kryds da dette var hendes foretrukne måde at sidde på.
Hendes klare lyseblå øjne vilede velovervejende på Daedelus i det han spurgte om de havde noget nyt at tilføje. Egentlig havde aura intet nyt. Hun havde som altid passet sine missioner til punkt og prikke.. fået alle informationer der var muligt indenfor alle byer og desuden dem indenfor kongeriget. Intet nyt fra fronten som Daedelus ikke allerede kendte til.
Istedte for at sige hun intet havde forholdt hun sig blot tavs og lod øjnene vile fra Daederus og videre til de 2 tilbageværende Mørkeriddere. Et halv afventende blik bredte sig i hendes øjne.
Som altid var hun yderst nysgerrig efter at få så mange informationer at vide som muligt.. Så det faktum at Kamistra og Khaine arbejdede på en anden front end hende gjorde dem også istand til at få andre informationer end hende.
Ganske diskret lod hun sin ene hånd vile på bord pladen hvorefter hun lod sin pege finger svagt glide hen over bord pladen. En gammel vane hun efterhånden havde fået efter for megen arbejde med mænd hvor de sad ved samme bord overfor hinanden.
Den lille hånd bevægelse var nemlig oftest en god måde at aflede vedkommendes opmærksomhed på hvis det blev nødvendigt.

[ghoul]

Khaine lyttede intenst til hvad daedelus sagde... og da ingen umiddelbart havde noget at sige, kunne han jo ligeså godt lægge ud. "Herre Daedelus" sagde han først og rettede sit blik imod hans. "Jeg har opdaget en usædvanlig aktivitet ved Kirkegården, det ser ud som om vi har nogle gravrøvere iiblandt folkemængden" sagde han roligt og uden at ændre ansigtsudtryk eller lægge mærke til de to andre. "derudover har jeg opdaget at frihedskæmpernes aktivitetsniveu er højt i denne tid" tilføjede han roligt, uden at føle sig presset eller noget som helst... han var blot budbringer, og beskeden var til Kongen. "disse oprørere vil selvfølgelig ikke være nogen trusel, men jeg er bange for at deres antal er ved at være fordoblet inden for det seneste år... indbyggerne er i oprør" sagde han roligt og stoppede derefter. Han havde været på kirkegården og finde spor efter gravrøvere, og var blevet angrebet af en større gruppe frihedskæmpere i mørkeskoven tidligere på ugen.

[kamistra]

Kamistra havde egentlig ikke lavet det store hele ugen.
Han havde tævet en præst, skræmt en landsby fra vid og sans, udført ordrere, ellers ikke det helt store.
Han satte sig tilbage i sædet for at sidde bedre. "Jeg er blevet angrebet af en vampyr præst, ellers ikke det helt store fra min side af" han let trommede med fingrene på låret, for at slå spændingen ihjæl. han kiggede over på daedelus, og håbede på at han havde noget at sige, så de ikke bare skulle sidde der i pinlig tavshed.
Kamistra var tæt på at smide en vittighed på bordet, men det passede vist ikke lige i dette selskab.

[Mirza]

En skygge svævede langsomt ind over gulvet på det mægtige slot, alle de kendte mørkeriddere stod samlet, eller næsten alle. Skyggen havde en form af menneske, men skyggen så dog mere ond ud end noget andet. Langsomt samlede skyggen sig og de røde øjne i skyggen blev langsomt mere katteagtige og gule, samtidig dannede sig en posede hvid skjorte, som var en smule åben for toppen. En halskæde af udskåret knogler formet som en klo hang om hans hals, og nogle flotte sorte bukser dannede sig omkring hans ben og til sidst kunne man se hans sorte tynde kantana som var ekstremt udskåret og mønsterne formede en drage som bed om klingen.

Mirzas kønne ansigt så på alle de mørkeriddere, hvorefter han smilte ondskabsfuldt til dem alle. Hans blik hvilede roligt på dem hver især, hver en af dem var uniq, hver en af dem var frygtelige stærke. Mirza vidste det godt, han respekterede dem hver især, men samtidig frygtede han ingen og ingen skulle genere ham eller stå ham i vejen. Hans blik så roligt rundt på dem, hvorefter hans ben langsomt begyndte at bevæge sig roligt omkring dem, han så dem alle an. De virkede ikke som de havde udviklet sig, han så skuffet på dem og sagde med et hånligt smil
"tsk.."
Hvorefter han stoppede op og så på dem individuelt. Ingen virkede specielt forandret, hvorfor var han egentlig blevet hidkalt? Han så tomt på deres leder og ventede på han sagde noget, som Mirza kunne bruge til noget.

