Post by rowan on Apr 24, 2009 10:31:23 GMT -5
Antal bruger-profiler:
Jeg har Ivy, Daedelus og så denne
Karakternavn:
Rowan Cornwallis
Køn:
Hankøn
Alder:
Han er 41 år gammel
Race:
Menneske
Job/Status:
Rowan handler med alt han kan tjene penge på. Det inkluderer slaveri, hanekamp, forskellige varer, cirkuskunstner etc. etc. Men lad os bare kalde ham nomade. Derudover gift med Kich Cornwallis.
Baggrundshistorie:
Rowan blev født for 41 år siden, af forældrene Myra og Alfred. De boede på en herregård i en mellemstor by, og nød det søde liv. Onde væsner kom kun sjældent til byen og generede, så Rowan fik en rolig opvækst. Det var i hvert fald lige indtil puberteten, hvor de kom. Dødsengle, vampyrer, varulve og det hele. Snart havde de hærget byen, sat husene i brand og myrdet byens beboere. Hvorfor de gjorde det, fandt Rowan aldrig ud af, for snart kom optoget til deres hus. Myra og Alfred der begge var blege som sne, puffede Rowan ud af bagdøren. ”Løb Rowan! Og jeg mener det! Løb som du aldrig har løbet. Vi skal nok komme efter dig”, hvæsede Myra, og måtte presse de sidste ord gennem læberne. Hun vidste udemærkede godt, at det var sidste gang hun så sin søn. Og det blev det. Rowan løb og løb, til han snart var dybt inde i skoven der lå ud til herregården. Vinden nærmest piskede ham i ansigtet, og snart faldt tunge dråber. Rowan, på de dengang 15 år, havde ikke før klaret sig alene, og det blev en prøvelse. Hans forældre kom ikke, men Rowan blev stædigt på stedet, selvom han dybt inde vidste, at de var døde. Tiden gik derfor med at prøve at dræbe harer og den slags, samt samle bær. Som den forkælede søn han var, smagte det ham ikke, og han havde snart intet at lave. Da var det som om, skovens mørke lukkede sig omkring sig, og han følte det som om ensomheden ville kvæle ham. I ét spring var han oppe, og tordnede tilbage til byen. Så måtte det briste eller bære! Hvis mostrene stadig var der, måtte han bare dø. Han havde alligevel intet at leve for mere. De var der dog ikke mere. Kun de sønderrevne lig af hans forældre lå der. Med dyb sorg begravede Rowan dem i baghaven. Så pakkede han sig nogle ting, og begav sig afsted. Det kapitel af hans liv, var uden tvivl slut.
Rowan havde længe hørt om hovedstaden, og det varede ikke længe før han besluttede at prøve lykken der. Selvom han havde boet i en by før, var dette fuldstændig anderledes. Der var simpelthen alt. Slotte, smede, bordeller, kroer, syhuse, skomagere og købmænd i stribevis. Luften var tyk af latter, klonk-lyde fra heste og køer og ikke mindst hundebjæffen og hønekaglen. Rowan søgte ind flere steder, men på trods af hans modne alder, ville ingen have ham. Derfor tyede han snart til at stjæle. Det var så let at snuppe et æble fra en gammel kones kurv, mens hun var ved at forhandle købspris om skind. En dag da han forsøgte at stjæle fra en kærre læsset med frugt og grønsager, blev en klo slået i hans skulder. Rowan jamrede af smerte, og vendte sig om. En utrolig smuk skabning, sikkert dødsengel, så på ham med hævede øjenbryn. ”Hvad har du gang i, unge mand? Burde du ikke finde en lærerplads istedet for at fordrive tiden med den slags barnligheder? Hvis ikke du forsvinder nu, kalder jeg på vagterne så du kommer i spjællet”, sagde han hårdt, og alligevel skånede han Rowan. Rowan sank en klump, og pilede afsted, lige så snart dødsenglen gav slip.
