|
Post by draco on May 7, 2009 17:38:47 GMT -5
Draco gik et par skridt tættere på Ayla og pegede på hende med sværdet, og overvejede om han skulle dræbe hende. Men han kunne ikke helt. Det føltes ikke rigtigt. ”sig mig er du bange nu” vrissede han af hende. selvom hun var stærkere end ham, havde han alligevel overtaget. Han havde våbnene og han tvivlede på hun var dum nok til at udfordre ham nu. ”hvordan tror du det føltes når den eneste du tror virkelig bryder sig om dig, forråder dig?” sagde han koldt ”kan du forestille dig det? kan du!!?” det sidste råbte han nærmest. Han havde inderst inde mest lyst til at sætte sig ned og græde. Han havde det som om han var blevet stukket med 1000 knive og at alle sårene stadig blødte. Det var ikke så meget på grund af tabet af den han troede ville være hans eneste rigtige ven, men mere forræderiet selv. Han havde jo altid haft det fint alene.
|
|
|
Post by ayla on May 7, 2009 17:47:16 GMT -5
ayla fik sig rejst op og stod foran hans sværd nu jeg er ikke bange for dig men mere dit sværd hvis du har smurt noget på det sagde hun roligt og håbet på at han ville flade til ro hun kigget frem og tilbage mellem hans øjne og sværdt nej det gør jeg ikke, men jeg ved hvordan det er fået taget livet fra sig det kom på en lidt hård måde mod han, un var bleven lidt irretere over han bare stod med sit sværd og ikke gjorde noget.
|
|
|
Post by draco on May 7, 2009 18:11:02 GMT -5
Draco blev overrasket da hun rejste sig op. Det slog ham helt ud. Det var anden gang inden for meget kort tid tingende gik galt. Han var overbevist om at han havde overtaget, men så rejste hun sig bare op og svarede ham igen. Han forstod det ikke. Hvorfor skulle tingende altid være så besværlige? Han slappede af i armen og lod sværdet hænge slapt ned af siden på ham. Hans blik blev fjert og han stod bare og stirrede fjernt og tomt ud i luften. Han kunne godt se Ayla stod foran ham. Han svarede ikke. Han var blevet helt paf. Helt slået ud. Han var helt blank for hvad han skulle gøre, for hvad han skulle tænke eller hvad han skulle sige. Alle muligheder så ud til at være udtømt. ”det betyder ingenting. Det betyder ikke nok, for det betyder ingenting” sagde han så, meget fraværende og helt fjernt, han var næsten ikke klar over han selv sagde det. Så slap han sværdet og det borede sig langt ned i jorden ved siden af ham. Så lod han sig dumpe ned på hjorden og sad så i skrædder stilling og så fraværende ud i luften, men han forsøgte at samle tankerne.
|
|
|
Post by ayla on May 7, 2009 18:26:20 GMT -5
ayla havde lyst til at skrige af ham, hun forstod ham ikke hun, viste ikke hvad hun skulle gøre ikke sige det ham, hun satte sig på stamme og kiggede på sidden med et tomt blik draco for satan da osse sagde hun tungt, ayla var træt af han havde taget tingene så tungt draco altså sagde hun igen, ayla ned i jorden.
|
|
|
Post by draco on May 7, 2009 18:51:38 GMT -5
Draco kom langsomt til sig selv igen. Han lagde sig ned i græsset. Han kunne ligeså godt lade hende få sin vilje. Så han sagde noget. ”jeg hader dig” sagde han roligt og oprigtigt. For hvad skulle han ellers sige? Det var egentlig lidt synd for Ayla hun kunne jo ikke gøre for det. Det var hans egen fejl. Han skulle bare have holdt sig fra vampyren til at starte med. Hun var vampyr og vampyrer kunne man ikke stole på. Det havde han hele tiden sagt. Hvorfor havde han dog også været dum nok til at lave om på det? hvordan var det lykkedes hende at manipulere ham til det? han forstod det ikke og han hadede både hende og ham selv for det.
|
|
|
Post by ayla on May 7, 2009 19:02:56 GMT -5
ayla så på ham det ved jeg, jeg har ødelagt dig sagde hun roligt, det havde hun jo hun havde midste hans tidlig som hun næsten lige at vundet, men hun træng til at stille mænd lyster var lige så stor som hende træng til blod, hun kunne næste mærke hvad de var de ville have eller så presset hun dem til det, undskyld, jeg er ked af det sagde hun svagt.