[Daedelus]

Daedelus lyttede opmærksomt til, hvad de fortalte. Da Khaine fortalte om gravrøverne, forblev hans ansigt som en stenstøtte, umulig at tolke. Ordrene fra Lord Lanzeiox lod utrykkeligt, at alle der var en trussel skulle dø. Selv var han lidt modstand af dette, men en ordre var en ordre. Selvfølgelig valgte han dog selv hvordan og hvornår han ville følge den ordre. "Disse frihedskæmpere... Som du selv siger Khaine, udgør de ikke nogen trudsel men det kan de hurtigt komme til. Vi må ikke benægte, at fjenden sagtens kan tænke så snedigt som os, så det ville være klogest hvis vi så dem an.... Fandt ud af, hvad de har planer om, og vende det mod dem selv. Aura, har du nogle spioner blandt dem?", spurgte han hende, og lod øjnene hvile på hende. Fokusset flyttede sig ikke engang, da Mirza besluttede sig for, at komme anstigende. Af og til overvejede han, om det var en fejl at foreslå Mirza at slutte sig til den. Det kunne ikke benægtes, at han var en kriger uden lige, og det var bedst at have ham indenfor sikre mure... Men Daedelus stolede ikke på ham. Han lyttede kun til sig selv, og var ikke god til at arbejde sammen med andre. Som leder krævede han respekt, og hvis ikke han fik dette... Ja, så måtte han jo finde ud af noget.
"Godt du kunne slutte dig til os, Mirza. Hvis du nu vil være venlig at sætte dig, så vi kan komme videre med mødet", sagde han, med en kold, velovervejede stemme. Der var ingen grund til, at tage kampen om med ham endnu.

[Aura]

Aura lyttede opmærksomt og lydløst til alt hvad Khaine havde at fortælle om frihedskæmperne og gravrøvere der dog ikke interesserede hende synderligt meget.
Det var mere snakken om frihedskæmperne der vækkede Auras konstante sult efter informationer. Selvom hun først for nyligt havde fået nys om disse frihedskæmpere og hvordan de voksede i mængde havde hun altid haft det i sit baghoved hvor end hun var på mission henne.
Rigtigt nok havde hun selv spottet en voksende aktivitet og derfor også flere møder i alt fra skovene til så åbenlyse steder som de lokale kroer. Så kloge var frihedskæmperne altså ikke.. Men! ikke desto mindre var der ingen grund til at undervudere dem mere end højst nødvendigt.
"Jeg har personligt været tæt på en af disse grupper af frihedskæmpere men desværre var jeg ikke istand til at nærme mig dem selv"
Hendes klare blå øjne lå roligt på Daedelus imens hendes halv urolige hånd der havde kørt hen af bordet nu havde fundet ro vilende i hendes skød. "Men.. Ikke desto mindre har jeg hørt fra Gil, en af mine spioner, at hans infiltration havde været successfuld og han nu var i en af frihedskæmpernes undergrupper"
Aura smilte ganske svagt for sig selv imens hun et kort sekund sænkede blikket imod bordet hun sad ved. Grunden til dette var at Mirza tydeligvis havde lavet en mindre scene ved sin entre til deres lille møde... Som forventet fra hans side.
"De eneste informationer jeg har fået på stående fod er at de afventer ordrer fra deres såkaldte ledere"

[ghoul]

Khaine sad blot og havde nu ikke mere at indberettige, og havde derfor ikke mere at sige, og ingen grund til at sige mere. Han lyttede intenst til hvad Daedelus sagde, og hvad Aura sagde. Khaine var tydeligvis meget mere bekymret over gravrøverne end de andre var. Khaine vidste næsten alle metoder de tog i brug, og han havde luftet en idé med sig selv om at de højst sansynligt måtte geme deres våben et eller andet sted. Hvor Kirkegårdens grave tydeligvis var et oplagt sted, et sted hvor næsten ingen vil lede, næsten. Khaine skænkede ikke Mirza en tanke da han gjorde hans entré, og skæmkede ham ikke engang et blik. Folk med ego, og folk som ikke kendte deres plads hørte ikke til i sådan en forsamling som denne og under kongens tjeneste, hvis det stod til ham. Men, igen så var Khaine en person som netop kendte sin plads, og han smed hurtigt denne tanke væk igen da det ikke var op til ham at dømme. Han Kiggede koldt på Kamistra da han valgte at dele hans noget så interessante og ikke mindst fuldstændig ligegyldige historie. Khaine så sig omkring og kiggede på de kolde stenmure. han brød sig aldeles ikke om at være på dette slot i længere tid af gangen. Han var begyndt at tro at han selv led af en form for klaustrofobi. han var en Dødsengel, han skulle bruge plads til at folde sine vinger ud, og plads til at arbejde og udføre kongens vilje... ikke sidde og diskutere ligegyldigheder bag tykke mure.