Rowan måtte igen finde på noget andet. På et tidspunkt ved det årlige sommermarked, kom en gruppe mennesker til byen. De havde anderledes udseende, og talte anderledes sprog. Mange mennesker flokkedes omkring dem, for at se de alle de kunstner de kunne lave. Det var alt lige fra at trylle kaniner op af hatte, til at hoppe fra en skulder til en anden. Rowan blev dybt fascinerede af deres anderledes måde at tjene penge på. Her var det jo bare at tænke kreativt. Ikke noget med, at være født ind i professionen. Rowan forsøgte at kommunikere med gruppen, men de forstod ham ikke, og rystede på hovedet. Med et suk måtte Rowan derfor erkende, at han selv måtte være kreativ. Derfor besluttede han, at drage gennem landet for at få ideer. Her oplevede han mange ting, og fik skabt mange forbindelser. Ja, han mødte alt lige fra pirater som han sejlede rundt med et års tid, til smukke elvere hvis skøndhed tryllebandt ham. De lavede de mest fantastiske smykker, men ville ikke fortælle ham hemmeligheden til opskriften. I en anden by som mest var prægede af bordeller med horer og kroer med rom, opdagede han hanekamp. Et par haner blev sat i en ring, og begyndte instinktivt at hakke og hugge efter hinanden. Det var en kamp til døden, og der blev huede og klappede af menneskerne når dette skete. Det var måske også mest fordi, at de satsede penge på den hane der vandt. Oftest blev der slagsmål og sure miner ved disse kampe, da næsten alle bød. Hanekamp fascinerede straks Rowan, og han købte sig et par af dem. Hurtigt begav han sig tilbage til hovedstaden med sit nye følge.
Det blev en succes i hovedstaden. Langsomt tiltrak hans lille bod flere og flere kunder. Nogle synes det var barbariske (mest kvinder), men disse forsvandt i mængden af bydene. Det var en tid hvor Rowan tjente masser af gud, og hvor han dog elskede dem. Ligesom mange andre rige brugte penge på kvinder og rom, brugte Rowan dem på andre ting.
En dag da han højt råbte, ”kom og se hanekamp, kom og se hanekamp! Den røde Djævel mod den Sky Solsort”, skimtede han pludselig en bevægelse ud af øjenkrogen. En lille bleg, sorthårede dreng var på vej mod hans hat fuld af de penge folk havde satsede. Tanken om ham selv et par år tidligere strejfede ham, og planer begyndte at tage form i hans hoved. Hurtigt fik han fat i drengen, og indgik en handel med ham. Hvis drengen stjal ting og sager, skulle han give en del til Rowan. Så ville Rowan forsørge ham med mad og den slags. Og den unge dreng behøvede jo ikke at vide, at maden slet ikke kostede så meget da han vidste hvor den billige slags kunne købes.
Den slags kreative måder at tjene penge på, opstod ofte i Rowans hoved den næste tid. Hanekamp var stadig dig han primært beskæftigede sig med, men også de tyve der arbejdede for ham. Det var efterhånden blevet en gruppe på 10 unge drenge og piger. En dag da hans yngste lille pige vendte hjem med et bæger af det pureste sølv, fulgte en kvinde efter. Rowan, der på det tidspunkt var omkring de 19 år gammel (han talte ikke rigtigt efter), så beklagende på hende. Det var da hans øjne faldt på hende første gang, og med ét var han forelskede. Det var en hel anderledes følelse end han var vant til, og den fyldte ham med glæde og sorg på en gang. Den næste tid gik derfor med at gøre kur til Kich, som den unge kvinde hed. Hun kom fra rige forældre, der havde besluttet hun skulle giftes med en anden rigmandssøn. Det var en besked der gjorde hans hjerte tungt, men Kich var frygtløs, og sagde, ”kom min elskede, vi rejser væk”. Og det gjorde de.
I deres unge liv, fordrev de tiden med at rejse fra by til by. Kich accepterede hans måde at tjene penge på. Det var jo den skæbte hun havde valgt.
I en af byerne, opdagede de slavehandel. Dette fascinerede dem begge, og de besluttede sig, at den slags skulle indgå i deres fremtid. Rowan der var ung og stærk, kunne sagtens styre nogle af kvinderne og de unge drenge, og de opkøbte disse, og solgte dem videre. Også dette, førte til mange rigdomme.
