Markedsforvirring

[Nimue]

Nimue kom gående ind på markedet. Hun gjorde store øjne, da hun mærkede alt mylderet. Hun havde været på marked før, sandt nok, men ikke nogen der var så store som det her. Med en sukken kiggede hun rundt.
"Og hvor finder man så en papirhandel på et sted som dette?" spurgte hun luften, der underligt nok ikke svarede hende. Der måtte da være et eller andet system i det her. Folk satte nok ikke boder op helt tilfældigt.
Hun forsøgte flere gange at spørge folk om vej, men alle lod til at have så travlt at hun ikke turde bryde ind. I stedet gik hun lidt rundt og kiggede på mylderet omkring sig. Pludeslig fik hun øje på en stofbod. Der hang farvestrålende bånd og Nimue tog sig selv i at sukke. Når jeg har tjent lidt penge her, så køber jeg nogle af dem, lovede hun sig selv, men det var alligevel ikke nok. Hun følte hvordan hun blev trukket nærmere og nærmere boden.

((Da-da-da-daaaaaam - spændigsmusik))

[purple]

Nazil stod ved en stofbod på markedspladsen, med et stykke mørkerødt stof i hænderne, der glimtede som var det silke, men Nazil kendte følelsen for godt til at vide at det ikke var. Desuden var prisen for billig, selv om sælgeren hårdnakket påstod at det var silke.
"Hvis du kalder det silke én gang til, ligger jeg det fra mig og går."
Hendes stemme var ireterret og som en trusel lagde hun stoffet fra sig, selv om hun stadig havde fadt i det. Sælgeren forstod hende og droppede sit forsøg på at overtale hende. I stedet gik han over til nogen andre kunder der så nemmere ud. Nazil tog stoffet op igen, vurderede det kritisk mens hun lod sine fingre løb ened afd et for at mærke foldet. *Forkert!* Hun lagde det skuffet fra sig, og rodede videre i bunkerne af farvestrålende stof.

((Meget dramatisk XD ))

[Nimue]

Nimue kom helt hen til boden. Forsigtigt lod hun en hånd glide igennem massen af farvede bånd. Der var så meget andet hun havde mere brug for, men helt ærligt, man havde vel ret til forkælelse en gang imellem? I det samme hørte hun et udbrud fra pigen ved siden af sig. Hun brokkede sig over, at stofhandlersken ikke talte sandt. Nimue trak hånden til sig. Det ville være træls at købe noget stof af en ringe kvalitet.
"Er du sikker på, at det ikke er silke?" spurgte hun. "Det ser meget ægte ud for mig."

[purple]

Nazil rykkede hurtigt på hovedet da hun hørte en ved siden af hende der spurgte om hun var sikker. Hendes øjne vurderede hurtigt den person stemmen måtte være kommet fra. Et roligt smil viste sig på hendes læber, som hendes øjne faldt til ro med et venligt blik.
"Helt sikker. Silke er mindre.. Mindre.."
hun kunne ikke helt forklare hvordan silke føltes som om. Det var en vane sag, en vane man kun kunne få hvis alle omkring en gik rundt i silke, og man derfor selv var nød til også selv at bære silke, for ikke at komme til at skille sig ud.
"Silke er bare anderledes.."
Hun kiggede ned hendes lange nederdel, lod en finger løbe igennem det, tog fadt et sted i skørtet og trak det op til kvinden ved siden af hende.
"Her. prøv at mærk forskellen."
hun tog det stykke stof hun før havde kigget på hen til kvinden, så hun kunne mærke forskellen, men om hun kunne vidste hun ikke. Selv havde dettaget hende lidt tid at kende forskellen, men når man første kendte den var der ingen tvivl om at man aldrig ville miste følingen med hvad der var silke og hvad der ikke var.
"Desuden er det for billigt til at kunne være silke."
Hun smilte skævt, det var kun for en sikkerhedsskyld at hun havde sagt det, men ingen tvivl om det. Hvis noget blev solgt så billigt, var det ikke silke.

