alene i skoven.

[draco]

Draco var taget ud i skoven. Det var sent på eftermiddagen og temmelig varmt. Solen skinnede, men lyset var alligevel svagt nede ved skovbunden. Der var ikke mørkt, bare en smule dunkelt. Han vidste godt at der kunne være farligt for mennesker ude i skoven. Dog var der kun sjældent farligt om dagen, desuden var han jo velbevæbnet. Han var som sædvanlig iført et par sorte læderagtige bukser, sin puffede sorte bluse og sin nærmest rustningsagtige vest. Han havde sit sværd hængende fra siden og dolke på ydersiden, samt et par andre skjulte våben. Han tog ingen chancer. Det ville være dumt i disse tider. Han var taget i skoven for at få slappet lidt af. Og slappede af det, gjorde han i alt fald. Han så sig om efter et sted hvor han kunne slå lejer og sætte sig og spise. Det var altid så meget tumult i byen at det nogle gange var for meget at være derinde. Selvom der kunne være farligt i skoven og man skulle være på vagt. Så var skovens stille ro alligevel en behagelig afveksling fra byens stress og han trængte til at være alene i naturlig omgivelser og tænke de sidste par ugers oplevelser igennem.

[ravn]

Ravn kom vaklende gennem skoven. Han havde et par slidte bukser på, og et par røde mærker kunne tydeligt ses på hans ryg, han var også hævet hen over det ene øje. Han mumlede svagt nogle lyde, og kiggede godt ned i skovbunden. Han ville finde nogle planter som muligvis kunne lindre hans smerter lidt.. Han kom direkte inde fra byen af, og de havde ikke ligefrem været flinke ved ham.. Han lænede sig op af et træ, og lukkede kort øjnene.

[draco]

Draco stoppede straks, da han så en skikkelse, der stod og lænede sig op af et træ. Han så irriteret på skikkelsen og trak sit sværd ”hvis det er en vampyr er den færdig” tænkte han vredt. Ingen skulle have lov til at ødelægge hans dag. Ingen!!! Hvis det var en vampyr ville han bare hugge den i småstykker, hvis ikke, ville han give den en chance for at forsvinde. Forsvandt personen ikke, så skulle han nok sørge for at den ikke stod i vejen igen. Han gik hen imod væsnet så hurtigt han kunne, så lydløst han kunne. Han lavede ikke ret meget larm, men han vidste godt at hvis personen bare hørte halvt så godt som en vampyr, så ville den høre ham komme.

[ravn]

Ravn gled ned af træet, og ømmede sig lavt. Han var noget så øm.. han orkede ikke engang at gå videre for at finde nogle planter som kunne hjælpe på smerter. Han hvilede kort hovedet i hænderne, han kunne måske godt lidt ligne en som sov, men det gjorde han langt fra, han salppede af, og forsøgte at ignorere smerterne.

[draco]

Draco stoppede endnu engang. Denne gang fordi personen, nærmest gled ned fra træet. Den tog sig til hovedet og han så nærmest ud som om han havde ondt. Draco var dog stadigvæk for langt væk til han kunne se hende ordentligt. Han bødede alligevel lidt op. Han var dog stadigvæk ikke specielt venligsindet. ”hey” råbte han mistænksomt. ”er du ok” han ville gerne vide hvem det var og hvorfor det bare stod der og ømmede sig. Hvorfor gjorde den ingenting? Han var godt irriteret over at hans tur var blevet afbrudt, men kunne alligevel ikke bare gå en anden vej.

[ravn]

Ravn løftede hovedet, ikke så meget fordi han hørte hvad personen sagde, mere fordi han kunne mærke at der var en tæt på ham. Han så på manden, og så så på hans sværd. an trykkede sig ind mod træet, han ville sikkert også gøre ham ondt.. Han knyttede næverne, og var klar til at forsvare sig hvis det blev nødvendigt.

[draco]

Draco så på manden. Han trykkede sig op af træet nu. Han var ok bange tænkte Draco. Med god grund. Draco havde jo sådan set også tænkt sig at der skulle blive ballade nu. Men efterhånden som han kom tættere på manden kunne han så han havde det dårligt. ”jamen hvad er der dog sket” udbrød han foruroliget og løb et par skridt hen imod ham, før han fandt sin ligeglade facade frem igen. ”er du ok” spurte han endnu engang, også i en ligeglad tone

[ravn]

Ravn udstødte en masse underlige lyde, da manden kom tættere på. Han kunne egentligt godt regne ud at han ville hjælpe, men han kunne jo ikke høre hvad han sagde.. Han kunne bare se a hans mund bevægede sig, og det irriterede ham lidt! Han brød sig egentligt heller ikke om andre folk, de gjorde ham ondt..