Snart blev Kich gravid for første gang. Parret var lykkelige, men da barnet blev født, kunne de ikke lade vær med at opdrage det, som de nu opdragede slaverne. Det blev til afstrafning hvis barnet gjorde noget forkert, og fra det kunne gå, blev det sat i arbejde. Kich og Rowan blev i den næste tid forældre flere gange, og snart måtte de købe husdyr som høns og heste. Herved købte de også et par vogne de kunne opbevare deres genstande i.
Tiden gik, og Rowan og Kich nød deres liv som nomader. De fik adskillige opdagelser, og adskillig viden. Da de var i deres modne alder, havde de 7 børn. Kich havde født 3 dødfødte, hvilket jo ikke var unormalt dengang. Børnene var en delt børneflok på drenge og piger. De yngste børn blev sat til at holde øje med slaverne, så de kunne sige det videre til de ældste drenge der passede det hele. De ældste piger var gode til at tiltrække mændenes opmærksomhed, og blev presset ud i prostitution af Rowan og Kich. Ja, der var ikke meget andet i deres hoveder, end tanken om rigdomme. Måske lå det i dem begge?
Personlighed:
Udefra ser Rowan ud til at være en troværdig og retfærdig mand (hvilket oftest har kommet ham til gode), men man skal bestemt ikke lade sig nare af hans godmodige udseende. Rowan er langt fra nogle af disse ting. Tværtimod. Først og fremmest tænker Rowan på rigdomme. Det er sådan set alt han har i hovedet. Efter at have været i branchen i mange år, kender Rowan til alle måder at tjene penge på. Han har adskillige forbindelser, og kender alt lige fra tjenere på slottet, til frihedskæmpernes overordnede (dette har også medført, at han må og holder sig neutral på begge sider). Disse måder at tjene penge på, inkluderer alt muligt. Blandt andet handler Rowan stort med slaver, er meget engageret i hanekamp, opkøber varer og sælger dem videre til 3-4 dobbelt pris, får børnene til at opføre skøre kunstner og tager så selv pengene. Udover det, finder Rowan også fattige, små børn der bare trænger til kærlighed, og dem opbygger han et forhold til. Herfra får han dem så til at stjæle, så han selv får pengene. Til gengæld får de mad. Meget ussel mad.
På grund af alle de år som nomade, har han set lidt af hvert. Ja, han kender alle de gode steder at handle, stederne med det billigste materiale og stederne hvor folk har flest penge. Han ved bestemt hvad tingene er værd, og ved hvornår folk prøver at snyde ham. Alligevel snyder og lyver han selv så det ryger, men han kan godt se på personen, om de er let at manipulere med, eller om de også selv kender varens værdi. Derfor er Rowan ekstrem manipulerende, og er god til at virke troværdig.
Der er dog en anden ting Rowan tænker på. Eller man kan nu ikke kalde det en ting, for det er nemlig hans kone Kich. De fandt sammen for mange år siden, og elsker hinanden ualmindeligt højt. Selvom deres forhold er lidt specielt. Rowan er ikke bange for at stikke hende en flad, men hvis han gør det, får han en igen. Oftest har parret skrammer, da de godt kan komme op og slås, men Rowan banker hende aldrig helt igennem. Forholdet er også lidt specielt på en anden måde, for når der skal afgøres handel, spørger de altid hinanden. Dog har Rowan altid det sidste ord. Forholdet er måske ikke ligefrem baseret på gensidig respekt, men der er bestemt kærlighed til stede! Kich er den eneste person der gør ham menneskelig, for ellers er Rowan utrolig følelseskold. Sammen har parret 7 børn, og disse er han heller ikke bleg for at stikke en flad eller banke igennem. Børnene spiller dog store roller i familien. En af de midterste drenge står for, at finde små børn der kan stjæle for Rowan og Kich, mens en af de andre børn står for at holde øje med slaverne. En anden passer dyrene og hjælper Kich. Pigerne bliver flittigt brugt til ting og sager (det kan være alt lige fra prostitution til at stå og blafre med øjenvipperne, og henlede kundernes opmærksomhed, så de siger ja til et elendigt tilbud), mens de ældre, stærke drenge, holder orden på det hele.
Men som sagt er Rowan utrolig følelseskold. Der er intet der kan få ham til at føle medlidenhed, hverken de stakkels forslåede slaver, eller den fattige kone der bare vil have lidt mad til en billig pris. Hvis slaverne ikke makker ret, voldtager han pigerne så de lærer at være gode i sengen med deres kommende jer, og banker mændene, så de lærer respekt. Sådan er han nu engang, og det er der ingen der kan ændre.