[Nimue]

Nimue prøvede tøvende at tage fat i den fremmedes nederdel. Stoffet var helt fantastisk blødt, og hun sukkede og ønskede at hun også kunne gå i sådan noget. Men hun tvivlede på at det egnede sig til vandring.
Hun tog også fat i det andet stof. Ingen forskel overhovedet. Hun rystede på hovedet. "Jeg kan altså ikke mærke nogen forskel.'' Så gik det op for hende, at hun endelig (!) var faldet i snak med en af byboerne. "Du kunne vel ikke sige mig hvor det er muligt at købe papir?" spurgte hun den fremmede.

[purple]

Nazil trak en smugle opgivende på skuldrene da kvinden ikke kunne mærke forskel, men det overraskede hende ikke. Hun lod sin nederdel falde ned igen og lagde stoffet fra sig. Hun bemærkede en hurtig forskel i kvindens øjne, kort tid før grunden så kom til syne.
"Papir? Det kommer an på hvilken slags du skal bruge. Hvis du skal bruge papir som til en bog, så kender jeg et sted. Hvis du skal bruge mere almindeligt papir kender jeg mange steder. Så er spørgsmålet bare hvor meget du vil betale, og hvor god kvalitet du skal bruge."
Hun smilte venligt til hende, ventende på en svar. papir var jo ikke bare papir, og selv om hun regnede med at denne kvinde skulle bruge noget billigt, almindeligt papir, så ville hun da lige spørge først. Man kunne jo aldrig vide om hun tilfældigvis var i gang med at skrive en bog, og hvis det var tilfældet at den skulle indbindes, så var hun nød til at bruge noget bestemt papir, ellers gad den gamle bogindbinder ikke binde det ind. Han var lidt sær på det område.

[Nimue]

Nimue trak lidt opgivende på skuldrene. Var alting da så besværligt i byen?
"Det må gerne være af lidt kraftig kvalitet, for det skal kunne holde til lidt. Det er til at tegne på. Jeg ville gerne have noget til en bog, men jeg kan desværre ikke skrive." Hun smilede undskyldende, men smilet nåede ikke op til hendes øjne. Hun var virkelig ked af, at hun ikke kunne skrive. Eller læse for den sags skyld. Men, som hun så tit sagde til sig selv, historierne blev sikkert bedre af at blive fortalt i stedet for at blive læst op.

[purple]

Nazil nikkede roligt for sig selv mens hun for sit blik så gaderne for sig. Gaderne blev til en rute, der så igen blev kaseret fordi den var for indvinklet.
"Så skal du til Matisen's. han er lidt for gammel, men han har klart den bedste kvalitet for pengene, og hvis du skal bruge det til at tegne på, så tror jeg helt sikkert at han har noget for dig. Kender du Vathmynt's Gade?"
Hun så spørgene på pigen. Ikke at handlen lå på den gade, men hvis hun kendte gaden kunnehun gejde hende der hen der fra. Hvis ikke, ville det nok blive lidt svært, for skulle hun huske en masse 'ventre, ventre, højre af side gade nummer to, højre igen, lige ud..' Mens hun ventede på at pigen skulle fortælle hvor godt hun kendte byen, så hun ruten for sig igen, som for at sikre sig at det var den rette vej hun nu ville i gang med at guide pigen igennem.

[Nimue]

"Øhh..." Nimue kiggede forvirret på pigen. "Vatmandsgade?" Hun slog forvirret ud med armene. "Lærer man i det hele taget at finde rundt i sådan en by her? Jeg mener. Der er jo så mange gader!"
Nimue kunne mærke at hun var lige ved at tude. Ikke fordi hun var ked af det, men fordi hun følte sig dum fordi hun ikke kunne finde rundt nogle steder, og følte sig ubetydelig over for den flotte pige i det smukke tøj.

