Skovbunden kalder

[kamistra]

Kamistra havde vadet rundt på engen før, en gang før da han havde tævet Vampyr præsten. (http://mysteriousmyths.proboards.com/index.cgi?board=dss&action=display&thread=321)
han havde ikke se mange folk på det seneste, så der var ret stille.
Kamistra havde længe tænkt på at få sig en fridag, fra jobbet naturlige trummerum, hans job fyldte alt for meget.
Hans opgave var at finde gudebarnet, men problemet var at han ikke vidste hvor han skulle lede, og det iriterede ham gevaldigt.
og hvad skulle daedelus da også sige, til en enkelt fridag?

[Mizuki J. Yuri]

Mizuki sad allerede inde midt i skoven. Han havde været der et stykke tid og leget lidt med sine notater til hans bog. Han lagde byanten fra sig og lod den dumpe ned i hans taske igen, blokken havde han allerede lagt der ned, samt læsebrillerne. han havde endelig fået tid til at skrive, men hans fantasi var sluppet op, og han kunne derfor ikke skrive. Han sukkede halv irriteret og lod en hånd køre igennem det næsten helt hvide hår, en tåt rev sig løs mellem hans fingre og han strøg det det langsomt og yndefuldt bag øret igen. Hans øjne var smalle og smukke. Han strøg sin pegefinger ned over de to sølvfarvede ar over hans højre øje og sukkede lavt. Hans udstråling var som altid kold og arrogant. Men på en eller anden måde kunne man også hvis man så ret godt efter, se tab i hans øjne. Hans børstede en smule støv af sit sorte jakkesæt og lod sit blik glide igennem skoven.

[kamistra]

Kamistra stoppede brat op på engen hvor han havde kæmpet bravt med Christopher.
Han mærkede tilstedeværelsen af en anden personlighed, det var tydeligvis en der ikke havde erfaring i sløring, eller også ville han gerne findes.
kamistra satte sig halvt på hug og halvt på knæ, han kunne se hullet i jorden hvor han havde sat sværdet sidst han var der.
han havde i mellemtiden skilt sig af med sit våben, nu gik han udelukkende efter at bruge magi.
Kamistra kiggede igen efter den sjæl han havde fornæmmet før.
han spredte sine store knoklede vinger og lettede.
få sekunder efter stod der en sort støv sky bag dæmonen.
der gik ikke meget mere end et split sekund og så stod Kamistra bag Dæmonen i den støv sky han selv havde lavet.

[Mizuki J. Yuri]

Mizuki sukkede irriteret og rejste sig stille og rolig. Han drejede en halv omgang og så ligegyldigt på denne ny ankommet person, selvom dette ikke var hans mening. Han gad virkelig ikke at slås, han ville faktisk hellere slappe af. Mizuki lod blikket hvile på ham et stykke tid og fjernede så blikket fra ham og rakte ned efter sin taske der lå på jorden. Han trakte den op og lod den hvile på sin ene skulder og kørte atter en hånd igennem sit hår. Hans bevægelser var stadig rolige, smukke og elegante. Der var ingen grund til at spille komedie og opføre sig som en anden. Hans øjne var nu ikke knebet så meget sammen mere og hans øjnfarver kom helt til syne nu. Mizuki lod sin pegefinger glide ned over siden på sin hals og kunne nærmest mærke smerten i de brænd ar han havde på halsen. Han fjernede sin hånd og kiggede op på denne. Godaften. Hans stemme var kølig og rolig, som den nu altid er, det var sådan rigtig den eneste måde hans stemme kunne være, bortset fra over for hans venner, men denne herre var en fremmed.

[kamistra]

Kamistra kiggede ned på denne 'gut' her, hvad lavede han her.
Kamistra kiggede lidt op og ned af ham, og lagde især mærke til hans øjne "sikke nogle mærkelige øjne" tænkte han stille.
han bevægede sig ikke mere end at hans øjne gik op og ned.
"godaften" lød det i hans hoved, det undrede ham at han ikke havde nogle manere, han kunne idet mindste bukke eller noget.
Tænk at denne mærkelige 'gut' ikke havde nogen respekt for en der var så meget højere rankeret end han selv var.
Kamistra blinkede blot til ham, og løftede øjenbrynene.

[Mizuki J. Yuri]

Mizuki vidste godt hvad denne fremmede tænkte om ham og det var intet nyt. Han havde prøvet hele rotinen før, men for sjovs skyld lod han sig langsomt og elegant bukke og rejse sig op igen. Han stod et stykke tid og kneb forsigtig øjnene sammen og studerede forsigtigt og stumt denne fremmede person. Hvad laver han dog her? Tankerne fløj igennem hans hoved. Har han ingen manere? Fsk! Men han lod ikke dette overtage hans kølige og elegante mine. Han kunne jo ikke gøre for at han havde den holdning som han havde overfor nye mennesker. Det måtte han vel kunne acceptere, eller var han en af disse slags dødsengle som var alt for fornemme og arrogante til at kunne snakke med andre der var under deres stadie? Men sådan var han jo også selv så han kunne ikke bebrejde ham det mindste. Mizuki drejede om på den ene hæl og gik med lydløse skridt mod et smukt kirsebær træ der stod 2 meter væk fra ham, grunden han gik så stille var jo at man skulle kunne bevæge sig lydløst og dræbe hurtigt. Mizuki rakte op efter en blomt på træet der netop denne dag var sprunget ud, han plukkede den og holdte den mellem sine fingre og bukkede hovedet en anelse for at kunne indånde den dejlige duft af kisebær blomst. Et køligt smil gled over hans læber og han lod blomsten dumpe ned i sin taske.

[kamistra]

Kamistra stod og kiggede på at Mizuki bukkede foran ham, han gav et kort og koldt nik som en slags hej.
Mizuki gik stille hen mod et træ, han havde tog nogle stille hurtigt træk hen imod træet.
Kamistra lyftede hovedet så man kunne se hans ansigt, og så han kunne se hvad der skete. Hans lange sorte hår fandt hurtigt sin vej ned over hans smalle hvide øjne, igennem håret kunne man lige skimte at der var et ar.
Mizuki tog fat i en blomst 'en rigtig gentleman hva' tænke kamistra.
Kamistra svævede stille hen over græsset, det var ikke mere end en 2-3 cm, stille man stilfuldt gik han hen imod mizuki og det træ han stod ved.
Kamistra rakte en af sine hvide knoklede magre hænder frem, han rørte træet med håndfladen, og stille og roligt begyndte træet at rådne (ikke som et Puff, men stille og roligt). en enkelt blomst sad tilbage på træet, kamistra lagde hovedet en smule på skrå og begyndte at betragte den lille blomst der ikke havde overgivet sig. 'det var dog alligevel respektabelt' tænkte han køligt, og skænkede ikke mizuki en tanke i den korte tid han kiggede på blomsten