Udseende:
Rowan ser som sagt utrolig troværdig og retfærdig ud. Han er omkring 1,80 m høj, og er godt op i vægten. Det kommer af lidt for meget god mad og drikke. Maven er derfor godt rund i det, og det er ikke fordi han er videre adræt. Måske kommer det også på grund af hans alder, der er 41. I hans yngre dage var han super fit og stærk. Det er dog ikke fordi, han ikke har nogle muskler, selvom han har folk til at gøre det hårde arbejde. Han kan sagtens løfte de tunge kister fyldt med rigdomme, og har masser af gennemslagskraft til at banke de yngre drenge.
Rowans krop er lidt senede og rynkede på grund af alderen, og ligeså er hans ansigt. Her er rynkerne smilerynker, og han ser evigt og altid glad ud. Resten af ansigtet ser også mildt ud. Læberne er lidt smalle, dog fyldige. Næsen er lidt spids og ender ved nogle buede, buskede sorte øjenbryn. Øjnene er oftest smalle af mild latter, og de er mosgrønne. Derudover har Rowan et imponerende skæg. Det er stort, buskede, gråt og vildt. Oftest er der sære ting ildflettede, som kostbare ringe han under ingen omstændiger vil have stjålet, eller som små, indbundede kontrakter, gemt i små læderhylstere. Det er et meget praktisk, meget stort skæg for Rowan, som her holder sine kæreste/vigtigste ejendele.
Med hensyn til tøjstil, går Rowan meget almindeligt klædt. Ikke for lasede så folk tror han er en svindler, ej heller for kostbart klædt, så folk ikke tror han kun sælger varer til rige mennesker. Oftest går han i et blåt sæt, og er næsten altid iført sin blå, elskede hat. På denne stikker der et grønt påfuglefjer op, omkring den sammensunkne hat (den var engang høj) er der et læderbånd. Ellers er Rowan oftest iklædt en den ringe og armbånd, samt han bærer smykker inde under tøjet. Ja, Rowan kan godt lide at føle sig rig.
Jeg har Ivy, Daedelus og så denne
Karakternavn:
Rowan Cornwallis
Køn:
Hankøn
Alder:
Han er 41 år gammel
Race:
Menneske
Job/Status:
Rowan handler med alt han kan tjene penge på. Det inkluderer slaveri, hanekamp, forskellige varer, cirkuskunstner etc. etc. Men lad os bare kalde ham nomade. Derudover gift med Kich Cornwallis.
Baggrundshistorie:
Rowan blev født for 41 år siden, af forældrene Myra og Alfred. De boede på en herregård i en mellemstor by, og nød det søde liv. Onde væsner kom kun sjældent til byen og generede, så Rowan fik en rolig opvækst. Det var i hvert fald lige indtil puberteten, hvor de kom. Dødsengle, vampyrer, varulve og det hele. Snart havde de hærget byen, sat husene i brand og myrdet byens beboere. Hvorfor de gjorde det, fandt Rowan aldrig ud af, for snart kom optoget til deres hus. Myra og Alfred der begge var blege som sne, puffede Rowan ud af bagdøren. ”Løb Rowan! Og jeg mener det! Løb som du aldrig har løbet. Vi skal nok komme efter dig”, hvæsede Myra, og måtte presse de sidste ord gennem læberne. Hun vidste udemærkede godt, at det var sidste gang hun så sin søn. Og det blev det. Rowan løb og løb, til han snart var dybt inde i skoven der lå ud til herregården. Vinden nærmest piskede ham i ansigtet, og snart faldt tunge dråber. Rowan, på de dengang 15 år, havde ikke før klaret sig alene, og det blev en prøvelse. Hans forældre kom ikke, men Rowan blev stædigt på stedet, selvom han dybt inde vidste, at de var døde. Tiden gik derfor med at prøve at dræbe harer og den slags, samt samle bær. Som den forkælede søn han var, smagte det ham ikke, og han havde snart intet at lave. Da var det som om, skovens mørke lukkede sig omkring sig, og han følte det som om ensomheden ville kvæle ham. I ét spring var han oppe, og tordnede tilbage til byen. Så måtte det briste eller bære! Hvis mostrene stadig var der, måtte han bare dø. Han havde alligevel intet at leve for mere. De var der dog ikke mere. Kun de sønderrevne lig af hans forældre lå der. Med dyb sorg begravede Rowan dem i baghaven. Så pakkede han sig nogle ting, og begav sig afsted. Det kapitel af hans liv, var uden tvivl slut.
