Slotshaven/parken

[ghoul]

det var ved at være eftermiddag, og solen var på vej ned over horizonten. Slotshaven var kæmpestor, så stor at det nok var mere passende at kalde det en park. Der var en sø midt i parken, og med blomster, bede, og træer rundt omkring. Det var tydeligt at Lord Lanzeiox kunne lide det når det var ordentligt og ryddeligt. Men på trods af det, var det en have der var påvirket af ondskabens tilstedeværelse, og var derved begyndt så småt at gå i forrådnelse. En stor skygge kunne ses på græsplænens overfalde, og et par sekunder efter landede der den skikkelse med et mindre brag, men dog stadig elegant med flydende bevægelser. Khaine rejste sig op og så sig omkring. han rystede sine vinger lidt, inden han lod dem hvile omme bag hans ryg. Han nød at være i denne have, og nød stilheden den bragte. Siden han udemræket godt vidste at Fyrsterne ikke så tit var hernede. Han begyndte langsomt og roligt at gå ned imod Søen. Som altid var han kun iklædt et sort og slidt klæde om livet.

[plage/Rhea]

Rhea gik roligt rundt i slotshaven, eller parken som man jo nok nærmere skulle kalde den. Hun var iført tøj som faktisk kun lige nøjagtigt dækkede det det skulle. Hun havde ingen problemer med at gå sådan, og elskede det faktisk fordi hun vidste at hun ikke kunne gå i seng med en som ikke var samme race som hende selv. Hun nød at være i parken, der var altid sådan en ro og alligevel lå der sådan en ond.. følelse der.

[ghoul]

Khaine nåede til søen, og betragtede den lidt. Han gik roligt ned i knæ, og sate sig i en skrædderstilling. vandets u forstyrrede overflade blev ramt af de blod-røde stråler som solen udsendte nu hvor den var ved at gå ned. Khaine betragtede dette, og hvorledes en fisk var oppe ved overfladen engang, hvorpå en masse ringe begyndte at brede sig i den røde reflektion. Det havde været en travl dag, men han var ikke udkørt, blot en smule træt. og han kendte intet bedre end at slappe af på denne måde ved meditation. Han lukkede sine øjne, og begyndte at tage langsomme og dybe åndedræt... selv vingerne begyndte at drage nedaf og slappe af. Han hørte en skikkelse et sted fra i slotsparken, men gjorde intet, ikke engang spænde en muskel, eller åbne øjnene.

[plage/Rhea]

Rhea satte kursen ned mod søen, men opdagede så at der sad en anden person allerede. Hun blev lidt irriteret, hun havde regnet med at hun kunne få lov til at være lidt alene.. Når ja, så kunne det da være at hun kunne få lidt sjov ved at irritere personen. Hun samlede en sten op fra jorden, og kastede den hårdt eter skikkelsen lidt væk fra hende.

[ghoul]

Khaine fornemmede personen rimelig tæt på ham, og holdte sine øre åbne. Han sad blot og granskede sit sind for minder der lå gemt. ting, som han havde glemt eller gemt af vejen. Han så det som noget yderst selvrensende at granske sit eget sind. han åbnede sit ene øje, og fik hurtigt øje på en sten der var på vej imod ham. han lukede øjet igen. I én hurtig bevægelse greb han stenen foran sit ansigt. Han sukkede, og hadede når folk virkelig gav ham en grund til at skade dem. Han rejste sig op og åbnede sine isblå øjne, som med det samme fæstnede et koldt blik imod Daktizaneren. Hun var en danser, sikkert en af prinsernes personlige dansere. han begyndte langsomt at gå hen imod hende med et koldt og truende blik. han knugede om stenen i hans ene hånd, og spændte sine muskler af vrede som han bevægede sig imod hende.

[plage/Rhea]

Rhea så blot koldt på ham, han skræmte hende ikke, men der var selvfølgelig heller ikke særlig mange personer der skræmte hende.. Hun spændte i kroppen, hun var måske ikke særlig stærk, men hun kunne da nogle forskellige tricks, selvom hun nok ikke ville kunne holde særlig længe mod ham, hvis det endte med en slåskamp. Hun rettede kort på sit tøj, og lagde så armene over kors.