[draco]

Draco stak sit sværd tilbage i skeden lige som han kom over til manden. Han tog han på skulderen ”du er såret, sæt dig ned” sagde han irriteret og rynkede panden ”og tag lige og tal ordentligt ok?” sagde han lidt roligere og hans ansigt mildnedes en smule, da han trykkede mande ned mod jorden. Han vidste ikke hvorfor, men han havde en brændende lyst til at hjælpe manden. Han havde godt noget der kunne bruges til at lindre hans smerter, så han måske selv ville kunne klare rasten. Han skulle kun bruge noget vand. En omkring 10 liter. Han havde dog ingen anelse om hvor han kunne få vand henne og han vidste heller ikke hvordan han ville kunne få det hen til ham. Han vendte sig om med hænderne i siden og sukkede, før han igen vendte sig mod manden. Han bukkede sig ned og spurte langsomt og tydeligt ”ved du hvor der er noget vand og noget at bære vand i?” han havde godt regnet ud af manden nok ikke var helt normal, eller også var han bare meget langsom i optrækket grundet hans skader.

[ravn]

Ravn så forvirret på manden, og trak på skuldrene. Hvad sagde han?! Han begyndte igen på de rablende lyde som overhovedet ikke gav nogen mening. Han kunne ikke høre hvad manden sagde, men han vidste godt hvad man skulle gøre for at ordne skader so hans egne.. Han rejste sig op, og begyndte at gå. Kort tid efter kom han tilbage med en stor lerskål, fudlt med vand. Han levede jo af skoven, og vidste præcist hvor der var vand, og sørgede altid for at der var noget at hente vand i..

[draco]

Draco rynkede på næsen da manden endnu engang vrøvlede. Nu var han da helt sikker på at han var lidt speciel og han ikke helt kunne tale. Eller også var han blot fra et andet land? Men Draco var også ligeglad. Da manden gik, var han ligeved selv at gå. Han besluttede sig alligevel for at blive lidt. Da manden kom tilbage med en skål vand efter temmelig kort tid tog han den blot og satte den på jorden. Han åbnede en lille lomme han vesten og tog en lille smal flaske frem. Han så lidt på flasken og overvejede om han skulle bruge den. En dråbe af det til 10 liter vand, det skulle straks fjerne alle smerter og hele et hvilket som helst sår på blot en uge. Selvom den var næsten helt fuld var han ikke ret meget for at bruge bare en dråbe af det. Han havde ingen anelse om hvordan han skaffede sig mere af det. han tog alligevel låget af, men puttede det hurtigt på igen. Det var en meget kraftig substans. Han vidste ikke hvad der ville ske hvis den var for koncentreret. Han kunne dø. Han pegede på skålen og prøvede roligt at forklare at han skulle bruge mere vand. Både med ord og nogle lidt sære fagter.

[ravn]

Ravn morede sig lidt over mandens sjove fagter, det så mærkeligt ud.. men han fattede budskabet. Han tog lerskålen igen, og gik hen efetr mere vand. Kort tid kom han tilbage, lerskålen var fuldt op til kanten, og han gik meget forsigtigt for ikke at spilde så meget som en dråbe. Han forstod ikke hvad han skulle bruge vandet til, men han valgte at stole på ham..

[draco]

Draco kikkede da manden kom tilbage med en helt fyldt skål. ”Det må være nok” tænkte han og tog igen låget af flasken. Han holdt den over fadet. Han hældte meget forsigtigt en lille dråbe af den klare væske ned i vandet. Og knapt nok havde dråben ramt vandoverfladen, før vandet skiftede farve og fik en klar blå, og nærmest magisk farve. Vandet roterede langsomt rundt og Draco bukkede sig ned over vandet og stak hænderne i. Han fyldte dem med vandet og drak. Han mærkede hvordan kræften vældede ud i kroppen på ham. Han havde aldrig prøvet det før. Han følte sig utrolig klar. Stærk og uovervindelig. Men det var kun et kort øjeblik. Effekten af vandet forsvandt snart igen. Han blev en anelse skuffet, men så rakte han hånden frem og bad den sære, lidt barnlige mand om at drikke.

[ravn]

Ravn så mistænksomt på vandet, helt blåt vand? Det virkede helt forkert.. men han kunne jo også selv få vandet til at skifte farve, han skulle bare have de rigtige ting? Han trak kort på skuldrene, og drak hurtigt noget af det mærkelige vand. Han mærkede hurtigt hvordan kræfterne flød ud i hans krop, og smerterne blev dæmpet drastisk..