Rowan havde længe hørt om hovedstaden, og det varede ikke længe før han besluttede at prøve lykken der. Selvom han havde boet i en by før, var dette fuldstændig anderledes. Der var simpelthen alt. Slotte, smede, bordeller, kroer, syhuse, skomagere og købmænd i stribevis. Luften var tyk af latter, klonk-lyde fra heste og køer og ikke mindst hundebjæffen og hønekaglen. Rowan søgte ind flere steder, men på trods af hans modne alder, ville ingen have ham. Derfor tyede han snart til at stjæle. Det var så let at snuppe et æble fra en gammel kones kurv, mens hun var ved at forhandle købspris om skind. En dag da han forsøgte at stjæle fra en kærre læsset med frugt og grønsager, blev en klo slået i hans skulder. Rowan jamrede af smerte, og vendte sig om. En utrolig smuk skabning, sikkert dødsengel, så på ham med hævede øjenbryn. ”Hvad har du gang i, unge mand? Burde du ikke finde en lærerplads istedet for at fordrive tiden med den slags barnligheder? Hvis ikke du forsvinder nu, kalder jeg på vagterne så du kommer i spjællet”, sagde han hårdt, og alligevel skånede han Rowan. Rowan sank en klump, og pilede afsted, lige så snart dødsenglen gav slip.
Rowan måtte igen finde på noget andet. På et tidspunkt ved det årlige sommermarked, kom en gruppe mennesker til byen. De havde anderledes udseende, og talte anderledes sprog. Mange mennesker flokkedes omkring dem, for at se de alle de kunstner de kunne lave. Det var alt lige fra at trylle kaniner op af hatte, til at hoppe fra en skulder til en anden. Rowan blev dybt fascinerede af deres anderledes måde at tjene penge på. Her var det jo bare at tænke kreativt. Ikke noget med, at være født ind i professionen. Rowan forsøgte at kommunikere med gruppen, men de forstod ham ikke, og rystede på hovedet. Med et suk måtte Rowan derfor erkende, at han selv måtte være kreativ. Derfor besluttede han, at drage gennem landet for at få ideer. Her oplevede han mange ting, og fik skabt mange forbindelser. Ja, han mødte alt lige fra pirater som han sejlede rundt med et års tid, til smukke elvere hvis skøndhed tryllebandt ham. De lavede de mest fantastiske smykker, men ville ikke fortælle ham hemmeligheden til opskriften. I en anden by som mest var prægede af bordeller med horer og kroer med rom, opdagede han hanekamp. Et par haner blev sat i en ring, og begyndte instinktivt at hakke og hugge efter hinanden. Det var en kamp til døden, og der blev huede og klappede af menneskerne når dette skete. Det var måske også mest fordi, at de satsede penge på den hane der vandt. Oftest blev der slagsmål og sure miner ved disse kampe, da næsten alle bød. Hanekamp fascinerede straks Rowan, og han købte sig et par af dem. Hurtigt begav han sig tilbage til hovedstaden med sit nye følge.
Det blev en succes i hovedstaden. Langsomt tiltrak hans lille bod flere og flere kunder. Nogle synes det var barbariske (mest kvinder), men disse forsvandt i mængden af bydene. Det var en tid hvor Rowan tjente masser af gud, og hvor han dog elskede dem. Ligesom mange andre rige brugte penge på kvinder og rom, brugte Rowan dem på andre ting.
En dag da han højt råbte, ”kom og se hanekamp, kom og se hanekamp! Den røde Djævel mod den Sky Solsort”, skimtede han pludselig en bevægelse ud af øjenkrogen. En lille bleg, sorthårede dreng var på vej mod hans hat fuld af de penge folk havde satsede. Tanken om ham selv et par år tidligere strejfede ham, og planer begyndte at tage form i hans hoved. Hurtigt fik han fat i drengen, og indgik en handel med ham. Hvis drengen stjal ting og sager, skulle han give en del til Rowan. Så ville Rowan forsørge ham med mad og den slags. Og den unge dreng behøvede jo ikke at vide, at maden slet ikke kostede så meget da han vidste hvor den billige slags kunne købes.