[ghoul]

Khaine kom helt tæt på hende, og kiggede ned på hende med et truende blik. Blikket blev hurtigt koldt som det altid havde været, og folde sin hånd ud imod hende hvori stenen lagde. "jeg går ud fra at denne er din?" sagde han koldt med sin dybe stemme og kiggede hende koldt i øjnene. han holdte op med at spænde i musklerne som han begyndte at slappe af. "sig mig unge dame... hvilken form for kedsomhed måtte have ramt dig siden du havde lyst til at gøre en så stupid ting imod en person der mediterer?" spurgte han koldt og fattet, og lod ikke hendes blik vige fra hans blik. Hun var jo trods alt Fyrsternes danserinde, så han kunne jo ikke tillade sig at skade en person som arbejde for den selv samme fyrste hans selv tjente. Dog lå hans følelser under huden, og han var klar på hvad som helst. Khaine var ikke typen der lod sine følelser løbe afsted med ham, siden dette var det første han havde lært af hans gamle far.

[plage/Rhea]

Rhea spændte stadig i kroppen, hun kunne ikke drøme om at slappe af i nærheden af en som sagtenss kunne være en trussel. Hun så lidt på stenen. "Ja, det er det" sagde hun blot. Hun trak lidt på skuldrene over hans næste spørgsmål. "Det ved jeg ikke, blev måske bare irriteret over at man overhovedet ikke kan være alene her" sagde hun. Hun var komplet ligeglad med hvilken rang han var, hun havde stadig lyst til at irritere ham..

[ghoul]

Khaine begyndte at smile en smule skævt men dog stadig utrolig skummelt over hendes svar. Han lod stenen falde foran hende, og vendte sig om og gik imod søen. "Så må De jo vide hvordan jeg har det nu" sagde han, og hentydede selvfølgelig til den del om at man ikke kunne være alene her. I hans øjne var hun bare et inkompetent og uvident væsen der ikke vidste bedre, og kunne derved ikke lade være med at smile skummelt. Han lod sine arme hvile bag sin ryg, og stoppede op ved søens bred med ryggen til hende. Han sagde intet, og begyndte allerede at ignorere hende igen. Han spændte dog stadig i musklerne, og ville absolut ikke undre sig hvis hun blev ved... for en inkompetent handling som før, kunne kun avle flere i hans hoved. han betragtede bare øen, nu hvor solen var nået helt ned over horizonten, og enhver rød farve var forsvundet fra vandoverfladen.

[plage/Rhea]

Rhea himlede med øjnene, han var da temmelig irriterene. "Sikkert" sagde hun koldt. Hun betragtede ham lidt da han gik tilbage til søen, skulle hun mon forsøge at kaste en sten efter ham igen? Det ville nok være dummt... i stedet satte hun sig op af et træ, og holdt vagtsomt øje med ham, hun vidste ikke om han ville kunne finde på noget, men man kunne aldrig vide?

[ghoul]

Khaine stod blot og kiggedepå vandets bevægelser, og lyttede til naturens lyde... sådom fulge der stadig insisterende kvidrede sekv nu hvor det var mørk. Khaine lagde langsomt mærke til at hun af en eller anden grund holdte øje med ham. Han så sig omkring, og der var ikke flere end de to. han gik ned til vandkanten, så hans fødder var under vand. Han satte sig ned i en skrædderstilling i vandet og tog en dyb indånding. Han håbede at budskabet var sevet ind. Khaine var ligeglad om hun kiggede, mere skulle hun dog ikke gøre. Khaine nød virkelig dette, men han kunne ikke nyde det helt siden han måtte være på vagt overfor tøsen og alle mulige andre ting.

[plage/Rhea]

Rhea gabtew, hun gad ikke være det mere.. det var kedeligt! Hun ville ud og finde nogen hun kunne irritere! Hun så kort hen på ham, og fnøs. Hun rejste sig op, og gik.

//out