[purple]

Nazil så tænksomt på pigen med et svagt smil. Det så sjovt ud at hun stod der, rådvild uden at kende til noget, selv om følelsen bestemt ikke var sjov at føle selv.
"Så lad mig vise dig derhen. Den gamle trænger alligevel til noget liv.."
Hun hev to sillkebnånd ned fra en rulle, et i blåt og et i grønt. Hun tog en mønt op af en lille lomme i hendes nederdel, som hun kastede hen til sælgeren, der øjnene mønten ud af øjenkrogen og greb den. Vurderende så han på den mens Nazil allerede havde forladt boden. Han så efter hende som overvejede han at stoppe hende, men så fik han øje på de to bånd hun holdt i strakt arm over sit hoved, og han nøjes i stedet med at nikke for sig selv og gemme mønten væk. Nazil tog hånden ned og så sig over skulderen på pigen, for at se om hun fulgte efter. Hvis ikke havde hun ikke tænkt sig at vende om og hente hende. Kunhvis hunikke havde set hvor hun var gået hen, og det var nok lidt svært med Nazil.

[Nimue]

Nimue kiggede lidt forvirret efter pigen. Mente hun virkelig, at hun ville vise hende vej selv? Hun virkede da ellers alt for fornem til at gide nedlade sig med sådan nogle som hende. Og den måde hun behandlede penge på! Nimue kunne aldrig få sig selv til at smide med penge på den måde. Hun løb efter pigen.
"Tusind tak," gispede hun, da hun nåede op på siden af hende. "Det er virkelig flinkt af dig!" Hun tøvede lidt.
"Må jeg spørge dig, hvad du hedder? Ikke for noget, jeg har det bare bedst med at vide, hvem det er jeg taler med."

[purple]

"Selvfølgelig."
Hun sendte pigen et stort smil, inden hun gav hende hendes frie hånd.
"Jeg er Nazil Redl-Shaak. Og dig?"
Hendes hånd holdt båndende der modsat af stoffet hun havde kigget på, var af rigtig silke. Hun havde ikke meget at bruge sine penge på. Hun boede jo på slottet, og det betød gratis sted at bo og gratis mad. Hvad hun så derud over skulle bruge købte hun af sin løn, og det var ikke så forfærdeligt meget hun skulle bruge, som hun ikke allerede havde.

[Nimue]

"Jeg hedder Nimue," smilede hun glad tilbage. Men selvom Nazil virkede flink, havde hun ikke lyst til at give sit efternavn. Hun havde lært, at det ikke var en god ide at give for mange oplysninger til folk man ikke kendte.
Nimue kiggede rundt. Hun havde en anelse om, at hun havde været her før, men hun var ikke sikkert. Med så mange mennesker var det svært at finde nogle faste holdepunkter, og alle dele lignede hinanden. Hun følte en svag, begyndende hovedpine af det virvar af lyde og dufte der væltede ind over hende.

[purple]

"Pænt navn."
Hendes stemme var konstaterende men venlig. Hendes fødder kendte vejen alt for godt, selv om det var mange år siden hun sidst havde været der, han var ikke rigtig af den type mennesker hun holdt af at bruge sin tid sammen med, alt for kedelig, grå og gammel, men han var også hyggelig en gang i mellem. Fødderne førte Nazil gennem bredde gader, tydeligvis den bedre del af byen, selv om det stadig ikke var den bedste. Gaderne var lidt bredde men ikke flot udsmykkede, husende var lidt små men pyntlige, det lidt bedre bogerskab boede her.
"Lever du af dine tegninger?"
Hun vente sit hoved mod Nimue med et neutralt blik, men samtidigt også lidt venligt. Hun var nysgerrig overfor hvad Nimue levede af, hvilken type person hun var.

((Undskyld at der er gået så lang tid siden jeg sidst har været på, men det blev ligepludseligt lidt hektisk for mig så kunne ikke rigtig overskue det. ))