Den slags kreative måder at tjene penge på, opstod ofte i Rowans hoved den næste tid. Hanekamp var stadig dig han primært beskæftigede sig med, men også de tyve der arbejdede for ham. Det var efterhånden blevet en gruppe på 10 unge drenge og piger. En dag da hans yngste lille pige vendte hjem med et bæger af det pureste sølv, fulgte en kvinde efter. Rowan, der på det tidspunkt var omkring de 19 år gammel (han talte ikke rigtigt efter), så beklagende på hende. Det var da hans øjne faldt på hende første gang, og med ét var han forelskede. Det var en hel anderledes følelse end han var vant til, og den fyldte ham med glæde og sorg på en gang. Den næste tid gik derfor med at gøre kur til Kich, som den unge kvinde hed. Hun kom fra rige forældre, der havde besluttet hun skulle giftes med en anden rigmandssøn. Det var en besked der gjorde hans hjerte tungt, men Kich var frygtløs, og sagde, ”kom min elskede, vi rejser væk”. Og det gjorde de.
I deres unge liv, fordrev de tiden med at rejse fra by til by. Kich accepterede hans måde at tjene penge på. Det var jo den skæbte hun havde valgt.
I en af byerne, opdagede de slavehandel. Dette fascinerede dem begge, og de besluttede sig, at den slags skulle indgå i deres fremtid. Rowan der var ung og stærk, kunne sagtens styre nogle af kvinderne og de unge drenge, og de opkøbte disse, og solgte dem videre. Også dette, førte til mange rigdomme.
Snart blev Kich gravid for første gang. Parret var lykkelige, men da barnet blev født, kunne de ikke lade vær med at opdrage det, som de nu opdragede slaverne. Det blev til afstrafning hvis barnet gjorde noget forkert, og fra det kunne gå, blev det sat i arbejde. Kich og Rowan blev i den næste tid forældre flere gange, og snart måtte de købe husdyr som høns og heste. Herved købte de også et par vogne de kunne opbevare deres genstande i.
Tiden gik, og Rowan og Kich nød deres liv som nomader. De fik adskillige opdagelser, og adskillig viden. Da de var i deres modne alder, havde de 7 børn. Kich havde født 3 dødfødte, hvilket jo ikke var unormalt dengang. Børnene var en delt børneflok på drenge og piger. De yngste børn blev sat til at holde øje med slaverne, så de kunne sige det videre til de ældste drenge der passede det hele. De ældste piger var gode til at tiltrække mændenes opmærksomhed, og blev presset ud i prostitution af Rowan og Kich. Ja, der var ikke meget andet i deres hoveder, end tanken om rigdomme. Måske lå det i dem begge?
Personlighed:
Udefra ser Rowan ud til at være en troværdig og retfærdig mand (hvilket oftest har kommet ham til gode), men man skal bestemt ikke lade sig nare af hans godmodige udseende. Rowan er langt fra nogle af disse ting. Tværtimod. Først og fremmest tænker Rowan på rigdomme. Det er sådan set alt han har i hovedet. Efter at have været i branchen i mange år, kender Rowan til alle måder at tjene penge på. Han har adskillige forbindelser, og kender alt lige fra tjenere på slottet, til frihedskæmpernes overordnede (dette har også medført, at han må og holder sig neutral på begge sider). Disse måder at tjene penge på, inkluderer alt muligt. Blandt andet handler Rowan stort med slaver, er meget engageret i hanekamp, opkøber varer og sælger dem videre til 3-4 dobbelt pris, får børnene til at opføre skøre kunstner og tager så selv pengene. Udover det, finder Rowan også fattige, små børn der bare trænger til kærlighed, og dem opbygger han et forhold til. Herfra får han dem så til at stjæle, så han selv får pengene. Til gengæld får de mad. Meget ussel mad.
