Et besøg hos smeden.

[Aleksei Marquis]

kl. 13,45 - Smeden.

Solen stod højt på himlen, og folk var ude for at nyde det gode vejr, det havde været varmt her på det sidste og det havde fåret voksne og børn udenfor for at være i selvskab med hinanden.
Nede ved smeden var der tomt, den gamle smed sad udenfor og halv sov, et par unger kom løbene forbi og fik næsten skubbet den gamle smed ned fra sin stol, men han holdte balancen og rejste sig vredt op fra den og knytede sin hånd imod dem.
''Små møg unger!'' råbte han vredt og vendte sig imod sin stol, da ud af øjekrogen så en stor mand i sort rustning stå inde i hans smed.
Han sukkede lidt og gik ind til ham, ''Hvad kan jeg hjælpe dem herre?'' spurgte smeden og løftede et øjnebryn, den rustning måtte utrolig tung, men manden virkede også ret stærk.
Aleksei vendte sig imod smeden og stillede sig hen foran ham og så ned på ham, han tog sin hjelm af så man kunne se hans ansigt, ikke lige det kønneste. Han lagde den på et bord ved siden af dem og slog på sin rustning. ''Den skal havde et cherk..'' sagde han og begyndte at knappen den op. ''Så gerne..''
sagde smeden og hjalp ham med at få den af. Smeden mærkede hvor tung den var og han havde lidt besvær med at få den hen til sit arbejdes bord.
''Det kommer til at tage noget tid med denne her, men bliv her endelig hvis de vil herre..''
sagde den gamle smed og gik straks igang. Aleksei stod nu kun i sit laset tøj som han altid havde på når han tog sin rustning på. Han gik i sin lomme og fandt en lille pipe frem som han puttede noget tobak i og tændte den med sin finger. Der var ingen som så det og han satte sig på en stol og slappede lidt af.

[Mirza]

"Selveste Aleksei uden rustning, ikke et kønt syn.." lød det flabede fra en person som roligt gik forbi den åbne smed. Mirza stod iført den skikkelse man så ham oftest i, det lyse karasmatiske hår, med de flotte katte agtig gule øjne. En posede skjorte, som var let åben ved halsen dækkede for hans krop, nogle sorte bukser dækkede for resten. De fleste mørkeriddere vidste at Mirza var anderledes i offentligheden end han var med dem, han var falsk så dagen var lang når han gik rundt i offentligheden, han var flink og charmerende en charmétrold kaldte mange ham. Inde under overfladen lå hans dyriske og blodbads glade psykopat personlighed, som nød at slås og elskede kamp.
Hans blik hvilede roligt på den store dæmon, Mirza havde et æble i hånden, som han hurtigt tog en bid af.

[Aleksei Marquis]

Aleksei tog en dyb indånding og pustede noget røg ud og så ud i luften.
Han hørte Mirza's stemme, men han sad bare og røg vider.
Aleksei tog sig endelig sammen til at se på det lille skvat og så ham i øjne, hans grå tomme øjne så trætte og afslappene ud, han svedet faktisk også ret meget, det havde sikkert noget med varmen at gøre, men hvis man kendte ham og hans historie, så havde det ikke noget med varmen af gøre.
Det var noget andet men hvad?
''Hvad vil du Mirza...?'' spurgte han med en dyb og tung stemme, han tog en dyb indånding igen og pustede en god omgang røg ud. Pipen's top brandte stille og på den måde som han sad på, virkede han utrolig rolig og venlig på visse punkter.

[Mirza]

"Altid en fornøjelse at se dig uden rustning, så priser man sit udseende så pludseligt" sagde han og grinte og tog en bid af æblet.
"Nå spøg til side Aleksei.. Spænde tid vi er i fortiden hva?" sagde han med en grinende stemme. Æblet blev roligt kastet fra hånd til hånd og hver gang han havde tygget færdigt tog han en ny bid af æblet, hvorefter han lod det flyve rundt mellem sine hænder. Hans blik hvilede roligt på den "farlige" dæmon.
Mirza trak en stol hen foran ham og satte sig ned og så på ham, sikke gammel den dæmon så ud, men han var også en dygtig kold og ond dæmon.
"Du ser sgu ikke så skræmmende ud uden dit fjollet kostume.." sagde han med et lumsk og kold stemme, en stemme som kun få hørte.