|
|
|
Post by draco on May 9, 2009 7:44:43 GMT -5
Draco lyttede til hvad Ayla sagde. Der var ikke ret meget hold i det hun sagde. Hun havde ganske vist ødelagt noget, men hun havde jo også selv presset det frem. Hun var jo heller ikke ked af det. Tænkte han bittert og rystede svag på hovedet ”det var ikke din skyld” han drejede hovedet og så på hende ”jeg skulle bare aldrig have stolet på dig. Jeg vidste jo godt du var som alle de andre” sagde bebrejdende og smilede udtryksløst til hende. Han var ret ligeglad med hvad hun svarede. Han var ved at få samlet tankerne nu. Nu kæmpede han bare for at få taget sig sammen til at få rejst sig så han kunne komme væk herfra. Men han gad heller ikke forlade stedet og ville egentlig gerne blive.
|
|
|
Post by ayla on May 9, 2009 10:20:18 GMT -5
ayla så på ham, hun rystede på hovede * han er jo ikke andet et svag menneskede * tænket hun for sige selv, hun ned ned i jorden og vente så ryggen til ham hun gad ikke svare ham, på nogen måde hun var godt træt af flok dømmet hende for at være en af de vampyr som var angrab alt og alle, hun kig ud i vand kanten af mosen og stod og kigget på sit eget spejlbillede hun smilet til sig selv og røret ved hende øre og tænder. hun kigget over skulderne hen på draco det må du om sagde hun svagt og kigget tilbage på sit eget spejl billede
|
|
|
Post by draco on May 10, 2009 13:23:46 GMT -5
Draco så på hende, mens hun stod og kikkede ned i vandet. Han overvejede hvad han skulle gøre. I sidste ende ville han få sin vilje. Det var han fast besluttet på. Han skulle nok få hævn over den lille djævelske vampyr. En plan formede sig i hans hoved. Han rejste sig. med to lange, lydløse, næsten svævende skridt, gik han hen til Ayla og skubbede hende hårdt i ryggen med venstre hånd og med højre ben, så han var sikker på hun ville falde i vandet, mens han med højre hånd trak sit sværd.
|
|
|
Post by ayla on May 11, 2009 3:31:16 GMT -5
ayla tod et skridt da han skubbet hende og flade ind vandet, hun drejet i loften så hun kunne se ham i øjne da hun ramte vandet, hun på hans sværd som havde trukken med sin højre hånd, og så hun op på ham, hun viste ikke hvad hun skulle gøre, hun knurret kort af ham meget svag og lige nok til han kunne hører det.
|
|
|
Post by draco on May 11, 2009 7:47:13 GMT -5
Draco smilede da hun faldt i vandet. Koldt og hånligt. Men smilet blegnede dan hun knurrede af ham og han spærrede øjnende op. ”hun er sku ikke bange af sig” tænkte han en smule respektfuldt. Men hvad. Han ville jo også vare rasende, han ville i alt fald ikke være bange i hendes situation. Så han forstod hende godt. Han løftede sværdet klar til at gøre en ende på vampyrens liv, men tøvede så.
|
|
|
Post by ayla on May 11, 2009 9:49:15 GMT -5
ayla så op på sværdet som glimtede i solen, hun kigget igen på ham, hun knurret endnu en gang af ham, mens hun blottede sine tænder, hende øjne var stadig flotte lyse blå, ayla så han tøvede, hun viste ikke om du skulle unytte det, hun kiggede på sværd et kort øjeblik, hun trykke sig lidt frem mod ham og holdt øje med hvad han ville gøre, nu hvor hun rørt på sig.
|
|
|
Post by draco on May 11, 2009 10:01:01 GMT -5
Draco trådte lidt bagud, da hun lænede sig fremad. Desværre fik han placeret foden på en klump mos og han gled bagover og ned fra stamme. Heldigvis varede overraskelsen kun kort og mens han stadig befandt sig i luften krummede han ryggen bagover og slog en fin koldbøtte i luften og landede fint på fødderne igen. Blot for at synke ned på venstre knæ, ude af stand til at støtte foden. ”satans” bandede han og holdt sværdet foran hovedet, mens han tog sig til foden med venstre hånd. Han mærkede et kort stik af panik, før han igen kunne undertrykke det. Han vidste godt at hvis hun besluttede sig for at springe på ham nu. Så var løbet kørt.
|
|
|
Post by ayla on May 11, 2009 10:06:12 GMT -5
ayla stoppede da hun så han tod sig til bennet, hun slappet af igen, men hun knurret stadig af ham og fnøs hårdt af ham, hun prøvet at komme op at stå men gled i mudderet, hun bandet for sig selv og holdt øje om han skulle komme tæt hen mod hende igen, hun bøstede mudderet af sig mens hun sad ned i vandet.
|
|
|
Post by draco on May 11, 2009 10:38:19 GMT -5
Draco holdt om benet. Han måtte gøre noget, og det i en fart. Han rejste sig op og humpede et par skridt tilbage og satte sig op af et træ. Han holdt blikket fast rettet mod træstammen og var helt opmærksom på hvad Ayla lavede. Han lagde forsigtigt sværdet ved siden af ham. Han kunne høre hun knurrede af ham, men ignorerede det. Han begyndte at binde støvlen op og skubbede den af.
|
|