På grund af alle de år som nomade, har han set lidt af hvert. Ja, han kender alle de gode steder at handle, stederne med det billigste materiale og stederne hvor folk har flest penge. Han ved bestemt hvad tingene er værd, og ved hvornår folk prøver at snyde ham. Alligevel snyder og lyver han selv så det ryger, men han kan godt se på personen, om de er let at manipulere med, eller om de også selv kender varens værdi. Derfor er Rowan ekstrem manipulerende, og er god til at virke troværdig.
Der er dog en anden ting Rowan tænker på. Eller man kan nu ikke kalde det en ting, for det er nemlig hans kone Kich. De fandt sammen for mange år siden, og elsker hinanden ualmindeligt højt. Selvom deres forhold er lidt specielt. Rowan er ikke bange for at stikke hende en flad, men hvis han gør det, får han en igen. Oftest har parret skrammer, da de godt kan komme op og slås, men Rowan banker hende aldrig helt igennem. Forholdet er også lidt specielt på en anden måde, for når der skal afgøres handel, spørger de altid hinanden. Dog har Rowan altid det sidste ord. Forholdet er måske ikke ligefrem baseret på gensidig respekt, men der er bestemt kærlighed til stede! Kich er den eneste person der gør ham menneskelig, for ellers er Rowan utrolig følelseskold. Sammen har parret 7 børn, og disse er han heller ikke bleg for at stikke en flad eller banke igennem. Børnene spiller dog store roller i familien. En af de midterste drenge står for, at finde små børn der kan stjæle for Rowan og Kich, mens en af de andre børn står for at holde øje med slaverne. En anden passer dyrene og hjælper Kich. Pigerne bliver flittigt brugt til ting og sager (det kan være alt lige fra prostitution til at stå og blafre med øjenvipperne, og henlede kundernes opmærksomhed, så de siger ja til et elendigt tilbud), mens de ældre, stærke drenge, holder orden på det hele.
Men som sagt er Rowan utrolig følelseskold. Der er intet der kan få ham til at føle medlidenhed, hverken de stakkels forslåede slaver, eller den fattige kone der bare vil have lidt mad til en billig pris. Hvis slaverne ikke makker ret, voldtager han pigerne så de lærer at være gode i sengen med deres kommende jer, og banker mændene, så de lærer respekt. Sådan er han nu engang, og det er der ingen der kan ændre.
Udseende:
Rowan ser som sagt utrolig troværdig og retfærdig ud. Han er omkring 1,80 m høj, og er godt op i vægten. Det kommer af lidt for meget god mad og drikke. Maven er derfor godt rund i det, og det er ikke fordi han er videre adræt. Måske kommer det også på grund af hans alder, der er 41. I hans yngre dage var han super fit og stærk. Det er dog ikke fordi, han ikke har nogle muskler, selvom han har folk til at gøre det hårde arbejde. Han kan sagtens løfte de tunge kister fyldt med rigdomme, og har masser af gennemslagskraft til at banke de yngre drenge.
Rowans krop er lidt senede og rynkede på grund af alderen, og ligeså er hans ansigt. Her er rynkerne smilerynker, og han ser evigt og altid glad ud. Resten af ansigtet ser også mildt ud. Læberne er lidt smalle, dog fyldige. Næsen er lidt spids og ender ved nogle buede, buskede sorte øjenbryn. Øjnene er oftest smalle af mild latter, og de er mosgrønne. Derudover har Rowan et imponerende skæg. Det er stort, buskede, gråt og vildt. Oftest er der sære ting ildflettede, som kostbare ringe han under ingen omstændiger vil have stjålet, eller som små, indbundede kontrakter, gemt i små læderhylstere. Det er et meget praktisk, meget stort skæg for Rowan, som her holder sine kæreste/vigtigste ejendele.
Med hensyn til tøjstil, går Rowan meget almindeligt klædt. Ikke for lasede så folk tror han er en svindler, ej heller for kostbart klædt, så folk ikke tror han kun sælger varer til rige mennesker. Oftest går han i et blåt sæt, og er næsten altid iført sin blå, elskede hat. På denne stikker der et grønt påfuglefjer op, omkring den sammensunkne hat (den var engang høj) er der et læderbånd. Ellers er Rowan oftest iklædt en den ringe og armbånd, samt han bærer smykker inde under tøjet. Ja, Rowan kan godt lide at føle sig rig.