[Aleksei Marquis]

Aleksei fulgte Mirza med øjne og stirrede ham i øjne da Mirza havde sat sig foran ham.
Han lænede sig lidt tilbage og tørte noget sved fra panden og så hen på smeden som arbejdet hårdt på at rette buler og andre små skader som var kommet på rustning i løbet af måneden.
Aleksei røger lidt vider og vendte blikket tilbage på Mirza som tykkede på et æble.
''Er du kun kommet for at gøre nar af mig eller har du noget at gøre her?'' kom det lidt efter og han lænede sig frem og pustede lidt røg ud ad næsen. Han rejste sig op og stillede sig udenfor og så lidt rundt på de mange mennesker,
han forstillede sig kort at byen stod i brand og alle folk i byen var blevet slaver for ham.
Han nikkede lidt med et lille ondt smil på læberne, han kunne godt lide den tanke.

[Mirza]

"Jeg ville bare sludrer lidt med dig.." sagde han med en kold og kynisk stemme. Kort blev Mirzas øjne helt røde, den farve forsvandt dog hurtigt igen. Hans gulige øjne stirrede roligt på ham, hvorefter han gabte.
"Bare af ren nysgerrighed Aleksei.. Din drøm er at reagerer over alle mennesker i den her verden ikke?" sagde han og så på ham med nogle kolde øjne.
Mirza så på det spiste æble, hvorefter han kastede det hen af jorden så det landte foran føderne på en dreng.
"Hvordan vil du gøre det når samtlige af de mørkeriddere er så loyale som de nu engang er?" sagde han og grinte.

[Aleksei Marquis]

Aleksei så ikke ud til at lytte til ham og nikkede lidt igen, hvorefter han vendte sig imod Mirza.
''Ja hvordan skal jeg kunne gøre det? Om jeg så dræbte vore leder, så vil de andre nok springe på mig og flå mig i stykker.
Så jeg må vel vente til tiden er inde.''
sagde han roligt og smilede ondt.
Selvom han kun var en 'soldat' for Daedelus betød det ikke at han kunne lide ham var han dog stadig royal over for ham endtil en døde eller blev dræbt, og det kunne jo ske.
''Men selvom jeg godt vil eje verden og gøre det til et sted kun for dæmoner, så kan jeg ikke opfylde min egne drømme før jeg har tjent Daedelus endtil han kraser af.
Så jeg må holde mig royal over for ham som jeg har lovet...Andet kan jeg ikke love''
sagde han og gik lidt rundt og så på de mange værktøjer som smeden havde.

[Mirza]

Mirza så ud i luften, en smule skuffet var han. En dæmon som fulgte ordrer og var så loyal. Der var slet ingen grund til at være så loyal som alle andre var.
"Lyder som en kedelig pagt du har dig der Aleksei." sagde han og lændte sig tilbage og rettede på sin trøje.
Hans blik hvilede roligt på ham, han var egentlig sikkert ikke så farligt som han gik ud for at være i det store fastalavns kostume manden løb rundt i.
"Hvad vil du så gøre med os andre mørke riddere??" spurgte han og så på sine hænder og så igen op på ham. Følge det fjols til Daedelus. Tja godt nok gjorde Mirza hvad han blev bedt om, men det var også kun på grund af udfordringen som lå i det.

[Aleksei Marquis]

Aleksei så hen på ham og smilede lidt for sig selv.
''Ved jeg ikke, gør jer til slaver eller slå jer ihjel og bruger jeres knogler til at bygge
min trone med. Men jeg har ikke tænkt så langt endnu, jeg skal lige gøre punkt 1 færdig og så skal jeg nok gå igang med punkt 2..'' sagde han med et ondt smil og så hen på smeden som stadig arbejdet vider. Aleksei peget hen på ham og sagde, ''Og den smed skulle være min personlige smed, for den mand ved hvad han laver!'' grinede han højt og tog en dyb indånding af sin pipe og pustede røgen ud.
Han gik lidt rundt igen, før han satte sig ned og pustede lidt, han havde det varmt og en kold brise kom ind i huset og der blev lidt køligt i rummet.