|
Post by Saga on Apr 22, 2009 4:29:44 GMT -5
Saga havde såen trægt til at komme væk - fra det hele.. Væk fra sorgen.. Væk fa smerten.. Væk fra alt den stilhed der var på slottet - nu hvor 2 af hendes børn var revet væk fra hende. Haru var død.. og Morrigan var forsvundet.. Hedes egen lille pige.. Saga rasede lidt ved tanken.. Så hendes hud blev helt varm.. Hun måtte tage sig sammen.. HUn var ikke hjemme nu. Men befandt sig i skoven.. Og saga mått e ikke afsløre sig selv.. HUn sukkede lavt og havde iført sig en lidt slidt - ikke fin kjole.. Mens hun pakkede den brune kappe rundt om sig.. Hætten - som hun havde trukket over hovedet - skyggede for hende ansigt.. For det var jo ikke helt ufarligt at bevæge sig udenfor slottet - ,når man var den mand næsten alle hader - kone.. Saga gik bare lidt rundt.. og nød at være i den mørke skov.. Lige nu var her fred. og det havde hun brug for.. Saga var som altid ret på vagt - og under kappe gemte hun sine normale meget feminine bevægelser.. Selvom man nu ikke tvivlede på at det var noget af kvindelig køn der gemte sig i den store kappe..
Saga syntes hun hørte larm - og stemmer.. Kunne det passe her ude i skoven... Saga Følte lyden i den ellers så tille skov og blev noget betaget da hun stod for an noget der mindede om et cirkus.. hun stillede sig lidt bag et træ mens hun lurede på tingende.. for ligesom at få et overblik over stedet... et cirkus i skoven.. det var da lidt mystisk.. var det ikke...
|
|